El Bola – Kuglen Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Om dette materiale
  • Om de enkelte afsnit
  • Filmens handling
  • Børnemishandling
  • Pablo og Alfredos venskab
  • Fra hverdag til desperation – dramaet udvikler sig
  • Konflikten
  • Konfliktoptrapning
  • Identifikation og håb
  • Den centrale rekvisit
  • Klimaks og slutning
  • En leg med døden – i billeder og lyd

Til læreren

'El Bola – Kuglen' er et medrivende og alvorligt drama for børn og voksne. Filmen handler om et groft tilfælde af børnemishandling, men selvom der er tale om et dødsensalvorligt tema, er det også en film med masser af menneskelig varme og håb. Derfor blev den også en suveræn vinder af børnejuryens pris ved Københavns internationale børnefilmfestival BUSTER i 2002.

Børnejuryen begrundede deres valg af 'El Bola – Kuglen' med bl.a. flg. udsagn:

  • "Den tager virkelig fat på et emne, der er vigtigt at tale om."
  • "Man så en drengs angst, venskab og kærlighed. Det rørte ved noget i hjertet."
  • "Det er en meget sørgelig og dramatisk film. Den er et genialt MESTERVÆRK."

Om dette materiale

Dette undervisningsmateriale retter sig mod brug i 6.-7. klasse, og opgaverne er formuleret, så eleverne kan arbejde selvstændigt med dem. Det er i opgaverne forudsat, at eleverne er kendt med de mest almindelige filmfaglige begreber inden for filmdramaturgi og filmiske virkemidler.

Man kan også arbejde med filmen allerede i 5. klasse, men hvis opgaverne i dette materiale skal bruges på dette trin, vil det nok kræve en del lærerstøtte. Man skal være opmærksom på, at det kan være en barsk oplevelse for elever på denne alder at se filmen. Medierådet for Børn og Unge har givet filmen en 11-års grænse, og det skal tilrådes, at man tager denne ganske alvorligt!

Filmen rører ved noget dybt og personligt i mange børn. De identificerer sig med hovedpersonen Pablo og indlever sig i hans ubærlige situation. Derfor er det vigtigt umiddelbart efter filmen at sikre, at børnene har tid og rum til at snakke filmoplevelsen igennem. Materialet er derfor bygget op, så man først får taget de grundlæggende snakke om mishandlingen og om de to drenges venskab. Derefter – i materialets to sidste afsnit – fokuseres der på det mere filmfaglige arbejde ud fra hhv. en dramaturgisk og en filmæstetisk vinkel.

Om de enkelte afsnit

Børnemishandling

Helt centralt i dette afsnit er det at give eleverne mulighed for at få snakket om Pablos situation specifikt og om børns rettigheder generelt. Opgaverne sætter fokus på diskussioner om at sætte personlige grænser og på pligten til at handle, når man er vidne til overgreb. Endelig er der også gode muligheder for at bruge filmens skildringer af hverdagslivet i de to familier som udgangspunkt for en mere generel snak i klassen om familieliv og om forholdet mellem børn og voksne. Eleverne kan arbejde gruppevis med disse opgaver, men diskussionerne er også oplagte at tage i klassen.

Pablo og Alfredos Venskab

Filmens håb ligger i Alfredos og Pablos venskab, og opgaverne lægger op til overvejelser om, hvad der kendetegner netop deres venskab – og et godt venskab i bred forstand. Den anden halvdel af dette afsnit sætter endvidere fokus på den "begrænsning", der ligger i, at man på film ikke umiddelbart kan gengive tanker eller følelser på samme måde som fx i litteraturen. På film må man vise personernes tanker og følelser gennem handlinger. Den sidste opgave lægger op til, at eleverne selv opfinder en handling, der illustrerer et godt venskab. Dermed får de forhåbentlig mange overvejelser og diskussioner om såvel venskab som om at konstruere handlingsforløb.

