Eep! Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Filmens handling
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'Eep!' er en lille, forunderlig og meget original film om pigen Viegeltje, som i kraft af sin særegne natur – at være halvt menneske, halvt fugl – ikke passer helt ind. Hverken blandt menneskene eller i naturen.

Med en stor portion humor og et rigt symbol- og billedsprog beskæftiger filmen sig tematisk med begreber som ensomhed, identifikation, at høre til/være udenfor, familierelationer, løsrivelse og frihed. Både form- og indholdsmæssigt er filmen relevant at arbejde med i undervisningen. Der bliver lånt flittigt fra eventyrgenren i forhold til filmens fortælleform og handlingsopbygning, mens eleverne vil kunne relatere sig til og identificere sig med filmens forskellige og ofte karikerede personer.

Filmen vandt prisen for bedste børnefilm ved BUSTER Filmfestival 2010, hvor juryen bl.a. lagde vægt på den originale historie, et veludviklet karaktergalleri og filmens universelle tematik.

Pigen Kenadie Jourdin (født 2003 i Canada), som spiller Viegeltje i 'Eep!' er også i virkeligheden noget helt særligt. Hun er tidligere blevet portrætteret i en række tv-dokumentarer om hendes opvækst med det sjældne handicap primordial dværgvækst, som kendetegner verdens mindste mennesker. At hun overhovedet lever kaldes lidt af et medicinsk vidunder.

Filmens handling

På en af sine vante ture i naturen finder ornitologen Warre tilfældigt et lille, nyfødt væsen med menneskekrop og fuglevinger. Han bringer det hurtigt hjem til sin kone, Tine, der falder pladask for den nuttede skabning, som de giver navnet Viegeltje. Den lille Viegeltje vækker samtlige moderinstinkter i den barnløse Tine, og snart er Viegeltje forvandlet til en lille pige, der skal sidde stille, spise med kniv og gaffel og lære samtlige vokaler. Men Viegeltje kan kun sige "iiii", og hun spiser helst orme og insekter.

Da vinteren nærmer sig, og fuglene begynder at trække mod syd, må også Viegeltje følge sin natur og begive sig af sted – helt uden at sige farvel til sine nye forældre. Det bliver startskuddet på en eventyrlig rejse gennem land og by, hvor ægteparret med hjælp fra blandt andet pigen Loetje og en følsom redder forsøger at få bragt Viegeltje tilbage til hjemmet.

Undervejs udvikler filmens personer sig i takt med rejsen. Den ensomme pige Loetje, som hurtigt identificerer sig med Viegeltje og efterligner hende i stemme og opførsel, møder på turen den jævnaldrende dreng Bor. Hun har fundet, hvad hun søgte, og her slutter Loetjes rejse. Til sidst må både Tine og Warre også sande, at Viegeltje er mere fugl end menneske, og at hun følger en naturlig orden, som ikke er deres. De får sagt et rørende farvel til deres lille fuglepige, inden hun flyver af sted med de andre fugle.

Fag og temaer

'Eep!' er oplagt som undervisningsfilm i indskolingen. Historien om Viegeltje – fra hun bliver fundet, til hun bliver sat fri af sine plejeforældre i slutningen af filmen – refererer til og bruger eventyrgenrens forskellige virkemidler. Her er tale om specifikt danskfaglige elementer, hvor eleverne bl.a. kan arbejde med eventyrets opbygning og fortællestruktur, det overnaturlige samt personernes roller i forhold til filmens fremdrift og hovedpersonens udvikling. Det er oplagt at analysere filmen ved hjælp af aktantmodellen eller kontraktmodellen.

  • Tal med eleverne om, hvorfor man kan kalde 'Eep!' et eventyr.
  • Lad eleverne komme med referencer til kendte eventyr, som 'Eep!' minder om og deler tematik og/eller handling med. Det kan fx være 'Den grimme ælling' og 'Askepot' (bemærk, at Viegeltje flere gange i filmen taber eller efterlader sine sko).

I eventyr er der ofte gode og onde personer. Hvordan fordeler de gode og onde personer sig i 'Eep!', og hvilken rolle har de i forhold til Viegeltjes ønske om at flyve sydpå.

Familiens mange former

'Eep' har også sin relevans som inspiration eller oplæg til mere tematisk orienterede undervisningsforløb – fx med fokus på familierelationer. Hovedpersonen Viegeltje vokser op uden sine biologiske forældre og bliver i stedet opfostret af det barnløse, midaldrende ægtepar Warre og Tine. Familien – eller manglen på samme – og forældre/barn-relationer spiller en væsentlig rolle i filmen, og der er mange situationer og scener at gribe fat i, hvis man vil berøre temaet "familien" med eleverne.

