De berusede hestes tid Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Filmens baggrund – hvor smugler de?
  • De berusede hestes tid
  • Ayoub, Amaneh og de andre
  • Er det en dokumentarfilm?
  • Børns rettigheder

Til læreren

'De berusede hestes tid' er instrueret af kurdisk-iranske Bahman Ghobadi. Han blev født d. 1. februar 1968 i byen Baneh i det kurdiske område i Nordvestiran. Han var det første af familiens fire børn. Bahman Ghobadi voksede op i Baneh, indtil han var 12 år, hvor han sammen med familien emigrerede til Sanandaj – et kurdisk centrum i Iran. I 1992 flyttede han til hovedstaden Teheran for at få sin videregående uddannelse.

Bahman Ghobadi fik sin uddannelse som instruktør ved det iranske fjernsyns uddannelsescenter. Han startede med at lave 8 mm-film og lavede bl.a. et par korte dokumentarfilm. I midten af 1990'erne lavede han nogle kortfilm, som modtog priser i både ind- og udland. Dokumentarfilmen 'Life in fog' modtog en lang række internationale filmpriser og er blevet betegnet som den mest berømte iranske dokumentarfilm.

Spillefilmen 'De berusede hestes tid' slog Ghobadis navn fast som den første kurdiske instruktør i Iran, og filmen blev den første kurdiske spillefilm i de iranske biografer. Filmen har modtaget en lang række internationale filmpriser, blandt andet den prestigefyldte Camera d'Or i Cannes i 2000 og voksenjuryens pris på den danske børnefilmfestival BUSTER i 2001.

'De berusede hestes tid' er en gribende, næsten dokumentarisk skildring af fem kurdiske børns kamp for at overleve som forældreløse med en handicappet bror i en fjern landsby i de snedækkede bjerge på grænsen mellem Iran og Irak.

Filmen egner sig til børn fra fjerde klasse og opefter og kan bruges i mange sammenhænge: børns rettigheder og menneskerettigheder, Iran og Irak, kurderne som mindretal i Iran og som et eksempel på en kurdisk/iransk film med dokumentariske træk.

Opgaverne i nærværende materiale lægger op til at arbejde med filmen på to måder:

  1. Den danskfaglige med fokus på filmens historie, persongalleri, det dokumentariske filmsprog og meddigtning.
  2. Den natur/teknik- eller samfundsfaglige med fokus på filmens humanitære og menneskerettighedstemaer: forældreløse børn, uddannelses- og sundhedsvæsen, tvangsægteskaber og børnearbejde, hvor der lægges op til at arbejde med blandt andet FN's børnekonvention.

Materialet giver også lidt af baggrunden for smuglerruterne fra Iran til Irak, som spiller en vigtig rolle i filmen.

God fornøjelse!
Torben Blankholm

Filmens handling

Filmen starter i sort, man hører kun en mand interviewe en pige:

- Hvad hedder du?
- Amaneh.
- Hvor gammel er du?
- Det ved jeg ikke. Mindre end Madi. Det er min bror. Han er krøbling. Han er altid syg. Det er ham derovre i den gule jakke. I dag har vi været til læge med ham på hospitalet i Baneh.
- Hvad laver din far?
- Han er bærer … smugler. Han bringer varer til Irak på vores muldyr og har varer med tilbage.
- Har du en mor?
- Nej. Da min lillesøster blev født, døde hun. Jeg har ingen mor. Rojine er min mor.
- Hvem er Rojine?
- Det er min søster. Hun er større end os alle sammen.
- Er hun her?
- Nej, hun er derhjemme. Hun passer min lillesøster. Ham derovre er Ayoub. Det er min storebror.
- Hvor mange er I?
- Tre søstre og to brødre.
- Hvad laver du her?
- Jeg pakker varer ind i avispapir.

