• Til læreren
  • Filmens handling
  • Borat og mockumentary
  • Hvem er Borat Sagdiyev?
  • Bagom Borat – komikeren Sacha Baron Cohen
  • Set gennem alvorlige briller – budskaber i filmen

Til læreren

“My country send me to United States to make movie-film. Please, come and see my film. If it not success, I will be execute.” 

Sådan lyder det fra Borat med tyk østeuropæisk accent, når han præsenterer sin film i traileren til 'Borat'. Og dermed lægger den engelske komiker Sacha Baron Cohen – manden inden i Borat – stilen: på en gang underspillet og horribelt overdrevet, på en gang klovneri og skarp satire.

Den mildest talt utraditionelle roadmovie om en rejse i en isbil tværs gennem USA har delt vandene. Meningerne varierer fra de, som finder 'Borat' uforlignelig morsom, dyrker ham på Myspace og inddrager vendinger fra filmen i deres vokabularium. Og så er der dem, som befinder sig i den den modsatte grøft, og synes, at 'Borat' er vulgær, plat og helt uanstændig.

Hvor meget er dokumentar, og hvor meget er iscenesat, spørger man uvilkårligt, når man ser filmen. Det er så godt som umuligt at få et klart svar på, for filmens skabere holder kortene tæt til kroppen. Filmen er instrueret af Larry Charles, der tidligere primært har lavet tv-serier. Og manuskriptet er skrevet af et hold på fem mand, herunder Sacha Baron Cohen, der oprindeligt skabte figuren Borat til tv for snart 10 år siden.

Det skorter ikke på gode historier om filmen på nettet, fx på Internet Movie Database www.imdb.com. Her kan man (under ”trivia”) læse, at politiet blev tilkaldt 91 gange under produktionen af filmen, og at der er lagt fem sager an mod filmen og Sacha Baron Cohen, bl.a. for ulovlig indtrængen på privat område. Filmen er også blevet sagsøgt af to beboere i den rumænske by Glod, som de første scener i ”Borat” er optaget i. Glods indbyggere krævede en erstatning på 30 millioner dollars, fordi de mente, filmens formål ikke var blevet gjort dem klart, og at byens indbyggere blev fremstillet som "vildmænd". Sagen blev dog afvist af en domstol i New York på grund af for svage beviser.

Faktum er, at den kontroversielle mockumentary har vundet en lang række priser både i Europa og USA – den blev bl.a. nomineret til en Oscar og vandt en Golden Globe. Faktum er også, at filmen allerede i premiereweekenden i USA trak et enormt publikum, og siden er blevet et stort publikumshit i biografer og på dvd verden over – også i Kasakhstan! 

Undervisningsmaterialets opbygning

Undervisningsmaterialet er tænkt som inspiration til læreren i arbejdet med filmen. I kan arbejde med et eller flere temaafsnit, og I kan frit plukke i arbejdsspørgsmålene alt efter tid og interesse.

Afsnittet 'Filmens handling' er et kronologisk referat af filmen. Referatet er tænkt som støtte til arbejdet med de øvrige temaer i undervisningsmaterialet.

I det første temaafsnit retter vi fokus mod 'Borat og mockumentary' – den særlige genre, der kan oversættes som "drillende dokumentarfilm". I afsnittet 'Hvem er Borat Sagdiyev?' arbejder vi med en karakteristik af hovedpersonen, samt diskussion omkring de tabuer og konventioner, figuren bryder i en række konkrete scener. I afsnittet 'Bag om Borat – komikeren Sacha Baron Cohen' finder I oplysninger om manden bag figuren Borat og om omverdenens reaktioner på hans arbejde. Endelig lægger vi op til perspektiverende analysearbejde i afsnittet 'Set gennem alvorlige briller – budskaber i filmen'. Her findes arbejdsspørgsmål til fem vigtige temaer i filmen, "antisemitisme", "racisme", "ligestilling og feminisme", "homoseksualitet" og "nationalisme", og desuden ideer til andre temaer det vil være relevant at arbejde med.

I filmmagasinet EKKO #38 (august-oktober 2007) er der en artikel (Torben Grodal: 'Smerte, skam og pinlighed – for sjov') om grænsesøgende komik, der bl.a. inddrager 'Borat'. Se mere på www.ekkofilm.dk.

Bemærk, at der er en del tekster og citater på engelsk i materialet – der er således mange muligheder for at arbejde med filmen i engelskundervisningen.

Endelig er det naturligvis oplagt også at søge oplysninger om virkelighedens Kasakhstan.

God arbejdslyst,
Liselotte Michelsen

Filmens handling

Borat Sagdiyev, der er tv-reporter, viser rundt i sin hjemby Kuzcek i Kasakhstan. Vi møder hans nabo, søster, mor og kone og hører om hans hobbyer: bordtennis, solbadning, dans og at tage billeder af kvinder, mens de er på toilettet. Vi ser ham rapportere fra "jødeløbet".

Kasakhstan har dog, ifølge Borat, visse problemer: økonomisk, socialt og jøder. Derfor vil regeringen sende Borat og produceren Azamat til ”U.S. and A.” for at lære, hvordan man bliver ”number one country in the world”.

I New Yorks undergrundsbane hilser han på alle passagerer og taber en høne. Han er imponeret over sit hotelværelse, hilser på alle på gaden, vasker tøj i en sø i Central Park, onanerer foran en undertøjsbutik og forretter i en hæk. Han interviewer en humorvejleder om amerikansk humor – Borat undrer sig over, at amerikanere ikke finder retarderede mennesker sjove. På hotelværelset ser han tv-serien 'Baywatch' og forelsker sig i skuespillerinden Pamela Anderson. Han interviewer en gruppe feminister, som bliver sure. Han får telegram om, at hans kone er død; det betyder, at han nu er fri til at opsøge Pamela, så han overtaler Azamat til at køre til Californien (de vil ikke flyve, i fald jøderne gentager 11. september-angrebet...!). Borat får køretimer, mens han drikker og råber ad andre bilister. Han tager ud for at købe en bil og begiver sig tværs gennem USA i en isbil.

I Washington interviewer han et tidligere kongresmedlem fra Georgia og serverer ost lavet på modermælk. Han er med i et bøsseoptog og får nye venner. Han er på tv og tager til rodeo i Virginia, hvor han holder tale og synger Kasakhstans nationalsang. På et loppemarked finder han et Baywatch-blad. Han spørger nogle sorte fyre om vej og lærer nye attituder, som han afprøver på et hotel – og bliver smidt ud. Borat og Azamat overnatter hos en jødisk familie – og tror, de skal dø. De prøver at købe en revolver til selvforsvar, men køber i stedet en bjørn.

