Fejlbombning eller fake news? Lærer

Forside
  • Fælles Mål
  • Propaganda og propagandafilm
  • Til læreren
  • Links og litteratur

Fælles Mål

Undervisningsmaterialet retter sig mod følgende mål inden for tre fagområder:

Historie

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Kildearbejde
Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

  • Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om kildekritiske begreber (vidensmål)
  • Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

  • Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte (færdighedsmål)

Samfundsfag

EFTER 9. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Politik
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.

  • Eleven har viden om mediers betydning for politik (videnshedsmål)
  • Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse (vidensmål)
  • Eleven kan redegøre for, hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse (færdighedsmål)

Derudover trænes eleverne i at fremstille produkter i historie og samfundsfag.

Dansk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan udføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

  • Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion (vidensmål)
  • Eleven kan fremstille større multimodale produktioner (færdighedsmål)
  • Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter (færdighedsmål)

Propaganda og propagandafilm

Under 2. verdenskrig (1939-45) var de vigtigste krigsdeltagere England og Tyskland, som begge havde en del allierede. På begge sider lavede man oplysningskampagner om krigen i form af bl.a. film, annoncer og plakater. Kampagnerne fortalte meget forsimplet om krigen – fjenden var fremstillet som ond og dum, mens ens egne soldater var vist som stærke helte. Formålet var fx at skaffe penge, folkelig opbakning eller soldater til krigen. Oplysninger, der bevidst forsøger at overbevise folk om bestemte politiske eller religiøse holdninger, kaldes for propaganda. Afsenderen af propaganda vil ofte kalde det for oplysning eller nyheder.

Plakater: Creative Commons

Både Tyskland og England producerede en lang række propagandafilm, der skulle få befolkningen til at støtte hver deres deltagelse i krigen. Da der endnu ikke var tv, blev disse film vist som forfilm i biograferne som små nyheds- eller oplysningsfilm. Danmark var besat af Tyskland under krigen, og der blev derfor vist tyskproducerede nyhedsfilm i danske biografer – de såkaldte ugerevyer

Bombningerne 21. marts 1945

Under 2. verdenskrig foretog engelske flyvere bombninger mod vigtige militære mål i Danmark – fx fabrikker og jernbaner. Englænderne arbejdede sammen med modstandsbevægelsen i Danmark i forhold til oplysninger og våbenforsyninger til sabotage.

Det hemmelige tyske politi (Gestapo) havde hovedkvarter i Shellhuset på Kampmannsgade i København. Her havde de fængslet flere danske frihedskæmpere og havde et stort arkiv med oplysninger om modstandsbevægelsens grupper og aktioner. Disse oplysninger kunne ødelægge den danske modstandskamp og forlænge den tyske besættelse. Englænderne besluttede derfor at bombe Shellhuset i marts 1945.

Den 21. marts fløj en række engelske bombeflyvere mod København og Shellhuset. Et af de første fly ramte ved et uheld en lysmast og styrtede ned lige ved siden af Den Franske Skole, der lå på Frederiksberg Allé ca. 2 km. fra Shellhuset. På skolen var der over 430 børn og godt 30 katolske nonner. 

Flyet brød i brand, og da de følgende bombefly så røgen, troede de, at det var Shellhuset. De kastede derfor en række bomber mod stedet – flere af disse bomber ramte Den Franske Skole og boligblokke i nærheden. Resten af de første fly fortsatte mod Shellhuset, som blev bombet efter planen.

Ved Den Franske Skole blev der dræbt over 120 personer – heraf 86 skolebørn. I Shellhuset blev der dræbt knap 100 Gestapo-medarbejde, og Gestapos arkiv blev ødelagt. 8 modstandsfolk døde, mens det lykkedes 18 at slippe væk. Ca. 900 mennesker blev hjemløse på grund af bombningerne. Både danske hjælpekorps, det tyskvenlige HIPO-korps og tyske soldater deltog i redningsaktionerne ved skolen og Shellhuset.

Foto: Filminstituttet

Filmoptagelser af bombningerne

Der findes flere filmoptagelser af bombningerne og oprydningsarbejdet. De engelske fly havde kameraer med om bord, og på jorden filmede både et tysk filmselskab og modstandsbevægelsen ødelæggelserne og oprydningen. 

De tyske optagelser fra jorden blev brugt i ’Dansk Film-Avis’ i 1945. ’Dansk Film-Avis’ var en danskproduceret nazistisk nyhedsudsendelse, der blev sendt i biograferne 1941-1945. I ’Dansk Film-Avis’ har man fokus på bombningerne ved Den Franske Skole, og Shellhuset nævnes ikke.

Efter Besættelsen blev de engelske optagelser brugt til filmene ’Det gælder din frihed’ (1946) og ’De Fem Aar’ (1955). Men man brugte kun optagelserne fra Shellhuset, og den eneste henvisning til fejlbombningerne er ordene:

”En ulykkelig hændelse”.

’De Fem Aar’ var den mest udlånte dokumentarfilm til skoler fra 1960 og årtier frem.

Ordforklaringer
Allierede Lande, som man har et politisk eller militært samarbejde med.
Ugerevy Små nyhedsfilm, der blev brugt som forfilm i biograferne.
Modstandsbevægelsen Fælles ord for de danskere, der valgte at kæmpe mod den tyske besættelsesmagt. Folk, der kæmpede i modstandsbevægelsen, blev kaldt for modstandsfolk eller frihedskæmpere.
Sabotage Ord for modstandsbevægelsens ødelæggelse af tyske fabrikker, bygninger, fly eller skibe og jernbaneskinner, hvor de tyske tog skulle køre.
HIPO-korpset Danskere, der arbejdede som tyskernes hjælpe-politi (HIlfsPOlizei = HIPO).

