Den unge Zlatan Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Zlatan Ibrahimovic begyndte sit liv i en ghetto i Malmø og har i dag succes som en af verdens bedste fodboldspillere. Den svenske angriber er en næsten fabelagtig figur i fodboldverdenen, men har også mødt modstand for sin fandenivoldskhed og oprindelse som indvandrer.

"Den unge Zlatan" er historien bag Sveriges største nulevende sportsikon. Den handler om at turde bryde med sin sociale arv, finde sig til rette som stortalent og balancere det hele med at blive voksen. Dele af dokumentaren er arkivfilm om klubben Malmö FF, fra dengang Zlatan var ny på holdet. Man får derfor et sjældent indblik i fodboldspillerens prøvelser i ungdomsårene. Mere end hans nuværende status som international superstjerne.

”Vis det i stedet for at snakke om det”, siger Zlatan om det at have talent. Det samme siger man om den klassiske filmiske fortælling, hvor historien gerne skal drives af den visuelle handling frem for dialogen. Selv om "Den unge Zlatan" er en dokumentarfilm, er den lige så iscenesat som en spillefilm. Det giver især anledning til at kigge på de filmiske greb og hvordan instruktøren forholder sig til virkeligheden. Filmsproget ses i dag i flere medier, også i journalistikken. Læreren har således mulighed for at arbejde bredt med dokumentarfilmen og anvende den som både fiktions- og sagtekst i undervisningen.

Foto: DOXBIO

Filmens credits

Titel: Den unge Zlatan
Produktionsland og -år: Sverige, Italien, Holland, 2015
Instruktion: Frederik Gertten og Magnus Gertten
Længde: 99 min.
Distribution: DOXBIO
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet

Medvirkende
Zlatan Ibrahimovic
Mido
Andy van der Meyde
Fabio Capello
Jari Litmanen
Ronald Koeman
Leo Beenhakker
Marco van Basten
Patrik Eriksson-Ohlsson
m.fl.

Før I ser filmen

Historien om Zlatan er også historien om hans baggrund. Som barn voksede han op i Malmø-bydelen Rosengården, et indvandrerkvarter, der er berygtet for sine sociale problemer. Forældrene, som var skilt og flygtet fra krigen i Bosnien, kæmpede deres egne kampe med fattigdom, kriminalitet og misbrug. Alligevel har fodboldspilleren fundet en vej videre og et fællesskab i sporten.

Zlatans baggrundshistorie kredser om kultursammenstød, identitet, arv og miljø. Ikke mindst muligheden for at bryde med de vilkår, som man kommer fra. Film- og litteraturkritiker Lars Bukdahl har sammenlignet Zlatan med den danske digter Yahya Hassan og kalder begge for ”eksemplariske mønsterbrydere” (se ’Links og litteratur’).

Introducér gerne eleverne til Hassans historie, hans opgør med fortiden og kamp for at blive forfatter. Parallellen sætter temaet i en aktuel kontekst og hjælper eleverne med at forstå, hvad det vil sige at være ung indvandrer i et udsat boligområde – samt at gøre op med negativ social arv. (Se også ’Fag og temaer’).

Præsentér eleverne for aktantmodellen, inden I ser filmen. Aktantmodellen bliver brugt i den filmiske analyse (se ’Filmfaglige vinkler’).

Hvis I har mulighed for at se eller gense filmen på dvd, kan lyden bedre inddrages i arbejdsprocessen. Hvis I ser filmen i biografen, så bed eleverne om at være ekstra opmærksomme på lydbilledet.

Foto: DOXBIO

Handlingsreferat

I 2001 er Zlatan Ibrahimovic netop blevet solgt til fodboldklubben Ajax Amsterdam. Den unge fodboldspiller har sikret sig succes i svenske Malmö FF, men har også skabt sig fjender undervejs. Blandt andet ved at hamre en albue i ansigtet på en modspiller fra Djurgården.

I mellemtiden fortæller Zlatan om en barsk opvækst i boligblokken. Om moren, der ikke har overskud til ham. Om faren, Sefik, som presser sin 18-årige søn: ”Du er intet, før du bliver til noget ude i Europa”.

Begyndelsen i Ajax er vanskelig. Det bekræfter holdkammeraterne, som ser tilbage. Heriblandt Mido, Zlatans bedste ven, men rival på banen. Forventningerne er for høje, både hos træneren og publikum, og holdet anklager den nye angriber for at spille for egoistisk. I frustration slår han igen en modspiller i hovedet. Nedturen får en indvandrerfjendsk sportsjournalist til at overfuse Zlatan i en tv-udsendelse.

Lykken vender dog andet år i klubben, da Zlatan bringer Ajax videre i Champions League. Det samme gør publikum, som går fra buh-råb til jubel, når han spiller. Fodboldtalentet er endelig inde i varmen hos de hollandske fans, til gengæld føler han sig ensom i mediernes søgelys uden for stadion. Han hader det.