Pigen Loetje møder vi, da Viegeltje falder ned gennem tagvinduet i Loetjes værelse. I løbet af kort tid og få kameraindstillinger får vi et tydeligt billede af en pige, der bor alene med sin meget travle og ikke-tilstedeværende far. (Tidskode 00.25.58-00.29.28)

Den frygtsomme redder, der i filmens anden halvdel slår følge med ægteparret og pigen Loetje, har også et særligt forhold til sine forældre. En meget lang afskedsseance viser de tætte bånd mellem forældre og (voksent) barn i den lille redderfamilie. (Tidskode 00.40.40-00.43.35)

Langt ude i skoven og helt uden forældre bor drengen Bor på et behandlingshjem for psykisk syge. Han er endnu et eksempel på de vidt forskellige opvækstvilkår og varierede familierelationer, filmen optegner.

  • Genfortæl eller gense scenerne, hvor Warre finder Viegeltje. (Tidskode 00.04.00-00.05.30). Lad eleverne forklare, hvorfor Warre kigger sig så grundigt omkring, inden han tager Viegeltje med hjem.

Andre temaer

  • Ensomhed. Både Viegeltje, hendes plejeforældre, Loetje og Bor udtrykker en grad af ensomhed.
  • At være anderledes. Viegeltje er anderledes og passer umiddelbart ikke ind, hverken hos menneskene eller i naturen.
  • Identifikation. Både Loetje og Tine identificerer sig med Viegeltje i løbet af filmen. Leotje ændrer stemme, mens Tine begynder at spise insekter.
  • Udvikling. Viegeltje udvikler hurtigt sin trang til at flyve sydpå; plejeforældrene lærer at give slip på deres elskede plejedatter; Loetje etablerer et venskab, da hun finder Bor; redderen går fra frygtsom til frygtløs.
  • Tab og løsrivelse. Warre og Tine må give afkald på deres plejebarn og lade Viegeltje følge sine instinkter.

Filmfaglige vinkler

Perspektiv på tilværelsen

Med udgangspunkt i 'Eep!' kan vi allerede i indskolingen sagtens integrere analytisk arbejde med de filmiske virkemidler "kameraperspektiv" og "synsvinkel" i undervisningen. Når en spillefilm optages, er der altid tænkt over, hvilket perspektiv fotografen anvender i de enkelte indstillinger. Man skelner overordnet mellem normalperspektiv (kameraet placeret i øjenhøjde med personerne), frøperspektiv (kameraet er placeret lavt i forhold til motivet) og fugleperspektiv (kameraet er placeret højt i forhold til motivet). Desuden arbejder man inden for filmsproget med begrebet point of view, dvs. den synsvinkel, en person har. Vi kan tale om et motiv set fra fx Viegeltes point of view.

Nogle gange bliver man nødt til at se tingene lidt fra oven for at få perspektiv på tilværelsen. Det lyder som en floskel, men i tilfældet 'Eep!' bliver det helt konkret. Scenerne med den flyvende Viegeltje er filmet i fugleperspektiv i ordets helt konkrete forstand. Vi får her et overbliksbillede af landskabet og byerne. Mens menneskene på jorden kommer til at virke små og nærmest ubetydelige, får vi en fornemmelse af, at Viegeltje vokser i flyvescenerne. Hun bliver den store, både blandt de "rigtige" fugle på himlen og de "rigtige" mennesker på jorden.

  • Lad eleverne tegne et billede af en jæger og en fugl i et træ fra de tre forskellige perspektiver: frø-, fugle-, og normalperspektiv.
  • Gense eller genfortæl en af de mange flyvescener fra filmen, og tal med eleverne om, hvad disse scener betyder for vores opfattelse af Viegeltje og for vores identifikation med hende.
  • Find billeder i blade eller på nettet (her kan det fx være billeder af fugle og træer), og tal om, hvorvidt motiverne ses i frø-, fugle-, og normalperspektiv.
  • Lad eleverne selv tage billeder med mobiltelefonen i frø-, fugle-, og normalperspektiv.

I kontrast til fugleperspektivet i flyvescenerne er frøperspektivet i en række andre scener med til at forklejne Viegeltje, når vi ser omgivelserne fra hendes point of view. Det gør sig især gældende i køkkenet hos Warre og Tine, hvor stole, borde og ægteparret opleves næsten overdimensionerede i forhold til den lille Viegeltje. I flere scener i filmen ser vi Viegeltje kigge længselsfuldt ud gennem vinduet, op mod himlen og på fugle, der trækker sydpå. Igen fremstår hun lille og undseelig.