I Alabama skal Borat lære pæne manerer hos en etikettevejleder – og ender med at blive smidt ud fra et middagsselskab, efter at han har ringet efter en call girl, Luenell, skidt i en plastikpose og fremvist nøgenbilleder af sin søn. Borat går i byen med Luenell, og de har en sjov aften. Han vil købe en gave til Pamela og smadrer en halv antikforretning.

Azamat og Borat er sure på hinanden, og de kommer op at slås på hotelværelset. De løber nøgne ind i en konferencesal, hvor realkreditmæglerne holder årsfest. Azamat forlader Borat sammen med bjørn, penge og pas. Bilen går i stå, og Borat får et lift med nogle unge, fulde fyre i en van. Sammen ser de en fræk film med Pamela Anderson, og det går op for Borat, at hun ikke er jomfru. Han bliver ulykkelig og brænder Baywatch-bladet. Han går ind til et eksalteret møde i en kristen bevægelse og bliver frelst. Han beslutter at tilgive Pamela og tager bussen til Los Angeles. Her møder han Azamat, der er klædt ud som Gokke, og tilgiver også ham. Pamela Anderson skal signere en bog i en butik, og her forsøger Borat at indfange hende i en sæk for at gifte sig med hende, men forgæves. Det går op for ham, at den, han faktisk elsker, er Luenell, som rejser med ham hjem til Kuzcek.

Foto: Twentieth Century Fox

Borat og mockumentary

'Borat' tilhører den genre, der kaldes ”mockumentary”. Ordet er sammensat af det engelske "mock" – der både kan betyde "at drille" og "at efterligne" og "forloren" eller "uægte" – og "documentary", altså dokumentar. En "mockumentary" er en drillende og/eller falsk dokumentarfilm.

En mockumentary ligner ved første blik en dokumentarfilm, selvom filmen reelt er en blanding af dokumentarstil og fiktion – og det er som regel svært for tilskueren at vurdere, hvor virkeligheden slutter, og iscenesættelsen begynder. Genren er i slægt med parodi og satire. Mockumentaries bruges ofte til at analysere aktuelle hændelser eller emner, der bliver flyttet væk fra virkeligheden og placeret i et fiktivt univers. Denne teknik kan give tilskueren en arms afstand til det velkendte og dermed – i bedste fald – inspirere til nye synvinkler på og overvejelser omkring det velkendte. Mockumentaries er ofte helt eller delvis improviseret, fordi skuespil uden manuskript kan styrke det virkelighedsnære udtryk.

Et af de tidligste eksempler på mockumentaries er den amerikanske instruktør Orson Welles’ radiospil fra 1938 ’Klodernes Kamp’ (inspireret af H.G.. Wells roman), der efterlignede nyhedsreportagens form. Det lød altså som en ægte reportage, der på dramatisk vis berettede om en invasion af marsmænd på Jorden – men i virkeligheden var det skuespillere i et radiostudie, der simulerede hele nyhedsreportagen. Det vidste lytterne dog ikke, og radiospillet var så overbevisende, at mange amerikanere troede, de var ved at blive invaderet af rumvæsner, og forlod hus og hjem i ren panik.

Dermed har Orson Welles fået rang af mockumentary-genrens stamfar. Senere i karrieren legede han fortsat med grænsen mellem fiktion og virkelighed, heriblandt i den banebrydende spillefilm 'Citizen Kane' (1941), hvor Orson Welles leverer en lang pastiche på datidige newsreels – en dokumentarisk ugerevy om aktuelle begivenheder. Her efterligner han fx en håndholdt, rystet reportage-optagelse med skjult kamera af oldingen Kane, der bliver kørt rundt i sin have i kørestol.

Udtrykket "mockumentary" blev dog først opfundet mange år senere – i 1980’erne hvor instruktøren Rob Reiner brugte udtrykket i et interview i forbindelse med hans fiktive rock-dokumentarfilm 'This Is Spinal Tap' (1983). Samme år kom Woody Allens 'Zelig', der også efterligner dokumentarstilen og indkopierer Allens figur i dokumentariske optagelser med kendte personer. Blandt danske mockumentaries kan man nævne Morten Hartz Kaplers 'AFR' (2007), der fortæller en fiktiv historie om mordet på statsminister Anders Fogh Rasmussen og opruller hans fortid inklusiv et hemmeligt homoseksuelt kærlighedsforhold.

En udmærket artikel om mockumentry-genren finder du i det danske webbaserede filmmagasin 16:9

Ud over at 'Borat' er en mockumentary, har filmen også en slægtslighed med den generelt underholdende genre "skjult kamera". I 'Borat' er kameraet ikke skjult for de medvirkende – men intentionen med optagelserne er hemmeligholdt, og derved opstår der en "skjult kamera"-effekt i en række scener.

  • Diskutér i klassen, hvad man kan kalde filmen 'Borat' – satire, komedie, mockumentary, parodi, fiktion, dokumentarfilm, skjult kamera osv. Skriv alle forslag på tavlen.
  • Del jer op i grupper. Hver gruppe undersøger et af de begreber, I skrev på tavlen. I skal fx svare på: hvad kendetegner denne genre? Hvilke andre eksempler findes der på genren? Hvilke elementer ved 'Borat' gør, at filmen kunne tilhøre denne genre? Fremlæg jeres resultater – fx mundtligt, på plancher eller som PowerPoint-præsentation.

Undervejs, mens vi sidder og ser 'Borat', vil de fleste – ud over at føle sig pinligt berørt, provokeret osv. – gøre intense forsøg på at gennemskue, hvad der er iscenesat, og hvad der er virkeligt. Vi vil vide, hvornår de medvirkende er instrueret til at gøre det, de gør, og hvornår deres reaktioner er uplanlagte og oprigtige. Dvs. hvad der er kunstigt og konstrueret vs. hvad der er ægte.

