Adams æbler Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Jobs bog
  • Godt og ondt
  • Må man grine af incestofre?
  • Fra manuskript til film

Til læreren

'Adams æbler' er noget så sjældent som en dansk komedie, der har hentet stoffet til sin historie i Bibelen. Filmen kan betragtes som en moderne version af Jobs bog, men også historien om Edens have og i særdeleshed Kundskabens (æble)træ har været en vigtig inspirationskilde. Det er således den evige kamp mellem det gode og det onde, der er på færde. Men de fleste tilløb til alvor og patos bliver grundigt aflivet af den grovkornede og respektløse humor, der gennemsyrer filmen.

'Adams æbler' er skrevet og instrueret af den hyperproduktive Anders Thomas Jensen, der på rekordtid er blevet en central figur i dansk film. Han brød igennem med kortfilmene 'Ernst og lyset' (1996), 'Wolfgang' (1997) og 'Valgaften' (1998), hvoraf de to første blev nomineret til en Oscar, mens den sidste gik hele vejen og indbragte Anders Thomas Jensen den eftertragtede statuette. Siden har han bl.a. leveret manuskripter til film som 'Mifunes sidste sang' (1999), 'Elsker dig for evigt' (2002), 'Brødre' (2004) og 'Solkongen' (2005). Han er en af dansk films mest efterspurgte manuskriptforfattere, kendt for en særdeles veloplagt replikbehandling.

Anders Thomas Jensen har også markeret sig som spillefilmsinstruktør. Og det er især i sine egne film – 'Blinkende lygter' (2000), 'De grønne slagtere' (2003) og nu 'Adams æbler' – at han har dyrket sin helt særlige sans for at opdatere den klassiske danske komedie til et moderne og politisk højst ukorrekt univers. Hans film er alle båret af en kulsort, respektløs humor, som ikke mindst har tiltrukket de yngre generationer.

Dette undervisningsmateriale er opdelt i fire temaer: 'Jobs bog', 'Godt og ondt', 'Må man grine af incestofre?' og 'Fra manuskript til film'. De to første temaer beskæftiger sig med filmens referencer til Bibelen og med dens behandling af kampen mellem det gode og det onde. Her lægges der desuden op til at diskutere filmens univers, der blander hverdagsrealisme med overnaturlige hændelser.

'Må man grine af incestofre?' stiller spørgsmålstegn ved den grovkornede humor, der er kendetegnende for 'Adams æbler' såvel som 'Blinkende lygter' og 'De grønne slagtere'. I disse film griner vi af handicappede, af kvinder der bliver slået hårdt i ansigtet og tilmed af historier om incest. Hvorfor griner vi, og kan man overhovedet tillade sig at grine af så alvorlige emner? Endelig giver afsnittet 'Fra manuskript til film' mulighed for at kigge Anders Thomas Jensen lidt i kortene. Han har som manuskriptforfatter et særligt øre for det danske talesprog, og frem for alt en unik evne til at skrive dialoger, der overrasker og morer. Temaet ser nærmere på filmens manuskript, og introducerer kort filmmanuskriptets formalia.

Du kan læse et interview med Anders Thomas Jensen på tidsskriftet EKKOs hjemmeside: www.ekkofilm.dk/interviews.asp?table=interviews&viewall=true&id=39.

God arbejdslyst!

Lars Knudsen

Filmens handling

Nynazisten Adam er idømt samfundstjeneste og skal derfor tilbringe en tid hos landsbypræsten Ivan, der forsøger at bringe kriminelle tilbage på den rette vej. Adam er dog ikke umiddelbart modtagelig for Ivans næstekærlige budskaber, og han bliver provokeret af hans grænseløse godhed. Adam accepterer dog, at hans mål med opholdet bliver, at han skal bage en kage med æblerne fra kirkens flotte æbletræ. Æblerne skal dog lige være modne først, og undervejs bliver æbletræet hærget af både fugle og orme. Det er som om, nogen eller noget vil forhindre Adam i at bage sin æblekage.

