Danmark på film – lærervejledning Lærer

Forside
  • Om undervisningsmaterialet
  • Kronologi og sammenhæng
    • Livsgrundlag og fællesskaber
    • Kanonpunkter
    • Kontinuitet og brud
  • Kildearbejde
    • Film som kilde
    • Historiske problemstillinger
  • Historiebrug
    • Historiske scenarier
    • Historien som argumentation
  • Andre idéer

Om undervisningsmaterialet

Denne lærervejledning er et lettere redigeret uddrag af den trykte lærevejledning til projektet 'Sigurds Danmarkshistorie', som består af følgende elementer:

  • Tobindsværket 'Sigurd fortæller Danmarkshistorie' udgivet på Politikens Forlag. Her gennemgås Danmarks historie fra istid til fremtid.
  • Brætspil lavet af Sigurd Barrett og udgivet på Politikens Forlag
  • iPad-spil udgivet af Serious Games Interactive
  • CD og sangbog udgivet af Dansk Sang
  • Tv-serie på Ramasjang
  • Sigurds egne film om Danmarkshistorien – disse findes på Skoletube
  • Aktivitetsbogen 'Sigurds Danmarkshistorie' – 42 aktiviteter, som du selv kan lave
  • Elevbog med fem kapitler beregnet til brug i 3.-4. klasse – herunder en del opgaver, der inddrager Danmark på film. Når eleverne er igennem elevbogens kapitler, vil de have kendskab til 20 kanonpunkter og have arbejdet med samtlige trinmål for 4. klasse.
  • Lærervejledning med 46 elevark, der blandt andet omfatter fagtekster om hvert kanonpunkt og historiske redskabsark. Desuden findes der inspiration til, hvordan man kan bruge 'Sigurd fortæller Danmarkshistorie' på de ældre klassetrin samt generelle fagdidaktiske værktøjer.

I tilknytning til dette findes der på Skoletube ressourcekanaler med billeder, film, skabeloner, sange og musik til undervisningsbrug. På Forlaget Klims hjemmeside findes der en samlet liste over opdaterede links med forbindelse til materialet.

Se mere om det samlede projekt her:

Foto: 'Sigurds Danmarkshistorie'

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Dennis Hornhave Jacobsen og Rasmus Welling i samarbejde med FALIHOS (Foreningen af lærere i historie og samfundsfag), Sigurd Barrett, Forlaget Klim, Skoletube, Filmcentralen og Politikens Forlag.

Kronologi og sammenhæng

Kompetenceområdet 'Kronologi og sammenhæng' har fokus på elevernes kompetencer til at placere begivenheder og personer i absolut kronologisk rækkefølge samt forklare principper for inddeling af historien i perioder. Eleverne skal have kendskab til historiske perioder og kunne gøre rede for brud og kontinuitet i historiske forløb.

Hvis man søger klip om et bestemt emne eller begivenhed, vil man få klip fra flere forskellige perioder, og eleverne kan ved at studere klippene inden for dette emne eller begivenhed analysere, hvornår der sker betydelige brud eller ændringer.

Foto: still fra 'Kong Christian d. X's 70 Aars fødselsdag' (1940)

Livsgrundlag og fællesskaber

Fælles Mål, 3.-4. klasse  

  • Eleven har viden om fællesskaber før og nu.
  • Eleven kan sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv.
  • Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu.
  • Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion.

De historiske optagelser kan give eleverne et visuelt indblik i, hvorledes man før 1965 samledes til forskellige offentlige begivenheder, eller man i familien var fælles om landsbrugsarbejde. Såedes kan man både se nødvendigheden af et fællesskab i produktionen samt sammenligne for eksempel gymnastikstævner og lignende med nutidens.

Find klip med:

  • Folkelige og offentlige begivenheder, fx byfester, dyrskuer, sportsbegivenheder, højtider, mindehøjtideligheder, kongelige begivenheder eller bisættelser.
  • Fabrikker, landbrug, fødevareproduktion eller rationering.

Bemærk, at der under Besættelsen og i årene efter er der kæmpe folkelig opbakning til alt, hvad der har med Kongehuset eller nationen at gøre.

