FILM-X – Fra litteratur til levende billeder Lærer

Forside

FASE 1: Fortolkning af tekst

Første led i jeres forberedelse er, at klassen læser og fortolker en eller flere noveller og sætter fokus på litteraturens særlige virkemidler.

Til forløbet kan I anvende en novelle af Jesper Wung-Sung. Novellerne kan downloades som PDF’er og må anvendes af klasser, som har booket forløbet.

Vi har udvalgt tre noveller, som har forskellig sværhedsgrad og som giver potentiale for at arbejde med varierende tematikker og fortællemæssige greb. Det er op til dig, om du vil lade eleverne arbejde ud fra samme novelle, eller om de skal have valgfrihed efter I fx har gennemgået to noveller.

Nedenfor finder du arbejdsspørgsmål til fortolkningen af novellen.

Spørgsmålene fokuserer særligt på virkemidler og tematik, som sætter tanker i gang ift., hvordan novellen kunne fortælles på film.

Det kan være en hjælp for eleverne, hvis I gennemgår den første novelle på klassen – især for elever på 6. og 7. klassetrin. Anvender I flere noveller, kan de efterfølgende evt. analyseres i mindre grupper.

O. K. Marstal – 6.-10. klasse

Fokus på indre fortælling og miljøskildring

Download O.K. Marstal som PDF

Resume: En ung person kommer gående på den øde gågade. Imod ham kommer en gammel dame gående. Den unge mærker angst i situationen og mange tanker farer gennem hovedet: Dårlig samvittighed, angst for ikke at være god nok, hvad der kan ske, angst for at blive gammel – for døden.

Fortolkning af novellen – eksempler på spørgsmål til gruppearbejde eller snak i plenum:

  • Hvad er handlingen i novellen?
  • Hvad var konflikten – hvordan blev den præsenteret og afrundet?
  • De ydre miljøbeskrivelser, lyde, tid, egenavne bruges til at etablere en stemning.
    Gå på jagt efter detaljerne og find ud af:
    • Hvornår foregår novellen? (årstid, døgnrytme, fortalt handling)
    • Hvor foregår den? (egenavne, bebyggelse osv. – har nogle egenavne evt. en vigtig betydning?)
    • Hvilke lyde, genstande og andre sanseindtryk bruges til at skabe stemningen?
  • Forestil jer scenografien, hvis novellen skulle laves om til en film – hvordan ser der ud?
  • Hvilke lyde ville I lægge ind for at skabe stemning? (fra personer, omgivelser, evt. musik)
  • Tal om hovedpersonen – hvad får vi at vide om ham gennem handling? Og hvad får vi at vide gennem tanker?
  • Hvordan kan man vise at en person er bange i en film, uden at bruge replikker – prøv at komme i tanke om gode eksempler, I har set.
  • Hvad er novellens budskab? Hvilke tanker vil den sætte i gang hos læseren?

I kan evt. lave en analyse af kortfilmen "Edge of Seventeen” på 1 minut, der også skildrer
personlig udvikling på en skarp og overraskende måde – med lån af gyserfilmgenrens virkemidler. Se filmen og spørgsmål til at lave en analyse på Filmcentralen her.

Hovedet – 6.-7. klasse

Tema: Mobning, gruppedynamik, mod til at tage kampen op

Download Hovedet som PDF

Resumé: Handlingen foregår på en fodboldbane. Fire drenge spiller sammen, da den skræmmende Johan Hugtand dukker op. Drengene har allerede dårlige erfaringer med, at Johan Hugtand tvinger sig retten til at spille med og ydmyge drengene. Da ydmygelsen er tæt på komplet tager den mindste af drengene kampen op og løber sit hoved i fuld fart ind i Johans’ skridt. Drengene vinder kampen, og selvom den mindste må på hospitalet, har han sikret dem sejren og vist modet til at sige fra med sit ”gyldne hoved”.

Fortolkning af novellen – eksempler på spørgsmål til gruppearbejde eller snak i plenum:

  • Hvad handler novellen om – hvad er budskabet i den/hvad vil den have læseren til at tænke over?
  • Hvordan præsenteres novellens konflikt? Og hvilken handling er vendepunktet?
  • Hvilke lyde ville I bruge til at skabe stemningen i løbet af filmen? Hvornår ville I bruge musik/stilhed?
  • Beskriv personerne:
    • Hvilke virkemidler bruges til at beskrive Johan Hugtand? (se efter konkrete ord, metaforer, præsentation, handlinger, replikker)
    • Hvordan beskrives drengegruppen? (udseende, metaforer, flok / individ, handlinger, tanker)
    • Hvem er hovedpersonen?
  • Hvordan ville de små drenge og Johan hugtand se ud i en film? (kostume, kropssprog, billedbeskæring)
  • Novellen ender lykkeligt, selvom helten ender på hospitalet – hvilke ord bruges til at fortælle dette? Og hvordan kunne man vise det i en film?

