Eye for Eye Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Filmens tilblivelse
  • Religion og spiritualitet
  • Filmens temaer og personer
  • Filmsprog og fortællesynsvinkel
  • Interview med instruktøren Kaywan Mohsen

Til læreren

Usleben og præget af autenticitet. Det er et bud på to nøgleord, der karakteriserer 'Eye for Eye' – som netop starter med, at hovedpersonen K introducerer de centrale personer med beskrivende nøgleord.

'Eye for Eye' er en anderledes dansk film. Lavet af en ung, dansk-afghansk mand med en fortid blakket af kriminalitet, vold og stoffer. En film, der er skudt fra hoften (på video!) og rammer både under bæltestedet og ind i følelsesregisteret.

Kaywan Mohsen lægger ikke fingre imellem i sit portræt af et antiautoritært Underdanmark, hvor slagsmål og selvtægt er hverdag. Hvor grupper af unge indvandrere har deres helt eget moralkodeks, som både involverer hævntogter og korporlige afstraffelser, men også meget stærke venskabsbånd.

Historien i 'Eye for Eye' er baseret på Kaywan Mohsens eget liv, og han er den afgørende drivkraft bag filmen. Udover at instruere og spille hovedrollen har han også skrevet manuskript, klippet, produceret og komponeret musikken. Filmen er co-produceret af Filmfabrikken, som er et filmproduktionsselskab skabt i et samarbejde mellem Regner Grasten Film og Zentropa. 'Eye for Eye' er noget så sjældent som en low-budget independent film, der bliver lanceret ligeså bredt som en mainstreamfilm.

Undervisningsmaterialets opbygning

Undervisningsmaterialet er tænkt som inspiration til læreren i arbejdet med filmen. Klassen kan arbejde med et eller flere temaafsnit, I kan bruge alle arbejdsspørgsmål eller plukke i dem alt efter tid og interesse. Teksten er skrevet til læreren, som kan formidle videre på et niveau, der passer til klassen.

Afsnittet 'Filmens handling' er et kronologisk referat af filmen. Slutningen bliver afsløret, så vent med at dele referatet ud, til I har set filmen! Referatet er tænkt som en støtte til arbejdet med de øvrige temaer i undervisningsmaterialet.

Herefter følger afsnittet 'Filmens tilblivelse', som fortæller om Kaywan Mohsens liv og filmens vej til det store lærred. I afsnittet 'Religion og spiritualitet' lægger vi op til arbejde med religiøse referencer i filmen. Derefter fokuserer vi på analyse af filmens 'Temaer og personer', og i det følgende afsnit ser vi nærmere på 'Filmsprog og fortællesynsvinkel' i 'Eye for Eye'. Slutteligt kan I læse et interview med instruktøren Kaywan Mohsen.

God arbejdslyst,
Liselotte Michelsen

Filmens handling

Filmen indledes med dokumentariske optagelser fra et land, som ligner Afghanistan. Vi hører en stemme i voiceover fortælle om de frygtelige livsvilkår i landet.

Der klippes til en flok unge, som fester et sted i Danmark. K sælger stjålne kameraer til nogle fyre. I voiceover fortæller K, at de er en flok venner, der tjener penge ved at sælge stoffer og hælervarer. Han introducerer vennerne for os: S har nøgleordene retfærdig og religiøs. M har nøgleordene jomfru og voldelig. Pigen G er løs og kirkelig. D, som holder kameraet, er stille og nysgerrig. Der er ved at opstå et slagsmål til festen, men det bliver afværget.

The sex

Kameramanden filmer pigen Maria og et par fyre, som generer hende. G smider tøjet og giver kameramanden et blowjob. De er sammen, mens han filmer.

The tattoo

Drengene, dvs. K, S, M og D, er hos tatovør. De har talt om at få tatoveret ”The right hand” – inspireret af biblen, hvor den højre hånd har en hellig betydning. Men da K synes, kammeraterne er for langsomme i optrækket, bestemmer han sig for at få tatoveret ”Fuck the world”.

The warning

K er asylansøger. Hvis han begår kriminalitet, ryger han ud af landet. Drengene kører i bil; politiet stopper dem og vil se identifikation. De gør, som betjenten siger, indtil en af dem prutter. De fniser; betjenten bliver sur.

The workout

Drengene træner hver dag. De øver selvforsvar.

The medicine

K fortæller om sin ankomst til Danmark, og hvordan han blev venner med drengene. En flok piger vil købe hash af dem, men de vil ikke sælge til dem, fordi de ikke synes, pigerne ser gamle nok ud. Drengene går i tøjbutik; de møder en fyr, der fortæller om en pige, Maria, som er blevet voldtaget til en fest i Risskov. Fyren, som fortæller historien, kalder Maria en luder. K bliver vred.

The tape

Drengene ser Maria og de mulige voldtægtsmænd på båndet fra festen. K vil finde ud af, om det er den rigtige Maria, og om hele historien er rygter eller sandhed. De finder ud af, hvilket hospital hun ligger på.

The visit

Drengene tager hen på hospitalet. K er meget påvirket af situationen; han har set voldtægter ske i sin fødeby.

The motto

Drengene er hjemme igen og taler om voldtægten. S synes, at straffen skal lægges i Guds eller politiets hænder. Men K siger, at hverken gud eller det danske retssystem har nogen sans for retfærdighed. De danske fængsler er hoteller, ikke straf. M vil give voldtægtsmændene bank. Men K mener, at de skal udsættes for det samme, som de gjorde ved Maria – øje for øje. Han vil kidnappe dem og få dem voldtaget af en berygtet fyr, "Bulle The Gaywalker". K vil filme det og vise det til Maria. M er med på ideen. S er skeptisk, men bliver overtalt.

The kidnap

Drengene overfalder voldtægtsmændene og tvinger dem ind i deres bil.

The gaywalker

Drengene går ind på en bøsseklub. De finder Bulle og betaler ham for at gøre jobbet.

The revenge

De vælter rundt ude i en mørk skov. Kommer hen til en tom bygning. De to voldtægtsmænd bliver voldtaget af Bulle og hans kammerat, mens D filmer det hele.

