Det går nok over Lærer

Forside
  • Filmens handling
  • Filmens tre piger
  • Forældrene
  • Sprog og identitet
  • Ønsket om at få børn

Filmens handling

Det var, da My blev forelsket i FBI-agent Scully fra X-files, at hun forstod, at hun var til piger. Men hun kunne ikke dele det med nogen. For hvordan skal man som 14-årig fortælle til hele familien eller alle vennerne, at man er lesbisk? Og hvordan kan man lade være? Filmen tager sin begyndelse i 1999 og følger de tre piger frem til år 2002. I filmen komplementeres fotografens billeder af My, Joppe og Natalie i deres egne miljøer med billeder optaget af pigerne selv i form af en videodagbog.

Først introduceres vi for My på 14 år. Hun fortæller direkte til kameraet om sin klasse, om ting de foretager sig, og hvad de snakker om. Til videodagbogen havde pigerne fået til opgave at interviewe deres forældre om deres syn på familien og deres barn. My lyver for sine forældre og fortæller, at det er et skoleprojekt, der skal skildre elevernes hjemmemiljø. Mys forældre fortæller da troskyldigt, at de synes alt er godt, at de har en familie, som har det godt, og at der ikke noget usædvanligt ved deres familie. My selv er stærkt optaget af spørgsmål om at 'springe ud' og om at fortælle familie og venner, hvem hun i virkeligheden er – spørgsmål, hun anser som voldsomt skræmmende og nærmest utænkelige at føre ud i livet.

Inden vi skal møde Joppe, ser vi klip med mere berømte svenske lesbiske kvinder som forfatteren Selma Lagerlöf og sangerinden Eva Dahlgren, og i flere klip ser vi en kvindelig ekspert svare på spørgsmål om homoseksualitet i et sexoplysningsprogram i fjernsynet fra midten af 80'erne.

Joppe er 16 år og bor i Öregrund en lille flække med 500 indbyggere. "Det værste jeg ved er, når fulde folk kommer hen til mig og siger; er du sådan én, du ved nok? Alle ved, at jeg er lesbisk og jeg fatter ikke, hvordan alle kan vide det", siger Joppe bedrøvet. Hun fortæller, at hendes forældre aldrig spørger om noget – at de virker som om, de ikke vil vide noget – og det selvom Joppe er overbevidst om, at de godt ved det.

Der er gået et år, da vi i næste klip er tilbage hos My. Hun er vemodig og fortæller i sin videodagbog, at hun er træt af ikke at være normal: 'Nogle gange har jeg det sådan, at jeg ikke vil være en homo, jeg vil bare være en almindelig pige som er glad for drenge'. Joppe er i mellemtiden flyttet til Uppsala og studerer medier. Hun interviewer sine veninder, der fortæller om, hvordan de ser på Joppes biseksualitet. Der hersker her en varm og åben stemning, som står i stærk kontrast til den tillukkede atmosfære derhjemme.

My har det svært i skolen. I en time der handler om HIV og Aids, råber en klassekammerat "Fy for fanden hvor jeg hader bøsser. Hvor er det ulækkert – også lebberne – rædsomt". My fortæller om, hvor forfærdeligt hun har det, "Det var som om, at de råbte det lige op i ansigtet på mig; Fy for fanden hvor er du ulækker My din lede homo".

Natalie er vokset op i Värmland, men bor nu i Stockholm, hvor hun læser på universitetet samtidig med, at hun spiller i et rockband. Natalie er 18 år, men savner stadig forståelse fra forældrene. Hun siger, at faren ikke ved noget, men at moren ved lidt. Ingen af dem har nogensinde spurgt til hende. Natalies mor er mest bange for, hvad folk vil sige, og Natalie vedkender, "at det måske ikke er drømmen at få en datter, der er homoseksuel". Natalie fortalte det første gang til sin mor, da hun var 16 år. Moren ville ikke acceptere det og håbede længe, at Natalie ville blive kæreste med en dreng.