Til læreren

Til arbejdet med elevernes egne film kan man lave en afleveringskanal, hvis man benytter Skoletube. Det er også en god idé at lade eleverne lave en kort fremlæggelse eller sætte et par ord på deres valg af produkt – gerne med fokus på, hvilke problemstillinger det kan bruges til at belyse.

Herunder følger en kort, overordnet gennemgang af de vigtigste analysepunkter i de to film.

’Dansk Film-Avis’

Billedsiden viser indstillinger i flere forskellige beskæringer med forskellige formål:

Med billeder i supertotal får vi et skræmmende indtryk af ødelæggelsernes omfang. I halvtotal og total med panorering ser vi redningsfolk og evakuerede, der løber til og fra området. Beskæringen og kamerabevægelsen understreger folks bevægelser og den hektiske situation. Endelig er personernes reaktioner lette at aflæse takket være indstillinger i halvnær og nær

På jorden er der filmet i normalperspektiv, hvilket gør, at vores synsvinkel er den samme som aktørernes. Det gør, at vi bedre kan identificere os med dem. Det er gennem deres øjne, at vi næsten i POV ser de brændende bygninger, og de hårdt sårede, der bliver båret væk.

På lydsiden hører vi dyster Wagner-musik, der understreger situationens alvor.

I ugerevyens eneste speak hører vi en voiceover med ordene ”Billeder af bombeangrebet på København”. Formuleringen antyder, at der er tale om et angreb på hele København og ikke bare et målrettet angreb.

Foto: Filminstituttet

’Det gælder din Frihed’

Synsvinklen i klippet er den samme som piloternes. Gennem deres POV følger vi i normal- og fugleperspektiv og supertotal flyenes rejse over Nordsøen og Tyskland, før de til sidst når København i fuld fart. Sammen med speakerens entusiastiske stemme, der fortæller i nutid, gør synsvinklen optagelserne nærværende og spændende.

Undervejs bliver der krydsklippet til Shellhuset og tyske soldater på jorden – vi er på den måde ikke i tvivl om, hvor flyene skal hen. Speakeren beskriver poetisk ”det mægtige fugletræk”, der ”gav os mod”, og forklarer, hvorfor Shellhuset skal bombes: Det er en ”hjælpende hånd” til danskerne og de ”patrioter”, der afhøres i huset.

Da bomberne falder, ser vi det fra piloternes synsvinkel, men også med klip fra modstandsbevægelsens optagelser fra jorden. På den måde kan vi både identificere os med de britiske pilothelte og de danskere, hvis frihed ”det gjaldt”.

Speakeren konstaterer tilfreds, at ”Bomberne falder præcist”, hvilket fjerner fokus fra Den Franske Skole, der kun bliver hentydet til i en senere sætning: ”En ulykkelig hændelse ville, at der med denne begivenhed skabtes sorg i mange danske hjem. Jeres sorg er Danmarks sorg. Men vi vidste, hvad det gjaldt”. Vi ser dog ikke billeder fra skolen, og speakeren fortsætter udglattende med, at piloterne også vidste, hvad det gjaldt, og at flere af dem ikke kom hjem. De har med andre ord ydet det største offer for danskernes frihed.

Lydsiden er dramatisk iscenesat med fingeret reallyd af flyenes motorlarm, luftsirene og faldende bomber.

Foto: Filminstituttet

Links og litteratur

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/

Om bombningerne

Dokumentarfilmen 'Angrebet på Shellhuset'

  •  https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/angrebet-paa-shellhuset

Vores Gamle Danmarks side med bl.a. øjenvidneberetninger

  • https://voresgamledanmark.dk/anden-verdenskrig/den-franske-skole-bombning-shellhusbombardementet/

Filminstituttets side

  • https://www.dfi.dk/nyheder/75-aaret-bombningen-af-den-franske-skole

Frederiksberg Biblioteks side med beskrivelse og links til bl.a. billeder og artikler

  • https://fkb.dk/bombningen-af-den-franske-skole

Nationalmuseets billeder fra bombningerne – de fleste er Creative Commons

  • https://samlinger.natmus.dk/search?q=%22den%20franske%20skole%22&collection=FHM&sort=modification

Øjenvidneberetning

  • https://www.tv2lorry.dk/frederiksberg/11-aarige-ella-sad-i-kaelderen-paa-den-franske-skole-da-bomberne-faldt-over

Øjenvidneberetninger

  • https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/1945

'Kiggerpigen' – P1-podcastserie i fem afsnit om bombningen af Den Franske Skole

  • https://www.dr.dk/radio/p1/kiggerpigen

Om propaganda- og besættelsesfilm

Filminstituttets side om propagandafilm under Besættelsen 

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/danske-propagandafilm-under-besaettelsen

Filminstituttets tema om danske film under og efter Besættelsen

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/tema/tema-dansk-film-under-besaettelsen

Værktøjer og links til produkter

Filmcentralens Skoletube-kanal

Værktøj til bl.a. video- og lydredigering

  • www.skoletube.dk (kræver abonnement)

Lav din egen filmplakat

  • https://www.smaap.dk/praesentation/film-paa-plakaten-uden-generator 
  • https://bighugelabs.com/poster.php

Lav et breaking news-billede 

  • http://www.classtools.net/breakingnews/