Til slut får Zlatan sit internationale gennembrud i Juventus F.C. Han er nu blevet en eftertragtet sportsmand – og millionforretning. Imidlertid har han ikke glemt sine rødder i Rosengården i Malmø, hvor han ender med at indvie en personlig gave til de unge indbyggere: en ny fodboldbane.

Foto: DOXBIO

Faglige mål

Undervisningsmaterialet retter sig mod faget dansk og baserer sig på Fælles Mål 2014 efter 9. klassetrin inden for kompetenceområdet ’fortolkning’.

Kompetencemålet er, at:

  • Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Målet opnår eleven gennem analyse og fortolkning af dokumentarfilmens temaer og fremstilling af Zlatans liv. Derudover en undersøgelse af filmens virkemidler med fokus på lyd.

Foruden handlingsplanet, kultur og miljø lægger elevarket vægt på filmens æstetiske dimension. Opgaverne er her rettet mod færdigheds- og vidensmålene for ’oplevelse og indlevelse’ under ’fortolkning’.

Foto: DOXBIO

Fag og temaer

Materialet er rettet mod faget dansk (se ’Faglige mål’), men vil også kunne indgå i samfundsfag i 9. klasse med henblik på sociale og kulturelle samfundsforhold.

Kultur, identitet og fordomme

Flere gange i filmen bliver den unge Zlatan kritiseret for, hvem han er. Af fans, af modspillere, af sportskommentatorer. Desuden virker han splittet omkring sit tilhørsforhold: ”Min far er bosnier, min mor er kroat, jeg er sigøjner”, siger han, samtidig med, at han er opvokset i Sverige. Zlatan Ibrahimovic føler sig rodløs, men har også et iltert temperament. Dog er det ikke kun Zlatan, der er i konflikt med sine omgivelser. Omgivelserne er også i konflikt med ham.

Fremmedfjendtlighed findes både herhjemme og i resten af Europa. Nu særligt i forhold til den aktuelle flygtningekrise. Det gør filmen til et aktuelt afsæt for at diskutere kulturel identitet og diskrimination. Herunder, hvad det gør ved minoriteter at blive mødt af intolerance og hadefulde ytringer i samfundet.

Foto: DOXBIO

Zlatan og hans familie flygtede fra krigen i Bosnien og kom siden til Malmø, hvor forældrene endte i arbejdsløshed i et belastet boligkvarter. De symboliserer på mange måder en fejlslagen integration og står ansigt til ansigt med de fordomme, der eksisterer omkring flygtninge og indvandrere i det vestlige samfund.

I filmen bliver det tydeliggjort af fodboldkommentatoren Hugo Borsts holdning til hovedpersonen: ”Jeg har lyst til at svine den dovne indvandrer så meget til, at han skrider. Ifølge paragraf 1 i vores grundlov er diskriminering forbudt. Men kan vi ikke for en gangs skyld bruge Pim Fortuyns (islamkritisk hollandsk politiker, red.) argument og sige: ”Zlatan, din andenklasses udlænding! Skrid! Holland er fuldt.”

Filmen løfter sig hermed ud over det rent portrætterende og berører en ydre samfundsmæssig konflikt: outsideren Zlatan, der gerne vil være en del af fællesskabet - dét fællesskab, der nægter ham adgang. Bortset fra fodboldverdenen. Her finder han den samhørighed, han leder efter. Men først skal han lære at indordne sig socialt.

Foto: DOXBIO

At bryde med sin baggrund

På samme tid bryder Zlatan med et fællesskab. Nemlig Rosengården – det socialt belastede kvarter, hvor han har tilbragt sin barndom, og som forældrene repræsenterer. Hverken moren eller faren ser vi meget til i filmen, foruden enkelte fotos. De er udeladt. I stedet får vi Zlatans og andres udlægning af forholdet til dem: ”Vi flyttede meget rundt. På ét år kunne vi bo to forskellige steder. Vi flyttede efter et halvt år. Vi kunne ikke lide at bo der, så vi klagede over, at lejligheden var for kold. Så kunne vi ikke lide naboerne og flyttede en gang til. Så vi har flyttet rundt.”

Zlatans ord taler for sig selv og vidner om stor ustabilitet i årene med familien. Af samme grund er der ingen underlægningsmusik i scenen, hvor han fortæller om barndomshjemmet. Derimod arbejder instruktørerne med få klip og lange indstillinger som filmisk greb. Det er effektfuldt her, hvor kameraet dvæler ved hovedpersonen, der bliver tavs og kigger væk, fordi det gør ondt at se tilbage (se ’Filmfaglige vinkler’).

