Guldhornene Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Den store mission
  • Guderne besøger Midgård
  • Guldhornene
  • Appendiks: Guldhornene
  • Appendiks: Horn til morgenkaffen

Til læreren

'Guldhornene' (2007) er en spillefilm, der bygger på karaktererne fra TV 2’s julekalender 'Jul i Valhal' fra 2005. Man tager så at sige hovedkarakterer og grundplot fra en populær tv-serie for børn og fortæller et nyt eventyr i biografen. Det er samme koncept, som man brugte i 2005, hvor spillefilmen 'Oskar & Josefine' byggede på TV 2’s julekalender 'Jesus & Josefine' fra 2003.

Fordelene ved konceptet er oplagte. Børn kender figurerne og universet og vil gerne høre flere eventyr. Ulemperne er, at man nok kan gå ud fra, at mange børn har set julekalenderen, men ikke alle, hvorfor man nødvendigvis i filmen må sørge for, at ”nye seere kan begynde her”. I filmen fremstår Jonas og Sofie for eksempel som søskende, men kendere af julekalenderen vil vide, at de er sammenbragte børn, for Asbjørn og Tove mødte først hinanden i julekalenderen og har børnene fra tidligere ægteskaber. Hvis man har denne viden, bliver det lidt sjovere, at Tove til sidst i filmen fortæller, at hun er gravid, for det er parrets første barn sammen! Og det er også et lille mysterium for ikke-kendere af TV-serien, at Jonas og Sofie bliver modtaget af guderne med gensynsglæde.

Men skidt pyt. Filmen har sin egen historie om tyveri af danefæet guldhornene, som fungerer på egne præmisser. Og det må unægtelig glæde filmens skabere, at de i september 2007 har fået megen gratis reklame. Før filmens premiere den 12. oktober 2007 kunne man med forbløffelse den 17. september konstatere, at guldhornene (altså kopierne) var blevet stjålet fra en udstilling i Jelling, men heldigvis også hurtigt fundet igen uden at have taget skade. De "rigtige" guldhorn blev nemlig stjålet i 1802, men var smeltet om, da man fik fat i tyven. Således sker det undertiden, at virkeligheden indhenter fiktionen. Men man må naturligvis tilføje, at filmen er produceret længe før, at guldhornene fik fornyet aktualitet. Og at tyvene ikke kan have set filmen og således have ladet sig inspirere! Til gengæld bad dagbladet Politiken forfatteren Johannes Møllehave om at lade sig inspirere til et digt – ganske som Adam Oehlenschläger havde grebet digtepennen ved tyveriet i begyndelsen af 1800-tallet og skrevet digtet 'Guldhornene'. Det nye digt hedder 'Horn til morgenkaffen' og blev bragt i Politiken lørdag den 22. september. Vi gengiver digtet hér efter aftale med Politiken og Johannes Møllehave – tak for dét!

Foto: Thomas Marott

Undervisningsmaterialets opbygning

Dette undervisningsmateriale indeholder et forholdsvis fyldigt handlingsreferat, der følges op af tre temaer, som beskæftiger sig med henholdsvis filmens univers, den nordiske mytologi og arkæologiske fund. Og så er Adam Oehlenschlägers berømte digt, 'Guldhornene' (1803), hvoraf første og sidste strofe citeres i filmen, medtaget som appendiks sidst i materialet, så man kan orientere sig i det og fortælle eleverne om dets sprog, stil, tone og betydning. Og sammenligne det klassiske, romantiske digt med Johannes Møllehaves spøgefulde, moderne ordleg, der ifølge Politiken ”På sin vis (er) en kopi af gamle Oehlenschläger – og dog helt sit eget”! Møllehaves digt er også trykt som appendiks sidst i materialet.

Første tema, 'Den store mission', handler om filmens struktur, der er bundet op om en livsvigtig mission, som skal fuldføres, men som undervejs ryger ind i mange problemer og forhindringer. Temaet handler altså om fortælleteknik.

Andet tema, 'Guderne besøger Midgård', sætter fokus på den nordiske mytologi og filmens forhold til samme. Her findes også anvisninger til at søge yderligere viden om de nordiske guders gøren og laden.

Tredje tema, 'Guldhornene', fortæller om guldhornenes historie og handler om arkæologi og danefæ.

Og som appendiks er 'Guldhornene' af Adam Oehlenschläger og 'Horn til morgenkaffen' af Johannes Møllehave medtaget i deres fulde længde.