  • Diskutér, hvad I tror var iscenesat, og hvad der var virkeligt/uplanlagt.
  • Hvorfor har vi denne trang til at gennemskue, hvad der er konstrueret, og hvad der er ægte? Hvorfor gør det så stor forskel på oplevelsen af scenerne, om de er konstruerede eller ægte?
  • Diskutér, om I synes 'Borat' går over over grænsen for, hvad man kan tillade sig at gøre og udsætte andre mennesker for. Diskutér fx scenerne, hvor Borat og Azamat løber nøgne rundt på hotellet og i elevatoren, eller hvor Borat står og onanerer foran en undertøjsbutik i New York og løber efter folk ned ad gaden.
Foto: Twentieth Century Fox

En mockumentary har den egenskab, at filmen sjældent stopper ved rulleteksterne. Da mockumentaries ofte kritiserer samfundsforhold, autoriteter, ideologier m.m. er det en pointe i sig selv at få filmen til at leve uden for biografen og gerne så længe som muligt. Det er i høj grad lykkedes med 'Borat'. Både filmen og karakteren Borat er blevet voldsomt kritiseret af den kasakhstanske regering for ”at være et rodsammen af dårlig smag og dårlige manerer, som er helt uforenelig med det kasakhstanske folks etik og civiliserede opførsel.” Den kasakhstanske regering har truet med at lægge sag an mod Sacha Baron Cohen, efter at han optrådte som Borat på MTV under uddelingen af Europe Music Awards i Lissabon, samt i forbindelse med en sag omkring Borats – nu lukkede – hjemmeside http://www.borat.kz. Efter truslen om en retssag udtalte Borat sig til New York Times: "I'd like to state that I have no connection with Mr. Cohen, and fully support my government decision to sue this Jew."

Sacha Baron Cohen gav også – naturligvis i skikkelse af Borat – en falsk pressekonference ved porten til Det Hvide Hus d. 29. september 2006, kun en enkelt dag før den kasakhstanske præsidents officielle besøg. Under pressekonferencen holdt Borat følgende tale:

“Jagshemash, my name Borat Sagdiyev. I would like comment on recent advertisements on television and in media about my nation of Kazakhstan, saying that women are treated equally, and that all religions are tolerated – these are disgusting fabrications. These claims are part of a propoganda campaign against our country by evil nitwits Uzbekistan – who as we all know are a very nosey people, with a bone in the middle of their brain. There is a man name Roman Vasilenko who is claiming to be Press Secretary of Kazakhstan. Please do not listen this man, he is Uzbek imposter, and is currently being hunted by our agents. I must further say on behalf of my government, that if Uzbekistan do not desist from funding these attacks, then we will not rule out the possibility of military intervention. If there is one more item of Uzbek Propoganda claiming that we do NOT drink fermented horse urine, give death penalty for baking bagels, or export over 300 tonnes of human pubis per year, then we will be left with no alternative but to commence bombardment of their cities with our catapaults. Furthermores, all claims that our glorious leader is displeased with my film, ‘Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan’ is lie. Infacts main purpose of Premier Nazharbayev’s visit to Washingtons is to promote this moviefilm. This why together with Ministry of Information he will be hosting a screening tomorrow evening, to which he have invitate Premiere George Walter Bush and other American dignitaries - Donald Rumsfeld, Bill Gates, OJ Simpson and Mel Gibsons. This screening will be followed by cocktail party and a discussion of closer ties between our countries at Hooters. Thank you, I must now return to Embassy where my government need me. Chenquieh.”

Den kasakhstanske regering ansatte to vestlige PR-firmaer til at gendrive Borats udtalelser, bl.a. ved at sætte en fire-sides annonce i New York Times, som gav Borat svar på tiltale. 

Sidenhen har Kasakhstan ændret deres strategi og valgt at gå med på legen; de er gået så langt, at de har inviteret Borat til Kasakhstan, så han kan erfare, at ”kvinder kører i biler, vin er lavet af druer, og jøder har friheden til at gå i synagoger”, som kasakhstans udenrigsminister formulerede det. Politikeren Dariga Nazarbayeva, som er datter af den kasakhstanske præsident, har forsvaret Cohen og udtalt:

“Vi bør ikke være bange for humor, og jeg mener, at vi bør lade være med at prøve at kontrollere alting.”

  • Oversæt Borats tale til dansk.
  • Diskuter om I synes, det er i orden, at Cohen laver tykt grin med Kasakhstan. Hvorfor skal det netop gå ud over Kasakhstan?
  • Hvorfor tror I, Kasakhstans regering har valgt at ændre taktik overfor Cohen? Har han dermed opnået, hvad han ville? Eller var det i virkeligheden bedre for Cohens Borat-projekt, hvis Kasakhstan blev ved med at tage sagen alvorligt?

Hvem er Borat Sagdiyev?

Borat Sagdiyev har naturligvis lagt sin profil ind på Myspace, hvor man kan læse hans blog og skrive til ham: www.myspace.com/borat
Ved siden af et billede af sig selv byder han velkommen med sit sædvanlige ”Jagshemash! My name is Borat.” (”Jak sie masz” er i realiteten polsk og betyder ”Hvordan går det?”. Det "kasakh", Borat taler i filmen, er i virkeligheden en blanding af polsk og hebraisk, udtalt med tyk østeuropæisk accent.)

Herefter kommer Borat på Myspace med følgende personoplysninger:

  • Male
  • 34 years old
  • Kuzcek, 3 mile north of fence to Jewtown
  • Kazakhstan

Men, udover disse fakta, hvem er Borat så egentlig?

  • Beskriv hans fysiske fremtræden. Hvordan ser han ud? Hvordan går han klædt? Hvordan bevæger han sig? Hvilke signaler sender hans udseende? Hvilke associationer giver hans udseende?
  • En ældre mand ved rodeoet i Virginia råder ham til at barbere sit overskæg af. Hvorfor? Hvad synes I om mandens argumenter?
  • Borat vil kindkysse alle, han møder. Hvordan reagerer folk? Hvorfor reagerer de, som de gør? Hvad siger folks reaktioner om dem?
  • Sæt ord på Borats personlighed. Diskuter hans egenskaber – er de positive eller negative?
  • Hvorfor virker Borat komisk – i fremtoning og adfærd?
  • Karakteriser Azamat, og sæt ord på relationen mellem Borat og Azamat.
  • Hvilke normer og værdisæt har Borat – og på hvilken måde bryder de med normerne i det vestlige samfund, han besøger?
  • Beskriv det USA, Borat møder. Hvilke mennesker møder han, og hvordan opfører de sig? Lav evt. en liste over de forskellige personer. Hvilke steder kommer han hen, og hvad sker der?
  • Gå ind på Borats profil på Myspace, og lav en karakteristik af ham, som han præsenteres der.
Foto: Twentieth Century Fox

Borat har sigøjnertårer med til at beskytte sig imod aids; han tror, elevatoren er hans hotelværelse; og han griner højt og peger med en finger mod tindingen – gak gak! – da han hører, at Pamela Anderson har været med i et arrangement mod dyremishandling. Borat gør og siger i det hele taget mange mærkelige, overraskende, pinlige og grænseoverskridende ting. Han lader til fuldkommen at mangle situationsfornemmelse. Det skaber nogle absurde situationer og samtaler, som fx da Borat er ude for at købe en bil:

