Drømmebyggerne Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Klip og stills fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

Børn elsker film i almindelighed og animationsfilm i særdeleshed. Animationsfilm fylder godt i børneværelset, hvor amerikanske underholdningsgiganter som Disney og DreamWorks ofte dominerer. Men der findes også værdifulde danske animationsfilm, som man groft kan inddele i to kategorier: De film, som søger et originalt, måske ligefrem dansk design og udtryk, og de film, som arbejder med de amerikanske forbilleders internationale billedsprog, men på helt andre økonomiske præmisser. Man kan sige, at 'Cirkeline' hører til første kategori, mens fx 'Jungledyret Hugo' hører til anden. Begge retninger lever trygt side om side og kan frembringe fine værker.

Den debuterende instruktør Kim Hagen Jensen placerer sig på anden banehalvdel. 'Drømmebyggerne' er på indholdssiden i familie med Disney/Pixar-filmen 'Inderst inde' (2015), hvor en god del af handlingen foregår i hovedet på en pige. Her sidder følelser som glæde, vrede, frygt, afsky og tristhed ved den indre kontrolpult og prøver at styre pigens handlinger og drømme. 'Drømmebyggerne' graver et spadestik dybere i sindets kringelkroge med store konsekvenser, hvis ikke samvittighed og medmenneskeligt ansvar sejrer. 

Foto: SF Studios

Filmens credits

Titel: 'Drømmebyggerne'
Produktionsland og -år: Danmark 2020
Instruktion: Kim Hagen Jensen
Manuskript: Søren Grinderslev Hansen
Længde: 78 minutter
Distribution: SF Studios
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Danske stemmer:
Minna: Emilie Koppel
Jenny: Caroline Vedel Larsen
John / Gnaven drømmebygger / Milo: Rasmus Botoft
Gaff: Martin Buch
Helene: Ditte Hansen
Inspektøren: Stig Hoffmeyer
Jennys far: Kim Hagen Jensen
Karen Mitchless: Alberte Winding

Før I ser filmen

'Drømmebyggerne' handler om vigtige og følsomme emner. Det gør de fleste gode historier. De har noget vigtigt at sige om svære forhold og indviklede konflikter, men heldigvis ofte i en letfordøjelig og underholdende forklædning, som fører til indsigt og afklaring.

I 'Drømmebyggerne' er der tale om temaer som sammenbragte børn og drømme. Noget, som alle børn kender og kan forholde sig til samt blive klogere på i en animationsfilms fantastiske fortælling. Det vil derfor være oplagt at tale med eleverne før filmforevisningen om de to temaer og høre deres fortællinger. Og så i øvrigt sætte dem op til en spændende animationsfilm med et fantasifuldt univers.

Arbejder man med filmen i 1.-3. klasse, er det som regel en god idé, at læreren guider eleverne igennem opgaverne, mens 4. klasse kan arbejde mere selvstændigt med elevarket. 

Foto: SF Studios

Handlingsreferat

12-årige Minna og hendes far John har det for så vidt godt sammen. De spiller skak og kan også tage en spontan svingom. Men far savner en "rigtig" familie. Derfor beder han så inderligt en skeptisk Minna om at tage jahatten på, da hans kæreste Helene flytter ind sammen med datteren Jenny. Men den er svær at beholde på hovedet, for Jenny er en virkelig strid strigle. Ikke alene synes hun, at Minnas bluse er kikset, men også at hendes elskede hamster Viggo Mortensen er en ulækker rotte! Som naturligvis skal væk. Og Jenny får altid sin vilje!

Minna har imidlertid i sine drømme opdaget et drømmeværksted og fundet ud af, at alle mennesker har en scene, hvorpå de skaber deres drømme. Hvad nu hvis hun kunne overtale drømmebyggeren Gaff til at bryde ind på Jennys scene og påvirke hendes drøm, så hun vil elske Viggo Mortensen? Det er naturligvis strengt forbudt at fifle med den slags ting, men Gaff lader sig overtale.

Eksperimentet lykkes, og Minna fortsætter derfor med at fabrikere nye drømmesyner til sin papsøster. Hun øjner nemlig en mulighed for, at Minna og far igen kan blive alene. Jenny vantrives nemlig på grund af sine drømme, hvorfor Helene fortæller, at hun og datteren flytter ud igen. Men så skifter magtforholdet. Jenny begynder at kalde John for far! Minna går amok og iværksætter det uhyggeligste edderkoppemareridt på Jennys scene.

Men det er en farlig leg at manipulere med andres drømme, og Jenny kan efter mareridtet ikke vågne igen. Minna må på en uhyggelig ekspedition i drømmeskraldet, stedet, hvor alle fortabte drømme ender, for at finde Jenny og redde en bonussøster, som hun faktisk har ikke så lidt til fælles med.

