De skæbneløse Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Skønheden i koncentrationslejren
  • De skæbneløse
  • Viljen til mening
  • Links og litteratur

Til læreren

'De skæbneløse' (2005) er en kompromisløs og meget personlig skildring af livet i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Filmen er baseret på en erindringsroman af den ungarske nobelprisvinder Imre Kertész, der selv som 14-årig blev sendt til koncentrationslejren Buchenwald. Filmen adskiller sig noget fra andre film om livet i koncentrationslejrene. 'De skæbneløse' er en dyb og foruroligende fortælling – men den fokuserer samtidig på overraskende aspekter ved tilværelsen i lejrene.

Koncentrationslejrenes rædsler har i moderne historie været et kolossalt blindt punkt, der undsiger sig enhver rationel forklaring. Den vestlige kultur vender imidlertid igen og igen tilbage til koncentrationslejrene. Gennem film, tv, litteratur og historieskrivning har vi forsøgt at bearbejde den ubegribelige menneskelige ondskab, der her udspillede sig.

Et centralt tema i såvel Kertész' roman som i denne filmatisering er imidlertid, at hovedpersonen Gyorgy nægter at påtage sig offerrollen. Kertész vender hermed opfattelsen af koncentrationslejrene på hovedet. Højst kontroversielt løber der en understrøm af accept af koncentrationslejrene igennem både bog og film, og det har naturligt nok provokeret mange. 'De skæbneløse' beskæftiger sig kun sekundært med nazisternes ondskab, og skildringen af livet i koncentrationslejren viser, at der selv her var plads til venskab, sammenhold og øjeblikke af lykke. Da Gyorgy efter krigen vender hjem til Ungarn, er det således nærmest med vemod, at han ser tilbage på sin tid i Buchenwald. Et udsagn, som selv i dag er stærkt provokerende.

I modsætning til de fleste andre ser Kertész ikke nazisternes ondskab som noget, der undsiger sig rationel forklaring. Tværtimod mener han, at ondskaben er logisk, mens det er det gode, der er ubegribeligt. Ifølge Kertész er koncentrationslejrene den absolutte og logiske konsekvens af den moderne civilisation, der har udtømt alle sine værdier og har organiseret sig på en sådan måde, at man drager fordel ved at udnytte andre mennesker.

Imre Kertész’ meget anderledes syn på koncentrationslejrene er det centrale tema i 'De skæbneløse'. Det dukker op i alle tilgange til filmen – således også i de tre hovedtemaer, som dette undervisningsmateriale er opdelt i. 'Skønheden i koncentrationslejren' beskæftiger sig med filmens specielle billedsprog, hvor det grufulde uafladeligt og bemærkelsesværdigt blander sig med det skønne. Temaet 'De skæbneløse' arbejder med to forskellige indgange til filmens titel. Den ene drejer sig om jødernes historie som et forfulgt folk, mens den anden går i dybden med Kertész’ egen opfattelse af forholdet mellem skæbne og frihed. Det tredje og sidste tema – 'Viljen til mening' – beskæftiger sig med den målrettethed, der hjælper Gyorgy med at overleve koncentrationslejren. Det er Gyorgys ven Bandi, der prædiker, at man bestandigt må holde fast i et mål for tilværelsen. Hans livsfilosofi er et præcist udtryk for den "logoterapi", som den tjekkoslovakiske psykolog Victor Frankl udviklede på baggrund af sine oplevelser i en af Anden Verdenskrigs koncentrationslejre.

'De skæbneløse' er en kompliceret film, der stiller store komplekse spørgsmål. Den er umiddelbart gribende, men fortæller samtidig sin historie på en måde, som eleverne muligvis ikke tidligere har set. Det kan derfor være en god idé at forberede eleverne på, hvad det er for en film, de skal se, og hvad de skal holde øje med. Dette materiale er i første omgang rettet mod læreren, der kan få forskellige indgange til filmen ved at læse de forklarende tekster og derefter videreformidle de tilhørende spørgsmål til eleverne. Materialet er rettet mod undervisning fra 8.-10. klasse samt i gymnasiet, og det rummer opgaver, der kan arbejdes med individuelt, i grupper eller som kan danne grundlag for en diskussion i klassen.

Sidst i dette materiale er der links og litteraturhenvisninger. Hér kan man finde inspiration til yderligere arbejde med filmen – og mere generelt til arbejdet med Holocaust og folkedrab.

God arbejdslyst!