Borat: I want to have a car that attract a woman with shave down below.
Car Dealership owner: Well, that would be a Corvette. Or a Hummer.
[starts showing Borat cars]
Car Dealership owner: We'll try to help you out here.
Borat: A man yesterday, tell me if I buy a car I must buy one with a pussy magnet.
Car Dealership owner: He means a car that women like.
Borat: Yes, but where do you keep this magnet?
Car Dealership owner: [interrupts] No. There's no magnet he just means the vehicle. Women love the Hummers.
Borat: Do this have a pussy magnet?
Car Dealership owner: No. The vehicle itself would be a magnet.
Borat: If I give you good price, will you please put in pussy magnet?
Car Dealership owner: Yeah but there's no...there's no such thing in this country as a...as a magnet.
Borat: If this car drive into a group of gypsies, will there be any damage to the car?
Car Dealership owner: It depends on how hard you hit them and all that.
Borat: Hard!
Car Dealership owner: You might...if somebody rolls on the windshield, they could crack your windshield.
Borat: How fast do I need to go to guarantee I kill them?
Car Dealership owner: Uh-let me tell you something with this vehicle here probably doing 35-45 miles per hour will do it.
Borat: Great! When I uh, buy my wife, at the start she was uh, cook good, her vazhïn work well, and she strong on plow. But after three years when she was fifteen, then she become weak, her voice become deep: BORAT BORAT, eh, she receive hair on chest, and vazhïn hang like sleeve of wizard.
Car Dealership owner: Huh...Jesus...
Borat: How do I know that this will not happen with the car?
Car Dealership owner: Chevrolette guarantees you that with a warranty.
Borat: I like-a very much buy this Hummers, how much is it?
Car Dealership owner: Fifty-two thousand.
Borat: I am looking for something between um, six-hundred to, uh...sixhundred and fifty dollars.
Car Dealership owner: We don't have any cars for six-fifty that you can buy. I might be able to sell you a wholesale car, a car with a lot of miles for sevenhundred with no warranty.

  • Oversæt ovenstående replikskifte til dansk.
  • Tal om hvilke tabuer, Borat bryder, og hvornår hans adfærd er normbrydende i ovenstående scene. Hvordan reagerer autoforhandleren? Hvad siger autoforhandlerens reaktioner om ham som menneske? Hvordan tror I, at I selv ville have reageret, hvis I var autoforhandleren, der blev udsat for Borat?
  • Hvornår grinede I, mens I så scenen – hvad er de sjoveste passager, og hvorfor? Hvad er det for en type humor, der er på færde i scenen?

Der er flere scener i filmen, hvor Borat skaber intenst pinlige situationer. En af de mest udprægede er scenen, hvor Borat opsøger en etikettevejleder i Alabama og bliver inviteret med til et pænt middelklassemiddagsselskab. Men den høflige middagskonversation kan hurtigt tage en uventet drejning, når Borat er til stede og lægger ud med at sammenblande “retired” og “retarded” – hvilket mod slutningen af scenen følges op, da værten lettere desperat udbryder “I'm calling the police!” hvortil Borat venligt bemærker: “Why you call police? The retard escape?”

  • Gense scenen, hvis I har mulighed for det, eller genfortæl den i fællesskab.
  • Hvilke etiketteregler og tabuer bryder Borat? Lav en liste på tavlen.
  • Tal om, hvad vejlederen lærer Borat – efterlever han lærdommen?
  • Hvordan oplevede I scenen? Hvilken følelse fik I ved at se den?
  • Hvornår grinede I, da I så scenen – hvori består humoren?
  • Hvem bliver gjort mest til grin og udstillet – Borat eller de pæne og etikettekorrekte mennesker? Hvilket indtryk sidder man tilbage med af de pæne middelklasseamerikanere?
  • Borat får konventioner til at virke latterlige ved at bryde dem. Er det altid sådan, at konventioner virker latterlige, hvis man bryder dem? Tænk på nogle eksempler fra jeres egen virkelighed, og diskutér, hvordan konventionsbruddet virkede.
  • Overvej, hvorfor Sacha Baron Cohen og hans medfilmskabere har valgt at lave denne scene. Hvilket budskab ligger der i scenen?
  • Kan I – når I sammenfatter hele filmen – komme i tanker om et eneste tabu, Borat IKKE bryder eller udfordrer?
  • Kan man gøre grin med alt i verden – eller er der visse ting, man aldrig kan eller må gøre grin med?
Foto: Twentieth Century Fox

Bagom Borat – komikeren Sacha Baron Cohen

Som komiker er Sacha Baron Cohen, der spiller Borat, arvtager af en britisk tradition, der har parodi, satire og elegant serverede grovheder blandt sine centrale kendetegn – med Peter Sellers som et af de største komikernavne. Cohen har da også selv nævnt netop Sellers som en af sine centrale inspirationskilder. Ligesom Sellers er Cohen en mester i accenter og forstår at fortabe sig 100 % i sin figur – en arbejdsform, der i film- og teaterverdenen kaldes ”method acting”. Cohens sammensmeltning med sine figurer inkluderer bl.a. at lade skæg og hår vokse (det tager ca. 6 uger at blive Borat).

Et betydningsfuldt lighedspunkt mellem Cohen og Sellers – og her må vi også nævne en tredje legendarisk komiker, Chaplin – er, at der ligger samfundskritiske og moralske budskaber bag en del af deres komik. Intolerance, krigsliderlighed, selvhøjtidelighed, diskrimination og stupid patriotisme er blot nogle få at de fænomener, som bliver udstillet i al deres grimhed – og gjort godt og grundigt til grin. I den forbindelse er det oplagt at nævne Sellers-filmen 'Dr. Strangelove' (instrueret af Stanley Kubrick) og blandt Chaplins film fx 'Diktatoren' og 'Moderne Tider'.

Sacha Noam Baron Cohen er født d. 13. oktober 1971 i London som den yngste af tre brødre. Hans far er fra Wales og hans mor fra Israel; familien er ortodokse jøder. Allerede i skolen begyndte Baron Cohen at spille teater. Han gik på universitetet og læste historie, men fortsatte samtidig med at spille amatørteater. Her mødte han flere fremtidige samarbejdspartnere, bl.a. Dan Mazer som er medforfatter på 'Borat'. Emnet for Cohens universitetsspeciale var “Jødisk deltagelse i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse”. Han har sagt: 

"I remember, when I was in university I studied history, and there was this one major historian of the Third Reich, Ian Kershaw. And his quote was, 'The path to Auschwitz was paved with indifference.' I know it's not very funny being a comedian talking about the Holocaust, but I think it's an interesting idea that not everyone in Germany had to be a raving anti-Semite. They just had to be apathetic."