Først nu kommer der billeder på. Nærbilleder af hænder, der pakker et krus i avispapir.
- Så bærerne ikke slår dem i stykker. Mig og Ayoub gør det næsten hver dag. For det meste med andre børn.
- Hvor er dine venner?
- Langt væk på grænsen til Irak.

Amaneh bor i Iran. Hun kommer fra en lille kurdisk landsby i de golde og uvejsomme bjerge nær grænsen til Irak. Amaneh arbejder sammen med sin bror Ayoub i basaren i en irakisk by lige på den anden side af grænsen.

Da de til fods kommer hjem til landsbyen, møder de mændene, der kommer tilbage fra en smuglertur til Irak. En mand er død på turen. Det er børnenes far, han har trådt på en mine. Nu må Ayoub som den ældste dreng påtage sig ansvaret for familien: tre piger og Madi, den stærkt handicappede storebror. Han skal have medicin flere gange om dagen og jævnlige indsprøjtninger. Lægen fortæller Ayoub, at Madi hurtigst muligt skal have en dyr operation, og at han nok ikke har mulighed for at leve længere end syv-otte måneder.

En onkel hjælper Ayoub med at overtale en smugler til at ansætte Ayoub som bærer, men da de kommer hjem fra den første tur, får de ingen løn for arbejdet. På turen kom onklen op at slås og brækkede en arm under slagsmålet. Så nu overtager Ayoub onklens muldyr og arbejde for at tjene penge til dem begge. Men det giver naturligvis ikke penge nok til at kunne betale for Madis operation.

Onklen får derfor aftalt, at storesøsteren Rojine bliver giftet væk, og at brudgommens familie tager sig af Madi og sørger for, at han bliver opereret. Ayoub er stærkt imod giftemålet, som trods alt bliver gennemført. Rojine drager af sted på et muldyr pakket med hendes husgeråd. Madi er også med, han hænger og dingler i en pose som en anden tumling. Midt ude i det snedækkede bjerglandskab mødes det lille følge med brudgommens familie, og der opstår en pinlig og krænkende situation: Brudgommens mor protesterer kraftigt. Hun vil ikke have, at Madi skal følge med Rojine. Efter en kort diskussion får Ayoub og onklen i stedet et muldyr som medgift og drager hjemad med Madi.

Ayoub står nu med to mindre søstre og en handicappet bror, der skal opereres. Hvad kan han stille op for at forsøge at løse sine problemer?

Foto: Dj Baratimehr

Filmens baggrund – hvor smugler de?

Det er et farligt job at arbejde med smugleri. Muldyr og mænd belæsses, til de er segnefærdige, men alligevel skal de slæbe varerne over de sneklædte bjerge med fare for at falde i baghold eller træde på ueksploderede miner. Selvom der er tale om en opdigtet historie, viser filmen en virkelighed og en dagligdag, som var helt almindelig for mange kurdere i Iran, indtil FN's handelsboykot blev ophævet i maj 2003.

I 1980 angreb Iraks Saddam Hussein Iran. Han håbede på en hurtig sejr, fordi Iran lige havde været igennem den islamiske revolution og derfor ikke var ved fuld militær styrke. Saddam Hussein ville gøre Irak til den ubestridte stormagt i området. Efter otte år og en halv million døde, sluttede de to lande fred i 1988, uden der var fundet en sejrherre. Krigen var en økonomisk katastrofe for begge lande, og for dele af befolkningerne var og er det en katastrofe, at der er efterladt mange ueksploderede antipersonelminer i bl.a. grænseområderne.

I forbindelse med Iraks invasion af Kuwait i 1990 og den efterfølgende Golfkrig i 1991 indførte FN handelsboykot mod Irak. Formålet var at forhindre Irak i at fremstille eller få fat i masseødelæggelsesvåben. Kun basisfødevarer og medicin var undtaget forbuddet.

Når det ikke er muligt at importere varer ad de sædvanlige kanaler, opstår der naturligvis illegal handel og smugleri – bl.a. gennem de uvejsomme bjerge over grænsen fra Iran, som filmen viser.