I kirken hos Ivan bor også Gunnar, der tidligere var dansk tennissports mest lysende talent, men nu er alkoholiker og kleptoman, samt Khalid, der røver Statoil-tankstationer, indtil han har sparet nok penge sammen til at købe sig et hus i Saudi-Arabien. Ivan insisterer på, at både Gunnar og Khalid har lagt deres forbrydelser bag sig, mens alt dog tyder på det modsatte.

Foto: Rolf Konow

Det bliver efterhånden klart for Adam, at Ivan har en noget alternativ opfattelse af virkeligheden, og da han møder den excentriske læge Kolberg, får han en forklaring. Dr. Kolberg beretter, at Ivan hele sit liv har været ramt af tragedier og uheld. Han har imidlertid lært at fortrænge al modgangen og opfatter det hele som udtryk for, at djævelen tester ham. Ivan vender derfor den anden kind til og insisterer på, at det gode altid vil sejre over det onde, og at han har Gud på sin side.

Adam beslutter sig nu for, at han vil få den tossegode Ivan ned med nakken. Han vil have Ivan til at se realiteterne i øjnene og acceptere, at det hele går ad helvede til. Det bliver en hård kamp mellem det gode og det onde, men Adam får ved hjælp af Bibelens historie om Job Ivan til at tro, at det er Gud, der er ophav til alle de ulykker, der har plaget ham.

Adam sejrer tilsyneladende. Ivan er knækket og mener nu ikke længere, at han har Gud på sin side. Han erklærer ligefrem, at Gud hader ham. Under et tordenvejr slår lynet imidlertid ned i kirkens æbletræ, og for Adam er det en oplevelse, der vender op og ned på tingene. Han kan nu ikke længere benægte, at højere magter er på spil, og han begynder nu at tage ansvar for tingenes skæve gang i og omkring kirken. Og sidst men ikke mindst kæmper han for at få bagt sin æblekage.

Foto: Rolf Konow

Jobs bog

"Der boede en mand i landet Us; han hed Job. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt." (Jobs bog, kap. 1 vers 1).

Sådan begynder det Gamle Testamentes beretning om Job, og det samme kunne man mere eller mindre sige om Ivan i 'Adams æbler'. I modsætning til Ivan har Job dog succes i tilværelsen, og han lever på alle måder et rigt og lykkeligt liv indtil den dag, hvor Gud får besøg af Satan.

Satan fortæller, at han "har gennemvandret jorden på kryds og tværs" (Jobs bog, kap. 1 vers 8), og Gud spørger ham så, om han har lagt mærke til hans tjener Job, og siger: "Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt". Satan svarer, at det vel ikke er så mærkeligt, at Job er from, når Gud har sikret ham en lykkelig og rig tilværelse. Satan udfordrer dernæst Gud: "Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!" (Jobs bog, kap. 1 vers 11).

Således bliver Job midtpunkt i en diskussion mellem det gode og det onde, og Gud lader nu alverdens ulykker ramme ham. Job mister først alle sine dyr og dernæst sin familie. Siden brænder hans hus ned, og han rammes af spedalskhed. Til sidst sidder han ensom og forladt i en askedynge og skraber sine bylder med et potteskår. Han forbander den dag, han blev født, men han forbander aldrig Gud. Han siger dog, at han mener, at Gud er uretfærdig, og at Gud har forfulgt ham uden grund. Så åbenbarer Gud sig i et uvejr og taler til Job. Gud belærer ham om, at han ikke har indsigt i Guds planer, og at det ikke tilkommer Job at gå i rette med Gud.

Den centrale pointe i Jobs bog er, at Job må acceptere det gode såvel som det onde – uden at stille spørgsmålstegn ved, om Gud er retfærdig eller ej. Historien fortæller således, at Gud rummer både det gode og det onde, og at man må acceptere sin skæbne. Til sidst får Job dog al sin rigdom igen, og desuden syv sønner og tre døtre. Han levede i endnu 140 år og "døde gammel og mæt af dage" (Jobs bog, kap. 42 vers 16).

