En kongelig affære Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'En kongelig affære' udspiller sig i 1766-75 og fortæller den dramatiske historie om, hvordan den tyske læge Johann Struensee i praksis overtog kongemagten i Danmark – og tillige havde en affære med Christian VII’s dronning Caroline Mathilde.

Historien om Caroline Mathilde og Struensee er beskrevet i adskillige romaner, bl.a. i Per Olov Enquists 'Livlægens besøg' (2001) og Maria Hellebergs 'Mathilde, magt og maske' (1991/2004). 'En kongelig affære' bygger løseligt på Bodil Steensen-Leths roman 'Prinsesse af blodet' (2000). I 2010 instruerede Henrik Kolind filmen 'Caroline – den sidste rejse', der er en parafrase over det historiske trekantsdrama, moderniseret og flyttet frem til nutiden.

'En kongelig affære' er instrueret af Nikolaj Arcel, der er kendt for det politiske drama 'Kongekabale' (2004) og børnegyseren 'De fortabte sjæles ø' (2007). Ved filmfestivalen i Berlin 2012 vandt 'En kongelig affære' to sølvbjørne for henholdsvis bedste manuskript og bedste skuespiller – Mikkel Boe Følsgaard i rollen som Christian VII.

'En kongelig affære' er oplagt at bruge i historie- og samfundsfagsundervisningen; filmen sætter liv, lyd og billeder på Oplysningstiden og konkretiserer abstrakte emner som politiske ideologier og styreformer. I danskfaget kan filmen være udgangspunkt for arbejde med den historiske film som genre, personkarakteristik og dramaturgi.

Foto: Jirí Hanzl

Handlingsreferat

Den 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde kommer i 1766 til Danmark og bliver gift med den 17-årige danske konge Christian VII. Men ægteskabet viser sig hurtigt at være en katastrofe, da Christian VII er psykisk syg. Han behandler hende dårligt og vil hellere drikke sig fuld med ludere end at være hjemme på slottet.

I 1769 bliver Johann Struensee ansat som kongens livlæge – og han bliver snart også kongens fortrolige ven. Caroline Mathilde er i begyndelsen meget afvisende over for Struensee, men de finder et sjæleligt fællesskab i Oplysningstidens tanker om frihed og reformer. Deres gensidige sympati udvikler sig til et kærlighedsforhold.

Struensee påvirker den politisk meget usikre Christian VII til at foretage en række lovændringer, som dog besværliggøres af det meget konservative Gehejmekonseil. Kongen afskediger imidlertid sine ministre og indsætter sig selv og Struensee som landets eneherskere i et kabinet. Sammen gennemfører de en lang række vidtgående reformer, men efterhånden keder arbejdet Christian, og han afgiver derfor – efter lidt overtalelse – den reelle kongemagt til Struensee.

Christian føler sig kørt ud på et sidespor, og hans psykiske tilstand forværres. Struensee og Caroline Mathilde skaffer sig efterhånden en del fjender, og situationen sættes på spidsen, da Caroline Mathilde bliver gravid. Hun foregiver, at barnet er Christians, men løgnen afsløres.

En række adelige gennemfører til sidst et statskup, hvor de med løgne overtaler kongen til at få Struensee og Caroline Mathilde arresteret. Struensee tilstår efter flere dages tortur. Han henrettes sammen med sin politiske støtte Enevoldt Brandt, mens Caroline Mathilde uden sine børn forvises til Tyskland. Her nedskriver hun sin beretning, så de en dag kan kende sandheden om deres baggrund.

Foto: Jirí Hanzl

Faglige mål

De overordnede mål med materialet er, at eleverne skal:

  • Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk (dansk/IT- og mediekundskab)
  • Få kendskab til Oplysningstiden og dens betydning for vores samfund i dag (historie/samfundsfag)
  • Kunne diskutere forskellige styreformers fordele og ulemper (historie/samfundsfag)
  • Prøve at vurdere forskellige beskrivelser af filmens personer som kilder (historie/dansk)

Flere andre mål fra Fælles Mål er tilgodeset i materialets forslag til aktiviteter.

Elevarkene er opbygget på følgende måde:

  • Formålet med at se filmen
  • Baggrundsoplysninger om tid, handling, personer og begreber
  • Opgaver, der i grupper/klassediskussioner skal løses, efter filmen er set. Tanken er, at eleverne gennem arbejdet med disse tilegner sig de faglige færdigheder, der er beskrevet i formålet med at se filmen
  • Afsluttende individuelle opgaver, der fungerer som evaluering af forløbet. Disse skal vise, i hvor høj grad eleverne kan bruge den viden og de redskaber, de har fået gennem forløbet
Foto: Jirí Hanzl

Fag og temaer

Nedenstående temaer kan med fordel bruges i en tværfaglig sammenhæng mellem historie og samfundsfag.