Forældrene er centrale bipersoner selv om de ikke direkte optræder i filmen. Mest af alt på grund af Zlatans forhold til dem: ”Jeg har lært at klare mig på egen hånd. Jeg har boet alene med min far. Far er ikke den bedste til at lave mad, så man har lavet meget selv”.

Hos moren – der er den mest fraværende person i filmen – er Zlatan ligeledes blevet svigtet: ”Da jeg boede hos min far, gik jeg hen til min mor hver dag. Jeg var lidt anstrengende. Jeg kom og spiste meget. Sommetider smed hun mig ud, når jeg var for strid. Jeg måtte gå ud og spille fodbold i gården.”

Men trods afvisningerne vil moren sin søn det bedste, ligesom Zlatan søger hendes anerkendelse. Det bliver klart, da hovedpersonen mindes salget til Ajax Amsterdam. Han smiler her i et følelsesmættet nærbillede: ”Hun begyndte at græde af glæde. Da jeg kom hjem, fik jeg et stort knus. Så hun er glad.” (ca. 50:03-50:38)

Framegrab

Far-søn-relationen er imidlertid den mest vanskelige. Faren, som har motiveret sin søn igennem karrieren, er som udgangspunkt en hjælper for ham. ”Jeg er meget sammen med far. Vi er i tæt kontakt. Han har altid fulgt min fodbold. Han stiller høje krav til mig. Han presser mig ret meget (…) Sommetider kan han være for hård. Men det er kun godt.” På den anden side fremstår han også som en modstander – en person, Zlatan er i strid med. Det understreger vennen Mido i et tilbageblik på farens besøg i Ajax: ”Hans far var ikke tilfreds med, at han havde navnet ”Zlatan” på ryggen. Faren var ikke tilfreds. Hans far ville have, at der skulle stå Ibrahimovic”. Hovedpersonen ønsker egentlig at bryde med familienavnet og skabe en ny identitet som fodboldspiller. Men han har også brug for sin far og hans motivation, hvilket skærper konflikten i filmen.

Zlatan og hans far (Foto: DOXBIO)

Temaerne brugt på anden vis i dansk

Læreren kan med fordel inddrage supplerende tekster til filmens temaer. Fx Yahya Hassans debutdigtsamling, ’Yahya Hassan’ (se ’Links og litteratur’), der dykker ned i integrationsproblematikkerne i Danmark og digterens egen konfrontation med familien og ghettomiljøet.

Arbejder man med sagtekster, kan det i stedet være et artikelportræt af Nadia Nadim, talentfuld fodboldspiller på det danske kvindelandshold. Hun kom til landet som afghansk flygtning og er i den forbindelse blevet sammenlignet med Zlatan Imbrahimovic. (Se ’Links og litteratur’).

Filmfaglige vinkler

Dette afsnit tager fat på den æstetiske side af 'Den unge Zlatan'. Hvordan ser filmen ud, og hvordan lyder den? Først følger dog en uddybning af filmens handlingsplan med aktantmodellen for øje.

Ved første øjekast fremstår 'Den unge Zlatan' nært beslægtet med virkeligheden. Blandt andet på grund af tv-billederne – og sportskampene – der i deres natur er tættere på realiteterne end film. Derfor må man analysere virkemidlerne, hvis man vil blotlægge dokumentargenrens afstand til fakta. Heller ikke handlingen er tilfældigt organiseret i filmen, men rummer en række personer og forhold, som skaber spænding(er) i historien, hvorfor aktantmodellen er nyttig som analytisk værktøj.

Zlatans liv: aktantmodellen

Hovedpersonen, Zlatan, er omgivet af personer, der har til formål enten at hjælpe eller udfordre ham. Ved at anvende aktantmodellen får eleverne indsigt i organiseringen af disse personer og den fiktionalisering, der ligger bag fremstillingen af begivenhederne. Særligt i forhold til sammenstødet med de ydre omstændigheder.

Nogle aktanter har mere end én betydning for subjektet, den unge Zlatan. Trods sin baggrundshistorie, ønsker han at opnå succes som fodboldspiller, men står over for en række udfordringer på vejen. På et mere abstrakt plan skal han tackle samfundets holdning til ham som indvandrer. I filmen er holdningen til tider fremmedfjendsk. Samtidig ser vi i starten af filmen, at Zlatan har sociale vanskeligheder på baggrund af sin fortid. Altså er den sociale arv også en slags modstander, der skal besejres. Helt konkret blive han udfordret af farens pres, Midos rivalisering, fodboldfansene, der buher af ham, holdkammeraterne, der har svært ved at acceptere ham og modspillere, der vil hævne sig på ham, deriblandt Djurgårdens tremandsforsvar.