  • Læs Jobs bog, og snak om historien i klassen. Hvad synes I om historien? Hvad er dens pointe?
  • Diskutér Guds rolle i historien. Kan man bekende sig til en Gud, der opfører sig på den måde?
  • Satan siger i starten af historien, at Job kun er god og from, fordi han er rig og lykkelig. Har han ret i det? Er det nemmere, at være god, hvis man har det godt? Og omvendt: Er det nemmere at forstå, at nogen handler ondt, hvis de har det dårligt? Prøv at give eksempler.
  • De fleste fortællinger i Bibelen fungerer som det, man kalder lignelser. Det vil sige, at man kan overføre fortællingen på sit eget liv. Er der noget i fortællingen om Job, man kan bruge i dag?
Foto: Rolf Konow

I 'Adams æbler' spiller Jobs bog en vigtig rolle. Hver gang døren smækker i til Adams værelse, falder hans bibel på gulvet, og hver gang slår den op på Jobs bog. Det er desuden historien om Job, der knækker Ivan, og får ham til at mene, at det er Gud, der har nedkaldt alle ulykkerne over ham.

  • Diskutér sammenhængene mellem Jobs bog og 'Adams æbler'. Hvilke ligheder er der og hvilke forskelle? Kan man sige, at 'Adams æbler' er en moderne version af Jobs bog?
  • Hvis man antager, at 'Adams æbler' er en moderne version af Jobs bog, er det klart, at det er Ivan, der er Job. Men hvilken rolle spiller Adam?
  • Hvem eller hvad er det, der får Bibelen til at slå op på Jobs bog, hver gang den falder på gulvet?
  • I Bibelen accepterer vi uden videre overnaturlige hændelser. Det må vi til en vis grad også gøre i 'Adams æbler'. Prøv at skrive de forskellige overnaturlige hændelser i filmen op på tavlen. Kan de forklares rationelt? Del evt. klassen i to, og tag en diskussion, hvor det ene hold argumenterer for, at det er Gud, der styrer begivenhederne i filmen, mens det andet argumenterer for, at det hele kan afvises som tilfældigheder. Diskutér, om 'Adams æbler' foregår i et eventyrligt univers, eller om filmen vil vise, at der er mere mellem himmel og jord, end vi normalt antager.
  • Er pointen i 'Adams æbler' den samme som i Jobs bog?
Foto: Rolf Konow

Godt og ondt

Anders Thomas Jensen, der både har skrevet manuskriptet og instrueret 'Adams æbler', har sagt følgende om sin film:

"Et eventyr er trygt i sine absolutter. De Gode er Gode og de Onde er Onde. Moderne kultur har gjort et stort arbejde for at diskutere, og næsten ophæve, disse absolutte størrelser. Vi har gennemvasket det sorte, så alt er blevet gråt og ufarligt. Men de absolutte størrelser har en frygtindgydende autoritet, som gør os i stand til at forholde os direkte og kompromisløst til dem. Jeg vil med denne film præsentere absolutte størrelser, for med det samme at vende dem på hovedet. Det definitivt onde mod det endeløse gode. Djævlen mod Gud. Jeg håber, at de vil generere en oplevelse af gru, forhåbentlig latter og måske eftertænksomhed. En stimulerende utryghed." (Fra filmens pressemateriale). I filmen lader Anders Thomas Jensen figuren Ivan sige stort set det samme, da han holder gudstjeneste. Han siger: "Men ondskaben har mange ansigter og det kan være svært at skelne og derfor endnu sværere at vælge side. Specielt i dag, hvor alt er blevet så nuanceret. Også vi mennesker." (Fra filmens manuskript s. 8).