The second visit

Drengene tager hen til Maria på hospitalet og viser hende filmen. Vagten tilkaldes, og de bliver smidt ud.

The birthday

K har fødselsdag. Han ved ikke, hvor og hvornår han er født – han blev bragt til Danmark uden papirer og ejendele af FN-soldater. Han har gjort den 3. april til sin fødselsdag, fordi det var den dato, han mødte drengene for tre år siden.

The brothel

De går på bordel. M er sammen med en pige. Pludselig opstår der ballade, og drengene stikker af.

The fight

Drengene mødes med den voldtagne arabers slæng for at slås. K organiserer, at de skal afgøre det med kampe mand mod mand. Pludselig er der en, der affyrer en pistol og rammer S i armen. Alle stikker af. Drengene sætter S af ved skadestuen og kører videre for at hævne det, der er sket.

The left hand

K og M har fundet nogle fra den anden bande og følger efter dem i bil. De stopper. K og M overfalder dem. K fortæller i voiceover, at han i første omgang ikke mærker, at han bliver stukket med en kniv. K skyder den ene fyr i venstre hånd. Politiet kommer. K og M stikker af. K opdager, at han bløder. Han vil ikke på hospitalet – han har brug for et alibi.

The club

De tager hen på et diskotek. K køber en rød skjorte af en af de andre gæster. M hjælper med at forbinde ham med en bandana ude på toilettet. Pigen G kommer hen til dem.

The love

K tager med G hjem. Han føler sig overvåget. Ovre i hjørnet er et kors med Jesus. K og G har sex. K får flashback til sin barndom – bomberne, folket, blodet. Han får en mystisk, spirituel oplevelse.

The past

K er tilbage på diskoteket. Han tænker på, hvad hans forældre ville sige, hvis de så ham nu. Han føler sig forandret af nattens oplevelser og synes, han er velsignet.

The exchange

K prøver at forklare drengene sin spirituelle oplevelse. Han siger, at han ikke kan fortsætte som tidligere. Han giver dem alle sine penge i bytte for de filmbånd, de har optaget.

The movie

De følgende måneder holder K sig fra stoffer, vold, kriminalitet og sex. Et år senere er filmen færdig. Den bliver vist over hele verden. K føler sig forandret for stedse.

Filmens tilblivelse

'Eye for Eye' har en ualmindelig baggrundshistorie.

Filmen er skrevet, instrueret, produceret og klippet af den dansk-afghanske Kaywan Mohsen – også kaldet K1. Han har desuden lavet musikken til filmen og spiller hovedrollen.

Med en afgansk far og en iransk mor landede Kaywan Mohsen som etårig i Århus. Faderens opdragelse var præget af vold og afstraffelse, og senere voksede Kaywan op i et hårdt volds- og kriminalitetspræget miljø i Århus, hvor slåskampe var hverdagskost. Som en del af ”tilpasningen” lærte Kaywan thai- og kickboksning. Som 16-årig blev han smidt ud hjemmefra, og nytårsaften 2000 besluttede Kaywan at realisere ideen om at lave en film om sit liv.

I 2002 debuterede Kaywan med den 52 minutter lange film 'Made in Denmark' om en flok unge indvandrere i et råt gademiljø i Danmark. Ligesom i 'Eye for Eye' var Kaywan Mohsen både manuskriptforfatter, producer, instruktør, klipper, spillede hovedrollen og komponerede musikken til 'Made in Denmark'. Den kan i høj grad ses som et forstudie til 'Eye for Eye', såvel tematisk som æstetisk. 'Made in Denmark' beskriver Kaywans egen historie og giver publikum et indblik i hans oplevelser af racisme. Visuelt er begge Mohsens film karakteriseret ved håndholdte billeder og dokumentarisk drive. 'Made in Denmark' er i øvrigt inkluderet på dvd på Kaywans cd-udgivelse (under navnet K1) med samme titel.

'Made in Denmark' vandt en pris på Odense Film Festival og blev solgt til TV. Med disse penge og et lån i banken gik Kaywan i gang med spillefilmen 'Eye for Eye'. På samme måde som sidst lavede han stort set alt selv og brugte sine egne venner og tilfældige mennesker i byen som skuespillere. Et par år senere havde han en færdig film på DVD. På dette tidspunkt havde 'Eye for Eye' kostet 3 år af Kaywans liv og et lån på 100.000 kr. For at gøre filmen klar til biograferne var det nødvendigt med teknisk efterarbejde, og alt i alt har 'Eye for Eye' kostet 1.6 mio kr. at lave.

'Eye for Eye' er en udpræget lavbudgetproduktion. 1,6 millioner kroner er et meget lille beløb i forhold til, hvad danske film som regel koster. 'Eye for Eye' er produceret af Royal 1 Film og Filmfabrikken. Sidstnævnte er et dansk filmproduktionsselskab skabt i samarbejde mellem de veletablerede danske producenter Regner Grasten Film og Zentropa. Selskabet blev dannet i 2007.

“Vi vil ikke lancere mod målgrupper. Filmfabrikken sætter filmen og publikum i centrum uden at tænke på målgrupper,” skrev Peter Aalbæk Jensen og Regner Grasten i en fælles pressemeddelelse, da selskabet blev dannet. “Ingen film bliver produceret, med mindre vi tror på, at den bliver set af mindst 100.000 mennesker i biografen”.

'Eye for Eye' har da også premiere i hele 75 biografer – det ses meget sjældent, at en lavbudgetfilm lanceres så bredt.

På mange måder er 'Eye for Eye' således en ny type film i danske biografer – det er den første danske spillefilm fra det, man kan kalde ”laptop-generationen”. Ligesom vi i dag kan skabe vores egen musik og arbejde med musikredigering på professionelt niveau på hjemmecomputeren, er det også muligt at lave en biograffilm, blot vi har et videokamera og en computer. En både teknisk og kunstnerisk revolution, som 'Eye for Eye' er et godt eksempel på.