Oftest indtager filmen det mere neutrale normalperspektiv. Hvis I har muligheden, er det en fin øvelse at lade eleverne gense en længere sekvens af filmen, hvor de skal lægge mærke til, hvornår filmen benytter sig af de forskellige kameraperspektiver. Er det mest i scener uden Viegeltje, at vi iagttager filmens karakterer i normalperspektiv, og er frø- og fugleperspektivet særligt forbeholdt scener med Viegeltje?

I overført betydning er fuglepigen Viegeltje også med til at kaste perspektiv på tilværelsen for filmens forskellige karakterer. Flere af personerne i filmen udvikler sig og finder større mening med tilværelsen efter mødet med den lille og helt særlige fuglepige.

Det gælder ikke mindst den granvoksne, men samtidig bange redder, som slutter sig til Warre, Tine og Loetje i deres søgen efter Viegeltje. Efter en mislykket redningsaktion for at få Viegeltje ned fra byens kirketårn, mister han modet og troen på, at han kan gøre en forskel og redde andres liv. Han bliver passiv og deltager kun som en skygge af sig selv i eftersøgningen. Men en nat hjælper han Viegeltje, som har brækket sin vinge. Dagen efter er Viegeltje fløjet videre, og redderen står dansende på et ben på taget af et hus uden den mindste frygt. Han har fundet, hvad han søgte og siger farvel til ægteparret og pigen Loetje.

Loetje finder også, hvad hun egentlig søger – en ven, som kan fjerne følelsen af ensomhed. Vennen finder hun i drengen Bor, som både i størrelse og udseende minder om hende selv.

  • Lad eleverne tale om, hvordan ægteparret Warre og Tine udvikler sig gennem filmen. Hvilken rolle har Viegeltje i forhold til plejeforældrenes udvikling, og hvorfor er det så svært for dem at lade hende flyve?

Symboler: fugle og træer

Der er en vis magi og overnaturlig glød over filmen 'Eep!'. Vi får aldrig som beskuere svar på, hvad Viegeltje egentlig er for en størrelse, og hvor hun kommer fra. Vi godtager hendes eksistens, og at hun er halvt fugl, halvt menneske, som én af filmens og fortællingens præmisser.

Samtale om symboler – vigtige og betydningsbærende objekter – kan være en indgang til en forståelse af filmen og fuglepigen Viegeltje. Hun repræsenterer en fælles menneskelig længsel efter at flyve, som kan føres tilbage til myter fra vores civilisations vugge, fx den græske myte om Ikaros (se link nedenfor) – en længsel, der har udmøntet sig i det 20. århundredes teknologiske frembringelser som luftballoner, fly og rumfartøjer.

Fuglen som symbol hænger ofte sammen med frihedsbegrebet, bedst illustreret ved talemåden ”fri som fuglen” eller i børnesangen 'Hør den lille stær'. Figuren Viegeltje bliver forbundet med en frihedsfølelse, som gennem hendes naturlige behov for at flyve påvirker omgivelserne. Hendes figur kan ses som et frihedsideal. Samtidig forbindes fugle også med noget, der kan være flygtigt eller vanskeligt at få fat på – som i ordsproget ”En fugl i hånden er bedre end ti på taget”. Denne flygtighed ser vi også afspejlet i Viegeltje-figuren.

I arbejdet med fuglesymbolet i filmen vil det være en god aktivitet at synge forskellige børnesange om fugle. Her er et lille udvalg, som kan ændres og varieres efter behov og lyst. 

  • 'Hør den lille stær' (1938), Harald Bergstedt og Poul Schierbeck
  • 'Nattergalen' (1983), Per Borgsten og Niels Bystrup
  • 'Jeg ved en lærkerede' (1924), Harald Bergstedt og Carl Nielsen
  • 'Fugle' (1968) en kanon, Fin A. Larsen.

Træet som symbol. Ligesom fuglen er træet et urgammelt symbol, som går igen i mange fortællinger, myter, film og forskellige kulturers selvforståelse. Vi har Kundskabens Træ og Livets Træ i den kristne skabelsesberetning, det store asketræ Yggdrasil i den nordiske mytologi og det traditionsfyldte juletræ i den vestlige kultur. Træet som symbol dækker over forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. Træet forbinder himmel og jord, træet er symbol på bl.a. visdom, naturen som en levende organisme og livets cyklus (blade, der springer ud, visner og formulder, springer ud igen osv.).

I 'Eep!' har træerne en særlig betydning, idet de flere gange danner kulisse for vendepunkter i filmen.