Filmens målgruppe er bred, fra 1.-5. klassetrin, så spørgsmål og elevopgaver er lagt til rette, så man kan plukke i dem og vælge de rette til ens elevers udviklingstrin. Man kan også vælge kun at beskæftige sig med et enkelt af temaerne. Der er med andre ord mulighed for at efterbehandle filmen i en enkelt lektion eller bruge den som udgangspunkt for et længere arbejde med nordisk mytologi og danefæ.

God fornøjelse med film og arbejde,

Judith & Ulrich Breuning

Filmens handling

Asbjørn og Tove flytter med deres tre børn ind i et nyt hus. Jonas, Sofie og Emma går straks på opdagelse i de nye omgivelser for først at få fingre i det bedste værelse, men den familiære kappestrip afbrydes brat, da Jonas og Sofie i carporten ser guden Thors vogn med to geddebukke som forspand. Tordenguden er ankommet til Midgård, menneskenes land, sammen med gudinden Ydun, guden Heimdal og Loke, der ikke helt er til at placere. Guderne skal i en fart have fat på guldhornene, der er udstillet på Nationalmuseet, for jætterne Thrym og Kvalm er kommet til Midgård i samme ærinde. Men hvor guderne vil redde guldhornene, vil jætterne tilintetgøre dem. Sker det, vil det betyde, at menneskene ikke mere vil kunne føde børn, og så kan jætterne uden besvær overtage Midgård. Hvis jætterne finder guldhornene først, vil menneskeheden simpelthen gå til grunde. Guderne beder Jonas og Sofie om hjælp. Et tungt ansvar hviler på børnenes spinkle skuldre. En skæbnesvanger mission ligger forude.

Men inden den begynder, er det værd lige at repetere hovedtrækkene i den nordiske mytologi og guldhornenes historie, hvilket filmen gør i en prolog, hvor guden Odin kridter banen op. Der er tre verdener:

  1. Asgård, hvor guderne regerer.
  2. Udgård, hvor de barbariske jætter lever.
  3. Midgård, hvor menneskene lever, og de har altid fået hjælp af guderne mod de ondsindede jætter.

Guderne skænkede menneskene to guldhorn. Det ene symboliserede kærlighed og det andet mandsmod og styrke. Guldhornene blev begravet i Jylland, hvor de blev fundet og anbragt i Kongens Kunstkammer (det nuværende Nationalmuseum). Herfra blev de stjålet af en forgældet guldsmed, der smeltede hornene om og genbrugte guldet til smykker. Guldhornene syntes at være gået tabt for altid. Men inden tyveriet havde arkæologer aftegnet guldhornene, så man kunne lave to kopier, og det er disse kopier, der i dag kan beses på Nationalmuseet i København.

Foto: Thomas Marott

Men hvorfor vil guderne have fat i to kopier, som jo ikke indeholder magisk kraft? Fordi de rigtige guldhorn stadig eksisterer. Guderne tog nemlig de rigtige guldhorn tilbage lige før omsmeltningen og gemte dem et så sikkert sted som muligt, nemlig i de to kopier, der er lavet af guldhornene!

Hvordan skal to børn kunne stjæle guldhornene fra et museum, hvor sikkerheden er i top? Det ser unægtelig håbløst ud for menneskeslægten, men på plussiden tæller dog, at børnenes far lige har fået arbejde i skoletjenesten på Nationalmuseet. Og selv om mor er mest optaget af at få malet huset i den rette hvide nuance, får Jonas og Sofie lov til at komme med far på Nationalmuseet på hans første arbejdsdag. Her spionerer de og finder ud af, hvordan sikkerhedssystemet virker. Men hvordan skal man forcere den to tons tunge dør, der kun åbner sig, når systemet hører sikkerhedsvagtens stemme? Og alarmen går i gang, hvis der så meget som ændres et gram i guldhornenes vægt og altså også, hvis de fjernes helt!

Jonas og Sofie får hjælp af guderne. Thor spiller museumsbesøgende (og kan ikke dy sig for at fortæller nogle skoleelever ’sandheder’ om de gamle dage), Ydun agerer cafeteriedame for at stjæle personalets ID-kort, så ’tyvebanden’ kan komme ind på museet efter lukketid, og Heimdal er forklædt som sikkerhedsvagt. Her får han at vide, at klokken ni om aftenen drikker sikkerhedsvagterne kaffe, og det er netop på dette tidspunkt, at ’tyvene’ skal slå til. Det går nu ikke som fod i hose, for den forfængelige Ydun har stjålet så mange ID-kort, at koden er blevet spærret. Altså kan de ikke komme ind på museet på den planlagte måde, men så træder lillesøster Emma til. Hun har mødt guderne i huset og er med på holdet. Hun bliver placeret i en taske på museet om dagen. Om aftenen åbner hun først tasken og så et vindue, som Jonas, Sofie og guderne kravler ind ad.