  • Diskutér Anders Thomas Jensens påstand om, at vi i vor 'moderne kultur' har ophævet skellet mellem godt og ondt. Hvad mener han med det? Har han ret?
  • Prøv at finde eksempler på mennesker eller handlinger, som er onde. Skriv tre eksempler op på tavlen, og prøv dernæst at diskutere, om de på nogen måde kan forsvares. Er det muligt at forstå, hvad der ligger til grund for de onde handlinger – eller onde mennesker? Bliver det mindre ondt, hvis man giver en forklaring på årsagen til det onde?
  • Føler vi os mest trygge, hvis vi holder det gode og det onde klart adskilt og ikke forsøger at forstå ondskaben?
  • Har vi på en måde brug for noget "ondt" i verden?
  • Tag en snak i klassen om, hvordan vi bruger begrebet ondskab i dag. Snak for eksempel om, at USA's tidligere præsident, George W. Bush, har kaldt en række lande for "Ondskabens akse". Kan man kalde andre lande for onde?
  • Skriv Ivans og Adams navne op på tavlen. Skriv først de onde ting, Adam gør ud for hans navn, og dernæst de gode ting, Ivan gør ud for hans navn. Prøv dernæst det modsatte: Find de gode ting, Adam gør, og de onde ting, Ivan gør. Lykkes det for filmen at vende op og ned på godt og ondt?
  • Ivan er i starten så tossegod, at det næsten er for meget, og det virker provokerende på både Adam og Dr. Kolberg. Diskutér, om man kan være for god? Nytter det noget altid at vende den anden kind til? Begrund dit svar.

'Adams æbler' er ikke blot inspireret af Jobs bog, den henter også inspiration i Bibelens fortælling om Edens have og Kundskabens træ. I denne fortælling spiser Adam æblet fra Kundskabens træ og lærer derved at skelne mellem godt og ondt.

  • Diskutér sammenhængen mellem Bibelens fortælling om Kundskabens træ og æblerne i filmen. Er der nogen i filmen, der lærer at skelne mellem godt og ondt?
Foto: Rolf Konow

Må man grine af incestofre?

Selvom 'Adams æbler' handler om alvorlige temaer, så er det først og fremmest en komedie, der vil have os til at grine. Men det er netop selv samme alvorlige temaer, filmen får os til at grine af. Ofte ting, som vi aldrig ville turde lave sjov med i det virkelige liv. Ting, det normalt ville være decideret ondskabsfuldt at grine af: incest, vold, kræft, handicappede, sorg og dybe personlige kriser.

Selvom de fleste af filmens personer kommer med grovkornede og politisk ukorrekte bemærkninger, så er der ikke nogen, der kan måle sig med Dr. Kolberg, der åbenlyst morer sig over andres ulykke.

  • Tag en snak om Dr. Kolberg. Fremstiller filmen ham som et dårligt menneske? Hvad synes I om ham?
  • Hvad er Dr. Kolbergs funktion i filmen?
  • Hvordan ville I reagere på en person som Dr. Kolberg, hvis I mødte ham i virkeligheden?

Da Dr. Kolberg fortæller Adam om Ivan, beretter han også om en indisk fodboldspiller, der fortrængte, at han mistede begge sine ben i en gokartulykke i 1957. Det er en morsom historie, hvor en del af pointen er, at inderen var i stand til at beholde sin plads på midtbanen, selvom han ikke havde nogen fødder.

  • Er historien om den indiske fodboldspiller morsom? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad gør den sjov?
  • Må man gerne grine af sådan en ulykke? Gør det en forskel, at historien har udspillet sig for længe siden og i et fjernt land?
Foto: Rolf Konow

Dr. Kolberg fortæller dog også andre og langt grovere historier. Han fortæller fx, at Ivan og hans søster blev seksuelt udnyttet af deres far, da de var børn. Og for at man ikke skal være i tvivl om omfanget af udnyttelsen, siger han: "Han kneppede de unger synder (sic!) og sammen. De kunne jo kraftstejlme ikke køre på cykel uden at stå op i pedalerne, så meget pik fik de." (Fra filmens manuskript s. 22). Her bliver selv nynazisten Adam chokeret og beder dr. Kolberg om at holde kæft.

