Den giftige – hugormen og dens naboer Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Padder, krybdyr og pattedyr
  • Arbejdsforslag
  • Henvisninger

Om filmen

Her møder vi hugormen – Danmarks giftige slange. Fra den, lille og allerede giftig, kommer ud af ægget, gennem det besværlige hamskifte, på jagt, og gennem rivalisering om hunner til parring. Hugormens fjender og foretrukne byttedyr præsenteres flot, og vi er med, når de mødes: Når pindsvinet snuser sig for nær, når musereden får drabeligt besøg, og når hugormen i kølig ro betragter en dødeligt bidt mus, inden den forsøges sat til livs. Og så den skræmmende skrubtudses ihærdige forsøg på at jage den giftige slange væk.

I hugormens verden bliver vi også præsenteret for to andre af de danske krybdyr: Vi ser meget til de små, aggressive firben, der ikke er bange for særlig meget, og til den store, smukke snog, der bl.a. er en fortræffelig svømmer og jager frøerne uden at bruge gift. Der fortælles godt om generelle livsvilkår for krybdyr i tempererede egene – fx om vinterhi og om den følgende sløvhed og opvarmning i solen.

Foto: Loke Film

Filmens credits

Titel: 'Den giftige – hugormen og dens naboer'
Instruktør: Adam Schmedes
Produktionsland og -år: Danmark, 2001
Længde: 48 min.
Vurdering: Tilladt for alle

Padder, krybdyr og pattedyr

Krybdyrene og deres tilpasninger vil været et meget velegnet udgangspunkt for at arbejde med emner, der bevæger sig omkring de forskellige dyregruppers forskelle og ligheder, om udvikling og om tilpasning til levesteder. I skemaet findes en kort opridsning af synlige forskelle på padder, krybdyr og pattedyr, samt eksempler på arter, og hvor man evt. kan finde dem her i Danmark.

  Padder Krybdyr Pattedyr
Kendetegn Tynd hud, æg uden skal, der altid er lagt i vand. Unger er haletudser. Vekselvarme og går i vinterhi Skællet hud, ofte æglæggende. Æggene lægges på land med hård eller læderagtig skal. Vekselvarme og går i vinterhi Hår eller pels, føder unger, som får mælk og yngelpleje. Ensvarme og må tage mange forskellige strategier i brug for at holde den stabile, høje kropsvarme gennem vinteren. Fx hi, dvale, mere føde, tøj
Alm. danske arter Skrubtudse, brun frø, lille vandsalamander Markfirben, stålorm, hugorm, snog Pindsvin, mus, rotte, flagermus, menneske
Mulige findesteder Tudser findes ofte, hvor der er mørkt og fugtigt, gerne under sten i urtehaven eller under gamle stammer i skoven.

Lille vandsalamander kan om foråret findes ved damme og moser. Om efteråret er de på vej i hi på bunden af søen eller dybt nede mellem træernes rødder
Markfirbenet kan på solrige dage ofte findes på varme skrænter i grusgrave o.l. Snogen ses altid i nærheden af vand, men ungerne kan man støde på i kælderen. Hugormen foretrækker tørre højmoser, solbeskinnede bakkesider og åbent skovland Mange i nærheden af vores huse. Enten som nyttedyr eller ubudne gæster. Mus kan ofte fanges i en vippefælde og må gerne studeres en dags tid. Husk at give dem mad og vand. NB: Der er generelt et forbud mod at holde dyr fra den danske natur i fangenskab, men til undervisningsbrug kan der gøres undtagelser

*Der findes undtagelser for disse tommelfingerregler i næsten alle dyregrupper: Hvaler er fx pattedyr uden pels.

Arbejdsforslag

Indskoling

Et muligt arbejdsforløb, der kan vække elevernes nysgerrighed og bakke op med praktisk indragelse, kan være at arbejde med emnet ”Danske krybdyr”:

  • Se 'Den giftige – hugormen og dens naboer'.
  • Hvad er hugormen for et dyr? Et krybdyr, fordi den har skæl, er vekselvarm og lægger æg. Desuden et rovdyr, fordi den jager og æder andre dyr.
  • Kender I andre krybdyr?
  • Har I nogensinde set et krybdyr i den danske natur? Hvor og på hvilken årstid?
  • Lav en krybdyr-tur ud i lokalområdet. Spørg jeres lokale naturvejleder, hvor og hvordan I skal gribe det an, eller tag en tur til den nærmeste skoletjeneste, der har levende krybdyr, I kan få i hænderne (se henvisninger nedenfor).