Oplysningstiden

I Oplysningstiden grundlægges det moderne samfund, for det er her tankerne om fornuft, lighed og menneskerettigheder for alvor formuleres. Det er i periodens afsluttende år og tiden herefter, at demokrati indføres i en række europæiske lande.

Arbejdet med kendskab til Oplysningstiden kan ske før eller efter, eleverne ser filmen, alt efter hvad der passer til ens klasse. Ligeledes kan arbejdet foregå som fælles gennemgang fra bogmateriale eller som uddelegerede fordybelsesområder (se nedenstående liste), der skal formidles for den øvrige klasse. Man kan med fordel lade eleverne få medindflydelse på, hvornår og hvordan arbejdet med Oplysningstiden skal foregå. Når kendskabet til tidsperioden er på plads, kan eleverne perspektivere til nutiden.

Forslag til fordybelsesområder: 

Samfundsopbygning:

  • Hvordan var samfundet bygget op?
  • Hvilke rettigheder og pligter havde kongen?
  • Hvor havde kongen sin magt fra?
  • Betydningen af følgende begreber: enevælde, Gehejmekonceil, kabinet, kollegium, minister.

Adelen:

  • Hvilke rettigheder og pligter havde adelen?

Borgere:

  • Hvilke rettigheder og pligter havde borgerne?

Bønder:

  • Hvilke rettigheder og pligter havde bønderne?
  • Betydningen af følgende begreber: stavnsbånd, hoveri.

Idéer og tanker:

  • Hvilke nye idéer og tanker kom frem i Oplysningstiden?
  • Hvem var Voltaire og Rousseau?
  • Hvad gik deres tanker ud på?
  • Hvilken betydning havde religionen og kirken?

Opfindelser/videnskab:

  • Hvilke nye opfindelser kom frem under Oplysningstiden?
  • Hvilke videnskabelige fremskridt blev gjort?
Foto: Jirí Hanzl

Links til eleverne om Oplysningstiden

Studieportalen.dk: oplysningstiden forklaret på 5 minutter. 

  • http://www.youtube.com/watch?v=FxK0FgspmLk&feature=youtu.be

Forlaget Systime står bag denne meget grundige indføring i alle aspekter af Oplysningstiden. Med tidslinje, quiz og kilder. Dele af siden kræver abonnement, men der findes flere gode frit tilgængelige tekster.

  • http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=984

EMU’ens side om demokratikanonen – herunder Oplysningstiden.

  • http://www.emu.dk/gsk/fag/his/demokratikanon/ren_oplysning.html 

Stort tema om Oplysningstiden på DR’s undervisningssite. Mange informative klip. Rettet mod de gymnasiale uddannelser.

  • http://www.dr.dk/Undervisning/Gymnasium/Historie/Foer_1914/1700-tallet+og+Oplysningstiden/1700_tallet_og_oplysningstiden.htm

Styreformer

I forlængelse af arbejdet med Oplysningstiden er det oplagt at diskutere fordele og ulemper ved forskellige styreformer og ideologier – herunder fx grænser for ytringsfriheden. I filmen ser vi, hvordan folket bruger den trykkefrihed, Struensee har givet dem, til at kritisere ham. Af nutidige diskussioner om ytringsfrihed kan man fokusere på fx Muhammed-krisen eller argumentere for og imod ytringsfrihed til anti-demokratiske bevægelser.

Links til eleverne om forskellige typer styreformer 
Forlaget Systime har lavet sitet 'Materialer til verdenshistorien i dansk perspektiv'. Dele af siden kræver abonnement, men der findes flere gode frit tilgængelige tekster:

  • http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=925 (om enevælde og oplyst enevælde)
  • http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1112 (om demokrati)
  • http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=926 (om politiske ideologier)

Andre brugbare kilder er Wikipedia og Gyldendals åbne encyklopædi.

  • http://www.denstoredanske.dk./
Foto: Jirí Hanzl

Filmfaglige vinkler

I det følgende gennemgås filmfaglige vinkler i forbindelse med 'En kongelig affære'. Tekst, links og opgaver dækker flere områder i fagene dansk og historie.