Foto: Thomas Marott

Loke skulle have været med på togtet, men Odin har advaret Jonas og Sofie om, at han ikke er til at stole på, så han kører Thors vogn og venter på Nationalmuseets tag for efter vellykket mission at bringe guldhornene tilbage til guderne. Thor kommer til at spille en både positiv og negativ rolle. Det positive er, at han med sine kæmpekræfter kan åbne den tunge dør til rummet med guldhornene og blæse på stemmelighed med sikkerhedsvagten. Det negative er, at for at få fat i guldhornene, har Jonas og Sofie skaffet henholdsvis en bøtte maling og en pose pølser, der har nøjagtig sammen vægt som guldhornene. Da de snupper guldhornene og erstatter dem med disse ting, går alarmen alligevel i gang. Hvorfor? Fordi den altid sultne Thor har snuppet sig et par pølser, hvorfor vægten ikke mere er identisk med guldhornenes! Thor og børnene løber af sted med guldhornene i favnen og sikkerhedsvagter og jætterne Thrym og Kvalm, der også har sneget sig ind på Nationalmuseet, i hælene. Det ender med, at hornene havner hos Thrym, der kløver dem med sit sværd og dermed afslutter menneskehedens gang på Jorden! Det sker nu ikke alligevel, for hornene viser sig at være forfalskninger. De består af bly med guldovertræk!

Men hvor er så de rigtige guldhorn? Hvor befinder de sig? Såmænd i museets depot, hvorfra børnenes far har hentet dem. Asbjørn vil nemlig bruge dem som rekvisitter i det vikingespil, som Nationalmuseets personale hvert år spiller, og som han instruerer. Spillet går i gang, og Tove keder sig høfligt, mens Emma synes, at det er lidt uhyggeligt! Og det er det så sandelig, for pludselig blander Thrym og Kvalm sig i spillet sammen med Jonas og Sofie. Tilskuerne jubler, for de tror naturligvis, at kampen på og om liv og død bare er teater. Og klapsalverne brager, da guderne også dukker op i Thors vogn. Guldhornene reddes og hermed også menneskeheden.

Tove præsenterer et nymalet hus for mand og børn og afslører, at farven ikke er liljehvid, men "gravid", for hun venter et nyt barn, og det vender op og ned på fordelingen af værelser. Og Odin graver igen guldhornene ned. Måske vil de atter blive fundet af et menneske!

Foto: Thomas Marott

Den store mission

Jonas og Sofie skal hjælpe guderne med at få fingre i to kostbare guldhorn, men det er ikke hornenes værdi, der er det vigtigste. Der er nemlig ikke tale om berigelsestyveri, men om menneskehedens overlevelse. Jagten på den gyldne skat handler altså om liv eller død. Intet mindre. Det er simpelthen den største mission overhovedet.

Jagten på guldhornene udgør filmens "motor". Og det er slet ikke nemt at få fat i hornene. De er yderst velbevogtede, og yderligere er der en række forhindringer, som først skal overvindes, før man kan nå ind til skatten. Og ikke at forglemme: Der er også andre, der er ude i samme ærinde, men med modsat fortegn. Jætterne jagter guldhornene for at ødelægge dem og dermed menneskeheden.

  • For at få overblik over filmens struktur vil det være en god idé at tegne en handlingslinje på tavlen. Den begynder med gudernes ankomst og missionens mål og ender med guldhornenes og dermed menneskehedens frelse.
  • Snak i klassen om alle de forhindringer, Jonas og Sofie skal overvinde. Sæt dem i rækkefølge og plot dem ind på handlingslinjen. Snak videre om de enkelte forhindringer og diskuter, om der er tale om et stort eller lille problem. Hvordan løses problemerne? Hvem løser dem? Hvor mange gange opstår der nye problemer? Hvem arbejder sammen? Og hvem modarbejder hinanden?
  • Handlingslinjen viser, at missionen lykkes efter mange forhindringer, og den illustrerer, hvordan man opbygger en spændingsfilm. Ofte er der et nulpunkt, hvor slaget synes tabt, og missionen synes fortabt. Snak i klassen, om der er et sted i filmen, hvor alt er gået galt og endda så galt, at missionen er fejlet. Men det er den jo heldigvis ikke alligevel. Snak videre om, hvordan handlingen sættes i gang igen. Hvorfor kan missionen alligevel reddes?
Foto: Thomas Marott

Børnenes og gudernes mission er hemmelig. Asbjørn og Tove samt personalet på Nationalmuseet, altså de voksne, må ikke vide noget.