Efter et år i Kibbutz i Israel begyndte Sacha Baron Cohen – hjemvendt til England – at arbejde med tv. I 1995 opfandt han figuren Kristo, en journalist fra Albanien, som senere udviklede sig til den naive reporter Borat fra Kasakhstan. Cohen fortæller:

"Borat is based actually on a guy I met in southern Russia. I can't remember his name. He was a doctor. The moment I met him I was totally crying. He was a hysterically funny guy, albeit totally unintentionally."

Efter en periode med en række mindre roller i tv, film og kortfilm, blev 1998 året for Sacha Baron Cohens store gennembrud. I det populære britiske tv-satireshow 'The Eleven O’clock Show' introducerede han figuren Ali G – en wannabe hiphop-gangsta-type, der med attituder og slang forgæves prøver at opnå street credibility og påstår, at hans familie stammer fra Jamaica i stedet for en ordinær britisk forstad. Klædt i baggy tøj, fluebriller og guldkæder interviewer Ali G (under dække af at være MTV-vært) toppolitikere, forskere og videnskabsmænd – kort sagt: Han taler med de klogeste mennesker i verden og stiller de dummeste spørgsmål. Interviewofrene er uvidende om, at de er del af en satire, og Cohen alias Ali G forstår at holde masken og fremstå cool, mens han vrøvler rundt i teksten og stiller pinligt indiskrete spørgsmål, så – særligt de humorforladte – ofre ender på herrens mark, ufrivilligt til grin. Her bliver autoriteterne nådesløst sat til vægs. Figuren Ali G blev straks et stort hit, og i 2000 fik han sit eget tv-program 'Da Ali G Show'. I 2002 kom spillefilmen 'Ali G Indahouse', og i 2003 begyndte hans tv-show også at køre i USA.

Foto: Twentieth Century Fox

I 1998, hvor Sacha Baron Cohen introducerede Ali G, lavede han også de første sketches med figuren Bruno – en udpræget bøsset modereporter, angiveligt fra det østrigske MTV. Med løse håndled og fed østrigsk accent interviewer Cohen alias Bruno selvhøjtidelige typer i mode- og mediebranchen – og udstiller dem skånselsløst, uden at de selv opdager det. Let naiv og øjensynlig fuld af beundring for sin "ofre" snakker han dem efter munden og får dem derved til at komme med udtalelser, der typisk er præget af kynisme, overfladiskhed, snæversyn og arrogance. Bruno har desuden en forkærlighed for at interviewe enhver machomand, der kommer hans vej – det være sig nynazister, skinheads eller sportsstjerner – og gør naturligvis en dyd ud af at få homofobien op i dem. Cohen har lavet en række tv-shows med figuren Bruno gennem årene, og han er i skrivende stund i gang med at forberede spillefilmen 'Bruno', der har forventet premiere i 2008.

Hvis I vil se Sacha Baron Cohen i aktion som sine tre figurer, kan I gå på YouTube og søge på henholdsvis Ali G, Borat og Bruno. Der er nok at vælge imellem!

På Wikipedia kan man læse følgende om Sacha Baron Cohen og omgivelsernes reaktion på hans komik, som nogle finder vulgær og anstødelig:

“Baron Cohen has had some troubles because of racist or prejudiced comments his characters have made (see Da Ali G Show). HBO spokesman Quentin Schaffer has replied to the criticisms: 'Through his alter-egos, he delivers an obvious satire that exposes people's ignorance and prejudice in much the same way All in the Family did years ago.'
Regarding his portrayal as the anti-Semitic Borat, Baron Cohen says the segments are a "dramatic demonstration of how racism feeds on dumb conformity, as much as rabid bigotry," rather than a display of racism by Baron Cohen himself. "Borat essentially works as a tool. By himself being anti-Semitic, he lets people lower their guard and expose their own prejudice," Baron Cohen explains. Addressing the same topic in an NPR interview with Robert Siegel, Cohen says "...and I think that's quite an interesting thing with Borat, which is people really let down their guard with him because they're in a room with somebody who seems to have these outrageous opinions. They sometimes feel much more relaxed about letting their own outrageous, politically incorrect, prejudiced opinions come out." Cohen, the grandson of a Holocaust survivor, says he also wishes in particular to expose the role of indifference in that genocide. "When I was in university, there was this major historian of the Third Reich, Ian Kershaw, who said, 'The path to Auschwitz was paved with indifference.' I know it's not very funny being a comedian talking about the Holocaust, but it's an interesting idea that not everyone in Germany had to be a raving anti-Semite. They just had to be apathetic." Regarding the enthusiastic response to his song "In My Country There is Problem", he says, "Did it reveal that they were anti-Semitic? Perhaps. But maybe it just revealed that they were indifferent to anti-Semitism."

(citat fra http://en.wikipedia.org/wiki/Sacha_Baron_Cohen)

  • Oversæt og diskutér citatet.
  • Karakterisér Sacha Baron Cohen som komiker.
  • Del klassen i to grupper.
  • Den ene gruppe anklager Cohen for, at hans figurer er racistiske og anstødelige og gør grin med emner, som bør tages alvorlige. Denne gruppe bryder sig i det hele taget ikke om Cohens humor, men finder den plat, anstrengende og vulgær. Her kan man fx fremhæve situationer, som at Borat sidder og skider på åben gade i New York – skulle det være sjovt? Denne gruppe mener i øvrigt ikke, det er rimeligt, at man gør grin med venlige, pæne mennesker på den måde, Cohen gør.
  • Den anden gruppe forsvarer Cohen med argumenter, som at der er masser af alvor bag Cohens humor. Denne gruppe mener, at Cohen er en talentfuld, morsom og samfundskritisk komiker, der ved hjælp af satire afslører racisme, fordomme og tåbelig konformitet i vores samfund. Hans provokerende og kontroversielle humor udfordrer vores grænser og vanetænkning og tvinger os til at forholde os til grimme sider ved det samfund, vi selv er del af. Denne gruppe mener, at Borat er en genial figur, fordi han via sin ekstremt fordomsfulde og naive udstråling får sine omgivelser til at sænke paraderne og vise deres sande, fordomsfulde jeg.