Religion og spiritualitet

'Eye for Eye' har et religiøst og spirituelt tema som en gennemgående rød tråd. Filmens titel refererer – på engelsk – til et kendt citat fra Biblen, og filmen både starter og slutter med bibelcitater.

Det indledende citat er fra Det Gamle Testamente og lyder:

Eye for eye
...tooth for tooth.
As he has injured the other so he is to be injured.

Leviticus 24 20

Det afsluttende citat er fra Det Nye Testamente og lyder:

You have heard that the law says
take an eye for an eye and a tooth for a tooth
but I tell you
do not fight with anyone who does wrong to you.
If you love only those who love you
what reward will you get?

Jesus Matthew 5 38

Opgaveforslag

  • Læs mere om Leviticus/3. Mosebog og Gospel of Matthew/Matthæus Evangeliet, fx på Wikipedia:

http://en.wikipedia.org/wiki/Leviticus
http://en.wikipedia.org/wiki/Gospel_of_Matthew
(NB! På engelsk)

I kan læse selve 3. Mosebog og Matthæusevangeliet på:

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/3_mos/1

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/1 

  • Diskutér forskellen på de to citater. Hvad er moralen i Jesus’ ord? Hvordan hænger det sammen med filmens handling?

Senere i filmen, næsten til slut, er hovedpersonen K hjemme hos pigen G. I et hjørne af værelset står et kors med en figur af Jesus. Foran er der placeret to store, tændte stearinlys, og opstillingen giver et alteragtigt indtryk. K fortæller i voiceover, at han føler sig overvåget – men måske er det bare lidt paranoia efter de stoffer, han har taget tidligere på aftenen. Mens K og G har sex, betragter K Jesusfiguren. Og pludselig skifter kameravinklen, så vi får Jesus’ point of view – som om Jesus betragter den filmende, sexdyrkende K.

Der opstår kort sagt en forbindelse mellem Jesus og K i dette øjeblik, som da også bliver af stor spirituel betydning for K. Smerten i såret fra knivstikket og nydelsen ved at være sammen med G forener sig med flashbacks til hans barndom i et krigshærget land. I dette øjeblik får K en spirituel oplevelse, der forandrer ham, og i den følgende scene beskriver han sig selv med ordet "velsignet". Han vægrer sig efterfølgende ved at sætte ord på, hvad der skete for ham, og han opfordrer os, filmens tilskuere, til selv at finde ord for det. Det kunne være ord som åbenbaring, epifani, ud af kroppen-oplevelse, spirituel oplevelse, erkendelse, ahaoplevelse eller et glimt af en guddommelig kraft, måske kærlighedens kraft (jævnfør kapiteloverskriften 'The love').

Tal med eleverne om scenen, og lad dem komme med forslag til hvilket ord, der kan beskrive den oplevelse, K har.

Diskutér, hvorfor K får en åbenbaringsoplevelse. Hvad er det, der åbenbarer sig for ham – hvad er det, han indser og pludselig føler og forstår? Hvordan kommer det til at ændre hans liv?

Tal om den effekt, det giver, at vi kortvarigt oplever situationen fra Jesus-figurens point of view. Fungerer det godt eller dårligt – hvorfor? Hvordan tolker I kameravinkelskiftet? Er det K, som pludselig ser sig selv udefra – eller er det Jesus/en guddommelighed, som er til stede?

Hovedpersonen K kan til en vis grad ses som en frelserfigur, som filmen ligefrem giver visse fællestræk med Jesus. K er tydeligvis leder for sin flok, sine disciple. Han er meget moralsk bevidst, og hans voiceover og samtale med vennerne får til tider karakter af små prædikener – om tilværelsens sammenhæng, om godt og ondt, rigtigt og forkert og meningen med det hele.

Men K er samtidig en hævnens sorte engel; han får hverken lamme til at gå eller blinde til at se – i stedet slår han på tæven, skyder og arrangerer en gruppevoldtægt. Det er først til slut, at han vælger at "stå af" – og stopper med at tage stoffer, begå vold og kriminalitet. Ja, han går ligefrem i cølibat – og får lavet sin film, en form for ikkevoldeligt oprør eller i hvert fald opråb. K oplever, at han selv bliver "velsignet" og frelst – af en spirituel kraft, legemliggjort af Jesus. Med sin film håber han at kunne frelse sine medmennesker – han vil fortælle sin historie, så andre kan lære af den og måske selv "se lyset".

Filmen kan karakteriseres som et vidnesbyrd over K’s liv og åbenbaring – men den kan også betragtes som en moderne, visualiseret Bjergprædiken fra et sted i Underdanmark. Ifølge Bibelen tager Jesus med sin Bjergprædiken Moseloven under behandling. Jesus kommer bl.a. ind på, hvad Moseloven siger om "Øje for øje og tand for tand". Jesus modsvarer Moselovens tese med de klassiske ord, som er meget centrale for kristendomsforståelsen: “Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.” Det, Jesus her introducerer, er en ikkevoldspolitik. I naturlig forlængelse kommer næste tese/antitese: I Moseloven står der, at “Du skal elske din næste og hade din fjende.” Her er vi inde på et kernepunkt i kristendommen: næstekærligheden. Jesus svarer, at vi skal være fuldkommen ligesom faderen, han kender nemlig ingen forskel på retfærdige og uretfærdige, gode og onde, derfor skal vi også elske vores fjender. Kærligheden skal være grænseløs, Gud elsker os ikke, fordi vi er elskelige, men fordi han også er god mod det utaknemmelige og onde. Læs evt. mere på internettet – søg efter 'Bjergprædiken'.

  • Tal om hovedpersonen K, og find lighedstræk og forskelle mellem ham og en frelserfigur som Jesus. Hvem skal K frelse – og hvordan?
  • Tal om Bjergprædikenen, og hvordan vi kan tolke filmen som en moderne form for Bjergprædiken.
  • Filmen er meget rå og voldelig. Hvordan hænger det sammen med dens overordnede budskab?
  • Hvorfor hedder filmen 'Eye for Eye'?