Genren – historiske film

Historiske film er kendetegnede ved at foregå i et historisk miljø, og de handler ofte om autentiske, historiske begivenheder og/eller personer. Nogle historiske film har dog en helt igennem fiktiv handling, der udspiller sig i en bestemt historisk periode (fx vikingetiden eller middelalderen). Rekvisitter og kostumer har stor betydning som genrekarakteristika og har ligefrem skabt tilnavne som "Kappe-og-kårde-film" eller "Pudder-og-paryk-film".

Dialogen i den historiske film kan være præget af et særligt tidstypisk sprogbrug, og filmens soundtrack kan hente inspiration fra periodens populære musik. Særlige handlinger knytter sig ofte til historiske film fra bestemte tidsperioder – fx gladiatorkampe, revolverdueller, fægtekampe, ridderturneringer eller et angreb af tuberkulose.

Den historiske films dilemma

Eleverne har ganske givet et stort kendskab til historiske film på forhånd. De første opgaver på elevarket fokuserer derfor på genren og dens kendetegn. Når genrekendskabet er på plads, kan man tage fat på de problematikker, der er forbundet med at lave film om personer fra virkelighedens verden og begivenheder, der faktisk har fundet sted. Her er kildekritik et centralt tema:

  • Hvor tro skal filmskaberne være i forhold til tidsforløb, miljø, sprog og personer? Hvad er vigtigst: at være tro mod historiske facts eller at fortælle en historie, der fungerer dramaturgisk og samtidigt er appellerende og forståeligt for et nutidigt publikum?
  • Kan man fortælle troværdigt om fortidens begivenheder og personer, når de kilder, man har til rådighed, enten ikke er neutrale eller ikke er førstehåndskilder?

Når en instruktør skal lave en historisk film, må han/hun tage en række valg i forhold til kostumer, sprog og scenografi – herunder computerteknik, der kan genskabe de historiske miljøer. I nogle 1700-tals film – som fx 'Amadeus' (1984) – har filmskaberne brugt meget energi på parykker og sminke, men det er ikke tilfældet i 'En kongelig affære':

”Det ville være anstrengende at se på efter fem minutter af filmen, hvis jeg skulle gå rundt med pudder i hovedet og dårlig mundhygiejne, ligesom vi også har arbejdet meget med sproget” – Mads Mikkelsen.

'En kongelig affære' har til gengæld gjort en del brug af computerteknik til at fremstille datidens København, hvilket nedenstående klip fortæller om. I elevarket lægges der op til at diskutere, hvad der virker mest autentisk.

Foto: Jirí Hanzl

Personerne i filmen

Ovenstående problematikker er særdeles aktuelle i forhold til 'En kongelig affære' – specielt i forhold til fremstillingen af Struensee og Caroline Mathilde. Struensee var en meget tabubelagt person i årene efter sin død, og de få, der skrev om ham, var farvede af datidens generelle negative opfattelse. Vi er således meget afhængige af andenhåndskilder.

Caroline Mathilde beskrives i filmen som stærkt medvirkende til at sætte reformerne i gang, hvorimod flere historikere betragter hende som meget ung og naiv – hun er 18 år, da hun møder Struensee. Mads Mikkelsen siger efter at have læst hendes breve til Struensee, at det ikke var "en politisk alliance" mellem de to (se klip fra rigsarkivet).

Filmiske virkemidler

Her følger en analyse af sekvensen, som viser Caroline Mathildes første møde med Christian VII og ankomst til slottet. Det er et skoleeksempel på en såkaldt etableringssekvens (tidskode 03:35-08:14).

Vi får på ganske få minutter præsenteret miljø, tidsperiode, personer og den grundlæggende konflikt: det unge par, der har et umuligt ægteskab, og enkedronningen, der ønsker sin søn på tronen. Miljøet præsenteres gennem flere indstillinger i supertotal, der giver os et overblik over 1700-talsbyen med fattige beskidte indbyggere og rotter samt bønder, der må vige pladsen for kareten.

Da Caroline Mathilde og Christian VII mødes første gang, får vi både præsenteret deres forskelligheder, hans psykiske tilstand og stærke kønsdrift. Der krydsklippes flere gange mellem hendes ansigt, og hvad hendes øjne ser – Christian VII, der gemmer sig bag træet, derefter kommer fnisende frem og overdrevent teatralsk hilser på hende. I kareten betragter hun nysgerrigt og undrende København, mens Christian uengageret piller ved karetens interiør, bortset fra et øjeblik hvor hans blik fanges af hendes brystudskæring.