Hunni – 8.-10. klasse

Tema: Sociale dynamikker og karakterudvikling

Download Hunni som PDF

Resumé: I novellen ”Hunni” følger vi tre veninder i en leg, der styres af et klart hierarki. Historien gengives fra vores jeg-person, som er på bunden af hierarkiet og får tildelt rollen som hund / Hunni. Legen styres ben hårdt af Naja der selv tager rollen som dominerende far. Naja styrer legen som en instruktør, der tildeler de andre to replikker og i det hele taget fortæller dem, hvad de skal gøre. Novellen slutter med en refleksion fra jeg-personens storebror, der lyder: Hvem er klogest – en kat eller en hund? Og netop denne refleksion efterlades læseren med – er det bedst at være fri og alene eller blive domineret og tilhøre gruppen? 

Fortolkning af novellen – eksempler på spørgsmål til gruppearbejde eller snak i plenum:

  • Hvad sker der i den konkrete handling, og hvad sker der i hovedpersonens tanker?
  • Hvis I skulle lave novellen ”Hunni” om til en film, hvilke handlinger skal så med for, at man forstår historien og personerne? Og hvad ville I ikke tage med?
  • Beskriv de tre hovedpersoner – først hvordan de er hver i sær og dernæst hvordan deres relation er til hinanden.
  • Hvordan skulle personerne se ud, hvis de var med i en film (alder, kostumer, kropssprog)?
  • Hvad synes jeg-personen (Hunni) om Naja? Og hvorfor er de veninder?
  • Hovedpersonen er jeg-person (utroværdig fortæller) – hvad får vi direkte at vide om hovedpersonen? Og hvad får vi at vide mere indirekte?
  • Hvilke virkemidler bruger novellen til at beskrive personerne? (Synsvinkler, tillægsord, handlinger, replikker, jeg-personens følelser).
  • Tanker er svære at vise på film. Overvej om tankerne kunne vises som flash backs, genfortælles i dialog eller fortællerstemme? Eller komme frem fx via musik eller nærbilleder af ansigtsudtryk?
  • Se på replikkerne i novellen. Naja har næsten alle replikker, mens Tanja har nogle få og Hunni bruger meget få ord. Prøv evt. at spille rollerne som Naja, Tanja og Hunni i scenen på taget på side 2-3. Overvej hvordan man kunne vise Hunnis følelser og tanker i en film.
  • Hvilken musik ville I bruge i en film til at beskrive Hunni og hvilken musik beskriver Naja? Ændrer den sig undervejs?
  • Kan I selv genkende hierarkiet i novellen, eller virker det urealistisk?
  • Kender I eksempler på film / serier, hvor der er et tydeligt hierarki mellem personer i en gruppe?

Se evt. kort-gyserfilmen Aqualorius, hvor en strid mellem to klassekammerater udvikler sig i
en ret dramatisk retning.

FASE 2: Forberedelse af elevernes egne film

Efter fortolkningen af teksterne arbejder eleverne i deres filmhold, hvor de ud fra elevarkene udvikler grundidéen til den film, de skal indspille under jeres forløb i FILM-X-studierne.

Inden eleverne går i gang med de konkrete filmfortællinger, er det vigtigt at filmholdene kender deres rammer og fordeler roller.

Vi anbefaler, at I starter med at se introduktionsfilmen til FILM-X-studierne nedenfor fælles på klassen.

Herefter inddeles klassen i filmhold på 4-7 elever, og holdene de fordeles på studierne 1-4. Er I færre end 28 elever er der max 6 elever i Studie 4 / Bilen.

Hvert filmhold ser nu introfilmen til netop det studie, de skal arbejde i. Se filmene her: Studie 1, Studie 2, Studie 3, Studie 4.

Filmene viser mulighederne og desuden får eleverne en introduktion til de funktioner, der skal varetages på hvert filmhold. Eleverne fordeler funktionerne mellem sig.

På hvert hold skal der være en Instruktør, en fotograf / scenograf og 3-5 skuespillere. Derudover er det godt at udpege 1-2 klippere - selvom filmholdet arbejder samlet med at klippe filmen, er det en fordel at aftale, hvem der sidder ved tasterne under klipningen og laver de sidste finish.

Filmholdene kan også vælge at optage nærbilleder i nærbilledestudiet og effektlyde i lydstudiet. Her gå 2-3 elever typisk på optagelse, mens resten af holdet klipper.

Forberedelse af filmfortællinger

Når I har arbejdet med en eller flere af novellerne, udvikler filmholdene en fortælling, hvor de anvender elevmaterialet til den novelle, de skal gå videre med. Elevmaterialet kan anvendes på hjemmesiden eller det kan downloades som pdf i boksen til venstre.

Du beslutter som lærer, om eleverne skal have frit valg, eller om alle skal arbejde med den samme novelle.

Elevmaterialet understøtter en proces, hvor filmholdene:

  • Udvælger en scenografi / baggrundsfilm til deres film (baggrundsfilm til hver studie ses igennem på hjemmesiden – der kan vælges 1-2 baggrundsfilm fra det samme studie).
  • Beslutter handlingens grundlæggende plot
  • Beslutter hvilke karakterer, der skal være med i filmen og fordeler rollerne mellem sig
  • Evt. kan de forberede og øve replikker, men der skal være åbenhed overfor at ændre i filmens handling og stil under selve forløbet, hvor de to undervisere kommer med nye inputs til filmholdene

Filmholdene bruger elevarkene under denne proces. Elevarkene rammesætter, hvilke
tematiske og fortællermæssige greb fra novellen, der skal omsættes til film.