Filmens temaer og personer

I kapitlet 'The tattoo' ser vi K, S og M være hos tatovør. Mens K bliver tatoveret, kører der en debat om opdragelse og indvandrere i et tv ved siden af dem. Vi hører K i voiceover:

”Debatter. Jeg har lagt mærke til, at der er mange af dem på tv. Personligt bryder jeg mig ikke om dem. Det sidste, jeg så, var med en gruppe mennesker, der var stolte af deres nationalitet eller farve, stolte af at være mørke eller lyse. Det er ikke for at dømme nogen, men jeg forstår ikke, at man kan overbevise sig selv om, at man er overlegen på baggrund af sin farve eller nationalitet. Jeg mener, man kalder det fælles hovmod, en menneskelig svaghed, en påtaget fantasierstatning for personlig og individuel præstation.
Så er der politikere som den kvinde dér. [Her ser vi en ældre, dansk kvinde i en tv-debat.] En stærk nationalist. Hun taler ned om andre religioner, traditioner og kulturer på trods af, at alt ved hende er udenlandsk. Alt – lige fra det tøj, hun går i, til hvad hun spiser, til den bil hun kører i. Fra det demokrati, hun dyrker, til den religion, hun praktiserer.
Den anden dag så jeg på nyhederne, at to drenge var blevet udvist fra Danmark på baggrund af noget kriminalitet. Vi snakker om drenge, der på trods af deres forældres herkomst faktisk er født her i landet. Nogle vælger at acceptere den slags love, andre går så langt som til at respektere dem. Jeg vælger at gøre ingen af delene. Ikke for at lyde uhøflig, men helt ærligt, hvis du går et par hundrede år tilbage, vil du opdage, at de fleste – hvis ikke alle – danske familier er af udenlandsk herkomst.
Min virkelighed er, at jeg ikke har 400 år til at vente på at blive accepteret. Anyway, som sagt, jeg kan ikke lide tv-debatter. Det er som at klø sig i et sår, der trods kløen heler hurtigst af ikke at kløs.”

  • Referér og diskutér K’s udsagn. Er I enige eller uenige? Del klassen op i to grupper: Den ene gruppe argumenterer for K’s holdninger, den anden gruppe argumenterer imod.

Der ligger en åbenlys symbolik i, at emnet indvandrere og integration bliver taget under behandling, mens K bliver tatoveret. En tatovering er et mærke eller et stigma. Men selv uden en tatovering føler K sig stigmatiseret af det danske samfund. Eller af visse grupper, herunder autoriteterne, i det danske samfund. På grund af sit udseende, sin hudfarve, sin kulturelle baggrund. Han overvejer en tatovering med ordene ”The right hand”, der ifølge biblen er hellig og giver association til ”the right way”, altså at handle godt og rigtigt. Men K mister tålmodigheden – med det danske samfund? – og vælger i stedet den aggressive vej med ordene ”Fuck the world”.

  • Tal om symbolikken i scenen. Hvordan passer den med filmens handling i øvrigt?

I kapitlet 'The workout' ser vi K, S og M træne kampsport. På lydsporet hører vi K i voiceover:

”Drengene og jeg træner næsten hver dag. Mest selvforsvar. (...) Vi forsøgte os engang med et fitness-center. Jeg fandt stedet rimelig morsomt. Den mandlige del pustede og pumpede og stoppede sig selv med alle mulige former for helsekost og piller. Nogle sprøjtede ting direkte ind i blodet. De pumpede og pumpede, time efter time, dag ind og dag ud for at fremhæve deres muskelmasser. En fremhævet muskelmasse, der skulle veje op mod et mindreværd. Muskler skulle give følelsen af at fylde mere i en stor verden, hvor det er nemt for mange mennesker at føle sig lille. Sjovt nok gjorde den kvindelige del præcis det omvendte. De løb og løftede, sprang og svedte på fedtfri kost og diæter, der skulle resultere i et vægttab. I modsætning til herrerne følte kvinderne, at de fyldte for meget i verden. Alt i alt en anderledes fysisk og mental tortur end den, jeg har set tilbage i min fødeby, men ikke desto mindre, i mine øjne, en tortur.”

  • Referér og diskutér K’s udsagn. Er I enige eller uenige?

I afsnittet 'The visit' besøger K, S, M og D Maria på hospitalet. Uden for hospitalsstuen møder de Marias far. K siger følgende på voiceover:

”Jeg kan ikke engang begynde at forestille mig, hvad der foregår i farens hoved. Han ligner ellers en, der har styr på sit liv. Godt job, trygt hjem, en pæn familie. Et okay liv. Det er dér, forskellen ligger. I forhold til mig og drengene har han meget at miste.”

De går ind til Maria på hospitalsstuen, og K har følgende udsagn om voldtægt (voiceover):

”Jeg har set det ske i min fødeby, og tro mig, med mindre du har set det, kan du ikke forestille dig smerten. Dengang ville jeg altid ønske, at voldtageren kunne påføres samme smerte og sår, som offeret blev efterladt med. Voldtægt er et ældgammelt fænomen. Det er diskussionen om forbrydelse og straf også.”

  • Referér K’s pointer og diskutér dem. Er I enige eller uenige?

Da Drengene arrangerer kidnapning og voldtægt, udøver de det, man kalder selvtægt. I Gads Leksikon defineres begrebet selvtægt således: "Ulovlig privat retshåndhævelse i form af urimelig anvendelse af (egen) magt for at værne om personlige interesser." Politikens Nudansk Ordbog definerer begrebet således: "Det at tage loven i egen hånd og fx fange og evt. straffe en forbryder uden at involvere politi el. domstole".

I 'Eye for Eye' får vi aldrig bevis for, at det faktisk er de to fyre fra videobåndet, som har begået voldtægten. Vi hører dem heller ikke blive spurgt om det eller svare på det, og vi ser ikke, om Maria genkender dem, da hun ser filmen på hospitalet. Vi får faktisk aldrig svar på, om det er de rigtige, der bliver straffet.

