Almanya – Velkommen til Tyskland Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Film og links

Om filmen

'Almanya' betyder Tyskland på tyrkisk, og undertitlen 'Velkommen til Tyskland' slår filmens centrale temaer an: kulturel identitet og integration. I det veloplagte komedie-drama 'Almanya – Velkommen til Tyskland' møder vi tre generationer i en familie, der har rødder i Tyrkiet og flyttede til Tyskland i 1960’erne. Et af filmens store spørgsmål er, i hvilket land og i hvilken kultur de forskellige familiemedlemmer føler, at de hører hjemme. Svaret er på ingen måde entydigt.

'Almanya – Velkommen til Tyskland' er baseret på de tysk/tyrkiske søstre Yasemin og Nesrin Samderelis barndomserindringer. De har sammen skrevet manuskript til filmen, som er Yasemin Samderelis spillefilmdebut. Med sans for de komiske detaljer fortæller de historien om Hüseyin Yilmaz, der som tyrkisk gæstearbejder nummer én million og én kommer til Tyskland for at prøve lykken – og hvad der herefter hænder familien. 'Almanya – Velkommen til Tyskland' handler ikke blot om kulturer, der mødes – filmens tilblivelse har også været en multikulturel proces i sig selv. Filmen er optaget dels i Tyskland dels i Tyrkiet med et stort filmhold fra begge lande.

Foto: Roxy Film

Filmens credits

Titel: Almanya – Velkommen til Tyskland 
Originaltitel: Almanya – Willkommen in Deutschland
Produktionsland og -år: Tyskland, 2011 
Instruktion: Yasemin Samdereli 
Længde: 101 min.
Distribution: Sunrise Film Distribution 
Medierådets for Børn & Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Hüseyin (ældre): Vedat Erincin 
Hüseyin (ung): Fahri Ögün Yardim 
Fatma (ældre): Lilay Huser 
Fatma (ung): Demet Gül 
Cenk: Rafael Koussouris 
Canan: Aylin Tezel 

Handlingsreferat

Filmen udspiller sig i Tyskland og Tyrkiet – i nutiden og i flashbacks til 1960’erne. I nutidsfortællingen følger vi det ældre, tyrkiske ægtepar Fatma og Hüseyin Yilmaz, deres voksne børn Veli, Muhamed, Leyla og Ali, samt Alis seksårige søn Cenk, Alis tyske kone Gabi og Leylas 22-årige datter Canan. De bor alle i Tyskland. Da Hüseyin køber et sommerhus i Tyrkiet, insisterer han på en familierejse dertil.

Canan fortæller Cenk familiens historie, som vises i en række flashbacks. I begyndelsen af 1960’erne kidnapper Hüseyin Fatma og gifter sig med hende mod hendes fars vilje. De får tre børn, som stadig er små, da Hüseyin rejser til Tyskland som gæstearbejder. Efter nogle år i Tyskland vender han tilbage til familien i Tyrkiet, og det forskrækker ham at opdage, at kun den ældste af hans børn kan genkende ham. Familien møder modgang – bl.a. pjækker den ældste søn stadig oftere fra skole – og de beslutter at tage sammen til Tyskland. Til trods for sproglige begyndervanskeligheder og nogle kulturelle forskelle ligner familien Yilmaz’ liv i Tyskland på mange måder det liv, som andre tyskere fører.

I nutidsfortællingen drager hele familien Yilmaz opstemte af sted mod Tyrkiet. Rejsen udvikler sig dog langt fra som planlagt, da Hüseyin dør undervejs, og familien pludselig skal forholde sig til dødsfaldet foruden deres individuelle problemer. Muhamed står over for en skilsmisse; Ali kæmper med langvarig arbejdsløshed, og Canan afslører, at hun er uplanlagt gravid. Heldigvis står familien sammen og støtter hinanden. De begraver Hüseyin på familiens grund og holder en ceremoni for familie og venner ved det hus, Hüseyin har købt. Huset viser sig at være en ruin, som Ali beslutter at genopbygge. Han bliver i Tyrkiet, mens resten af familien vender tilbage til Tyskland.

Foto: Roxy Film

Faglige mål

Formålet med dette undervisningsmateriale er at give eleverne indsigt i en del af det multikulturelle Tyskland, som de ikke normalt stifter bekendtskab med. Eleverne vil gennem arbejdet med filmen og undervisningsmaterialet få indsigt i, hvordan sprog, traditioner og kulturer brydes og støder sammen – og at det ikke nødvendigvis fører til alvorlige konflikter.

Undervisningsmaterialet imødekommer bl.a. følgende krav i Fælles Mål:

Tysk: At eleverne skal arbejde med kultur- og samfundsforhold. De tysksprogede opgaver i elevarkene imødekommer kravet om udvikling af elevernes mundtlige og skriftlige formidlingsevne på tysk.