  • Diskutér Dr. Kolbergs replik. I forhold til filmens historie havde det været tilstrækkeligt at fortælle, at Ivan var blevet seksuelt udnyttet som barn. Men alligevel får vi den grove og maleriske beskrivelse af omfanget af udnyttelsen. Hvorfor er en sådan replik med i filmen? Hvilken effekt har den på os som tilskuere?
  • Synes I, replikken er for grov – eller passer den i filmens univers?
  • Kan man tillade sig at tale om incest på den måde? Hvorfor, hvorfor ikke? Gør det en forskel i vores opfattelse af historierne om den indiske fodboldspiller og udnyttelsen af Ivan og hans søster, at den ene historie foregik for længe siden i et fjernt land, mens den anden foregik i Danmark, for ikke så længe siden og med en person, vi har mødt i filmen?

I filmen standser Dr. Kolberg ved ovenstående replik, men i filmens manuskript har han endnu en replik, som imidlertid ikke er kommet med i den færdige film. I manuskriptet fortsætter han: "Nej ... De fik godt nok pik de unger, det gjorde de ... Men det var også nogle kønne børn ..." (Fra filmens manuskript s. 22).

  • Gør denne sidste replik en forskel? For humoren såvel som det moralske? Hvorfor tror I, den er endt med ikke at komme med i filmen?

I filmen er der mange eksempler på, at der bliver lavet sjov med ting, som det normalt er strengt forbudt at lave grin med. Både handicappede, andre menneskeracer og Anden Verdenskrigs koncentrationslejre bliver omtalt på en humoristisk måde.

  • Find så mange eksempler som muligt på, at filmen laver grin med noget, vi normalt ikke må grine af. Skriv eksemplerne op på tavlen. Diskutér hvert af eksemplerne. Er det morsomt? Er det i orden, at filmen laver disse vittigheder?
  • Prøv at forestille jer, at filmen faktisk havde vist nogle af de ting, der kun bliver omtalt. Havde det så været morsomt?
  • Prøv at komme med andre eksempler på, at vi til tider laver sjov med noget, som egentlig er alt andet end morsomt. Hvilken effekt har det, at vi får lov til at grine af noget, som vi godt ved er forkert, og som vi i andre sammenhænge tager meget alvorligt?
  • Kan man se filmens humor som en del af dens målsætning om at vende det gode og det onde på hovedet? Begrund dit svar.
Foto: Rolf Konow

Fra manuskript til film

Manuskriptet er en vigtig, men ofte overset del af det at lave film. Manuskriptforfatteren finder ikke bare på historien og replikkerne, men beskriver også nøje, hvor hver enkelt scene foregår og ofte også, hvordan scenen skal optages.

I manuskriptet ser første scene i 'Adams æbler' således ud:

1 EXT. TOGSTATION – MORGEN (Titelsekvens) Sommer.

Solen står højt på himlen. En lille landsbystation. En af dem, der snart ikke findes mere. Et lille tog ruller ind og standser, og ADAM stiger ud af toget med en lille taske i hånden. Adam ligner en nynazist, kronraget og med et lille svastika på sin højre hånd. Han har et køligt blik i øjnene og en iskold attitude. Adam er nok nynazist.

Da toget fløjter og kører videre, klapper Adam en lille foldekniv ud sætter den mod togets side. En skærende lyd, toget ridses hele vejen ned langs siden.

(Fra filmens manuskript s.1).

Tallet til venstre indikerer, at det er filmens første scene. I et manuskript nummererer man hver enkelt scene, og en ny scene starter hver gang, vi bevæger os et nyt sted hen.