Set gennem alvorlige briller – budskaber i filmen

Antisemitisme

Efter at have præsenteret sin dejlige hjemby Kuzsek i begyndelsen af filmen, lægger Borat ansigtet i alvorlige folder og fortæller: “Although Kazakhstan a glorious country, it have a problem, too: economic, social, and Jew.” Ingen tvivl – en af Borats fremtrædende egenskaber er hans antisemitisme, og han lader aldrig en lejlighed gå fra sig til at lufte sin afsky for jøder.

Antisemitisme er diskrimination, fjendtlighed og fordomme rettet mod jøder som religiøs eller etnisk guppe. Leksikon for det 21 århundrede' skriver bl.a. følgende om antisemitisme:

“En politisk syndebuk-ideologi som tilskriver jøderne ansvaret for uønskede eller uforklarlige hændelser. Er forekommet i mange varianter gennem Europas historie, fra enkle etniske konflikter på lokalt plan til historie-filosofiske kvasiteorier af totalitært omfang. Forudsætningen for dem alle er den sammenhængende religiøse og kulturelle egenart, som jøderne har bevaret gennem historien, og som adskiller dem fra omgivelserne. Til dette skel har der i mange samfund været knyttet forskellige økonomiske funktioner (jøder som ikke-jordejere, jøder som handelsfolk og kreditgivere, jøder som underlagt særskilt økonomisk lovgivning osv.), men det egentlige indhold i antisemitismen må siges at være kulturelt og europæisk betinget og formidlet først og fremmest af kirken. At jøderne var «Kristi mordere» hører til blandt de ældste ideer i den kristne civilisation. Rusland, Ungarn, Rumænien og Polen, i noget mindre grad endvidere Tyskland regnes for lande med historiske traditioner for antisemitisme.” 
Læs mere om antisemitisme på www.leksikon.org/art.php?n=94 og http://en.wikipedia.org/wiki/Antisemitism

  • Find flere eksempler fra 'Borat' på, at antisemitisme bliver kommenteret, diskuteret eller brugt i humoristisk sammenhæng. Tal om de enkelte eksempler. Hvordan oplevede I scenen eller udsagnet? Hvad fik det jer til at tænke eller føle?
  • Hvilken effekt har det, at Borat har så ekstreme holdninger omkring jøder? Hvilke reaktioner skaber det blandt de mennesker, han møder?
  • Overvej, hvorfor Sacha Baron Cohen har valgt at gøre sin figur Borat så antisemitisk.
  • Sacha Baron Cohen, som har skabt figuren Borat, er selv jøde – giver det ham mere frihed til at gøre grin med jøder eller optræde antisemitisk?
  • Synes I, filmen 'Borat' har budskaber i forbindelse med antisemitisme? I så fald hvilke og hvorfor?

Racisme

"What's up with it, Vanilla face? Me and my homie Azamat just parked our slab outside. We're looking for somewhere to post up our Black asses for the night. So, uh, bang bang, skeet skeet, nigga. Just a couple of pimps, no hos,” siger Borat med hængerøv og netunderbuksebag i et hotels foyer og bliver smidt ud i løbet af nul komma fem. På vej derfra i bilen kommenterer han sammenbidt til Azamat: “They were racists!”

  • Gense eller genfortæl scenen. Diskutér, om hotellets ansatte er racister – kan de være det, når Borat ikke er farvet? Smider de ham ud på grund af, at han opfører sig som en farvet – eller af andre årsager? Er scenen sjov? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Diskutér, om Borat selv er racistisk over for andre befolkningsgrupper eller etniske grupper.

I Leksikon for det 20. Århundrede kan man læse følgende om racisme:

“Racisme er en ideologi om enkelte samfundsgruppers biologiske eller kulturelle underlegenhed i forhold til andre. Den biologiske racisme blev i mange hundrede år benyttet til at legitimere en undertrykkelses- og udnyttelsespolitik med det formål at stimulere den økonomiske vækst i først og fremmest Vesteuropa.

Racisme som bevidst ideologi baseret på biologiske egenskaber er formentlig ikke særligt udbredt i Danmark. Dermed ikke sagt, at racisme som sådan spiller en uvæsentlig rolle, for måden vi tænker og handler på. Etniske danskere er således et produkt af et vesteuropæisk samfund, hvor fordomme om etniske minoritetsgrupper produceres og reproduceres gennem skolebøger, mediedebatten mv. Modsat den diskrimination, der findes i ikke-europæiske kulturer, og som traditionelt er baseret på undertrykkelse, har den diskrimination, som findes i Europa, USA, Canada og Australien udover den traditionelle undertrykkelse historisk været legitimeret ud fra en påstået videnskabelig teori om, at navnlig sorte er mindre værd som mennesker [...]

Det er ikke længere stuerent at give udtryk for, at der findes samfundsgrupper, navnlig sorte, der på grund af genetiske forhold er underlegne i forhold til hvide europæere. Derimod er der i dag en udbredt opfattelse af, at andre kulturelle normer og værdier kolliderer med de danske, fordi de andre kulturer er baseret på mere primitive forestillinger om, hvorledes samfundet er organiseret. Et eksempel herpå repræsenteres ved følgende citat fra en folketingspolitiker: «Derfor bør somaliere ikke have asylret i Danmark. Også for deres egen skyld». Og endvidere: «Somaliere egner sig slet ikke som indvandrere i Danmark» (Berlingske Tidende 26. juni 1997). Det må derfor konstateres, at den biologiske racisme efterhånden er erstattet af et fænomen, der af forskere betragtes som kulturel racisme (Carl Ulrik Schierup: På kulturens slagmark; 1994).” 
(Citat fra www.leksikon.org/art.php?n=3562 )

I kan læse mere om racisme på fx Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Racism 

  • Find eksempler på racisme i 'Borat', og perspektivér dem i forhold til leksikonuddraget ovenfor.
  • Diskutér, hvordan Borat reagerer i forhold til racisme. Gense, hvis I har mulighed for det, scenen, hvor Borat tomler og samles op af tre unge fyre, som drikker sig fulde og snakker om, at slaveriet burde genindføres. Hvordan oplever I de unge fyre i bilen? Er de sympatiske eller ej – og hvorfor?
  • Synes I, filmen 'Borat' har et budskab i forbindelse med racisme? I så fald hvilket og hvorfor?

Ligestilling og feminisme

Borat interviewer i en meget underholdende scene i begyndelsen af filmen tre feminister og præsenterer dem bl.a. for det videnskabelige faktum, at en kvindes hjerne er på størrelse med et egerns.