Fra hverdag til desperation – dramaet udvikler sig

Dette afsnit sætter fokus på en række dramaturgiske nøglebegreber. Hvis eleverne kender disse begreber i forvejen, kan de umiddelbart arbejde med afsnittet, ellers kræver det en lærerintroduktion til begreberne. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i de forudgående indholdsdiskussioner, så arbejdet med dramaturgien ikke bliver løsrevet fra filmens indhold. Intentionen er, med udgangspunkt i den medrivende filmoplevelse, at sætte fokus på, hvordan historien er skruet sammen, så den bliver netop så fascinerende og intens. Når det er en rigtig god film, handler det ikke kun om, at temaet er vigtigt og alvorligt, men lige så meget om, at den er fortalt på en helt speciel måde. Dramaturgi handler om, hvordan man kan fortælle gode historier, og det er 'El Bola – Kuglen' en fremragende film til at illustrere.

En leg med døden – i billeder og lyd

Her handler det om de filmiske virkemidler. Helt konkret om hvordan billeder og lyd er udformet. Dette arbejde kræver, at man har filmen til rådighed. Scenen, der er valgt, er filmens indledning med toget, der nærmer sig det sted på banelegemet, hvor drengene ligger og venter på at gennemføre deres farlige leg. Denne scene er valgt, fordi den er meget markant i sin brug af billeder af toget i fart, krydsklippet med nærbilleder af drengenes forberedelser, og desuden har en effektfuld lydside. Hvis eleverne ikke har erfaring med at lave drejebog/storyboard vil opgaverne kræve nogen lærerstøtte. Den afsluttende opgave, hvor eleverne selv laver en drejebog til en spændingsscene, kan selvfølgelig oplagt følges op af, at eleverne efterfølgende optager og klipper denne scene. Der skal herfra kraftigt opfordres til, at man – fx på denne måde – integrerer det pædagogiske arbejde med filmanalyse med elevernes egenproduktion.

Du kan se filmen i her på Filmcentralen.

God fornøjelse!

Martin Brandt-Pedersen

Filmens handling

Vi møder først filmens hovedperson Pablo sammen med kammeraterne på banelegemet. De leger en farlig leg, der går ud på at løbe over togskinnerne og gribe en flaske, lige før toget kommer. Og vi møder Pablo, der hjælper sin far i hans isenkram-butik. Pablo har altid en kugle i lommen, og derfor bliver han kaldt "El Bola – Kuglen".

En dag kommer der en ny dreng i klassen, Alfredo. Han er lidt anderledes end de andre, og Pablo opsøger ham derhjemme. Langsomt udvikler de to drenge et venskab. De går i tivoli sammen og snakker sammen om mange ting. Sammen besøger de to drenge Alfredos far, der arbejder som tatovør. Pablo drages mod denne for ham helt nye verden. I Alfredos familie taler børn og voksne ligeværdigt med hinanden, og der er masser af grin, spontanitet og varme.

Sideløbende oplever vi livet i Pablos familie. Her er der ingen grin eller varme. Hans gamle senile bedstemor bor hos dem, og hun bliver hele tiden skældt ud af både faderen og moderen. Pablo bliver også skældt meget ud af sin far. Han er det eneste barn i familien, men vi hører, at han har en bror, der er død.

Alfredos gudfar, Felix, ligger på hospitalet. Han er ved at dø af AIDS. Alfredo vil besøge ham, men det vil hans far ikke tillade. Så han beslutter at pjække næste dag for at besøge Felix på hospitalet, og Pablo vælger at tage med. Det lykkes de to drenge at snyde sygeplejersken og komme ind til Felix, der ligger døende – som et levende lig. Pablos far har opdaget, at han har pjækket, og da Pablo kommer hjem, får han bank af sin far.

Foto: Tesela Producciones Cinematográficas

Alfredo inviterer Pablo med på en familieudflugt i bjergene, men Pablo må ikke gå ud for sin far. Alfredos far får dog overtalt Pablos far, og Pablo kommer med på udflugten. På turen i bjergene bryder et voldsomt uvejr løs, og de bliver alle drivvåde. Da drengene skifter deres våde tøj, ser Alfredo, at Pablo har store blå mærker og ar på kroppen.