Da de ankommer til slottet, ser vi Christians drengede møde med sin elskede hund i fugleperspektiv gennem enkedronning Juliane Maries øjne. Sønnen Arveprins Frederik brokker sig over skolearbejdet: ”Jeg kommer alligevel aldrig til at bruge det til noget”, hvorefter Juliane Marie vender sig vredt mod ham.

Gennem hele sekvensen er Caroline Mathilde flere gange vist i halvnær og nær, for at vi kan se de følelser, hendes ansigt udtrykker – nysgerrighed, usikkerhed og begyndende fortvivlelse. Imellem disse indstillinger ”ser” vi med hendes øjne eller kigger over skulderen på hende – en kameraindstilling, der underbygger tilskuerens følelse af identifikation med hende.

Lydene i sekvensen er reallyde blandet med klassisk stryger- og klavermusik for at understrege tidsperioden.

Når I ser filmen, kan man lade eleverne se efter beskæring, synsvinkler, brug af lyd samt arbejde med sekvensen i forhold til berettermodellen.

Dramaturgi – filmens opbygning

'En kongelig affære' er bygget op som rammefortælling og er i store træk ét langt flashback gennem Caroline Mathildes brev til sine børn. Dette kan anskueliggøres for eleverne ved at lade dem lave to handlingslinjer – en for filmens forløb og en for det kronologiske tidsforløb. I forlængelse heraf kan I sætte handlingen ind i en berettermodel og finde andre værker, der er opbygget som rammefortællinger.

Foto: Jirí Hanzl

Links og litteratur

Brug de følgende links til arbejdet med elevarket

Links med fokus på dilemmaer ved at lave historiske film

DR’s radiointerview med Nikolaj Arcel om at lave historiske film:

TV2-indslag om special effects i 'En kongelig affære':

Artikel på DR’s hjemmeside om problematikken ved at lave historiske film:

Klip med Mads Mikkelsen på rigsarkivet – om at spille Struensee. Klippet kan også bruges til at vise det problematiske i kildematerialet om Struensee:

Links til andre fremstillinger af Struensee og Caroline Mathilde

Artikel på Videnskab.dk med vurdering af Struensee som politiker:

Radioudsendelse på DR P1 om Struensee:

Hjemmesiden 'Danmarks Konger' med en tekst om Struensee:

Portræt af Caroline Mathilde på DR Skole (kræver UNI-Login):

Udsendelse på DR Bonanza om retssagen mod Struensee:

Forelæsning om Struensee og Caroline Mathilde på DR’s Danskernes Akademi:

Andre film om 1700-tallet

'Amadeus' (1984)
Instruktion: Milos Forman
Stort og fremragende portræt af Mozart, hvor der ikke er sparet på parykker og sminke.
Kan lånes på biblioteket

'Farinelli' (1994)
Instruktion: Gérard Corbiau
Portræt af en af verdens største kastratsangere Farinelli.
Kan lånes på biblioteket

'Barbara' (1997)
Instruktion: Nils Malmros
Præsten Poul gifter sig med den udsvævende enke Barbara, der imidlertid ikke lader sig begrænse af ægteskabet.
Kan lånes på biblioteket

'Marie Antoniette' (2006)
Instruktion: Sofia Coppola
Portræt af Marie Antoniette og tiden op til den franske revolution.
Kan lånes på biblioteket

Links vedrørende historiske film

Artikel i Berlingske Tidende om forskellige Struensee-projekter i dansk film:

Instruktørers bud på deres historiske filmfavoritter (på sitet 'Alt om historie'):

6 historiske film stillet op mod deres faktiske virkelighed (i Magasinet M!):

Links om Struensee, Caroline Mathilde og 1700-tallet

Kort klip fra rigsarkivet om kilder til forhør af Struensee og brugen af tortur:

Kort klip fra rigsarkivet, der fortæller om strømpebånd, som Caroline Mathilde fik af Struensee:

Debatprogrammer og forelæsninger om 1700-tallet og Oplysningstiden, der har været sendt på DR:

Filminstituttets undervisningsmaterialer med filmfaglige vinkler

Alle undervisningmaterialer fra Filminstituttet er gratis og kan findes på Filmcentralen. 

'Den gode historie – på film' – om dramaturgi, filmiske virkemidler m.m.  

'Filmanmeldelse' – en vejledning i at arbejde med filmanmeldelser i danskundervisningen.