Lars Knudsen

Filmens handling

14-årige Gyorgy lever sammen med sin velstillede, jødiske familie i Budapest. Anden Verdenskrig raser, og tiderne er svære for de ungarske jøder, der tvinges til at bære jødestjerner på tøjet.

En dag bliver Gyorgys far sendt i arbejdslejr. Familien er i sorg, og selvom ingen endnu rigtigt kender til koncentrationslejrenes rædsler, så er man forberedt på, at faren måske aldrig kommer hjem igen. Det er nu op til Gyorgy at forsørge familien. Han forlader skolen og får job på en fabrik, der laver mursten. Før den første arbejdsdag diskuterer to af familiens ældste, om det er bedst, at Gyorgy tager bussen eller toget på arbejde. En tilsyneladende meningsløs strid, men det viser sig at være et skæbnesvangert valg. Gyorgy tager bussen, men den bliver standset af ungarske militærfolk, der sender alle de ombordværende jøder til tyske koncentrationslejre.

Efter et stop i Auschwitz ender Gyorgy i Buchenwald og lever her under så umenneskelige forhold, at han til sidst nærmest kun er en skygge af et menneske. Gyorgy oplever dog ikke kun rædsler i Buchenwald. Selv i koncentrationslejrens helvede er der plads til venskab, sammenhold og enkelte stunder af lykke. Gyorgy knytter venskab med Bandi Citrom, der ligeledes kommer fra Budapest. Han indprenter Gyorgy, at han vil overleve, hvis han bevarer et formål med tilværelsen. Bandis mål er engang igen at gå på gaderne i sit elskede Budapest. Gyorgy overlever koncentrationslejren og bliver befriet af amerikanske soldater, der råder ham til at søge lykken i Sverige eller Schweiz.

Gyorgy vælger imidlertid at vende tilbage til Ungarn, der nu er okkuperet af Sovjetunionens tropper. Det viser sig, at det rent følelsesmæssigt er vanskeligt for Gyorgy at vende hjem. Ungarerne havde under krigen travlt med at deportere jøderne, og de hilser ikke de overlevende velkommen hjem. Gyorgy går iført sin uniform fra koncentrationslejren rundt som et spøgelse i Budapests gader, og han har yderst vanskeligt ved at vænne sig til livet efter koncentrationslejren. Over for sin familie nægter han at påtage sig rollen som offer, og i filmens sidste scene omtaler han endog Buchenwald med en vis nostalgi.

Skønheden i koncentrationslejren

'De skæbneløse' er instrueret af ungarske Lajos Koltaj, der er en meget anerkendt filmfotograf. Selvom Koltaj denne gang har sat sig i instruktørstolen og har overladt fotograferingen til kollegaen Gyula Pados, så er der ingen tvivl om, at hans sans for billeder har sat sine spor i filmen. 'De skæbneløse' er således en meget smuk film, der i lange perioder nærmest udelukkende fortæller sin historie i lange, dialogløse indstillinger.

Filmens første akt foregår i Budapest, hvor tilværelsen stadigvæk er forholdsvis normal for Gyorgy. Billedsiden er domineret af brune nuancer, men også andre farver er repræsenteret. Da Gyorgy i filmens anden akt kommer til Buchenwald, er det dog som om, at farverne ikke bare forsvinder fra hans kinder, men fra hele verden. 'De skæbneløse' er ikke en sort-hvid-film, men hele den lange midterdel af filmen synes, som om den er uden farver. Scenerne i Buchenwald udspiller sig i et univers, der er hverken lyst eller mørkt, men som i stedet har forskellige grader af forpinte gråblå toner.

  • Prøv at beskrive, hvordan der ser ud i første del af filmen, hvor Gyorgy stadig er i Budapest. Beskriv farver og stemninger i billederne. Hvordan ændrer filmens billeder sig i den del, hvor Gyorgy er i koncentrationslejr?
  • Hvilken sammenhæng er der mellem filmens udtryk og det, den fortæller? Prøv at sammenligne de smukke billeder med den barske handling.

Store dele af 'De skæbneløse' udspiller sig uden særlig meget dialog og ydre drama. I stedet er det filmens billeder, der nærmest som malerier formidler stemninger og nærvær. Det ydre drama falder bort, og den midterste del af filmen forløber meget langsomt. Fortælletempoet lader på denne måde tilskueren fornemme, hvordan lejrens beboere synker hen i en evig, kedsommelig gentagelse.

