Den store stygge ræv og alle hans venner Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Den franske instruktør, animator og forfatter Benjamin Renner har tidligere lavet den kloge og finurlige ’Ernest og Célestine’ om en mus og en bjørn. Filmen bygger på belgiske billedbøger af Gabrielle Vincent, som er oversat til dansk.

’Den store stygge ræv og alle hans venner’ bygger også på billedbøger, men denne gang skrevet og tegnet af Benjamin Renner selv. Disse findes dog ikke i skrivende stund i danske udgaver. 

Benjamin Renners streg er særegen smuk. Den er gennemsyret af humor og (tegnefilm)spil med øjnene, bløde farver som i akvarelmalerier og ligger fjernt fra de kendte animationer hos Disney og DreamWorks.

Det er svært at tale om en særlig fransk eller europæisk animationstradition. Men producenten bag ’Den store stygge ræv og alle hans venner’, Didier Brunner, har skabt et kvalitetsmærke for europæisk tegnefilm. Blandt andet sammen med originale instruktører som Benjamin Renner. Flere af disse værker – inklusive ’Den store stygge ræv og alle hans venner ’ – er en del af distributionsselskabet Angel Films’ børnefilmsamling, Rabalder Bio. Her satser man på kvalitetsfilm, som ellers ikke nødvendigvis ville komme i dansk distribution ad normale kanaler.

Foto: Angel Films

FILMENS CREDITS

Titel: Den store stygge ræv og alle hans venner (Le grand méchant renard et autres contes)
Produktionsland og -år: Frankrig, 2018
Instruktion: Benjamin Renner og Patrick Imbert
Manuskript: Benjamin Renner og Jean Regnaud efter grafisk album af førstnævnte
Længde: 83 minutter
Distribution: Angel Scandinavia
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Danske stemmer: 
And: Simon Stenspil
Gris: Michael Lundbye Slebsager
Kanin: Allan Hyde
Ræv: Jens Sætter-Lassen
Ulv: Kasper Leisner
Høne: Birthe Neumann
Hund: Oliver Berg
StorK: Donald Andersen
Baby: Helene Wolhardt Moe

Før I ser filmen

Det kan være klogt i en undervisningssituation at stemme eleverne til en filmoplevelse. Især når en film ikke ligner biografmarkedets mere almindelige mainstreamtilbud. På den anden side ser børn forskellige film i mange formater på flere platforme, så de er ikke alle uvante med varierede og anderledes animationsudtryk. 

Film i skolen handler om at opleve, forstå (analysere) og selv skabe film. Start med at gøre opmærksom på de temaer (se under Fag og temaer), som filmene behandler, og skærp nysgerrigheden omkring det særlige (franske/europæiske) udtryk. 

Dermed er der også et fundament for egenproduktion i undervisningen. Netop animationsfilm egner sig godt til små produktioner, der skærper forståelsen for sprog, fortælling og kontinuitet. I animationsfilm kan alt ske. Man kan nemt flyve, rejse til andre verdener og fantasifulde rum, og karakterer kan have overnaturlige evner. Kun fantasien sætter grænser. 

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

En teatertrup skal opføre tre stykker og vimser lidt forvirrede omkring scenens røde fortæppe. Truppen får dog gang i forestillingerne, hvor ’En babylevering’ introducerer en noget slatten stork, der ikke orker at finde en babys rette hjem, hvorfor Gris, And og Kanin må træde til. Forsendelsesidéer mangler ikke hos den opfindsomme, men ikke ganske driftssikre trio, som forsøger sig til lands, til vands og i luften med at få bylten med babyen afleveret på rette sted. Farer som en sulten ulv, en glubsk gedde og to jægere er blot nogle få prøvelser på den lange vej mod babyens rigtige hjem.

Efter lidt tumult foran scenen, hvor Stork fiskende spørger publikum om sin præstation, kan den anden fortælling tage sin begyndelse. I ’Den store stygge ræv’ har Ræv problemer med at skræmme hønsene eller for den sags skyld nogen som helst. Det betyder kedelige grøntsager i stedet for kød. Og sådan kan det ikke blive ved, så med gode råd fra Ulv opfostrer Ræv tre kyllinger til at blive en stor lækkerbisken. God plan. Der er blot det problem, at kyllingerne tror, at Ræv er deres mor, og at de selv er seje og farlige ræveunger. Men Ræv bløder op og redder ”sine unger”. 