  • Ornitologen Warre finder Viegeltje ved et træ.
  • Da Warre og Tine møder pigen Loetje, sidder hun i et stort træ, som Warre og Tine har sovet under.
  • Da Loetje møder drengen Bor, sidder han som en fugl i sin rede oppe i et træ.
  • I et træ forbinder Redderen Viegeltjes vinge og hjælper hende af sted.

Træerne fremstår som forbindelsesled mellem de forskellige karakterer i filmen. Træerne skaber relationer og forbindelser mellem personerne indbyrdes og til filmens hovedperson, Viegeltje. Træerne forbinder himlen og jorden, fuglen og mennesket, og dermed er træet oplagt et sted, hvor fuglepigen Viegeltje føler sig hjemme.

  • Lad eleverne tegne deres personlige træ, som forbinder jorden med himlen. Der kan eksempelvis være store rødder i bunden og fugle, skyer og flyvere ved toppen af træet. Det kan også være et fantastisk drømmetræ med knudrede grene, en tyk og kroget stamme og et hav af blade. Brug minimum et A3 til hver elevs træ.
  • Kombinér samtale om familierelationer og træer ud fra filmen 'Eep!', og fokusér på begrebet "stamtræ". Lad eleverne tegne og skrive deres stamtræ, evt. med fotografier af familiemedlemmer.

Filmlyd: varsler og dialog

Lyd er med til at skabe stemningen i en film; lyden kan forstærke følelser og den bidrager til den filmiske oplevelse. Det er i høj grad tilfældet i 'Eep!', hvor musikken – en art gådefuld cirkusmusik – gennem det meste af filmen er med til at markere, hvad der sker og hvilke følelser, der er på spil. Stemningsopbygningen sker dels gennem variation og ændring i musikken, dels via tempo, styrke og kompleksitet. 'Eep!' benytter sig ligeledes flittigt af lydeffekter til at varsle kommende farer eller ændringer i handlingen. Mod slutningen af filmen, da alle leder efter Viegeltje, ser vi hende flyve ud af et vindue, og i det samme hører vi et skud (tidskode 00.45.50-00.46.15). Vi ser hverken Viegeltje eller den formodede jæger bag skuddet – blot et åbent vindue set indefra samt træer og buske udenfor. Herefter klippes der til Loetje, som forskrækket vender sig om mod kameraet. Det samme gør Warre, Tine og redderen i de næste klip. Lyden varsler en ulykke, noget farligt. Så trods ro i billedet kører vores forestillinger på højtryk, og vi danner os billeder af noget, vi ikke har set – alt dette på grund af den ildevarslende lyd af et skud.

  • Genfortæl eller gense scenen, og lad eleverne fortælle om deres første indskydelse, da de hørte skuddet. En anden væsentlig del af lydsiden i filmen er den helt særlige dialog mellem Viegeltje og filmens øvrige personer. Dialogen og den øvrige lydside – med musik, lydeffekter osv. – flyder ofte sammen, da Viegeltje som halv fugl, halvt menneske bogstaveligt talt pipper og synger sig gennem tilværelsen.
  • Genfortæl eller gense scenerne, hvor Tine ihærdigt forsøger at lære Viegeltje at udtale andre vokaler end "i" (tidskode 00.14.55-00.17.40). Til sidst opgiver Tine at rette på Viegeltje og i stedet begynder hun at forstå, at de pippende lyde, som Viegeltje fremstammer, er spæde forsøg på at tale som et menneske i stedet for at synge som en fugl.
  • Lad eleverne tale som Viegeltje ved at indsætte "i" på samtlige vokalers plads i egne eller konstruerede sætninger. Det kan være en sætning som: ”Jeg vil gerne have flødeskum på mine dejlige pandekager”
  • Syng 'Tre små kinesere på Højbro Plads', hvor eleverne ændrer på vokalerne.

Links og litteratur

Om at arbejde med film i skolen

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/film-x-lav-film-i-cinemateket#.X9ddOthKhPY
  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/film-x-animation#.X9ddpNhKhPY
  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Tværfagligt arbejde om emnet ”træer”

Videre arbejde med træer og symboler i indskolingen i fagene kristendom og natur/teknologi kan findes på hjemmesiden 'Skoven i Skolen'

  • http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=314

Fly og højtflyvende drømme

Læs fortællingen om Ikaros:

  • http://da.wikipedia.org/wiki/Ikaros

Flyvning på film

I Hayao Miyazakis film 'Porco Rosso' spiller fly en central rolle. Undervisningsmaterialet til filmen giver en række forslag til at arbejde med aerodynamik og luftfartens historie. Undervisningsmaterialet til 'Porco Rosso' kan findes på Filmcentralen.