Dette gør sig i særlig grad gældende for scenen, hvor de indsatte tvinges til at stå ret uden for barakkerne i timevis. Scenen er fortalt næsten uden dramatik og udfolder sig som en langstrakt montage, hvor vi følger det skiftende lys og de indsattes døsige lidelse.

  • Diskutér i klassen scenerne i koncentrationslejren. Hvordan er fortælletempoet? Hvordan er stemningen i scenerne? Hvordan oplever I Gyorgys tid i koncentrationslejren?
  • Diskutér scenen, hvor de indsatte tvinges til at stå ret i timevis. Hvordan er denne scene fortalt? Kunne den være fortalt mere dramatisk?
  • Hvilket billede giver scenen af menneskene i kz-lejrene?
  • Diskutér i klassen, hvordan filmen fortæller sin historie i billeder i stedet for i dialog og ydre dramatik. Kan man sige, at 'De skæbneløse' er en film uden dramatik – eller ligger dramatikken et andet sted?
  • Tag en snak i klassen om nedenstående stillbillede fra filmen. Indstillingen er meget nøje komponeret, således at vi ser Gyorgy gennem pigtråd og mellem egerne på et vognhjul. Hvad synes I om billedet? Hvad udtrykker det? Er det et smukt billede?
  • 'De skæbneløse' er en smuk film, men er det moralsk i orden at fremstille udsultede menneskekroppe og anden menneskelig lidelse som noget smukt? Diskutér i klassen filmens blanding af det skønne og det grufulde.
  • Kender I andre eksempler på film eller anden kunst, der fremstiller lidelse og død som noget smukt?
  • Da Gyorgy til sidst vender tilbage til Budapest, omtaler han nærmest tiden i Buchenwald med vemodig nostalgi. Er der en sammenhæng mellem denne nostalgi og filmens sammenblanding af skønhed og lidelse? Begrund dit svar.
  • Prøv at sammenligne 'De skæbneløse' med andre film, I har set, som handler om livet i koncentrationslejre. Hvilke forskelle er der i forhold til eksempelvis en film som 'Schindlers liste', og hvilke ligheder er der?
Foto: Hungarian Motion Picture Ltd.

De skæbneløse

Gyorgys familie omtaler det i 'De skæbneløse' som jødernes skæbne at blive forfulgt. Selvom filmen hedder 'De skæbneløse', så føler mange af de implicerede, at det er deres skæbne at havne i koncentrationslejren. Filmens titel kan derfor ses som en reference til jødeforfølgelsen. Jøderne får så at sige ikke lov til at have et liv, en skæbne. At jøderne i koncentrationslejren får frataget alt, inklusive deres skæbne, kunne være en mulig udlægning af filmens titel.

Koncentrationslejren er det mest ekstreme eksempel på jødeforfølgelse, men det har i århundreder været jødernes skæbne at være forfulgt. Gyorgys familiemedlemmer har således også nemt ved at påtage sig offerrollen, fordi de mener, at den er en naturlig del af det at være jøde.

Der er mange eksempler på fordomme om jøder, og det var i Europa længe sådan, at jøder ikke måtte drive forretning eller have fast ejendom. En stor del af jødernes "skæbne" som et forfulgt og forbandet folk stammer fra bibelens beskrivelse af Jesu henrettelse. I følge Matthæus Evangeliet giver den romerske statholder Pontius Pilatus jøderne mulighed for at vælge, om det skal være røveren Barabas eller Jesus, der skal henrettes. Da jøderne vælger at henrette Jesus, vasker Pilatus sine hænder og siger: ”Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.” De tilstedeværende jøder svarer: ”Lad hans blod komme over os og vore børn!” (Mattæus kap. 27 vers 24 og 25). Det er givetvis denne forbandelse, jøderne refererer til, når de accepterer deres hårde skæbne i stedet for at anklage ungarerne og nazisterne for deres forfølgelse og had.