  • Diskutér selvtægten i filmen. Hvorfor vælger K og drengene at bruge så drastiske midler? Hvad kunne de havde gjort i stedet?
  • Antag, at de to drenge var skyldige i voldtægten: er deres straf så rimelig, moralsk set?
  • Er selvtægt løsningen – eller et skråplan? Kan I forestille jer situationer, hvor I selv ville overveje selvtægt?

Personerne

K og hans lille flok, "drengene", er filmens hovedpersoner. De tjener penge på at sælge stoffer og hælervarer. K beskriver de andre i gruppen med nogle nøgleord:

S – retfærdighed og religiøs, men det er ingen hemmelighed, at drengen har en hustler i sig.
M – jomfru og voldelig. Som K ser det, er han voldelig, fordi han er jomfru, og jomfru, fordi han er voldelig.
D (som vi aldrig ser, fordi han holder kameraet) – stille og nysgerrig.
Pigen G – løs og kirkelig, løs, fordi hun flirter med alle, og kirkelig, fordi hun om søndagen går i kirke med sine forældre.

  • Hvordan kunne man beskrive K? Hvilke nøgleord passer på ham? Kan man sætte forskellige nøgleord på den K, vi ser i filmen, og den K, vi hører på filmens voiceover?
  • Lav personkarakteristik af drengene. Gennemgår de en udvikling i løbet af filmen? I så fald hvilken?
  • Karakterisér det moralkodeks, drengene lever efter i første del af filmen. Hvordan ændrer det sig for K – dvs. hvordan er hans moralkodeks i slutningen af filmen?
  • Diskutér, hvor vores sympati ligger i filmen. Hvem holder vi med? Hvorfor? Hvad gør voldtægtsscenen ved vores sympati over for drengene?
  • K er på en gang et produkt af sit miljø og en mønsterbryder. Tal om, hvornår han er hhv. det første og det sidste.
  • Diskutér – ud fra eksempler fra 'Eye for Eye' – om en persons opvækst og miljø kan undskylde hans eller hendes handlinger.

Filmsprog og fortællesynsvinkel

'Eye for Eye' er karakteriseret ved en dokumentarisk stil med et håndholdt kamera, som til tider tumler rundt eller går ud. Vi ser flere gange et "tomt batteri"-mærke blinke hen over billedet, som om optagelserne foregår improviseret og over meget lang tid. Vi bliver flere gange i tvivl om, hvad der er fiktion, og hvad der (muligvis) er dokumentarisk – fx i kapitlet 'The warning', hvor drengene sidder i bilen og prutter og fniser, mens en sur politimand siger "Sluk det kamera!" Kombineret med vores viden om filmens baggrund – dvs. at historien er delvis selvbiografisk – styrker filmens visuelle stil vores oplevelse af autenticitet.

Billedernes look er karakteriseret ved en kold, grønlig farvetone, der understreger stemningen i historien – vi er i en ikke særlig menneskevenlig verden, hvor kulde gennemsyrer mange situationer. Teksturen i billederne er rå – som personernes sind.

Vi ser mange eksempler på, at en sekvens hakkes op af utallige klip – fx når drengene sidder på deres værelse og snakker. Her er det lydsporet, ordene, frem for motivet, der fungerer som den kontinuerlige røde tråd og får scenen til at fremstå som en helhed. Den hurtige klipperytme giver en oplevelse af rastløshed, utålmodighed, nervøsitet, hektiskhed.

Lydsporet er i flere tilfælde uafbrudt, mens billederne afbrydes af klip. Men i et enkelt tilfælde er det lyden, der stopper, mens billederne fortsætter – nemlig da drengene står inde i tøjbutikken og hører historien om voldtægten. Pludselig stopper musikken på lydsiden, og vi hører kun reallyde. Lyden markerer det chok, drengene føler ved at høre historien.

I nogle tilfælde bruges lyden også dramaturgisk – som et spor eller et varsel om noget, der snart vil ske. I begyndelsen af kapitlet 'The left hand' hører vi – helt umotiveret i forhold til motivet på billedsiden – lyden af skud og patronhylstre, som klirrende rammer jorden. Så er der lagt i ovnen til drama!

Under voldtægtsscenen ude i skoven arbejder lyd og billede tæt sammen. Vi ser kun et lille billedudsnit – en cirkel, der hvor kameraets lys rammer. Men vi hører alt, hvad der foregår. Vores udsyn er altså begrænset, men vores hørelse kan sanse 360 grader rundt. Effekten er stærk. Vi ser glimt af grinende ansigter, lidende ansigter, blod – og hører uforståelige ord bag gaffatape, hånlige og tilsvinende bemærkninger, dyriske brøl. Lydene skaber de billeder, vi ikke ser, og totalindtrykket er både kaotisk og forfærdende. Scenen er også et godt eksempel på, at Kaywan Mohsen som instruktør har en naturlig fornemmelse for de filmiske virkemidler.

  • Lad eleverne karakterisere filmsproget i 'Eye for Eye' – kamerabevægelser, billedernes look, klipning og lydside.
  • Tal om hvilke stemninger og associationer, filmsproget skaber.
  • Tal om voldtægtsscenen, og hvordan lyd og billeder arbejder sammen her.

Fortællesynsvinkel

Der er – i mere end én forstand – mystik på færde, når det drejer sig om fortællesynsvinklen i 'Eye for Eye'.

I begyndelsen af filmen bliver vi introduceret for K og D. Vi ser K stå og smile til kameraet og får at vide på voiceover, at "det er mig". Dvs. at K er den stemme, vi hører filmen igennem. Allerede her er der et paradoks: Når han agerer i filmen, taler K engelsk – og når han kommenterer på lydsiden, taler han dansk.