Mellemtrin

Et muligt arbejdsforløb, der kan vække nysgerrighed og lægge op til diskussioner og samtidig inddrage en portion praktisk undersøgelse, kunne være at arbejde med emnet ”Danske krybdyr og deres tilpasning til levesteder”

  • Se 'Den giftige – hugormen og dens naboer'.
  • Hvilke krybdyr møder vi i filmen? Hvilke levesteder/naturtyper præsenteres, hvilke tilpasninger ser vi bl.a. til årstidernes forskellige temperaturer?
  • Tag en tur ud i lokalområdet. Spørg den lokale naturvejleder. Tag evt. i den nærmeste zoo, og besøg skoletjenesten, der kan vise jer levende krybdyr.
  • Krybdyr i zoo skitseres, og alle skitserne tages med hjem til billedkunsttimerne. I bogen 'Børnekunst – inspiration til billedkunst' af B. Johansen og L. Lauridsen (Kroghs Forlag 2003) findes god vejledning.
  • Med udgangspunkt i de arter, der blev set på turen, kan eleverne opsøge litteraturen. Biblioteket har mange gode opslagsværker, fx 'Lademanns Dyreleksikon', og på www.danske-dyr.dk er der meget godt stof og gode billeder.
  • Det hele kan stykkes sammen til flotte plancher, der kan præsenteres i klassen eller i fællesrum.
Foto: Loke Film

Overbygning

Med de levende organismer og den omgivende natur som udgangspunkt kunne hugormens og andre krybdyrs tilpasning til deres naturlige habitat være et godt sted at starte.

  • Hvilke naturtyper ser vi i filmen?
  • Hvordan har disse naturtyper det i Danmark p.t.? (Generelle farer for naturtyperne kan man læse om på www.netleksikon.dk, aktuel status findes ved at kontakte jeres lokale amts landskabsafdeling).
  • Hvordan er de udvalgte krybdyrs udbredelse i dag i forhold til for 100 år siden? Hvorfor det? (Amterne laver fx en løbende status over deres padder og krybdyr).
  • Stofskifte: Hvad vil det sige at være vekselvarm og ensvarm? Hvilke fordele og ulemper giver de forskellige strategier?
  • Nogle skoletjenester har gode, simple forsøgsopstillinger til at afprøve stofskifte. Spørg efter forsøgsvejledning på www.zoo.dk – skoletjenesten.

Evolution og den overordnede tilpasning kan også tage et spændende afsæt i 'Den giftige – Hugormen og dens naboer'.

  • Tilpasningen til livet på landjorden er en relevant indgangsvinkel til udviklingshistorien set fra menneskets synspunkt. I denne udvikling kan sammenligningen mellem padder, krybdyr og pattedyr være spændende at forfølge. I skemaet ovenfor kan man se en større tilpasning til landlivet fra padde til krybdyr, og igen fra krybdyr til pattedyr. Få, men iøjnefaldende eksempler er nævnt her, såsom huden, der bedre og bedre kan holde på fugtigheden, æggene, der får tykkere skal og også kan holde på fugtigheden, eller ultimativt: fosteret, der bæres rundt i vand inden i moderen. Eleverne kan selv udfylde dette skema og på denne måde komme igennem tankerne omkring, hvad der er smarte tilpasninger til livet oppe af vandet.
Foto: Loke Film

Henvisninger

I bogen 'Børnekunst – inspiration til billedkunst' af B. Johansen og L. Lauridsen (Kroghs Forlag, 2003) findes en god vejledning i, hvordan man kan arbejde med børn og fx dyremotiver og få fantastiske resultater.

Den lokale naturvejleder kan altid lave et spændende oplæg sammen med jer: Han/hun kan findes på: www.sns.dk (Skov- og Naturstyrelsen).

Mange ture og arrangementer kan undersøges på: www.naturnet.dk

Følgende skoletjenester kan tilbyde spændende oplæg om fx slanger, krybdyr, tilpasninger, fødekæder eller samspillet mellem menneske og dyr:

  • Aalborg zoo: https://aalborgzoo.dk/
  • Givskud zoo: https://www.givskudzoo.dk/
  • Knuthenborg dyrepark: https://knuthenborg.dk/
  • København zoo: https://www.zoo.dk/
  • Odense zoo: https://www.odensezoo.dk/
  • Randers regnskov: https://www.regnskoven.dk/
Foto: Loke Film