  • Hvordan reagerer Gyorgys familie på den forfølgelse, de bliver udsat for i filmens begyndelse? Hvorfor gør de ikke oprør mod den uretfærdige behandling, de udsættes for? Hvorfor går faderen frivilligt i arbejdslejr, selvom han tydeligvis ved, at han med stor sandsynlighed vil dø der?
  • Diskutér i klassen bibelens beretning om Jesu henrettelse. Her bliver der lagt en form for forbandelse over jøderne. Kan en sådan historie virkelig følge et folk i 2000 år?
  • Hvad betyder filmens titel? Hvorfor er jøderne i filmen skæbneløse? Opstil gerne flere forskellige forklaringer.
  • I 'De skæbneløse' er det selvsagt nazisterne, der har oprettet koncentrationslejrene, men ungarerne spiller i høj grad en aktiv rolle. Prøv at huske de scener i filmen, der fortæller om den menige ungarers rolle i udryddelsen af jøderne.
  • Hvordan fremstiller 'De skæbneløse' jøderne? Hvordan opfører jøderne sig over for hinanden på vej til koncentrationslejren, og hvordan opfører de indsatte i Buchenwald sig over for hinanden? Kan man sige, at 'De skæbneløse' giver et kritisk billede af jøderne – eller er filmen lige så meget en mere almen skildring af mennesker under ekstreme livsvilkår?
  • Hvad er det for ting, vi almindeligvis forbinder med jøder? Hvilke fordomme er forbundet med jøderne? Hvordan forholder filmen sig til disse fordomme?
  • Prøv at gå på biblioteket og/eller internettet, og find informationer om jøderne og den forfølgelse, de har været udsat for i Europa, både før og under Anden Verdenskrig. Prøv desuden at finde ud af, hvor de forskellige fordomme om jøderne stammer fra.

Filmens hovedperson, Gyorgy, nægter at acceptere jødernes skæbne som evige ofre. Her optræder Gyorgy i høj grad som et talerør for Imre Kertész’ personlige opfattelse af begrebet "skæbne".

Ved en besynderlig fejltagelse noterede bogholderne i Buchenwald, at fange nr. 64921, Imre Kertész, døde den 18. februar 1945. I sin takketale ved modtagelsen af Nobels Litteraturpris i 2002 sagde Kertész, at "I died once, so I could live. Perhaps that is my real story".

Dette nye liv kom til at udfolde sig i det kommunistiske Ungarn, og her oplevede Kertész til sin overraskelse og gru, at han ti år senere nærmest havde glemt alt om sit ophold i koncentrationslejren. Det skrappe stalinistiske styre, som holdt ungarerne i et jerngreb fra 1956, blev dog en katalysator, der genkaldte erindringen om koncentrationslejren. Det ene fascistiske styre havde afløst det andet og fik Kertész til at indse, at hans eneste måde at undslippe diktaturet var at blive forfatter. Han indså, at den eneste virkelighed, han havde at forholde sig til, var hans eget liv. Kertész vrister sit eget liv fri fra historiens store begreber som "nazisme" og "kommunisme" og begynder herefter at skrive 'De skæbneløse', hvis centrale budskab er, at hvis der findes frihed, kan der ikke findes skæbne.

Titlen 'De skæbneløse' refererer således ifølge Kertész’ opfattelse af, at den, som er fri, ikke har nogen skæbne. Gyorgy forsvarer dette synspunkt over for sin familie i filmens slutning, hvor han stædigt hævder, at han selv i koncentrationslejren har haft mulighed for at vælge sin frihed. Her støder de to opfattelser af skæbne sammen. Gyorgy mener, at man kun kan blive offer, hvis man selv vælger det, mens hans familie fastholder, at jøderne er skæbnebestemte til at være ofre.

  • I filmens slutning diskuterer Gyorgy med sin familie. Gyorgy påstår, at han hele tiden har været fri, mens hans familie mener, at han først er blevet fri, da han slap ud af koncentrationslejren. Diskutér i klassen, hvad det er for to synspunkter, der her sættes op imod hinanden. Hvordan kan Gyorgy påstå, at han var fri i koncentrationslejren?
  • Gyorgy påstår, at man ikke kan være offer, hvis man er fri. Hvad mener han med det? Er I enige i den påstand?
  • Gyorgy omtaler i filmens slutning Buchenwald med en vis nostalgi. Hvordan er det muligt, at han længes efter koncentrationslejren? Hvad mener han, når han omtaler sin fremtid som "en fælde af lykke"?
  • Imre Kertész påstår meget kontroversielt, at koncentrationslejrene var en logisk konsekvens af det moderne samfund, der har udtømt sine værdier og indrettet sig således, at man drager fordel ved at udnytte andre mennesker. Diskutér denne påstand i klassen. Hvad er det for værdier, samfundet har udtømt? Er det rigtigt, at det moderne samfund er baseret på udnyttelse?
  • Vi betragter ofte koncentrationslejrene som et ekstremt og enestående tilfælde i menneskeheden historie. Men det er et faktum, at etnisk udrensning stadig foregår. Find nutidige eksempler som kan sammenlignes med jødeudryddelsen og koncentrationslejrene. Var nazisternes ondskab enestående, eller er deres handlinger blot et udtryk for den menneskelige natur?