Historie: At eleverne skal udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår.

Samfundsfag: At eleverne skal tilegne sig viden om samfundet og dets historiske forandring.

Dansk: At fremme elevernes oplevelse og forståelse af filmmediets æstetik og udtryksformer.

Fag og temaer

Der er rige muligheder for at arbejde tværfagligt med 'Almanya – Velkommen til Tyskland'. Her følger en række ideer til temaer, der kan arbejdes med i de fire ovennævnte fag:

Tysk – forslag til temaer:

  • Gæstearbejdere og integration
  • Familiesammenføring
  • Sprog og sprogtilegnelse
  • Kultur og kultursammenstød

I faget tysk er det oplagt at anvende ovenstående i forbindelse med en gennemgang af den tyske samfundsudvikling efter Anden Verdenskrig og frem til Berlinmurens fald med fokus på det tyske Wirtschaftswunder under Konrad Adenauer og fremefter.

Historie og samfundsfag – forslag til temaer:

  • Gæstearbejdere
  • Begyndende globalisering og konsekvenserne af den
  • Integration og kulturforståelse
  • "Os og de andre"
  • Nationalisme før og nu

Dansk – forslag til temaer:

  • Genrebegrebet og filmgenrer
  • Fortælleforløb og dramaturgi
  • Fiktion og dokumentar
  • Filmanmeldelse

Samtlige ovenstående temaer kan desuden benyttes til 9. klasses obligatoriske, tværfaglige projektopgave.

Filmfaglige vinkler

Filmgenrer

Flere forskellige genrer blandes i 'Almanya – Velkommen til Tyskland'.

Komedie-drama: Alvorlige problemstillinger som familie-, kultur- og identitetskonflikter formidles med humor og glimt i øjet. Filmens lydside, der bl.a. består af et soundtrack præget af energiske rytmer og festlige melodier, er i høj grad med til at løfte stemningen. Selv de mest sørgelige scener – i forbindelse med Hüseyins død – formidles skånsomt og relativt let om hjertet. Som komedie-drama er 'Almanya – Velkommen til Tyskland' beslægtet med 'Livet er smukt' (1997) og 'Good Bye, Lenin' (2003), der begge tager udgangspunkt i virkelige begivenheder og lægger en humoristisk vinkel på tragiske hændelser. Klik på titlerne for at se undervisningsmateriale til filmene. 

Roadmovie: En gruppe mennesker begiver sig ud på en lang rejse i bil – og det bliver ikke blot en fysisk bevægelse fra et sted til et andet, men også en mental og følelsesmæssig rejse for filmens personer. Fatma ændrer sig fra hustru til enke; Veli og Muhamed når frem til en forbrødring, og sidstnævnte beslutter at blive i Tyrkiet; Canan afslører, at hun er gravid og finder overraskende accept blandt familiemedlemmerne. Cenk får indsigt i sin families baggrund og finder afklaring omkring sin kulturelle identitet; og Hüseyin bliver stedt til hvile i sin barndoms landsby. Både som roadmovie og komedie-drama er 'Almanya – Velkommen til Tyskland' beslægtet med 'Little Miss Sunshine' (2006). Klik på titlen for at se undervisningsmateriale til filmen. 

Ensemblefilm: Vi følger en gruppe mennesker, som hver for sig eller sammen oplever en række komiske eller konfliktprægede situationer. Det er vanskeligt at udpege en hovedperson. Nogle af personerne er mere centrale end andre – fx Hüseyin, Fatma, Cenk og Canan – men der er en flydende grænse mellem hovedpersoner og bipersoner. Det er gruppen og dynamikken mellem personerne, som er i centrum. 

Roxy Film

Fortid og nutid i samme fortælling

I 'Almanya – Velkommen til Tyskland' arbejdes der med flere forskellige handlingstråde og universer parallelt. Flashback og krydsklipning har stor betydning for vores oplevelse af fortælleforløbet. 

Flashback: Filmens hovedhistorie foregår i nutiden i Tyskland og Tyrkiet. Gennem Canans fortælling til Cenk – der vises som flashback for tilskueren – oprulles en anden historie, der foregår i 1960’erne. De to historier fortælles parallelt. I fortidshistorien bevæger personerne sig fra Tyrkiet til Tyskland, mens personerne i nutidshistorien foretager den modsatte bevægelse – fra Tyskland til Tyrkiet. Til slut – ved begravelsen og i den sidste scene, hvor familien er på picnic – glider de to historier og tidsperioder sammen, idet alle personerne (både som ældre og yngre, voksne og børn) er til stede samtidig. Det skaber en stærk effekt og kan ses som symbol på, at personerne til slut føler sig hele: De favner både deres tyrkiske og tyske identitet på en gang. 