Efter udflugten forbyder Pablos far ham at se Alfredo og hans familie mere. Pablo bliver låst inde i lejligheden og kommer heller ikke i skole. Alfredo opsøger ham hjemme, men Pablo siger igennem den låste dør, at det er bedst, hvis han går. Alfredo fortæller nu sine forældre, at Pablos far mishandler ham og holder ham indespærret. Alfredos forældre og deres venner overvejer, hvad de kan gøre for at hjælpe Pablo.

Drengene i klassen er endnu en gang samlet ved togskinnerne, men denne gang er politiet blevet tilkaldt, og de får fat i Pablo og Alfredo. Alfredos far henter dem og tager en lang snak med dem om konsekvenserne af, hvad de gør. Da Pablo kommer hjem, er hans far rasende og slår ham. Pablo bliver desperat og spytter på faren, som går helt amok og overfalder Pablo med slag og spark. Til sidst lykkes det Pablo at flygte, skrækslagen og forslået.

Han opsøger nu Alfredo og hans familie, og de tager ham til lægen. De voksne diskuterer, hvad de kan gøre, og de bliver enige om, at de er nødt til at kontakte Pablos far. Det hører Alfredo, og han fortæller det til Pablo, der bliver rædselsslagen og flygter ud i natten. De voksne i Alfredos familie kører nu sammen med Pablos far ud i bil for at lede efter Pablo. De finder ham ikke i første omgang, og Alfredo nægter at fortælle sin far, hvor han tror, Pablo befinder sig. Men efter nogen tid finder de ham, og Alfredos far tager sig af ham.

I den næste scene ser og hører vi Pablo fortælle til politiet om, hvordan hans far har mishandlet ham igennem tiden. Til sidst ser vi Pablo ved skinnerne. Han lægger kuglen på skinnerne, og den bliver kørt flad.

Børnemishandling

'El Bola – Kuglen' er en film om alvorlig børnemishandling, men heldigvis også en film om, at man aldrig skal finde sig i det – uanset om man selv udsættes for det eller oplever, at andre gør det. Pablo lever med mishandlingen i lang tid, fordi han er bange for konsekvenserne, hvis han siger fra. Og da han endelig tager mod til sig og siger sin far imod, får det da også på kort sigt alvorlige følger, for hans far går amok. På lidt længere sigt er det alligevel denne handling, der sætter gang i en udvikling ud af hans frygtelige situation. På trods af det triste tema er det derfor alligevel en film med et positivt budskab. Det er imidlertid også en film, der understreger, hvor vigtigt det er, at man ikke bare ser på. Hvis ikke Alfredo og hans forældre var gået aktivt ind i situationen, havde mishandlingen sikkert kunnet fortsætte længe endnu.

  • Hvad mener du om den måde, Pablo reagerer på mishandlingen? Hvorfor tror du, der går så lang tid, før han gør aktivt modstand? Hvad kan man gøre, hvis man selv bliver mishandlet af sin far (eller andre familiemedlemmer)?
  • Hvad mener du om den måde, Alfredo tackler situationen på? Gør han, hvad han kan, eller skulle han have gjort noget andet?
  • Hvad mener du om den måde, Alfredos far tackler situationen på? Gør han, hvad han kan, eller skulle han have gjort noget andet? Skulle han fx have kontaktet politiet eller børneværnet, så snart han blev klar over, hvad der foregik?
  • Hvad kan man gøre, hvis man ved (eller har mistanke om), at en kammerat bliver mishandlet? Hvad ville du gøre?

Filmen viser to vidt forskellige familier. Måske forstår vi endnu bedre, hvor svær Pablos situation er, fordi vi som kontrast ser en familie, hvor man behandler hinanden med respekt. Hvis man sammenligner forholdet mellem børn og voksne i de to familier, er der jo milevid forskel. Kigger vi nærmere på Pablos familie, ser vi, at problemerne ikke kun handler om forholdet mellem Pablo og hans far. Også forholdet mellem de voksne i familien er knuget og præget af mistillid og indestængte aggressioner.