Foto: DOXBIO

Men skal den unge fodboldspiller lykkes, er det ikke nok at kæmpe for det. Det kræver nogle givere. Succes er i filmen lig med anerkendelse – noget kun faren, fansene, trænerne, holdkammeraterne og modspillerne kan tildele modtageren, Zlatan, hvis han når sit objekt. Til det har han primært to hjælpere: faren og Mido. Det interessante er, at de på samme tid er hans modstandere, hvilket som beskrevet, øger dramatikken i fortællingen.

Filmens aktanter

  • Subjekt: Zlatan
  • Objekt(er): Succes som fodboldspiller, at overvinde sin sociale arv
  • Giver(e): Faren, fodboldfans, trænere, holdkammerater og modspillere
  • Modtager: Zlatan
  • Hjælper(e): Faren, Mido
  • Modstander(e): Fremmedfjendskhed, social arv, faren, Mido, fodboldfans, holdkammerater, Djurgårdens tremandsforsvar.

Flere personer og faktorer i filmen kunne være aktuelle at tage med i modellen, fx Zlatans kæreste. Visse elementer passer måske endda på endnu flere kategorier. Lad det være til diskussion i klassen. Uanset hvad, hjælper aktantmodellen eleverne med at skabe orden i fortællingens struktur.

Virkelighed eller virkemidler? Dokumentarens æstetik

Dokumentarfilm er ikke virkelighed, men tager udgangspunkt i den: ”Dokumentaristens interesse for og syn på verden påvirker, hvad han eller hun lægger mærke til og vælger at tage med som en del af sin film. Derfor vil en dokumentarfilm altid være en bearbejdning af virkeligheden.” (’Fat om dokumentarfilm’, 2001, s. 6 – se ’Links og litteratur’)

Her er 'Den unge Zlatan' ingen undtagelse. Instruktørerne har iscenesat historien med en række virkemidler fra fiktionens verden og skaber stemning gennem nøje arrangerede billeder og lydstykker. Hvis I ser filmen på dvd giver det god mening, at se nærmere på lyden. Bemærk at tidskoderne her i materialet er vejledende.

Ligesom spillefilm låner fra dokumentargenren, låner dokumentarfilm også fra spillefilm. Formen afgøres af, hvilken historie der skal fortælles, og hvad instruktørerne ønsker at tydeliggøre i de – for dokumentarfilmen – virkelige hændelser. Dermed bruger de virkemidlerne til at fremme et bestemt budskab eller en bestemt følelse.

Eksempler på filmiske virkemidler 

1. Afsavn: Zlatan savner livet i Malmø. I supertotal ses en grå boligblok bag et regnfuldt vindue – næsten som tårer for øjnene. Asynkron, parafraserende musik understreger den triste stemning i scenen (ca. 32:27).

Framgrab

2. Indespærret: Hovedpersonen – og seeren – føler sig indespærret i den følgende billedkomposition, hvor pigtråd, hegn og net dominerer både forgrund, mellemgrund og baggrund (ca. 32:29).

Framegrab

3. Spænding: En stadion-ventilator i et nærbillede varsler stilhed før stormen. Realyden er forstærket, så den næsten bliver til effektlyd (ca. 19:27).

Framegrab

4. Forløsning: En symbolsk bro leder Zlatan videre fra nedturen. Dagen gryr, og en fugl letter til højre i det åbne supertotalbillede. Også musikken forløser sig og bliver dermed tematisk (ca. 34:31).

Framegrab

5. Nærvær: Fraværet af musik og effektlyd skaber tilstedeværelse. Vi er tæt på virkeligheden. Talen – og pauserne i den – afslører Zlatans følelser i halvnær beskæring, så man kan se hans ansigt tydeligt (ca. 51:37).

Framegrab

6. Eufori: Målscoreren Zlatan jubler i halvtotal, så også modstanderens reaktion kommer med. Musikken løfter sig til det ekstatiske (ca. 01:22:24).

Framegrab

Eksemplerne illustrerer, hvordan fiktionselementer er en stor del af filmen, selv om virkeligheden hele tiden er afsættet. Billede og lyd spiller ofte sammen tematisk og kommenterer på Zlatans liv og følelser.

Punkterne er blot et udsnit af de virkemidler, der er i brug for at understrege pointerne. De kan forhåbentlig inspirere til mange andre nedslag i filmens audiovisuelle æstetik.

Links og litteratur

Mere information om 'Den unge Zlatan':

Filmkritiker Lars Bukdahls anmeldelse af filmen:

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Fokus på dokumentar – undervisningsmateriale på Filmcentralen:

Fat om dokumentarfilm – undervisningsmateriale på Filmcentralen:

Information om Yahya Hassans debutbog:

Portrætartikel om Nadia Nadim, fodboldspiller på det danske kvindelandshold:

Foto: DOXBIO