Links og relevante uv-materialer

Som nævnt findes der mange eksempler på filmatiseringer af litteratur. På Filmcentralen kan du finde flere film med tilknyttede undervisningsmaterialer, som I kan vælge at arbejde med enten inden eller efter jeres FILM-X forløb.

Her anbefales bl.a. følgende:

  • Syv minutter over midnat, en smuk film baseret på den prisvindende roman Monster, der handler om at overkomme livets største udfordringer med fantasiens hjælp. Materialet indeholder klip fra filmen, og hele filmen kan ses via mitcfu.dk. Find materialet her
  • Ternet Ninja, undervisningsmateriale til at bearbejde filmatiseringen af Anders Mattesens underholdende og samfundskritiske roman. Find materialet her.
    NB. Filmen kan ikke ses via linket.
  • Skammerens Datter, omfattende undervisningsmateriale med afsnit om processen med at transformere den populære roman til film. Materialet indeholder mange illustrative klip fra filmen, baggrundsmateriale samt en række interviews med filmens kreative team. Find materialet her.
    NB. Filmen kan ikke ses via linket, men undervisningsmaterialet indeholder flere relevante klip.
  • Drengen i den stribede pyjamas, en både rå og smuk fortælling om et venskab på tværs af hegnet i en koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Find materialet her.
    NB. Filmen kan ikke ses via linket

FASE 3: Forløbet i FILM-X

Forløbet i FILM-X varetages af to undervisere. De introducerer til teknik, udfordrer eleverne filmfagligt og coacher dem i at varetage deres funktion på filmholdet.

Din rolle som lærer er først og fremmest at forberede og efterbearbejde FILM-X-besøget med klassen, og under forløbet i FILM-X er der behov for, at du:

  • Støtter elevernes samarbejde og fokus på den faglige vinkel, I arbejder med på skolen
  • Laver aftaler med elever, der evt. har brug for en pause undervejs i forløbet
  • Er til stede og observerer dine elever i nye roller og omgivelser
  • Hjælper med at guide elever, der optager i lydstudiet og nærbilledestudiet under klipningen – med støtte fra underviserne i FILM-X

Derudover kan du dokumentere elevernes arbejdsproces, hvilket vil være en super indgang til evalueringen hjemme på skolen.

Oplæg i biografen

I biografen bydes klassen velkommen af de to FILM-X-guider. De taler med eleverne om, hvad I har forberedt hjemme. Herefter gennemgår guiderne klip som illustrerer de forskellige filmiske virkemidler.

Foto: DFI
Foto: DFI

Optagelse af billede og lyd i FILM-X

Under selve FILM-X forløbet samarbejder eleverne i deres filmhold om at bringe deres egen fortælling til live. De vil være tid til at eksperimentere med handlingen og undervejs kommer guiderne med indspark, således at fortællingen understøttes af en bevidst og reflekteret brug af filmiske virkemidler.

Klipning i FILM-X

I filmklipningen reflekterer eleverne over filmens særlige virkemidler, når de skal indsætte ekstra billedmateriale, bearbejde deres dialog og træffe beslutninger omkring fx effektlyd og musik.

Det er primært klipperen, der sidder med musen. To elever kan evt. dele rollen og skiftes undervejs. Resten af holdet deltager med idéer.

Det er under klipningen, at 2-3 elever optager effektlyde i lydstudiet (primært indskolingen) og/eller ekstra klip i Nærbilledestudiet (mellemtrin / udskoling), så der for alvor kan skabes effekter og gode billeddetaljer.

Holdene fra studie 1 og 2 starter klippeprocessen med at indspille deres dialog med mikrofon ved klippecomputeren.

Filmpræsentation i biografen

Vi slutter forløbet af med, at holdene præsenterer deres proces og færdige film  for klassen i vores biograf. Underviserne samler op på, hvordan temaet er behandlet og hvilke virkemidler, der er brugt.

FASE 4: Opfølgning på skolen

Vi opfordrer til, at I på skolen følger op med en dybere refleksion over elevernes læring.

Måske har I mod på at starte en ny produktion op med det udstyr, I har adgang til på skolen, så eleverne kan opnå større fortrolighed med at anvende de multimodale udtryksformer.

For at understøtte jeres evaluering og elevernes samlede læringsproces kan I inddrage PMM (personal meaning map), hvor eleverne inden I tager til FILM-X udfylder et map om temaet, som de så bygger videre på efter forløbet. Dette kan gøres individuelt eller på hold.

Se mere om PMM på skoletjenesten.dk.

Kontakt

Har du brug for hjælp eller inspiration til forberedelsen, kan du kontakte Skoletjenesten på tlf. 3374 3669 eller sende en mail til film-x@dfi.dk.