I ’Julen skal reddes’ pynter gårdens dyr op til jul, og Hund og Gris morer sig lunt over, at And og Kanin stadig tror på Julemanden. I mellemtiden har Gris travlt med at forhindre, at de to kluddermikler laver ulykker eller selv kommer til skade. Det fører til en diskussion om, hvorvidt man hele tiden skal passe på dem eller lade dem gøre deres egne erfaringer. Da And og Kanin har ødelagt en julemand af plastic, klæder And sig ud som lidet troværdig julemand. Og efter et forsøg på at bygge julemandens kane ender Gris, And og Kanin i et dyreinternat, hvorfra de flygter for rent faktisk at møde og hjælpe den rigtige julemand. På den måde bliver julen heldigvis reddet.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk

EFTER 2. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd, billede i nære velkendte situationer

  • Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
  • Eleverne kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleverne kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
  • Eleverne kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
  • Eleverne har viden om hovedindhold (vidensmål)

EFTER 4. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

  • Eleven kan udarbejde multimodale tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)
  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde (vidensmål)

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

  • Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde (vidensmål)

Fag og temaer

1) En babylevering

Tre venner
Hovedkaraktererne i trilogiens første fortælling er Gris (snusfornuftig, praktisk), And (initiativrig uden omtanke) og Kanin (heller ikke for klog). Det er en trio, man kender fra Warner Brothers ’Looney Tunes’, som har karaktererne Pelle Gris, Daffy And og Snurre Snup. Men de tre talende dyr er i denne udgave tydeligt Benjamin Renners. Gris, And og Kanin har forskellige temperamenter, er rygende uenige og skændes lystigt. Især Gris er ikke så lidt hidsig, når de knap så vakse venner bliver for meget.

De tre dyr er del af en fortælletradition, hvor en umage trio skal give en baby tryghed og sikkerhed. Temaet har klangbund i den bibelske fortælling om de vise mænd, der kom til Betlehem fra Østerland – og senere blev til tre ved navn Kasper, Melchior og Balthasar. De besøger det nyfødte Jesusbarn og skænker det guld, røgelse og myrra.

I animationsfilm findes samme tema, fx i ’Ice Age’, hvor dovendyret Sid, mammutten Manny og sabeltigeren Diego redder en baby og tager sig af barnet. 

Men temaet er også til stede i komedier som fx ’Olsen-banden’-serien, hvor der også er knald på temperamenterne i en trio, som slet ikke kan undvære hinanden.

I de yngste klasser kan man med fordel tale om venskabets mange elementer, især i umage grupper, hvor personerne er vidt forskellige, men alligevel finder et fællesskab. 

Foto: Angel Films

2) Den store stygge ræv

Arv og miljø
En stor styg ulv bringer tankerne hen på Walt Disneys ’Silly Symphonies’, hvor tre små grise i en af filmene synger ”Hvem er bange for den store stygge ulv?”. 

I ’Den store stygge ræv og alle hans venner’ bliver sangen respektløst fortolket af kyllinger, der synger ”Hvem er bange for en sæk med lort? Ikke os, ikke os”. Fundamentet er imidlertid Disneys ’De tre små grise’, hvis berømte sang findes i manges bevidsthed, unge som gamle. 

I dansktimerne er der tradition for at diskutere arv og miljø. Hvad betyder mest for en persons udvikling? Arvemassen eller miljøet? Det, man ikke kan gøre noget ved, eller det, man netop kan gøre noget ved? Dansk litteratur har leveret et par pædagogiske gaver til den diskussion: blandt andet H.C. Andersens ’Den grimme ælling’ og Henrik Pontoppidans ’Ørneflugt’. 

Populært sagt har ’Den grimme ælling’ en tro på, at et geni ikke kan undertrykkes: ”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg”. ’Ørneflugt’ er et modsvar til den opfattelse: ”for det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et ørneæg, når man er vokset op i andegården”.

’Den store stygge ræv’ leger desuden med teorien om, at dyreunger kan opfatte et andet dyr som deres mor (hvis det er det første, de ser og føler sig trygge ved). Det vil dog næppe være en ræv og tre kyllinger som i filmhistorien; for ræven vil straks æde en sådan lækkerbisken. Men i filmens univers er det naturligt og meget morsomt, at de nyudklækkede kyllinger udbryder et stort ’Mor’, da de ser ræven. Og at de senere opfatter sig selv som farlige ræveunger, gør ikke morskaben mindre.

Med afsæt i virkeligheden, den store stygge ræv og den store stygge ulv er det oplagt at tale om dyrs egenskaber – og hvordan fabler, litteratur, film og tegneserier bruger disse karaktertræk, vender og drejer dem og gør dem menneskelige. 

Foto: Angel Films

3) Julen skal reddes

Julemandens univers

Eksisterer Julemanden? Og hvis ikke, hvornår ophører man med at tro på ham: gaveudbringning til artige børn, skorstene som julemandens foretrukne passage, flyvende kane og rensdyr? Den afslappede Hund og den praktiske Gris morer sig meget over, at de to uvorne spasmagere And og Kanin stadig tror på julemanden. Så meget, at de overtager hans arbejde, da de tror, de er kommet til at slå ham ihjel.

Tvisten i historien er, at Julemanden selvfølgelig eksisterer, når det kommer til stykket. Alt andet ville være forkert i filmens univers, med tre fortællinger, der leger med eventyrskabeloner og vender alt på hovedet. 