Filmen giver måske også en antydning af en forklaring på problemerne, da vi får at vide, at de tidligere har haft en søn, der døde. Selvom det på ingen måde kan retfærdiggøre farens handlinger, kan det måske være med til at give lidt af forklaringen på, hvordan man kan komme så langt ud.

  • Beskriv hverdagslivet i Pablos familie ud fra de scener, vi ser i filmen. Hvilke tillægsord beskriver hjemmet, stemningen og forholdet mellem familiemedlemmerne?
  • Beskriv på samme måde hverdagslivet i Alfredos familie ud fra de scener, vi ser i filmen. Hvilke tillægsord beskriver hjemmet, stemningen og forholdet mellem familiemedlemmerne?
  • Efter at de to drenge er blevet taget af politiet, ser vi først Alfredos fars reaktion i bilen, hvor han bliver vred og taler om at tage konsekvenserne af sine handlinger. Derefter ser vi Pablos fars reaktion, da han gennembanker Pablo. Giv et bud på, hvorfor instruktøren har placeret de to scener lige efter hinanden. Hvad siger de to scener om de to fædres forskellige syn på børneopdragelse? Og hvad tror I, filminstruktøren vil sige om forholdet mellem børn og voksne med de to scener?
  • Hvorfor tror du, at Pablos far banker ham? Tror du, at et menneske som ham kan hjælpes, så han indser sine fejl og stopper mishandlingen?
  • Hvad tror du, der sker med Pablo og med faren efter filmens slutbillede?

Pablo og Alfredos venskab

Pablos og Alfredos venskab spiller en vigtig rolle i filmen. Det er dette venskab, der giver os håb og tro på, at Pablo kan slippe ud af sin voldelige fars klør, og at mishandlingen kan få en ende. Det virker også som om, at venskabet er det, der får tingene til at ændre sig i positiv retning. Vi får jo i filmens slutning at vide, at mishandlingen har stået på længe, men først igennem venskabet med Alfredo og kontakten med de voksne i hans familie får Pablo styrke til at gøre oprør mod faderens voldelige overgreb.

  • Beskriv, hvordan de to drenges venskab indledes. Hvad er det mon ved Alfredo, der gør, at Pablo opsøger ham og gerne vil have ham som ven, inden han rigtig kender ham?
  • Alfredo og Pablo er på mange måder meget forskellige, men de bliver alligevel rigtig gode venner. Hvad er det, de har til fælles? Synes I, det virker realistisk, at netop de to bliver venner?
  • Hvilke scener, synes I, bedst illustrerer de to drenges venskab?
  • Udover at Alfredo er en god ven, spiller også hans familie og hans hjem en stor rolle for Pablo. Beskriv, hvad det er ved denne familie, der virker så dragende på Pablo. I hvilke scener i filmen ses dette mest tydeligt?
Foto: Tesela Producciones Cinematográficas

Når man på film skal beskrive tanker og følelser, må man vise dem gennem konkrete situationer. I en roman kunne forfatterne fx beskrive, at Alfredo syntes, at Pablo virkede som en flink fyr og en god ven. Men her på film må man lave en scene (eller flere), hvor det tydeligt fremgår af hans handlinger. Et eksempel på sådan en nøglescene, der viser noget om de to drenges venskab, er scenen i filmens sidste del, hvor de voksne og Alfredo kører rundt i bil for at lede efter Pablo, der er stukket af. Alfredos far er overbevist om, at Alfredo ved, hvor Pablo gemmer sig, men Alfredo vil ikke røbe det. Selvom vi ved, at Alfredo har stor respekt for sin far, og selvom faren lægger stort pres på ham og giver ham en lussing, vælger Alfredo at være loyal over for Pablo.

  • Se den omtalte scene igen. Overvej og diskutér, om I synes, Alfredo handler rigtigt. Ville I have gjort det samme.
  • Hvad tror I, faderen tænker, da han giver Alfredo en lussing? Tror I, han er vred på Alfredo bagefter?
  • Opfind og skriv selv en ny scene, der illustrerer de to drenges venskab. Forestil jer, at denne scene skal klippes ind i filmen. I bestemmer selv, hvor i filmens forløb denne scene skal ligge. Den kan også ligge til sidst efter filmens slutning. Overvej nøje, hvilke følelser og tanker I gerne vil illustrere, og lav derefter den handling, der bedst kan vise dem.