Foto: SF Studios

Fælles mål

Dansk

EFTER 2. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd, billede i nære velkendte situationer

  • Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
  • Eleverne kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleverne kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
  • Eleverne kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
  • Eleverne har viden om hovedindhold (vidensmål)

EFTER 4. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

  • Eleven kan udarbejde multimodale tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)
  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde (vidensmål)

Fag og temaer

Bonussøstre / Papsøstre

Den traditionelle kernefamilie med far, mor og børn er slet ikke den eneste model for et dansk samlivsbillede. Der findes også enlige forældre, forældre af samme køn, kollektiver og ikke mindst nye konstellationer, hvor far og mor prøver lykken med nye partnere (Se klip 2 under Stills og klip fra filmen).

De såkaldte sammenbragte familier med en ny far og/eller mor og nye "søskende" har affødt nye betegnelser som papfar og papmor, papbror og papsøster. Ordet "papfar" har været kendt siden 1968, mens de andre "pap’er" er ord fra 1990'erne. Man kan sige, at pap er et kunstigt frembragt materiale, som beskriver et ikke-biologisk tilhørsforhold. Men derudover er det vel egentlig forholdsvis neutralt. Det er forstavelsen "plastic" måske ikke i samme grad. Men til gengæld er bonusfar og -mor, bonusbror og -søster positivt ladet og har eksisteret fra omkring årtusindskiftet.

De sammenbragte piger Minna og Jenny gennemlever en udvikling fra pap og plastic til bonus. Deres konflikter bunder i, at de føler, at de er blevet forladt/svigtet af henholdsvis mor og far og i den grad savner dem. Så vejen til samhørighed er svær og fyldt med udfordringer.

'Drømmebyggerne' nærmest cementerer denne svære vej fra pigernes modvilje til ikke alene accept af hinandens tilstedeværelse, men venskab og samhørighed. En lykkelig slutning, hvor de to piger har fået indsigt og en tiltrængt bonushjælp til at komme videre i livet. Det er denne positive udvikling, som man kan vælge at fokusere på i arbejdet med 'Drømmebyggerne'. Der er basis for gode samtaler i klassen om pigernes udfordringer, deres ønsker og basale behov.

Foto: SF Studios

Bare en drøm

Filmhistorien vrimler med drømmesekvenser. Menneskers flygtige og ofte uklare drømme får konkret form på lærredet, men bliver afsløret som søvnens blændværk. Drømme fortæller dog også om en karakters ønsker og ikke mindst traumer. Mareridtets groteske former kan nemlig hurtigt overskygge søde drømme i de filmiske drømmesekvenser.

I 'Alice i eventyrland' (Walt Disney, 1951) falder Alice falder i et dybt hul og oplever de mest utrolige ting i en verden, hvor der er vendt op og ned på alting. Og så vågner hun. Det hele var bare en drøm. Men en drøm, som har udviklet den unge pige til voksenlivet.

Da Palle vågner en morgen og er mutters alene i verden, er det heldigvis også bare en drøm. Men en drøm, som efterhånden bliver til et mareridt, for nok kan et "aleneland" for en stund være lig slaraffenland, men ensomhed og savn af far og mor lurer om hvert et mennesketomt gadehjørne. Både bog og film om Palle (Astrid Henning-Jensen, 1949) har i dag klassikerstatus. Filmen er endda måske Danmarks første egentlige børnefilm og medtaget i Kulturministeriets Børnekulturkanon fra 2006. 

'Drømmebyggerne' bruger det kloge greb at gøre drømme til noget meget håndfast. På et værksted fremstiller man simpelthen drømme og sætter dem konkret op på en scene. (Se klip 3 under Stills og klip fra filmen). Filmens tilskuere kan derfor ubesværet følge drømmeprocessen og manipulationerne. Og tage stilling til de etiske fordringer i problematiske handlinger. Netop denne vinkel kan give stof til behandling i klassen, og så kan man naturligvis indlede arbejdet med 'Drømmebyggerne' med en udforskning af drømme og deres betydning og lade eleverne udveksle drømme.

Foto: SF Studios

Filmfaglige vinkler

Universer

Lige siden filmens barndom har man delt film op i to kategorier: realistiske og fantastiske fortællinger. 'Drømmebyggerne' har både et realistisk hverdagsunivers (selvom der er tale om animation) med hverdagens problemstillinger og et fantasifuldt drømmeunivers med egne regler. (Se klip 1 under Stills og klip fra filmen).