Spørgsmål

Brug spørgsmål som: Beskriv – hvad sker der i klippet? (Lav eventuelt en liste over hændelser). Hvilke mennesker deltager? Hvad gør man i dag? Hvordan minder det gamle klip om i dag? Hvordan er det forskelligt? Hvorfor er der forskelle? Hvorfor er man samlet eller foretager tingene i fællesskab?

­Eksempler på klip og film

Foto: still fra 'Skive-film fra gamle dage' (1937)

Kanonpunkter

Fælles Mål, 3.-9. klasse

  • Eleven har viden om kanonpunkter.

Danmark på film findes en del relevante film og klip i forhold til følgende kanonpunkter:

  • Grundloven (1849)*
  • Stormen på Dybbøl (1864)*
  • Slaget på Fælleden (1872)*
  • Systemskiftet (1901)
  • Kvinders valgret (1915)
  • Genforeningen (1920)
  • Kanslergadeforliget (1933)
  • Augustoprøret og jødeaktion (1943)
  • FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948)

*Disse kanonpunkter ligger uden for portalens periode (1905-65), men der findes relevante optagelser i forhold til fejring eller tematik vedrørende begivenheden.

Klippene og filmene belyser og levendegør kanonpunkterne, så eleverne får et indtryk af tiden, hvor begivenheden har fundet sted.

Spørgsmål

Brug spørgsmål som: Hvad fortæller optagelsen om kanonpunktet? Hvilken sammenhæng er der? Hvordan kan man se, at begivenheden har været vigtig, da den fandt sted eller blev fejret/mindet?

Klip

Man kan også lade eleverne arbejde med hele den film, som klippene stammer fra. Lad dem oprette klip, der stiller skarpt på andre aspekter af kanonpunktet, og tydeliggør dette ved at navngive og beskrive klippet. På den måde hjælper man også Filmcentralen og dens brugere med at forbedre portalen. Ønsker man ikke at oprette klippet offentligt, kan man nøjes med at dele linket via sin mail og derefter afslutte uden at indsende.

Mange af klippene har enten speak eller indsat tekst, hvilket også gør dem interessante i forhold til historiebrug og kildearbejde. Hvad bliver der sagt på speaket? Hvad står der på skiltene? Hvad fortæller det om tidens opfattelse af begivenheden? Giver speak eller tekst optagelserne en positiv eller negativ drejning, som ikke findes i optagelserne alene? (se mere i afsnittene om kilder og historiebrug).

Eksempler på klip og film

Still fra 'Istedløven flyttes til København' (1945)

Kontinuitet og brud

Fælles Mål, 5.-9. klasse

  • Eleven har viden om principper for inddeling af historien.
  • Eleven kan anvende principper for inddelingen af historien til at få et historisk overblik.
  • Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien (6. klasse).
  • Eleven kan forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud (9. klasse)

Lad eleverne udvælge optagelser, der fortæller om den historiske udvikling i det 20. århundrede med forskellige udgangspunkter og dermed inddelinger. Der kan fx være med fokus på landbrug, transport, underholdning/fritid eller fattigdom/arbejdsløshed. Hvordan kan man se en udvikling fra optagelse til optagelse? Hvornår er der tydelige skift? Hvilke optagelser findes ikke, som vi godt kunne tænke os i vores inddeling og oversigt?

En anden mulighed er at lave samme opgave med fokus på årsag/virkning og brud/kontinuitet. Her kan man for eksempel have fokus på, hvilke årsager, der var til de mange strejker og demonstrationer i 10'erne, som findes dokumenteret på portalen. Eller på samme måde bruge optagelser til at dokumentere bruddet med brug af heste i landbrugsproduktionen og beskæftige sig med årsagerne til det.

Foto: still fra 'Landbrug i Danmark' (1907)

Kildearbejde

Uanset om eleverne går i 3. eller 9. klasse, skal de være i stand til at (af)læse historiske kilder og udtrykke sig om dem. I den sammenhæng er portalens optagelser meget velegnede – de kan give en helhedsoplevelse af begivenheder og perioder, som er væsentligt mere tilgængelig og omfattende end øvrige kilder, fx tekster, genstande eller fotos. I en historisk filmoptagelse, kan vi føle os som fluen på væggen eller være i stand til at trykke personerne i hånden.