Viljen til mening

Gyorgy får i lejren hjælp af Bandi Citrom, der bliver ved med at fortælle ham, at han skal have et mål i tilværelsen. Bandi drømmer om igen at gå på gaderne i Budapest, og det giver ham kræfter til selvopholdelse – lige meget, hvor udsigtsløst, det hele tager sig ud. En anden af lejrens beboere holder sig selv oppe for at redde sine sønner levende igennem.

Bandis tro på, at et mål giver ham selvopholdelse, ligner til forveksling de teorier, den tjekkoslovakiske psykolog Viktor Frankl kom med i sin "logoterapi". Viktor Frankl var selv i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig, og her oplevede han, at han overlevede, fordi han havde "viljen til mening". Frankl grundlagde herefter logoterapien – "logos" betyder mening – der baserer sig på, at mennesket har brug for, at livet giver mening. Frankl argumenterer for, at mennesket, uanset ydre vilkår, er fri til at søge en mening med livet – selv lidelsen kan være meningsfuld. Mister man troen på mening, vil man til gengæld opleve modløshed og tomhed.

Det bliver aldrig sagt direkte, hvad det er for et mål eller "mening", der holder Gyorgy oppe, men det kunne meget vel være hans sans for, at der selv i Buchenwald er momenter af lykke. Under alle omstændigheder passer Frankls teorier også på Gyorgys reaktion, da han vender tilbage til Budapest og møder sin familie. Her nægter han at omtale Buchenwald som et helvede, som han skal lægge bag sig og glemme. Da hans onkel siger, at jøderne igen er frie, så siger Gyorgy, at det har de været hele tiden. Uanset de grusomheder han fysisk har været udsat for, så har hans sjæl altid været fri til at søge mening og lykke.

  • Bandi Citroms venskab og hjælp er afgørende for, at Gyorgy overlever i koncentrationslejren. Prøv at beskrive Bandi. Hvad er han for et menneske? Hvordan adskiller han sig fra de andre jøder i Buchenwald? Hvad er det, Bandi forsøger at indprente Gyorgy, for at han skal overleve i koncentrationslejren?
  • Bandi Citrom spiller en stor rolle i Gyorgys udvikling. Prøv at beskrive Gyorgy som han er, inden han kommer i koncentrationslejr. Hvad er det, han indser i koncentrationslejren? Hvad er det for en udvikling, han gennemgår?
  • Bandi fastholder, at man overlever, hvis man bliver ved med at have et mål med tilværelsen. Bandi drømmer om igen at gå på gaderne i Budapest, men hvad er det for et mål, der holder Gyorgy oppe?
  • Er det muligt, som Gyorgy påstår, altid at søge mening og lykke, selv når man er i koncentrationslejr? Hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i filmen?
  • Kan man påstå, at koncentrationslejren hjælper Gyorgy med at indse vigtige ting om tilværelsen?
  • Bandis filosofi svarer præcist til psykologen og filosoffen Viktor Frankls "logoterapi" og hans begreb om "viljen til mening". Hvad mener I om Frankls teori? Har teorien også relevans i almindelige menneskers daglige liv? Prøv at finde eksempler fra jeres egen tilværelse, hvor I tilskriver tilværelsen mål og mening. Hvordan ville det være, hvis man ikke havde mål og mening med tilværelsen?

Links og litteratur

'De skæbneløse' er baseret på en erindringsroman af den ungarske nobelprisvinder Imre Kertész. Hans roman er oversat til dansk og kan lånes på folkebibliotekerne.

På http://film.guardian.co.uk/interview/interviewpages/0,,1758678,00.html kan man læse et interview med Imre Kertész, hvor han beretter om grundlaget for sine ideer og sit forfatterskab.

På www.imdb.com er der fakta om filmen og links til anmeldelser.

På hjemmesiden http://da.wikipedia.org/wiki/Viktor_Frankl kan man læse om Viktor Frankl og hans teorier.

Det Danske Filminstitut har udgivet temapakken 'Anden Verdenskrig', som består af en række film og et tilhørende undervisningsmateriale. Materialet kan hentes via Filmcentralen. 

Filminstituttet har også lavet et mere generelt undervisningsmateriale om Holocaust på film, som kan hentes via Filmcentralen. 

En god kilde til oplysninger om Holocaust og andre folkedrab er Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier – på deres hjemmeside er der masser af baggrundsmateriale: http://diis.dk/ (under ”Holocaust og folkedrab”).