Fra hverdag til desperation – dramaet udvikler sig

I dette afsnit skal vi se på, hvordan filmens drama er skruet sammen, så den bliver spændende og medrivende. Det kalder man også for filmens dramaturgi.

Den store styrke ved film er, at man kan blive revet så meget med af begivenhederne, at man næsten føler, der er tale om virkelige begivenheder. Hvis det er en rigtig god film, er det ofte lige før, man oplever det som om, man selv er med i handlingen. Man bliver glad eller ked af det, griner eller gyser, sammen med filmens personer. Mens man ser en rigtig god film, tænker man ikke meget over, hvordan den er bygget op. Det gode er jo netop, at man bruger al sin opmærksomhed på at leve med i begivenhederne på lærredet. Men man kan være sikker på, at folkene bag filmen har brugt masser af energi på at overveje præcis, hvordan netop denne historie skal fortælles.

Her skal vi se på nogle vigtige elementer inden for dramaturgien, der også spiller en vigtig rolle i den måde historien fortælles på i 'El Bola – Kuglen': 'Konflikten', 'Konfliktoptrapning', 'Identifikation og håb', 'Den centrale rekvisit' og 'Klimaks og slutning'.

Konflikten

Gode historier handler stort set altid om et problem, der skal løses. Og helst et problem, der er meget svært at løse. Et problem, hvor man støder på en masse forhindringer. Det kalder man også for en konflikt. Den vigtigste konflikt i filmen er faderens mishandling af Pablo. Men Pablo er ikke den eneste, der har et problem. Når andre personer inddrages i dette problem, opstår der nye problemer – nye konflikter, der må løses. Det er bl.a. det, der er med til at gøre 'El Bola – Kuglen' til sådan en medrivende film.

  • Prøv at beskrive den grundlæggende konflikt mellem Pablo og faderen i filmens første del. Hvordan er forholdet mellem dem. Hvorfor tror I, at faderen behandler Pablo på den måde? Hvordan tackler Pablo i filmens første halvdel den situation, at hans far banker ham?
  • Alfredo vil gerne hjælpe Pablo, men det giver ham på flere tidspunkter problemer. Han kommer bl.a. i konflikt med sine forældre ved flere lejligheder. Beskriv konflikten set fra Alfredos synspunkt. Hvilke overvejelser og problemer kommer han ud for, og hvordan tackler han dem?
  • Alfredos forældre og deres venner vælger at forsøge at hjælpe Pablo, men dermed får de også selv nogle problemer. Beskriv konflikten set fra de voksnes synspunkt. Hvilke overvejelser og problemer kommer de ud for, og hvordan tackler de dem?

Konfliktoptrapning

I mange film er man lige fra starten klar over, hvad det er for en type film, man skal se. En James Bond-film starter fx altid med en overvældende actionscene, så man er sat i den rigtige stemning. Med 'El Bola – Kuglen' er det lige omvendt. Her går det langsomt op for os, hvor alvorlige problemer filmen i virkeligheden handler om. I starten virker det som om, at det er en film om nogle spanske drenges hverdagsliv. De er endda nødt til at opfinde den dumdristige leg ved toget for at få alvor og spænding ind i deres liv. Vi opfatter nok fra starten, at forholdet mellem faderen og Pablo ikke er særligt hjerteligt, men filmen afslører kun langsomt, at der er tale om alvorlig børnemishandling.

  • Gense alle de scener, hvor Pablo er sammen med sin far, og lav en kort beskrivelse af dem i den rækkefølge, de kommer i filmen. Beskriv, hvordan mishandlingen – eller tegnene på den – udvikler sig fra scene til scene.
  • Overvej og diskutér, hvornår I filmen det gik op for jer som tilskuere, at der er tale om børnemishandling.