Se fx en af de ældste optagelser på portalen 'Med sporvogn gennem Aarhus’ Gader', som med sin POV-synsvinkel giver et næsten virtuelt indtryk af byen anno 1905.

Foto: still fra 'Med Sporvogn gennem Aarhus' Gader' (1905)

Film som kilde

Fælles Mål, 3.-4. klasse

  • Eleven kan bruge digitale medier som kilder til at beskrive fortiden.
  • Eleven kan læse enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold.
  • Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden.

Brug optagelser som par-øvelser til at beskrive og anvende kilder ud fra følgende generelle spørgsmål:

  • Hvornår er optagelsen fra?
  • Beskriv, hvad der sker på optagelsen:
  • Hvilke personer er med?
  • Hvad laver de?
  • Er der speak eller tekstskilte med i optagelsen? Hvilke oplysninger giver de?
  • Hvad synes I, at optagelsen kan fortælle jer om fortiden? Hvad kan den bruges som kilde til?
  • Hvad minder om i dag? Hvad er anderledes? Hvorfor er det anderledes?

Lignende spørgsmål kan ligeledes bruges på de ældre klassetrin, hvor mere kildekritiske begreber, fx subjektiv/objektiv og tendens, også kan inddrages.

I forhold til historiske spor i lokalområdet kan eleverne søge på deres egen by eller egn og lægge mærke til omgivelserne i de optagelser, som de eventuelt finder. Lad dem tage og printe/gemme sceenshots og opsøge de steder, som er med i de historiske optagelser.

Spørgsmål

Sammenlign med i dag: Ser det stadig ud på samme måde? Hvad har ændret sig? Hvorfor har det ændret sig? Hvad har ikke ændret sig? Hvorfor ikke?

Foto: still fra 'Juletræet' (1907)

Historiske problemstillinger

Fælles Mål, 5.-9. klasse

  • Eleven kan formulere (..) historiske problemstillinger.
  • Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske (..) medier (..) til at belyse historiske problemstillinger (6. klasse).
  • Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger (9. klasse).

Man kan i forhold til historiske problemstillinger grundlæggende arbejde på to måder ud fra Danmark på film:

1) Den ene mulighed er, at eleverne enten ud fra en given eller fra en selvformuleret historisk problemstilling skal prøve at finde optagelser, der kan bruges som relevante kilder. Lad dem først lave en brainstorm på hvilke emneord, begivenheder eller personer, som kunne relevante i deres søgning. Historiske problemstillinger kan fx være:

  • Hvordan løser vi vores konflikter – med samarbejde eller modstand?
  • Hvordan skal vi skaffe vores mad?
  • Hvordan skal vi bo?
  • Hvordan sikrer vi os, at ingen lider nød i samfundet?
  • Hvem skal bestemme?

2) Den anden mulighed er at udvælge optagelser for eleverne, som de derefter enten skal bruge til at formulere problemstillinger ud fra, eller vurdere om optagelserne egner sig som kilde til en given problemstilling. Igen kan man her med fordel lade eleverne se de længere film (for eksempel ugerevyerne) og oprette kortere klip.

Eksempler på klip og film

Film og kilp i forhold til ovenstående problemstillinger:

Dette arbejde falder godt i tråd med afgangsprøven, hvor eleverne netop har en stor opgave med at finde kilder, der belyser historiske problemstillinger.

Foto: still fra 'Grundloven 1915' (1915)

Historiebrug

Inden for kompetenceområdet 'Historiebrug', skal eleverne beskæftige sig med, hvordan historie bliver brugt, og hvordan de selv kan bruge historie, blandt andet gennem historiske scenarier og fortællinger. At arbejde med historiske scenarier er en særlig metode til at gøre sig praktiske erfaringer, give indsigt i historien, samt give eleverne muligheder for identifikation.

Foto: still fra 'De hvide busser' (1945)

Historiske scenarier

Fælles Mål, 3.-6. klasse

  • Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier.
  • Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier.
  • Eleven kan læse enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold.
  • Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien (4. klasse).
  • Eleven kan konstruere historiske fortællinger (6. klasse).