My går ved alene ved havet. Nu har hun filmet sig selv i to år og har stadig ikke fortalt til nogen, at hun er homoseksuel. Natalie bliver student, springer ud og leder efter sine forældre. "Vi har aldrig snakket om følelser derhjemme, så det er jo ikke så let pludselig at begynde på det". Joppe fortæller, at hun har givet sine forældre en artikel, som hun har skrevet i skolen. Artiklen omhandler filmprojektet, hvor det også fremgår, at hun (som hun selv vælger at kalde det) er biseksuel. Til stor fortvivlelse hos Joppe lader forældrene som ingenting og giver ingen respons. Senere skriver hun et brev til sine forældre og fortæller alt. Moderen har tilsyneladende vidst det i mange år, og de får endelig snakket tingene igennem.

Da vi møder My næste gang, er hun begyndt i gymnasiet. Hun virker mere moden, har fået en distance til omgivelserne og føler sig stærkere i forhold til, hvad folk end måtte mene og ytre om homoseksualitet. Den følgende scene er en monolog, hvor Mys mor fortæller om sin reaktion på det brev, My har skrevet og fortalt, at hun er homoseksuel. "Jeg græd og græd, men bestemt ikke over at du var lesbisk. Du må være præcis, den du er, jeg elsker dig uanset. Jeg blev mest ked af at tænke på, hvor ensom du må have været, og hvor svært du må have haft det".

Mod slutningen ser vi scener fra Stockholm Pride Festival 2002. På et banner i optoget læser vi "Stolte forældre til homoseksuelle børn". I den afsluttende scene er vi med Joppe på en lesbisk bar – på scenen står en lykkelig Natalie med sit band.

Filmens tre piger

My er nysgerrig og udadvendt, har en lettere ironisk distance til sig selv og formår tilmed at anskue sig selv udfra mere kritiske synsvinkler. Hun har let ved at formulere sin længsel efter børn og sine drømme om at være "en normal pige", uden at det indebærer nogen tvivl om hendes seksuelle identitet.

Joppe er i begyndelsen betydeligt mere alvorlig. Hendes ansigt afslører både fortvivlelse og sorg over tingenes tilstand. Det er ikke svært at forstå hendes længsel efter, at forældrene skal spørge indgående til hende og forholde sig til, hvem hun er. Joppe er politisk engageret. Hun kæmper for dyrenes ret til et værdigt liv og deltager med liv og lyst i demonstrationer.

Natalie er ældre og nærmest en voksen kvinde. Hun er flyttet hjemmefra og studerer samtidig med, at hun spiller i et rockband i Stockholm. Hun har en platform, hvorfra hun kan betragte sin ungdom og frigørelse lidt på afstand. Hun fremstår som en mere samlet og eftertænksom person, men det kræver ikke megen fantasi at ane den længsel, også hun har efter forstående forældre.

  • Hvordan opfatter I My, Joppe og Natalie? Hvem kan I bedst identificere jer med?
  • Beskriv deres forskellige karakterer – hvordan er de stærke og hvordan er de svage? Kan I forstå deres problematiske situation?
  • Følelserne er de samme, når man er forelsket, uanset om man er homoseksuel eller heteroseksuel - problemet kan være, hvordan de af det omgivende samfund tillades at leves ud. Diskuter forskellen mellem at være forelsket som homoseksuel og som heteroseksuel i forhold til ens omgivelser?
  • My siger på et tidspunkt: "Selvom jeg er nærmest usynlig og ingen ser mig, føler jeg mig så fandens udstillet". Hvad mener hun med det, og hvorfor tror I, at hun har det sådan?
  • Hvorfor tror I, at de tre piger valgte at spille med i filmen og dermed involvere deres respektive familier, uden de vidste det?
  • Alle tre piger er vokset op i små byer, og de længes alle efter et livsrum, der giver mulighed for større anonymitet – jo større by, jo større mulighed for individuel frihed. Diskuter hvorfor det er så meget sværere at være anderledes på landet, end det er i storbyerne?
  • Som homoseksuel i en lille landsby bliver man ofte sammenlignet med, hvad der vises i fjernsynet (det er ofte de eneste referencer, der findes). Prøv at tænke på hvordan homoseksualitet bliver fremstillet i medierne, og diskuter hviken betydning det har for opfattelsen/forståelsen af homoseksuelle?
Foto: Riot Reel

Forældrene

Filmens tre piger længes alle efter forældre, der tør spørge om, hvordan deres barn har det – forældre som tør vise interesse på børnenes vilkår – og forældre som viser deres kærlighed ved ubetinget at støtte deres barn. Det kan være svært som forældre at spørge og trænge sig på – mange forældre viser måske en alt for stor respekt for deres barn integritet, eller handler det måske mere om svigtende mod og angst for, hvad barnet mon fortæller?