Tal om Julemandens arbejde, betydning og alle hans gøremål. Men også om glæden ved at gøre en højtid til noget særligt spændende og eventyrligt – hvor man tilmed får de dejligste gaver.

Foto: Angel Films

Filmfaglige vinkler

Animationer af øjne: Øjnene er sjælens spejl

En gammel talemåde siger, at øjnene afslører sjælens dybder. Øjne udtrykker noget følelsesmæssigt, og måske endda hvem vi er:

”Hendes øjne skød lyn; han gloede olmt på hende; hendes blik var iskoldt; han stirrede forelsket på hende; hendes blik flakkede; hans øjne strålede af varme”.

I tegneserier og tegnefilm er øjnene en vigtig del af det visuelle udtryk. Med forholdsvis få midler kan man forstærke følelser og karikere sindstilstande: Der kan stige vand op i øjnene, som kan være runde, uskyldige cirkler eller ondsindede smalle sprækker. Hele følelsesregistret kan illustreres på de måder, som øjnene tegnes på. Naturligvis i forbindelse med mundbevægelser og tale. 

Øjnene på And, Kanin og Gris er oftest store og runde, mens Ræv og Ulv gerne har sammenknebne, bistre øjne. Babyen i del et og kyllingerne i del to har blot sorte prikker. Se eksempler nedenfor. Det er for så vidt meget stiliseret og enkelt, men også effektfuldt, når der sker selv de mindste ændringer. Man kan følge Gris’ sindstilstand ved at studere øjnene. Og der kommer bogstaveligt talt vand i øjnene ved afskeden med babyen til slut i del et. Denne effekt bliver brugt flere gange, og derudover er der et fint ”øjnespil” mellem Ræv og Ulv i del to. 

Foto: Angel Films
Foto: Angel Films
Foto: Angel Films

Off Screen: stemningsskabende musik og effektlyde

En tonemester spurgte engang på en filmskole, hvor meget lydsiden betyder for en films udtryk. Eleverne tænkte sig grundigt om og kom med høje bud som 80 og 90%. Tonemesteren kiggede overbærende på forsamlingen og sagde – som om det var det mest indlysende: 100%. 
 
Nu er en lydmand jo stærkt farvet af sin faglige selvforståelse, men rigtigt er det, at en films lyddesign betyder enormt meget for filmoplevelsen, særligt i animationsfilm. Animationsfilm lever af lydeffekter, der kan understrege og forstærke handlingen, og af musik, som kan spille med og skabe stemninger: Idyl åbner, og glæde slutter fx denne forrygende eventyrtrilogi. 

I starten af filmen sættes en lydscene off screen (under forteksterne): Et orkester øver sig, en opfarende stemme og hammerslag fra håndværkere, der ikke er helt færdige. Da stykket endelig begynder, signalerer hanegal med afsluttende hosteanfald morgen på bondegården. Endda en idyllisk morgenstund, da orkestret spiller Edvard Griegs ’Morgenstemning’, indtil en tuba lukker den uskønt ned.

Senere i ’En babylevering’ befinder de tre hovedkarakterer og en baby sig ufrivilligt i en flyvemaskine. Her hører man effektlyde som maskinsummen, stemmer og en brat opbremsning i luften, mens spændingsmusik forstærker de dramatiske begivenheder, da flyets bagklap bliver åbnet. 

Kanin erstatter undervejs piloten, hvilket også bliver fortalt off screen. Og musikken bliver blid, da den vellykkede faldskærmslanding starter, for så at blive blandet med lyden af en postbils ankomst som spændingselement. 

Samspillet mellem billede og lyd/skuespil og tale er tydeligt, når Rævs irritation bliver fortalt med blikkets reaktioner på de tre kyllingers tale og sang off screen i del to. 

Den udødelige julesang ’Jingle Bells’ sætter desuden den glade stemning, da kyllingerne får gaver. I øvrigt omkranset af den traditionelle engelske julesang ’I Wish You a Merry Christmas’.

Links og litteratur

Animation i skolen

Lav egne animationsfilm med det gratis program FILM-X Animation. Det er udviklet til undervisning og findes i to varianter: et enkelt program til de yngste elever og et mere avanceret program til de ældre elever. Læs mere, og se instruktionsfilm her:

Der er også inspiration at hente i Nana Torps instruktionsbog ’STOPMOTION LAB’ (Gyldendal 2018) og i samme forfatters YouTube-kanal om lyd til animationsfilm:

Den gode historie på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler:

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:

Beslægtede film og undervisningsmaterialer 

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til en række animationsfilm for 0.-4. klasse. Her anbefales for eksempel europæiske animationsfilm, som Didier Brunner har produceret, som passer til en del af målgruppen:

Ernest & Célestine: 0.-3. klasse

Brendan og hemmelighedernes bog: 2.-5. klasse


Drengen der ville gøre det umulige: 1.-4. klasse

Kirikou og de vilde dyr: 0.-2. klasse