Herefter introducerer fortællestemmen D – som ham, der holder kameraet, "stille og nysgerrig". Vi hører aldrig D tale, og vi ser ham aldrig. Eller rettere – vi ved ikke, om vi hører ham tale. For under festen i starten af filmen taler kameramanden med Maria og lokker hende til at vise ham farven på sit undertøj. Det er den eneste scene, hvor vi hører kameramanden tale – og det lyder umiskendeligt som K. Øjeblikket efter ser vi G gå forbi kameraet og sige "K, come." Kameramanden følger efter hende; han går med ind på et værelse og har sex med hende. Nu taler voiceover-K i "jeg-form". Dvs. at enten har D – uden at vi ved det – givet kameraet til K – eller også er vi ovre i en metafysisk verden, hvor K og D til tider smelter sammen til en person. Endelig er der selvfølgelig den mulighed, at filmen blot ikke er 100% konsekvent i sine fortællesynsvinkler.

En anden scene, hvor filmen leger med fortællesynsvinklen, er i kapitlet 'The love'. Her har K øjensynlig – uden at vi ved det – overtaget kameraet fra D. Det står klart, da vi i en kort sekvens ser K udefra – siddende i en sofa med kameraet i hånden og G overskrævs på sig. Hele filmen er fortalt gennem det subjektive kameraøje – bortset fra dette korte øjeblik, hvor vi får en omnipotent fortællevinkel og ser scenen (inkl. kameraet) gennem Jesus’ øjne. Det har en overraskende effekt, og vi bliver pludselig bevidste om os selv som tilskuere og om filmen som en konstruktion. Det er en såkaldt "verfremdungseffekt", en fremmedgørelseseffekt. Samtidig markerer situationen det øjeblik i filmens handling, som er det store vendepunkt for K – øjeblikket, hvor han får en åbenbaring. Hvor hele den øvrige film i høj grad afspejler et fokus på individet og en opfattelse af det enkelte menneske som centrum i sit eget univers – så giver åbenbaringsøjeblikket et bud på en anden verdensorden. Her er en guddommelig kraft på spil, noget langt større end individet. Måske er det en spirituel kraft eller måske er det – jævnfør kapiteloverskriften 'The love' – kærlighedens kraft.

  • Tal med eleverne om fortællesynsvinklen i filmen. Hvem er K, og hvem er D og hvornår? Hvad er det, der sker i kapitlet 'The love'? Hvorfor ser vi pludselig situationen fra Jesus’ synsvinkel – hvis det da er det, vi gør …?
  • Diskutér, hvordan det virker, at fortællevinklen skifter, som den gør – er det forvirrende, interessant, spændende, irriterende, overraskende osv.?

Interview med instruktøren Kaywan Mohsen

Her følger et interview med Kaywan Mohsen, skrevet af Nynne Oldenburg i januar 2008. Interviewet ligger på filmens PR-site: www.hammerpr.dk.

Da du var seksten år gammel producerede, skrev, instruerede og klippede du egenhændigt en film, som du også lavede al musikken til og spillede hovedrollen i. Filmen hed 'Made in Denmark' og var en historie om unge indvandrere i Århus, og den fik Nils Malmros til at udtale disse ord blandt andre, da filmen vandt en pris på en festival, hvor han sad i juryen:

"Hovedprisen går til en film, der fuldstændig overbevisende fortæller en helt nødvendig historie... Kaywan Mohsens film har tragisk dybde, men den bobler samtidig af livskraft og humor. Den bruger ikke bare både hænder og fødder. Den bruger også hjernen, og især, hjertet. Den bringer os et sted hen, hvor vi aldrig har været før. Stedet er her."

Nu har du lavet en hel spillefilm, 'Eye for Eye', hvor du endnu en gang står bag alle de samme funktioner, og du har igen fabrikeret den helt uden støtte fra producere, tv-stationer eller Det Danske Filminstitut. Hvordan gik du i gang?

Jeg fik min inspiration fra livet, og så gik jeg i tænkeboks for at skrive manuskriptet. Væk fra verden, men jeg skrev det med hjælp fra universet. Derefter indkaldte jeg en fotograf og to spillere til møde og beskrev visionen for dem. De var lidt skeptiske i forhold til, at det skulle blive til en biograffilm, men jeg havde goodwill på grund af 'Made in Denmark'. I løbet af processen kontaktede jeg også nogle producere og tv-stationer og Det Danske Filminstitut, men jeg ”valgte” at springe ud i det uden dem.

Og hvorfor ventede du, til du havde lavet filmen færdig, før du begyndte at lede efter nogen, der kunne finansiere filmkopierne og lanceringen?

For at have frihed og for at bevise over for mig selv, at jeg kunne være producent. For at inspirere andre unge. Og sidst, men ikke mindst, for sjov. For ironien i det ...

Hvorfor er filmens titel 'Eye for Eye'?

Filmen er i sig selv et produkt af en overnaturlig oplevelse, jeg havde. Efter at have lavet research i Biblen af nysgerrighed var det meget tydeligt for mig, at filmen handlede om et individs transformation fra en ”øje for øje”-mentalitet til en ”hvis du kun elsker dem, der elsker dig, hvad løn har du så at vente”-mentalitet. Ergo: 'Eye For Eye'.

Vidste du lige fra starten, at det skulle blive til en spillefilm?

Uden tvivl. Jeg har valgt at takke nej til Janteloven, og jeg gjorde det sågar til en del af manuskriptet, at filmen bliver vist verden over i slutningen af filmen.

Hvor gik du hen med filmen, da den var færdig, for at den kunne komme videre ud i biograferne i 75 kopier og få et publikum?

Jeg tog til København med en DVD i hånden og lavede screeninger for et par af de største distributører og institutioner. Filmen blev altid mødt med chok og undren, og det gik hurtigt op for mig, at den måske var en smule voldsom for ”den almindelige dansker”. Hvilket egentlig ikke var en overraskelse, men en del af filmens formål. Nå, men til sidst fandt jeg et distributionsselskab, der havde mod.

Hvor lang tid har det taget dig, fra du fik idéen til filmens premiere 3. april 2008?

Tre år. 

Hvad har filmen kostet at lave?

Omkring 100.000 kr. Men mere end det; min personlige investering gennem tre år.

Hvem spiller med i filmen og laver teknik?

Det er bekendte og folk, jeg tilfældigt møder på gaden og lokker med på idéen.