'EXT.' er en forkortelse af det engelske ord 'exterior', der betyder 'udenfor'. Her er det altså i manuskriptet markeret, at det er en scene, der foregår udendørs. Havde det været indendørs, ville der i stedet have stået 'INT.' for det engelske 'interior'.

Bogstaverne med stort fortæller, hvor vi befinder os og hvornår. Den øverste linje indeholder således de formelle informationer i denne scene. Resten af teksten er her det, man kalder "regibemærkninger". I regibemærkningerne forklarer manuskriptet, hvad vi ser og hører i scenen. Læg desuden mærke til, at første gang et navn optræder, så er det skrevet med store bogstaver.

  • Tag en snak om denne scene. Er det sådan, I husker den fra filmen? Hvad er anderledes end i manuskriptet? Hvorfor mon?
  • Denne scene præsenterer Adam. Selvom der ikke er nogen, der siger noget, så får vi en del informationer om Adam. Hvad fortæller denne korte scene os om Adam?
  • Tag en snak i klassen om, hvordan manuskriptet her lægger op til, at der fortælles i billeder og ikke i ord. Find konkrete eksempler i teksten.
Foto: Rolf Konow

I næste eksempel er vi lidt længere henne i den samme scene. Ivan er ankommet, og vi får her den første dialog mellem Ivan og Adam:

      IVAN: Adam?

Adam fortrækker ikke en mine. Ivan rækker hånden frem mod ham.

      IVAN: Ivan Fjeldsted, men Ivan er fint. Du må virkelig undskylde, jeg kommer for sent.

Adam rejser sig langsomt og trykker hans hånd. Ivan står lidt og smiler.

      IVAN: Nå ... Men lad os komme af sted. Skal jeg bære din taske for dig?

Ivan rækker ud efter Adams taske, men Adam tager den og sender ham et meget køligt blik.

      IVAN: Fint, fint ... Du kan sagtens selv bære den. Det er også fint ...

(Fra filmens manuskript s.1).

Den tekst, der er rykket ind er replikker, mens den tekst, der er kursiveret, er regibemærkninger, som fortæller, hvad personerne gør, og hvad der ellers sker i scenen.

  • Tag en snak om denne dialog (hvor den ene af personerne slet ikke siger noget!). Hvilke informationer får vi om Adam og Ivan?

I de to eksempler fra manuskriptet har vi fået alle de forskellige typer informationer, der skal være i et filmmanuskript: Scenerne skal nummereres, det skal angives, hvor og hvornår vi er, og om vi er udendørs eller indendørs. Disse informationer angives med stort i øverste linje. Dernæst kommer regibemærkninger og dialog. Regibemærkninger skrives helt ud til marginen, mens dialog rykkes et stykke ind på siden. En tommelfingerregel siger, at en side i manuskriptet svarer til ca. et minut i den færdige film.

  • Skriv – hver for sig eller i grupper – nogle scener til dit eget filmmanuskript. Du kan evt. tage udgangspunkt i filmens sidste scene, hvor Ivan og Adam møder de to kriminelle Arne og Nalle. Digt videre på denne sidste scene: Hvad sker der siden med de fire personer? Skriv i manuskriptform, og husk alle de forskellige informationer, der skal være i manuskriptet, og måden man stiller det op på. Ryk for eksempel dialog lidt ind på papiret.
  • Hvis I har mulighed for det, så prøv at optage jeres scener på video. Jo mere detaljeret manuskriptet er, jo nemmere bliver det at optage. Lad evt. to forskellige hold lave samme scene – og sammenlign resultatet.
  • Hvis I ikke har videokameraer, kan I også opføre scenerne som skuespil, hvor en af jer har rollen som en fortæller, der forklarer, hvor og hvornår scenen udspiller sig.

Bemærk, at I kan læse hele Anders Thomas Jensens originalmanuskript til 'Adams æbler', som er vedhæftet denne vejledning.

Foto: Rolf Konow