Kombinationen er noget, man kender fra eventyr og fantasy, og i animationsfilm kan man virkelig slå gækken løs og lade fantasien råde i opbygningen af de særeste og mest fantastiske verdener. Tidligere nævnte Walt Disneys 'Alice i eventyrland' er et godt eksempel. Det samme er den japanske mester Hayao Miyazakis Alice-inspirerede 'Chihiro og heksene' (2001), Hiromasa Yonebayashis 'Mary og troldkvindens blomst' (2017) og Disney/Pixars 'Inderst inde' fra 2015. Et helt originalt og pæredansk fantasiunivers findes også i Jakob Martin Strids billedbog (2012) og dens filmatisering af 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' (2017).

Der er således tonsvis af stof til gode og inspirerende samtaler i klassen om alskens eventyrlige universer. At beskrive og definere dem og finde ud af, hvor de spejler børnenes liv kan både være sund hjernegymnastik og en inspiration til kreativ udfoldelse med pen og papir, farver og computergrafik, kamera og mikrofon. Kort sagt til selv at fortælle med egen stemme.

Foto: SF Studios

Den usynlige rekvisit og at ønske eller behøve

En klaphat eller en bowlerhat eksisterer. Man kan tage en af hattene på hovedet for at vise, at man er et fjoget fjols eller en fin herre. Hatte kan være nyttige rekvisitter, som fortæller noget om en person i en film. En jahat derimod eksisterer ikke. Den kan man kun tage på i overført betydning, og den uvirkelige beklædningsgenstand er et forholdsvis nyt udtryk i sproget. Når John appellerer til Minna om at tage jahatten på, betyder det simpelthen, at hun skal prøve at være positiv og fokusere på det muligt gode i en situation. I 'Drømmebyggerne' fungerer denne usynlige rekvisit som det konstante håb om at få tingene til at udvikle sig på bedste måde. Derfor kan man i klassen tale om, hvordan handlingen påvirkes af, hvorvidt jahatten så at sige er på hovedet eller ej af Minna og Jenny.

Man kan naturligvis også tale om andre rekvisitter, som bruges i filmfortællingen. Og om hamsteren Viggo Mortensen, som er et vigtigt omdrejningspunkt i striden mellem de to piger. Viggo Mortensen er i øvrigt, som mange voksne ved, navnet på en danskamerikansk skuespiller og tydeligvis en joke, der ikke umiddelbart synes at betyde noget for filmhistorien. Men det gør det pelsede kræ derimod. Hamsteren er et konkret konfliktstof, som Minna elsker og vil beholde, mens Jenny hader "rotten" og vil af med den. Men i virkeligheden er det kun en symbolsk strid. I filmdramaturgi taler man om forskellen på at ønske sig noget og virkelig behøve noget. Minna ønsker at beholde sin hamster, hvorimod Jenny ønsker den hen, hvor peberet gror. Men begge behøver kærlighed og en familie. Og det er dette overordnede behov, som er filmens inderste kerne, og som man kan tale med eleverne om.

Foto: SF Studios

Klip og stills fra filmen

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Stills

Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios

Links og litteratur

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Det Danske Filminstitut har udarbejdet et materiale om, hvordan animation kan inddrages i undervisningen. Materialet kommer blandt andet omkring animationens historie, teknik og pædagogiske muligheder.

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/animation-i-skolen

Animation i skolen
Lav jeres egne animationsfilm med det gratis program FILM-X Animation. Det er udviklet til undervisning og findes i to varianter: Et enkelt program til de yngste elever og et mere avanceret program til de ældre elever. Læs mere, og se instruktionsfilm her:

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/film-x-animation

Den gode historie på film
Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler.

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paa-film

Andre film og undervisningsmaterialer

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til en række animationsfilm (plus to realfilm), som også passer til målgruppen eller dele af den, og som kan supplere og udvide arbejdet med 'Drømmebyggerne'. 

'Nabospionen' (0.-3. klasse)

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/soeg?field_section=288&sword=Nabospionen&search_api_views_fulltext=Nabospionen&type=All

'Den lille prins' (1.-5. klasse)

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-lille-prins#.WiefqEribcs

'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' (0.-3. klasse)

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-utrolige-historie-om-den-kaempestore-paere#.XhCpkHdFzKI

'Mary og troldkvindens blomst' (1.-5. klasse)

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/mary-og-troldkvindens-blomst#.Xeu2euhKjcs

'Horton og støvfolket Hvem' (0.-3. klasse)

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/horton-og-stoevfolket-hvem#.Xgin9kdKjcs

'Chihiro og heksene' (2.-6. klasse)

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/chihiro-og-heksene#.XgiNSPzcDcs

'Palle alene i verden' (0.-3. klasse)

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/palle-alene-i-verden

'Karlas kabale' (0.-5. klasse)

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/karlas-kabale#.XhCoT0dKjc