Jeg går ud fra, at der ikke har været råd til løn... Hvordan fik du alle de mennesker til at være med og arbejde gratis?

Goodwill, credit og kredit.

Holdt du dig til manuskriptet under optagelserne?

Jeg valgte bevidst at skrive manuskriptet på en måde, så vi ikke var for bundet under optagelserne, så både instruktør og skuespillere havde frihed. Min erfaring siger mig, at såkaldte amatørskuespillere arbejder bedst sådan. Og da filmen jo er baseret på "a true story", var det kun rigtigt at lade virkeligheden deltage og spille ind under filmens optagelser.

Er musikken skrevet og komponeret til filmen?

Ja. Af kunstneren K1.

Hvilke instruktører er du selv inspireret af?

Takeshi Kitano, Bruce Lee, Wachowski brødrene, Michael Moore, Peter Jackson, Quentin Tarantino, Martin Scorsese, David Lynch, Tony Scott, Spike Lee, Lars von Trier, Tim Burton.

Hvordan betragter du den danske filmbranche?

Det er en uddannelse i sig selv...

Nu hvor du laver alting selv, kan du måske også fortælle lidt om dig selv...

Det er ikke alt, jeg vil tale om. Jeg vil helst ikke udlevere for meget af mig selv – for det skal jeg måske bruge i min næste film.

Jeg har læst, at du er født i ”No Man’s Land”, et sted imellem Afghanistan og Iran. Hvilket land er du reelt født i?

Ja, man kan godt sige, jeg er født i Ingenmandsland. Min far kommer fra Afghanistan og min mor fra Iran.

Og hvad med dig? Er du iraner eller afghaner?

Nej...

Er du dansker?

Neeej! Jeg er vel bare... verdensborger. Jeg har ikke nogen nationalitet.

OK. Hvornår er du født?

Jeg har fået fødselsdagen den 3. april. Den gav politiet mig, da jeg kom til Danmark. Mine tre søskende fik samme fødselsdag. Vi havde jo ikke nogen papirer med.

Hvor gammel er du i dag?

Jeg går ikke op i alder eller tal. Jeg er spiritualist, så jeg tror på, at ånd er uendelig. Og fysik. Jeg tror også på New Physics. Men jeg tror ikke på alder og sådan noget.

'Eye for Eye' begynder med en modsætning: Vi ser nogle billeder fra Afghanistan og hører din stemme, der beder os forestille os et samfund uden teknologi, uden musik, og med skarp adskillelse mellem kønnene. En verden uden billeder. Der hvor du kommer fra... Og så klippes der direkte til cirka tyve år senere i dit liv, og et samfund med overflod af teknologi, musik, stoffer, alkohol og sex. En verden med masser af billeder. Der, hvor du er vokset op... Var det sådan, du oplevede overgangen dengang? Eller var du så lille, at alt, hvad du husker fra det sted, du er født – ironisk nok – kun er de billeder, du har set derfra?

Jeg har ikke nogen billeder fra min barndom. Jeg ved ikke, om jeg har glemt dem eller fortrængt dem, men jeg har ikke gjort det bevidst. Hjernen har sorteret dem fra. Men jeg tænker tit over, hvordan jeg ville være, hvis jeg stadig var der.

Det er en meget personlig intro, og det er den kontrast mellem de to steder, jeg gerne vil have, man skal se. Ved at se de billeder og ved at se kontrasten kan man måske forstå, hvordan det er for folk, der kommer hertil. At det kan være mærkeligt at komme derfra og så pludselig gå ned af gaden her og se billeder af kvinder uden tøj på.

Ligesom kvinder herfra kan blive chokerede over at tage til Afghanistan eller Iran og se kvinder, der er indhyllede?

Ja. Men det er ikke min historie. Det kunne én, der kommer herfra, lave en film om.

Hvad er dit modersmål?

Mit modersmål... altså, min mors sprog er persisk, farsi. Og nogle gange kan jeg godt finde på at snakke persisk med min bror, hvis vi går på gaden, og andre ikke skal forstå det. Men mit første sprog, altså det sprog, jeg bruger mest, det er engelsk. Amerikansk.

Hvordan kan det være? I filmen snakker du også engelsk meget af tiden?

Ja, altså, det er ikke mig, vel? Det er K i filmen. Det er vigtigt at skelne. Men engelsk, det er også for at afspejle én, der kommer hertil uden tilhørsforhold. Og uden familie. Han møder selvfølgelig et par venner, men han føler sig stadig ikke som iraner eller muslim. Han er ikke en del af en gruppe. Han er bare K.

Nu siger du ”han” om karakteren ”K” i filmen. Da du omtalte ”instruktøren” og ”kunstneren”, der har lavet musik til filmen, gjorde du det i tredje person. Der er ”K”, ”K1” og ”Kaywan”... Hvem er ”jeg”, og hvem er ”han”?

Altså, i dag er vi flere. Ikke fordi jeg lider af personlighedsspaltning, men jeg ved, at der er flere dele af mig. Nogle gange træffer man et godt valg og nogle gange et forkert, når man vælger den anden side af sig selv. Alle har jo i hvert fald en lys og en mørk side, ikke? ... Jeg tror, jeg har to sider lige nu. I dag.

K1, det er nok entertaineren. Og K, det er ham i filmen. Navne betyder meget. Det er meget bevidst, når jeg vælger de forskellige. Jeg leger lidt med hvem, der er hvem. Hvordan skulle vi ellers kunne køre en samtale med os selv inde i hovedet?

Vi?

Ja, vi er jo nødt til at være bevidste om de forskellige sider af os selv. Jeg, Selv, Higher Self... Jeg går ikke og taler højt med mig selv, men der kører retssager mellem de forskellige inde i hovedet, før hver beslutning bliver taget. Jeg føler ikke, at ham, folk ser i filmen, skal leve for evigt.

Skuespilleren eller karakteren?