Efter 22. maj 2003, hvor FN ophævede handelsrestriktionerne, er der kun forbud mod våbeneksport til Irak.

Foto: Dj Baratimehr

De berusede hestes tid

'De berusede hestes tid' er en "langsom" film. Der bruges ikke mange filmiske virkemidler eller effekter, ligesom klipningen og tempoet er roligt fremadskridende. Det forhindrer ikke filmen i at være gribende og fuld af dramatik, men det vil gøre oplevelsen større, hvis tilskuerne er klar over, at det ikke er en almindelig, effektfuld spillefilm, som de fleste er vant til at se i biografer og på fjernsyn.

'De berusede hestes tid' fortæller på sin egen stille måde en både rørende og rystende historie om kurdiske børns livsvilkår i en barsk natur, hvor smugleri er den almindelige beskæftigelse.

Fortæl klassen, at de skal se en iransk film om fem søskende, der lever i en lille bjerglandsby tæt på grænsen til Irak. Det kan være lidt svært at holde styr på de fremmede navne og personerne i starten. Derfor kan det være en hjælp at skrive navne på de vigtigste personer på tavlen:

  • Ayoub, storebror på cirka 12 år
  • Amaneh, lillesøster som bliver interviewet, inden der kommer billeder på filmen
  • Madi, handicappet storebror i gul jakke, ligner en på tre-fem år, men er 15
  • Rojine, som er hjemme og passer den mindste søster Lillesøster, den mindste søster, som man kun ser i korte glimt hjemme i huset
Foto: Dj Baratimehr

Det kan være en god idé at vise den bjergrige grænseregion mellem Iran og Irak på et kort. De seneste officielle danske oplysninger om de to lande kan man finde på udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk under "Udenrigspolitik/Lande og regioner".

Filmen varer cirka 75 minutter, så man kan godt nå at se den i løbet af to lektioner, men der er ikke meget tid til indledning og efterfølgende samtale.

Når klassen har set filmen, er det tid til at tale om den og de spørgsmål, den rejser. Gennemgå handlingen med klassen. Det er ikke alle ting, der forklares helt tydeligt. Fx kan nogle børn være i tvivl om, at faderen dør, og hvad han dør af. Og nogle børn undrer sig over, at Madi ikke dør. Lægen siger, at Madi ikke kan lever i mere end 15 dage uden operation. Men Ayoub arbejder i flere måneder for at skaffe penge, uden der sker noget.

Tegn eventuelt en handlingslinje på tavlen, og skriv personer og hændelser på i den rækkefølge, de dukker op eller indtræffer.

For at få overblik over filmens dramaturgi kan man lade eleverne dele filmen i tre dele og vælge en scene fra hver del. I starten af filmen er der tilsyneladende ro i familien. Alle yder efter bedste evne for at skaffe familien underhold og mad på bordet. Da børnene kommer hjem efter den uheldige oplevelse ved kontrolposten, er det værste sket: Deres far er død, og de fem børn har nu kun en fjern onkel. Da onklen kommer til skade og heller ikke har nogen heldig hånd med at bortgifte Rojine og løse problemet med Madis operation, ser Ayoub ikke andre muligheder end selv at tage det fulde ansvar for sine søskende.

  • Lad hver elev vælge en scene fra begyndelsen, fra midten og fra slutningen af filmen, som de skal lave en skitse af på et stykke A3-papir, der er foldet som vist herunder:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Felterne til venstre er til skitserne, og felterne til højre er til en kort tekst om handlingen i hver af det tre dele.

Når eleverne er færdige, hænges siderne på opslagstavlen, og eleverne fremlægger deres arbejde: Hvad viser skitserne? Hvorfor valgte de netop de scener?

Lad eleverne læse deres tekster op og lad dem vurdere, om det lykkedes dem at dække handlingen.