  • Gense scenen, eller genfortæl den. Hvorfor er den sjov? Hvilke holdninger bliver der luftet i scenen – fra såvel feministerne som Borat?

I Leksikon for det 20. Århundrede kan man læse følgende om ligestilling:

“Ligestillingsbegrebet har især været knyttet til forsøg på at skabe større lighed mellem kønnene, mens lighedsbegrebet i højere grad relaterer sig til at udjævne klasseforskelle. [...] Gennem de sidste 10-20 år er ligestillingsbegrebet i stigende grad blevet brugt i forbindelse med etnicitet og seksuel orientering. Ligestillingsbegrebet har en meget kortere historie end lighedsbegrebet, og det har ikke på samme måde stået centralt i politisk teori og i de politiske ideologier. Termen ligestilling kom ind i Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf i 1906, og udtrykket ligestillingslove blev brugt om lovene om ligeløn fra 1919 og om kvinders lige adgang til offentlige embeder fra 1921. Ligestillingsbegrebet fik imidlertid først for alvor udbredelse i 1960'erne og 1970'erne, da det blev en officiel politisk målsætning, og da ligestillingspolitikken også fik sine egne politiske institutioner. Rent semantisk ligger der i ligestillingsbegrebet ikke en forestilling om, at de personer, som skal ligestilles, kan gøres ens. Lighedsbegrebet har derimod især i socialistiske og republikanske forestillinger knyttet sig til forestillinger om, hvis ikke at ophæve, så i hvert fald afbøde socialt skabte forskelle. Lighedsbegrebet har også i højere grad end ligestillingsbegrebet taget afsæt i en forestilling om alle personers ligeværd. [...]” 
(Citat fra www.leksikon.org/art.php?n=3420 )

I kan også læse om feminisme i Leksikon for det 20. Århundrede på www.leksikon.org/art.php?n=769 eller på Wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Feminism

Borats holdning til kvinder og ligestilling kommer frem ved utallige lejligheder i løbet af filmen. Et eksempel er scenen, hvor han er ude at køre med en imponerende tålmodig kørelærer. Her hører vi bl.a. følgende replikskifte:

Borat: [while driving] Look, there is a woman in a car! Can we follow her and maybe make a sexy time with her?
Driving Instructor: No, no, no, no, no, no!
Borat: A-why not?
Driving Instructor: Because a woman has the right to choose who she has sex with.
Borat: [stunned] WHAT...? You joke?
Driving Instructor: It must be consentual. How 'bout that?
Borat: [turns to Instructor, pauses] Ahahahahaha!
Driving Instructor: That's good, huh? 
Borat: [pause] Is not good for me. 

  • Find flere eksempler fra 'Borat' på, at forholdet mellem mænd og kvinder, ligestilling og feminisme bliver kommenteret, diskuteret eller brugt i humoristisk sammenhæng. Perpektivér scenerne i forhold til leksikonuddraget ovenfor.
  • Tal om de enkelte scener og udsagn. Hvordan oplevede I dem, da I så dem? Hvad fik de jer til at tænke eller føle?
  • Hvilken effekt har det, at Borat har så ekstreme holdninger? Hvilke reaktioner skaber det blandt de mennesker, han møder?
  • Overvej, hvorfor Sacha Baron Cohen har valgt at gøre sin figur Borat så diskriminerende over for kvinder.
  • Synes I, filmen 'Borat' har budskaber i forbindelse med kvindens rettigheder, ligestilling og feminisme? I så fald hvilke og hvorfor?
Foto: Twentieth Century Fox

Homoseksualitet

I 'Borat' møder vi en række meget forskellige holdninger til homoseksualitet – lige fra de ekstroverte bøsser og dragqueens i et Gay Pride-optog til folk, der mener, at homoseksualitet skal straffes med døden. Holdningerne til homoseksualitet har varieret meget gennem historien og i forskellige kulturer. På Wikipedia kan man læse følgende om holdninger over for homoseksualitet:

“Societal attitudes towards homosexuality vary greatly in different cultures and different historical periods, as do attitudes toward sexual desire, activity and relationships in general. All cultures have their own values regarding appropriate and inappropriate sexuality; some sanction same-sex love and sexuality, while others disapprove of such activities. As with heterosexual behaviour, different sets of prescriptions and proscriptions may be given to individuals according to their gender, age, social status and/or class. For example, among the samurai class of pre-modern Japan, it was recommended for a teenage novice to enter into an erotic relationship with an older warrior (see Shudo), but sexual relations between the two became inappropriate once the boy came of age. Most of the world's cultures have considered procreative sex within a recognised relationship to be a sexual norm — sometimes exclusively so, and sometimes alongside norms of same-sex love, whether passionate, intimate or sexual. Some religions, especially those influenced by the Abrahamic tradition, have traditionally censured homosexual acts and relationships, in some cases implementing severe punishments for offenders. Since the 1970s, much of the world has become more accepting of same-sex sexuality between partners of legal age. The Pew Research Center's 2003 Global Attitudes Survey found that "[p]eople in Africa and the Middle East strongly object to societal acceptance of homosexuality. But there is far greater tolerance for homosexuality in major Latin American countries such as Mexico, Argentina, Bolivia and Brazil. Opinion in Europe is split between West and East. Majorities in every Western European nation surveyed say homosexuality should be accepted by society, while most Russians, Poles and Ukrainians disagree. Americans are divided – a thin majority (51%) believes homosexuality should be accepted, while 42% disagree." 
(Citat fra http://en.wikipedia.org/wiki/Societal_attitudes_towards_homosexuality )

  • Oversæt tekstuddraget til dansk.
  • Diskutér det danske samfunds holdning til homoseksualitet.
  • Tal om begrebet "homofobi". Hvad betyder det?
  • Udarbejd evt. et spørgeskema, og lav en anonym undersøgelse af holdningen til homoseksualitet blandt eleverne på jeres skole.
  • Find eksempler på scener i 'Borat', hvor homoseksualitet bliver kommenteret, diskuteret eller brugt i humoristisk sammenhæng. Tal om de enkelte eksempler. Hvordan oplevede I scenen eller udsagnet? Hvad fik det jer til at tænke eller føle?
  • Hvilken effekt har det, at Borat giver udtryk for så ekstreme holdninger, som han gør? Hvilke reaktioner skaber det blandt de mennesker, han møder? Tal fx om scenen, hvor Borat er til rodeo og møder en ældre cowboy, som synes, det lyder som en god ide, at homoseksuelle ifølge Borat bliver hængt i Kasakhstan.
  • Synes I, filmen 'Borat' har et budskab i forbindelse med homoseksualitet? I så fald hvilket og hvorfor?