Identifikation og håb

Hvis en historie skal være rigtig god, er det ikke nok, at der er problemer og konflikter. Det er lige så vigtigt, at der er en eller flere personer, som vi kommer til at holde af og holde med. At der er nogen, vi kan identificere os med. 'El Bola – Kuglen' er en god film for både børn og voksne, og det er nok bl.a. fordi, der både er børn og voksne involveret i filmens problemer, som vi hver især kan identificere os med.

Det er også vigtigt, at vi tror på, at der er et håb om, at problemerne kan løses. Ellers kan det nemt blive alt for trist. Håbet for Pablo består i venskabet med Alfredo, og i at Alfredos forældre er opmærksomme og ansvarlige. Dette venskab udvikles løbende gennem filmen. Det betyder altså, at filmen sideløbende optrapper den negative side (faderens mishandling af Pablo) og den positive side (Pablos forhold til Alfredo og hans familie). Dette parallelle forløb er meget vigtigt for, at historien bliver så medrivende.

  • Beskriv de vigtigste scener, hvor Pablo er sammen med Alfredo og hans familie i den rækkefølge, de kommer i filmen. Beskriv, hvordan forholdet udvikler sig igennem filmen. Sammenhold denne udvikling med udviklingen af mishandlingen – jvf. forrige afsnit.
  • Tror man i løbet af filmen på, at det kan ende godt? Hvorfor?
  • Hvem i filmen identificerer man sig med, når man er barn – Pablo? – eller Alfredo? – eller dem begge? Hvorfor?
  • Hvem tror I, at man som voksen identificerer sig med, og hvilke tanker og overvejelser tror I, filmen kan sætte i gang hos en voksen?
Foto: Tesela Producciones Cinematográficas

Den centrale rekvisit

I mange film spiller en helt konkret ting en vigtig rolle. Man kalder denne ting for filmens centrale rekvisit. Man kan nogle gange nærmest tale om, at rekvisitten kommer til at spille en selvstændig "rolle" i filmen, fordi en betydelig del af historien handler om personernes forhold til denne genstand. I denne film har filmens centrale rekvisit ligefrem givet navn til filmen: 'El Bola – Kuglen'. Pablos kugle ser vi i en række nøglescener gennem filmen, og de fortæller os noget vigtigt om, hvordan Pablo har det.

  • Beskriv de scener i filmen, hvor vi ser eller hører om Pablos kugle, i kronologisk rækkefølge.
  • Hvad viser disse scener os om Pablo, og hvorfor har instruktøren valgt at lade Pablo have denne kugle?
  • Hvorfor har instruktøren valgt at give filmen titlen 'El Bola – Kuglen'? Synes du, at der er en god titel? Prøv selv at finde på en anden titel til filmen.

Klimaks og slutning

Konflikten optrappes hen imod et klimaks, hvor konflikten forløses, og historien kan rundes af. I de klassiske film var det næsten altid tydeligt, hvordan det hele endte, og som regel endte det godt. I moderne film er det mere almindeligt, at afslutningen ikke nødvendigvis giver svar på alle vores spørgsmål, og det er vel også tilfældet med 'El Bola – Kuglen'.

  • Beskriv filmens klimaks og slutning. Synes I, filmen ender godt, dårligt – eller måske noget midt imellem?
  • Ville I gerne have haft noget mere at vide om, hvad der videre skete? Hvorfor tror I, instruktøren vælger at gøre slutningen så åben?
  • Skriv selv en slutning, sådan som du/I synes, den skal være!

En leg med døden – i billeder og lyd

Filmens start kalder man også for filmens anslag. Det er her i anslaget, at vores interesse som publikum skal fanges. Man kan tit allerede i anslaget ane, hvilken slags film det er, man skal se, fordi anslaget giver en forsmag på, hvad filmen handler om.

Anslaget i 'El Bola – Kuglen' er scenen, der viser drengenes leg ved togskinnerne. Der er altså ikke tale om et typisk anslag, for vi tror, at filmen kommer til at handle om denne livsfarlige konkurrence. Eller om kappestrid og konflikter i gruppen af drenge. Først langt henne i filmen går det op for os, at det først og fremmest er børnemishandling, der er temaet.