Filmens slutning

'De berusede hestes tid' har en åben slutning. Ayoub og Madi bliver efterladt i de øde bjerge, da de andre smuglere flygter i vild panik under et baghold. Ayoub kan vælge at følge de andre ned ad bjerget, men han træffer en stor beslutning og vælger at følge sin plan om at tage til Irak for at sælge muldyret og få Madi opereret. Filmen slutter, da han med Madi på ryggen krydser grænsen. For at gøre det tydeligt for enhver, at grænsen krydses, er der rullet pigtråd ud på bjergkammen.

  • Men hvad sker der videre for Ayoub og Madi? Lad eleverne skrive om, hvordan det går dem. Lykkes det for Ayoub at komme til byen og få solgt muldyret? Får han penge nok til operationen? Hvordan går det for Madi? Bliver han opereret? Hvordan får han det efter operationen? Kommer de to hjem til de to mindre søskende? Hvordan har de klaret sig i mellemtiden? Prøv at få eleverne til at give en beskrivelse af de fire børns liv et halvt eller et helt år efter.
Foto: Dj Baratimehr

Ayoub, Amaneh og de andre

Hovedpersonerne i filmen er de fire ældste af de fem søskende: Ayoub, Amaneh, Madi og Rojine. Hertil kommer deres onkel og lægen.

  • Giv en karakteristik af de seks personer. Hvordan ser de ud, og hvordan går de klædt? Hvordan er de som personer, og hvordan opfører de sig? Hvordan viser filmen det?
  • Hvordan er personernes sprog, og hvordan taler de til hinanden?
  • Hvad er deres mål i livet? Hvad vil de? Hvorfor handler de, som de gør?
  • Sker der en udvikling med nogen af personerne i løbet af filmen? Er der nogen af dem, som ændrer sig?
Foto: Dj Baratimehr

Er det en dokumentarfilm?

'De berusede hestes tid' er Bahman Ghobadis debut som spillefilminstruktør. Tidligere har han lavet ni dokumentarfilm, og det dokumentariske filmsprog bruger Bahman Ghobadi i en sådan grad i 'De berusede hestes tid', at man kan have svært ved at tro, at det ikke er en dokumentarfilm, man er tilskuer til.

Filmen er lavet ud fra instruktørens egne barndomserindringer fra en sønderbombet landsby i det vestlige Iran. I centrum for filmens historie er den handicappede og totalt hjælpeløse Madi og hans søskendes kærlighed, gribende omsorg og uselviske offervilje for ham.

Filmen er optaget on location over en periode på to år og med et minimalt budget. De medvirkende er ikke skuespillere. Alle personerne er fra den lokale befolkning og er kun blevet instrueret i begrænset omfang. På trods af det, eller måske netop derfor, er filmens styrke den medfølende skildring af personerne og deres omsorg for hinanden i den voldsomme og til tider kaotiske dagligdag. Der bruges ikke mange replikker. Og når der siges noget, er det med en fremmedartet sprogtone og en høflighed, der virker næsten påtaget.

Filmen kommer til at fremstå som en dokumentarisk skildring af nogle kurdiske børns ubarmhjertige tilværelse. En dokumentarfilm adskiller sig bl.a. fra en spillefilm, ved at den beskæftiger sig med virkelige historier og mennesker. Personerne i denne film spiller mere eller mindre sig selv i deres vante daglige omgivelser, og Bahman Ghobadi bruger sine egne erindringer til at drive den gribende handling fremad på nærmest dokumentarisk vis. Bl.a. fortæller Amaneh i starten af filmen, at de har været til læge med Madi på hospitalet i Baneh, som er instruktørens fødeby.

Der anvendes kun få effekter, begrænset lyssætning, og lydsiden er hovedsagelig reallyd. Brugen af Amaneh som fortæller samt klipning og kameraføring understøtter det dokumentariske præg.

Læs mere om dokumentarfilm og dokumentarfilmens historie og fortælleformer i temamaterialet "Fat om dokumentarfilm" på Filmcentralen.