Nationalisme

Borat Sagdiyev kan betegnes som nationalist, og ligeså kan flere af de amerikanere, han møder. I Leksikon for det 20. Århundrede kan man læse følgende om nationalisme:

“Nationalisme som politisk doktrin vækker modstridende associationer. På den ene side billedet af svage og undertrykte folks kamp mod fremmed herredømme - billedet af befrielsesbevægelser og uafhængighedskrige fra Afrika til Indokina - som er politisk progressivt og moralsk retfærdigt. På den anden side chauvinistisk demagogi og aggressiv militarisme - fascisme og reaktionær ekspansion: Nationalitetsprincippet går i baglås og går amok. Udfra denne betragtning er nationalismen en moderne Janus, med et ansigt vendt mod venstre og et mod højre. Men dette dobbeltbillede giver kun en overfladisk forståelse af fænomenet.

Nationalismen beskrives ofte som et generelt stadium i udviklingen af moderne samfund: Den opstod i Nordvesteuropa og Nordamerika sidst i 1700 tallet, og spredte sig senere med stadig stigende fart til resten af verden. Det var europæiseringen og moderniseringen af verden, som bragte nationalismen frem. Først som en politisk revolutionær bevægelse vendt mod enevælden og traditionelle hierarkier. Senere med et socialt revolutionært program vendt mod diskriminering og ulighed. Udfra dette perspektiv tillægges nationalismen en historisk entydig rolle. Enten i den almene moderniseringsproces - som den liberale udviklingsteori hævder - eller i udviklingen af det borgerligt kapitalistiske samfund - som marxister fastholder. I begge tilfælde betragtes nationalisme og nationalitetsprincippet som et mellemstadium på vejen frem mod et mere internationalt samfund - en socialistisk-proletarisk verden i den materialistiske fortolkning eller en højere global harmoni i den idealistiske variant.

Men som politisk bevægelse er nationalismen snarere et svar på ujævn udvikling og truende sociale forandringer: Forsvarskamp mod dominans udefra eller aggressiv reaktion på frygten for international degradering. I det 19. og 20. århundrede - henholdsvis i Europa og i den tredje verden - opstod nationalismen som ideologisk legitimering for den uafhængige og centraliserede nationalstat. Politisk massedeltagelse og ujævn økonomisk udvikling var forudsætninger for nationalismens gennembrud. Den udtrykte en integration af perifere områder i det kapitalistiske verdenssystem, samtidig med at den indebar en politisk opsplitning af det samme system. [...]

Nationalismens selvforståelse dyrker folklore, folkelig kultur, nationale antikviteter af social og materiel karakter. Nationalismen bliver vigtig, netop når disse ting bliver kunstige. Den kulturelle nationalisme er resultatet af, at urbanisering og uddannelse fjerner folk fra deres folkeligt kulturelle udgangspunkt, mens de rodfaste bønder der voksede op med folkedans, sjældent blev gode nationalister. Nationale bevægelser opstod derfor i områder med nogen grad af social forandring. Ikke i de traditionelle bondesamfund, der var for uberørte af den nye tid til, at patriotisme kunne erstatte lokale tilknytningsformer. Den opstod heller ikke i gennemmoderniserede områder med en uproblematisk lederstilling overfor omverdenen. Nationalismen opstod og fængede i områder, hvor «moderniseringen» var tilstrækkelig til at skabe problemer, men ikke tilstrækkelig fremskreden til at løse dem. Tilsvarende var de nationale aktivister i den klassiske borgerlige fase overrepræsenteret i de sociale mellemlag - svagest blandt småbønder og arbejdere på den ene side og den politiskøkonomiske elite på den anden.

Som svar på den ujævne udvikling blev nationalismen politisk tvetydig: Én form var progressiv og forsvarede folkelig deltagelse og selvbestemmelsesret; En anden var reaktionær med aggressiv chauvinisme ud ad til og klasseundertrykkelse ind ad til. Disse forskellige varianter er ikke helt fremmede for hinanden. Tvetydigheden er nationalismens væsen. Det er derfor fejlagtigt at forholde sig ubetinget entydig til den.” 
(Citat fra www.leksikon.org/art.php?n=1821 )

  • Diskutér, hvad det er for en type nationalisme, vi møder i 'Borat'.
  • Nævn scener, hvor der er nationalistiske værdier på færde. Hvordan oplevede I scenerne? Hvad siger scenerne om de medvirkende?
  • Tal om forskellen på nationalisme, patriotisme og chauvinisme.
  • Findes der nationalisme og nationalistiske bevægelser eller politiske grupper i Danmark?

Der er både krig og nationalisme på programmet, når Borat holder en mildest talt provokerende tale for et stort rodeopublikum i Virginia:

”My name is Borat, I come from Kazakhstan. Can I say first we support your war of terror. May we show our support to the boys in Iraq. May US and A kill every single terrorist. May George Bush drink the blood of every single man, woman and child in Iraq. May you destroy their country so that for the next thousand years not even a single lizard will survive in their desert. To show our friendship I now will sing our national anthem to the tune of your national anthem. (Borat tager hatten af og begynder at synge) Kazakhstan, greatest country in the world/all other countries are run by little girls/Kazakhstan is number-one exporter of potassium/Other Central Asian countries have inferior potassium/Kazakhstan is the greatest country in the world/all other countries is run by the gays...”

Foto: Twentieth Century Fox
  • Tal om scenen. Hvordan oplevede I den? Hvilke tanker og følelser fik I, da I så scenen? Hvad fortæller den om de amerikanere, der er til stede og klapper, hujer og buh’er?
  • Gense scenen, hvis I har mulighed for det, og overvej, om der kan være manipuleret i klipningen – dvs. om det er de rigtige publikumsreaktioner, vi oplever i forhold til Borats tale og sang, eller om der kan være flyttet rundt på publikumsreaktionerne.
  • Synes I, filmen 'Borat' har et budskab i forbindelse med nationalisme? I så fald hvilket og hvorfor?

Her følger forslag til flere emner, I kan arbejde med, og som filmen 'Borat' vender på hovedet og lægger en sort humoristisk vinkel på. I kan evt. selv finde på flere og perspektivere dem i forhold til filmen.

  • Kulturkløfter
  • Pædofili
  • Religiøs fanatisme
  • Prostitution
  • Terrorisme
  • Incest
  • Fattigdom
  • Voldtægt
  • Mentalt handikap
  • Dødsstraf
  • Slaveri