Selvom scenerne på banelegemet ikke spiller nogen hovedrolle i den centrale historie om mishandlingen, har de alligevel en vigtig funktion. For det første får de os til at forvente, at det er her, filmens spændingsmoment kommer til at ligge, og dermed bliver filmen mindre forudsigelig – mere overraskende. For det andet kommer de til at virke som en kontrast til de tunge og virkelige problemer, Pablo lever med. Drengene i gruppen lever et liv, hvor de er nødt til selv at opfinde problemer og farer for at bevise deres mod – eller måske bare for underholdningens skyld. Pablo har rigeligt med problemer og farer i sin hverdag. Han behøver ikke selv opfinde dem.

  • Hvad er det, der fascinerer drengene ved legen på togskinnerne? Har du selv prøvet at lege på en måde, hvor man bevidst gør noget farligt? Eller kender du nogen, der har? Hvorfor gør man nogle gange sådan noget?
  • Både Pablo og Alfredo tager afstand fra legen, og dermed adskiller de sig fra de fleste andre drenge i gruppen. Hvorfor tror I, at det netop er de to, der ikke vil lege med døden på skinnerne?
  • Hvordan ville filmen have været uden disse togscener? Synes I, at det er en styrke for filmen, at de er med, eller synes I, at de er overflødige?

Anslaget – den første scene med drengene ved togskinnerne – er et glimrende eksempel på, hvordan man på film – i billeder og lyd, men uden ord – kan opbygge en spænding og sætte gang i vores forventninger. Scenen varer ca. 2 minutter og 30 sekunder. Den begynder ved filmens start og slutter, efter at toget er passeret. Scenen indeholder også en del fortekster, men prøv at se bort fra dem i det arbejde, I nu skal i gang med. Vi skal nemlig se nærmere på de filmiske virkemidler, der bliver brugt til at lave denne scene. Til denne opgave skal I have filmen på video eller dvd, for man skal kunne se scenen igennem flere gange, spole i den, sætte den på pause osv. Se først scenen igennem i sin helhed et par gange.

  • Beskriv scenen indstilling for indstilling (men se bort fra filmens fortekster). Beskriv for hver indstilling både billede og lyd i stikordsform. Når I beskriver billedet, skal I både skrive, hvad eller hvem der er på billedet og hvilken slags billede, det er (beskæring, synsvinkel osv.). Når I beskriver lyden, skal I både skrive replikker, reallyd, lydeffekter og musik. Ved musikken skal I have med, hvilken slags musik det er, og hvilken stemning den giver.
  • Lav nu et rigtigt storyboard (en drejebog) over scenen (uden fortekster).
Foto: Tesela Producciones Cinematográficas

Storyboard

Skitsér handlingens hovedtræk i tegneserieform. Husk, at det for en stor del er billederne, der skal fortælle jeres historie. Derfor er det vigtigt, at I arbejder med brugen af forskellige billedudsnit og kameravinkler. Husk også på brugen af krydsklip. I kan udskrive drejebogsarket bagest i dette materiale og tegne jeres tegninger her eller lave tegningerne i stor størrelse og hænge dem op på opslagstavler.

  1. Skriv stikord og skuespillernes replikker ud for de enkelte tegninger.
  2. Jeres tegninger skal vise, hvordan billederne skal tages. Skal det være total eller halvtotal, frøperspektiv eller fugleperspektiv?
  3. Hvad skal være i forgrunden af billedet, og hvad skal være i baggrunden?
  4. Lyd- og lyssætningen markeres ligeledes uden for billederne.
  5. Undgå for megen tale. Vis det med billeder.
  6. Prøv at undgå at bruge børn til voksenroller. Det virker ikke troværdigt.
  • Nu skal I lave jeres helt egen spændingsscene. Forestil jer, at I skal lave en scene på højst to minutter, der skal fungere som anslaget til en spændingsfilm. I bestemmer selv sted, personer og rekvisitter. Prøv at benytte nogle af de tricks og teknikker, I syntes fungerede godt i togscenen i 'El Bola – Kuglen', og overfør dem til jeres egen spændingsscene. Scenen skal skrives ud som en komplet drejebog med skitser og beskrivelser af billed- og lydside.