  • Tal med klassen om forskellen på en dokumentarfilm og en spillefilm/fiktionsfilm.
  • Spørg eleverne, om de tror, at 'De berusede hestes tid' er en dokumentarfilm eller en spillefilm med en opdigtet historie. Lad dem begrunde deres valg.
  • Vis klassen en sekvens fra starten af filmen. Begynd det sted, hvor de første billeder viser Amaneh og Ayoub, der pakker glas ind (tidskode: 1.20), og stop efter episoden ved kontrolposten (tidskode: 13.15). Lad eleverne i grupper finde eksempler fra sekvensen, der kan underbygge, om det er en dokumentarfilm eller en fiktionsfilm.
Foto: Dj Baratimehr

Børns rettigheder

Da børnene i starten af filmen bliver kørt mod grænsen på ladet af en åben varevogn, synger nogle af drengene denne sang:

Tidernes gang har gjort mig træt
tidernes gang har gjort mig træt
Min gang mellem dale og bjerge har udstødt mig
Og tiden har gjort mig rodløs
og tiden har gjort mig rodløs

Det kan ses i vores trætte øjne
det kan ses i vores trætte øjne
Giv mig styrke
giv mig styrke
i min sjæl, min krop og mit hjerte

Tidernes gang har gjort mig træt
min gang mellem dale og bjerge
har udstødt mig
og tiden har gjort mig rodløs
og tiden har gjort mig rodløs

Jeg frygter livet langt borte fra dig
jeg frygter at se dig dø før din tid

Tidernes gang har gjort mig træt
min gang mellem dale og bjerge
har udstødt mig
og tiden har gjort mig rodløs
og tiden har gjort mig rodløs

Der er ikke mange danske børn, der ville synge en sang som den. Dertil er livsvilkårene for danske børn og kurdiske børn i Nordvest-Iran alt for forskellige. Der bor cirka 20 millioner kurdere i Kurdistan, som strækker sig over Tyrkiet, Syrien, Irak og Iran. Børnene i filmen er kurdere. Det er stærke børn, de klager ikke, men accepterer deres livsvilkår og søger støtte hos hinanden. De slider og slæber for at opretholde livet, og deres fremtidsudsigter er begrænsede – ikke mindst hvis man er handicappet som Madi.

Foto: Dj Baratimehr

Den 20. november 1989 besluttede verdens ledere, at børn har rettigheder – på samme måde som voksne. I FN vedtog regeringscheferne Konventionen om barnets rettigheder i form af 54 artikler, som handler om de grundlæggende rettigheder, alle børn har. I daglig tale kalder man den for Børnekonventionen.

Lad eleverne arbejde med at sammenligne livsvilkårene for børn i Danmark og de livsvilkår, børnene i filmen lever under:

  • Hvilken hjælp kan man få i de to lande, når man er forældreløs, eller hvis man er handicappet?
  • Hvilke regler gælder for undervisning/skolegang, fritid, arbejde og for retten til at indgå ægteskab?
  • Gælder der særlige regler, hvis man tilhører et mindretal som fx de kurdiske børn i filmen?
  • Undersøg, om Danmark og Iran lever op til artiklerne i Børnekonventionen.
  • Hvorfor er der forskel på levevilkårene for børn i Danmark og i Iran?
  • Hvem har bestemt, at det skal være, som det er? Og hvem kan gøre noget for at forbedre livsvilkårene i Danmark? Og i Iran?

Organisationen Red Barnet har lavet en let tilgængelig udgave af Børnekonventionen, som man bl.a. kan finde i bogen 'Børn og rettigheder – jagten på et godt liv' (Alinea 2003) eller på Red Barnets hjemmeside www.redbarnet.dk/aroundtheworld. Man kan også finde materiale om danske børns rettigheder på Børnerådets hjemmeside www.boerneraadet.dk eller www.brd.dk, samt om FN og FNs arbejde på www.un.dk.

Foto: Dj Baratimehr