Eleverne kan generelt styrke deres scenariekompetencer ved at se historiske optagelser. Dette giver dem en oplevelse af, hvordan fortiden faktisk så ud. I modsætning til en del tekstarbejde, hvor de er overladt til deres egne indre billeder, kan eleverne i optagelserne selv visuelt aflæse, hvordan folk gik klædt eller opførte sig, bygninger, butikker, landskaber, transportmidler og meget andet. Herudover fortæller valg af motiv og måden, man har filmet på også meget om, hvad man dengang har gået op i eller haft fokus på. Denne mulighed for oplevelser sætter eleverne bedre i stand til at udvikle både historiske scenarier og kompetencer.

Lad eleverne konstruere eller skrive historiske fortællinger ud fra optagelser, hvor de enten kan vælge at skrive ud fra hele situationen eller vælge en medvirkende person og fx skrive vedkommendes dagbog eller erindringer fra begivenheden.

På samme måde kan de konstruere historiske scenarier ud fra film og klip med følgende spørgsmål som hjælp:

Hvilke hændelser skal vi bruge? Hvilke elementer (kostumer, genstande, omgivelser osv.) fra optagelsen er vigtige at have med, hvis vi skal genskabe scenen og indleve os i historien? Hvad kan vi lære ved at genopføre optagelsen eller noget, der ligner?

Endelig kan eleverne fx med udgangspunkt i 'Sigurd fortæller Danmarkshistorie' søge på vigtige begivenheder og personer i perioden. Brug bogens kapitel 27-34, og tag stilling til om hans udlægning passer med det, som vi kan se på optagelserne?

Velegnede film og klip

Foto: still fra 'Barnets huse' (1923)

Historien som argumentation

Fælles Mål, 7.-9. klasse

  • Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation.
  • Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid.

En ikke uvæsentlig del af historiefagets funktion er, at eleverne bliver bevidste om, hvordan fortiden og historien bruges til at argumentere for holdninger i aktuelle politiske og samfundsmæssige diskussioner. Man kan således sagtens finde den samme historiske begivenhed brugt som argument for direkte modsatrettede synspunkter, hvilket er et godt vidne om, at fortiden ikke nødvendigvis kan genskabes objektivt.

Lad eleverne finde optagelser, der kan bruges i nutidige debatter. Ud fra hver optagelse og dilemma skal de bruge historien som argument for forskellige holdninger – både for og imod.

Eksempler på film og klip

Velegnede film eller klip med tilhørende dilemma og argumenter:

  • 'Kong Christian d. X's 70 Aars Fødselsdag' (1940, film)
    • Skal kongehuset bevares? – Ja, det er et nationalt samlingspunkt. / Nej, det fører til massehysteri og er et levn fra fortiden.
  • 'Hamburgerbørn ankommer' (1943, film)
    • Skal vi tage imod flygtninge? – Ja, vi har en tradition for at hjælpe i Danmark. / Nej, de er potentielle fjender, og mange af dem ser ikke ud til at lide nød.
  • 'Mindehøjtidelighed for faldne frihedskæmpere' (1945, klip)
    • Skal vi løse konflikter gennem forhandling eller modstand? – Frihedskæmperne lærte os, at væbnet modstand er en løsning. / Væbnede konflikter er et meningsløst spild af liv og et levn fra fortiden.
  • 'Lillebæltsbroen anlægges' (1934, klip)
    • Skal vi bygge flere broer? – Ja, teknologi binder landsdelene sammen. / Nej, det tager lang tid og er meget dyrt.
Foto: still fra 'Hamburgerbørn ankommer' (1943)

Andre idéer

Lad eleverne undersøge den historiske baggrund for film eller klip, og skriv små fagtekster, der passer til. Dette vil ikke blot forbedre portalen, men også være en god træning for elevernes skriftlige fremstilling og tilpasning af tekster i forhold til modtagerne.

I forlængelse af dette, kan man lade særligt dygtige elever se, om de kan opspore optagelsers manglende oplysninger om årstal og sted under "Detektivhjørnet".

Foto: still fra 'Børnenes eget cirkus' (årstal ukendt)