  • Joppe nævner indledningsvis, at hun tror, at hendes forældre godt ved, at hun er lesbisk. Hvorfor fortæller hun dem det ikke? Hvorfor går alle ligesom "rundt om den varme grød"?
  • Hvorfor tror I, at Mys forældre har lettere ved at tale om homoseksualitet end Joppes?
  • Hvorfor tror I, at Natalies mor er bange for, hvad bedsteforældrene vil sige?
  • Hvordan ville I ønske, at jeres forældre ville reagere, hvis I fortalte, at I havde forelsket jer i en af samme køn?
  • Hvis jeres søn eller datter kom en dag og fortalte, at han/hun var homoseksuel, hvordan tror I så, I ville reagere?

Sprog og identitet

Joppe kalder sig selv for biseksuel, mens de to andre piger kalder sig for homoseksuelle. Mange mandlige homoseksuelle kalder sig selv for bøsser, og kvinderne kalder sig lesbiske. Det er igennem det sidste årti blevet mere og mere almindeligt for homoseksuelle også at benytte betegnelserne "queer" og "gay" om sig selv. Identitetssøgende teenagere har dermed fået større frihed til at anvende den betegnelse, som han/hun trives bedst med.

  • Hvert menneske har selvfølgelig ret til at kalde sig det, han/hun vil, men hvorfor tror I, at Joppe kalder sig for biseksuel? Hvad indebærer det at være biseksuel? Er Joppe interesseret i drenge?
  • At kalde nogen for "luder", "lede lebbe" eller "din bøsserøv", synes de fleste, er fejt og forkert, men hvorfor er det alligevel så almindeligt? Hvilke associationer får I, når I hører disse ord?
  • Skriv ned og diskuter, hvilke associationer I får til ordene gay, lesbisk og bøsse. Hvilke karakteristika ligger der i ordene og hvorfor?
  • Hvad tror I, der ville ske, hvis man byttede de tre piger i filmen ud med tre drenge? Er vilkårene anderledes for drenge, når de skal springe ud som homoseksuelle?
Foto: Riot Reel

Ønsket om at få børn

Der har længe kørt en debat i samfundet omkring homoseksuelles ret til at få børn – enten via insemination eller adoption. I slutningen af "Det går nok over" fortæller My åbenhjertigt om sin længsel efter at få et barn. "Noget som vokser inde i én, noget man selv har skabt. Jeg vil meget meget gerne have børn", siger My. Homoseksuelle har alle dage fået børn med eller uden hjælp fra andre. Mange mener, at homoseksuelle, ligesom heteroseksuelle der ikke kan få børn, bør få muligheden for at blive forældre, og at samfundet derfor bør støtte dem og eksempelvis bistå med insemination – at det handler om menneskelige rettigheder, der bør gælde for alle.

  • I Danmark er det bestemt ved lov, at homoseksuelle ikke må adoptere børn. Loven er overvejende begrundet med, at et barn har ret til en far og en mor. Hvad tror I, at den frygt, der ligger bag denne lov, handler om? Hvad mener I selv om homoseksuelles rettigheder til at få børn?
  • Der er i Sverige foretaget en del analyser og forskningsprojekter, som alle når frem til det samme resultat: Børn tager ikke på nogen måde skade af at vokse op hos homoseksuelle forældre. Hvorfor tror I, at man i Danmark er bange for at tage disse udsagn for pålydende?
  • Diskuter hvor vigtigt det er for børn med rollemodeller?
  • Diskuter, hvad I mener om, at man kategoriserer mennesker som egnede forældre udfra deres seksualitet?
  • Prøv at snakke om, hvor I synes, grænsen går mellem det normale og det anderledes/afvigende?
Foto: Riot Reel