Flashbackene er præget af en forholdsvis trøstesløs scenografi, som lægger stemningsbund for fortællingen og understreger, at ukuelighed og optimisme er et centralt karaktertræk ved familien. Uanset om Hüseyin befinder sig i det anatolske højland omgivet af støvede olivenlunde og faldefærdige rønner med daglige strømsvigt, eller om handlingen foregår i familien Yilmaz’s slidte og afskallede lejlighed i Tyskland, så er scenerierne temmelig triste. Men det slår ikke familien ud, tværtimod. De affinder sig og klør på for at få det bedre. Se to eksempler på flashback her:

Flashback 1 (42:42-53:26)

Flashback 2 (01:05:15-01:12:08)


Krydsklipning: Der er mange personer i spil i filmen, og gentagne gange er der krydsklipning mellem de forskellige familiemedlemmer. Det giver os mulighed for at få indblik i, hvad der sker for flere af personerne samtidig. Og i visse tilfælde får vi eksklusiv viden om, hvordan personerne oplever hinanden – som fx i scenen, hvor Veli kommer hen til Muhameds værelse på hotellet for at sove der, og vi herefter ser, at Fatma står bag sin dør og lytter til sine to sønner. Vi forstår, at Veli og Muhamed kommer tættere på hinanden – og at Fatma ved det. Se scenen her:

Krydsklipning (01:19:14-01:19:57)

Dokumentar, fiktion og fantasi

'Almanya – Velkommen til Tyskland' er fiktion på baggrund af virkelige begivenheder. Og filmsproget er med til at understrege autenticiteten bag den opdigtede fortælling. Filmen blander dokumentarklip med fiktion flere gange – fx i begyndelsen, hvor vi ser gæstearbejdere ankomme til Tyskland. I 'Almanya – Velkommen til Tyskland' er det vanskeligt at vurdere præcis, hvornår der er tale om henholdsvis dokumentarfilm og spillefilm, da spillefilmen sagtens kan "iklæde sig" dokumentarfilmens formsprog, fx håndholdt kamera og lidt kornede billeder i et look, vi forbinder med gammeldags 8 mm film. Dermed låner spillefilmen autenticitet fra virkeligheden – og det har den effekt, at det, vi oplever i filmen, gør lidt stærkere indtryk, "fordi det måske virkelig er sket". Når filmens formsprog kombineres med baggrundsoplysninger om, at manuskriptforfattere og instruktør har baseret historien på deres egne barndomsoplevelser, øges fornemmelsen af autenticitet yderligere. 

Flere gange leger filmen med grænsen mellem fantasi og virkelighed. Det sker bl.a. på filmens lydside, nærmere bestemt i dialogen. Her gengives verden, som familien Yilmaz oplever den. Da Hüseyin og Fatma kommer til Tyskland, taler folk sort. Instruktøren vælger at lade familien Yilmaz tale tysk, selvom vi kan regne ud, at de reelt taler tyrkisk. Derved får tilskuerne, der forstår tysk, samme oplevelse som Hüseyin og Fatma: Vi forstår, hvad familiemedlemmerne siger, men ikke hvad købmanden og lægen siger. Det øger vores følelse af identifikation med Hüseyin og Fatma.

Roxy Film

Film og links

Film i tyskundervisningen 

På EMU findes yderligere inspiration og undervisningsmaterialer til tyske film, bl.a. 'Almanya – Velkommen til Tyskland'

Film og filmanalyse i undervisningen 

I lærebogen TIPP af Jonna Thøisen og Simon Mosekjær (Alinea, 2006) findes en opskrift til at skrive en filmanmeldelse, en præsentation og en drejebog.

Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på DR’s hjemmeside, på sitet Danskfag og her på Filmcentralen:

Perspektiverende fakta 

I lærebogen 'Früher und Jeztz' af Niels Kaae Stimpel (Åløkke, 1991) findes et kortere afsnit om BRD i perioden fra 1949 til 1989, der blandt andet omhandler Wirtshaftswunder og Gastarbeiter. 

Der er et godt tekstafsnit om samfundsudviklingen i både BRD og DDR efter Anden Verdenskrig i lærebogen 'Mittendrin – in Deutschland' af Joachim Schade (Alinea, 2007). 

Benny Andersens digt om Skabssvenskere og andre relevante kilder om indvandring til Danmark kan findes i antologien 'Fra huguenotter til afghanere'. Indvandringens historie i Danmark red. Peter Bejder og Kim Boye Holt (Systime, 2003). 

Om begrebet danskhed, nationalitet og nationalisme indeholder 'Hit med Historien! Grundbog for 9. Klasse' af Jens Aage Poulsen (Gyldendal, 2005) et fortrinligt afsnit.