Det er svært at skelne. Altså, den person som lige har siddet til møde oppe på Filminstituttet, det er ham, jeg gerne ser tage over. Men ham, der var en gadedreng, han var også med. Han sidder og kigger på den voksne dreng og siger, ”du har ret”, ”det, du gør, er fedt”, ”jeg kan godt lide det, du laver”, ”der er penge på kontoen”...

Men det er svært at sætte ord på hvem der er hvem, af alle de personer jeg har i hovedet. Vi har hvert vores univers. Og jeg ved, at der foregår ting i mit hoved, som jeg ikke aner. Men til gengæld er det fedt at have to eller tre personer, når jeg skriver manuskript. Så spørger jeg K: ”Hvordan var det? Nu sidder du lige stille og fortæller mig helt præcis, hvordan det var, så skriver jeg det ned”.

På IMDB er Kaywan Mohsen opført som DIRECTOR, WRITER, PRODUCER, EDITOR, COMPOSER for din første film 'Made in Denmark', som du også spillede med i. Men du er ikke opført som skuespiller i den... du er opført som SELF. Altså at du medvirker i filmen som dig selv. Er du enig i det?

Ja, men det er korrekt. Når jeg nu ser tilbage på ham, der lavede Made in Denmark', kan jeg godt se, at det var ham selv i filmen.

Der er noget ironisk i, at titlen på din første film var 'Made in Denmark', når du og alt det, du laver nu, i dén grad er så ”self made”?

Ja, men jeg har også haft en samtale inde i mit hoved om det der med at være ”self made”. Men jeg fandt frem til, at jeg ingenting er uden den energi, der er i universet. Der må jo også have været en usynlig én, der sad ved siden af mig, dengang jeg klippede en film som 16-årig. En, der sagde til mig: ”nu trykker du på den knap, og nu trykker du på den”. Ellers havde jeg jo ikke kunnet gøre det. Alle burde tro meget mere på universet, men i vores samfund tror de fleste på papirer. Og jeg kan ikke give dig papirer på, at jeg kan noget som helst, ikke en gang på, at jeg er født!

Jeg er jo spiritualist, og jeg går meget højt op i New Physics, som handler om, at atomer er bygget af et stof, vi ikke kan se, men som er energi, der bygger alting op. Alt er forbundet, space and time, i et kæmpe netværk... For at sige det kort: Jeg tror på universet.

Men meget af det, jeg gør, er ikke ”self made”, det ville være at stjæle æren. Jeg føler bare, jeg er et instrument. Jeg ser hver dag som en ny chance, og jeg tæller hverken frem eller bagud. Så hvis jeg er noget, så må jeg være ”Higher Self Made”.

Dine sangtekster er skrevet i ”rappersprog” med forkortelser og bogstaver og tal i stedet for ord. Din nye film 'Eye for Eye' ville omskrevet til det sprog hedde 'I 4 I'. Altså 'Jeg som i Jeg'... Hvad er forholdet mellem fiktion og virkelighed i din film?

Altså, det er nemt at svare på. Men jeg vil lade tiden og min næste film vise, om ”I” er jeg. Men når jeg taler om 'Eye for Eye', lægger jeg meget afstand til karakteren og hvor meget, der er ”I”, og hvor meget, der er ”I”. Når jeg hører 'I 4 I' stavet på den måde, tænker jeg på en maler eller kunstner, der laver noget for sig selv, som personlig nødvendighed, som en slags terapi. Altså 'Jeg for Mig Selv'. Og min film er også lavet af en del af mig selv, for at jeg kan se mig selv udefra.

Filmen handler om et væsen, som går fra Det Gamle Testamente til Det Ny Testamente. Den udvikling som han... drengen... væsenet... tingen... gennemgår, er der mange, der gennemgår nu. Og jeg synes da også, det er fedt at kunne sige, at der er bedre måder at leve livet på. Men jeg er vægelsindet... Det er det, den nye film, jeg er ved at lave lige nu, handler om.

Manuskriptet til 'Eye for Eye' er skrevet for over et år siden, så nu beskæftiger jeg mig med religion på et andet niveau. Jeg er meget åben.

'Eye for Eye' er en politisk, religiøs samfundsfilm. Sådan en ”OBS”-film.

Oplysning til Borgerne om Samfundet?

Danskerne, altså alle, der er bosat i Danmark, kan ikke længere lukke øjnene for, hvor Danmark er på vej hen – hvis der ikke gøres noget. Jeg kan rigtigt godt lide det, Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti sagde, efter jeg havde vist ham filmen: ”Den viser desværre, hvordan tendenserne i de danske ghettoer bevæger sig mere og mere over i de amerikanske. Der må gøres noget – nu!” Den reaktion er kreativ og initiativrig, frem for at lukke øjnene og sige ”det vil vi ikke være en del af”, eller ”det er for voldsomt for de søde seere i biografen eller på TV2”. For Kære Danmark og alle, der bor i Danmark, I er en del af det! Jeres børn er en del af det. Jeres familie er en del af det. Se det i øjnene, og gør noget ved det.

Forestil dig en overskrift, der refererer den her film, kan være ”To Unge Drenge Voldtaget i Selvtægtshandling” – hvad ville folk ikke tænke? Men i filmen ser man, at baggrunden for den voldtægt er en anden voldtægt af en ung pige, og så kan folk bedre forstå det. Så tænker de ”hvis der var nogen, der gjorde det mod min datter...”

På det punkt er der måske fælles holdninger blandt mange muslimer og mange danskere, som er medlemmer af Folkekirken?

Ja. I modsætning til nogle buddhister, som hellere vil brændes end gribe en pistol. Dem beundrer jeg. De har så meget selvværd.

Der findes også en anden form for selvtægt end den meget konkrete hævnakt, der udføres i filmen i forbindelse med voldtægterne. Nemlig den, hvor man tager hævn over sin skæbne... ligesom du har gjort ved at realisere dine drømme.

Ja, og på den måde er 'Eye for Eye' også en slags skattekort til unge mennesker. Hvis de ser filmen objektivt og husker at se hele udviklingen fra start til slut. Hvis man kun ser midten, er man gået glip af noget.