  • Snak i klassen om hemmeligheder. Hvorfor må de voksne ikke vide noget? Hvorfor fortæller Jonas, Sofie og Emma ikke bare det hele til far og mor? Hvad ville der ske, hvis børnene havde fortalt far og mor, at de havde fået besøg af de nordiske guder? Og at de skulle redde guldhornene? Er der hemmeligheder, som voksne ikke kan forstå? Har I set andre film eller læst bøger, hvor børn holder noget hemmeligt for de voksne?
  • Lav nogle små rollespil, hvor I sætter jer i forældrenes sted. I skal på skift være Asbjørn og Tove, der har fået at vide, at hjemmet har fået besøg af nordiske guder. I skal fortælle Asbjørn og Tove følgende: ”Ude i carporten har vi mødt Thor, Heimdal, Ydun og Loke. De har spurgt, om vi vil hjælpe med at stjæle guldhornene og redde menneskeheden fra udryddelse!”
  • Find den scene på handlingslinjen, som I synes, er den mest interessante, spændende, uhyggelige eller sjove. Lav en tegning af situationen og fremhæv det særlige ved den. Hæng tegningerne op på opslagstavlen og fortæl, hvorfor I har valgt netop den scene.
Foto: Thomas Marott

Guderne besøger Midgård

Jonas og Sofie møder en lille flok nordiske guder i deres carport. Guderne er ankommet til Midgård, menneskenes land, i Thors geddebukkevogn. Der er gensynsglæde, for børnene har tidligere hjulpet guderne (i TV 2’s julekalender 'Jul i Valhal'). Guderne har igen brug for børnenes hjælp.

Delegationen består af:

  • Thor, der er meget stærk. Han bærer hammeren Mjølner og rider i en vogn, der trækkes af to geddebukke. Når han rider over himlen, er der lyn og torden. I filmen fremstilles han også som meget sulten, lidt dum og forfængelig.
  • Heimdal, der har en fantastisk hørelse og et lige så fantastisk syn. Han kan høre græsset gro og se hundrede mil borte. Det gør ham til en rigtig god vagtpost. I filmen er han fremstillet som et pyntesygt pjattehoved med meget feminine træk.
  • Ydun, der undertiden også staves "Idun", dyrker æbler. Hun er ungdommens gudinde, der sikrer guderne evig ungdom med sine æbler. I filmen skildres hun som ekstrem forfængelig med et meget svagt punkt for smykker og andre pyntegenstande.
  • Loke, der egentlig er af jætteslægt, men er opvokset hos guderne eller aserne, som de også kaldes. Han er en snedig rad, der ikke altid er til at stole på, og han bringer ofte guderne i vanskeligheder. Disse træk har Loke også i filmen.
  • Overguden Odin optræder i filmens prolog og epilog. Han er den klogeste og er gud for krig, visdom, trolddom og digtekunst. Han har kun et øje og bærer to ravne på skulderen. Ravnene flyver ud i verden og fortæller Odin, hvad de ser.
  • Og så er der jætterne Thrym og Kvalm. Førstnævnte har tidligere været i karambolage med Thor, da Thrym engang stjal Thors hammer, mens Kvalm er en til filmen opfundet, meget tumpet jætte.
  • Snak i klassen om den nordiske mytologi. Hvad ved I om guder og jætter? Hvor bor de? Hvordan lever de? Hvordan er deres forhold til menneskene?
Foto: Thomas Marott

I kan eventuelt dele jer i grupper og søge yderligere viden om den nordiske mytologi på biblioteket eller nettet.

Der findes mange bøger om emnet, og vi kan bl.a. anbefale:
'Verden – Guder og helte 1', Sys Matthiesen, Forlaget Tommeliden 1997
'Vikingernes guder', Morten Haslund, Borgen 1980
Tegneseriealbummet 'Valhalla', Peter Madsen, 1977 (samt de øvrige albums i serien) 

Og så er der også munter viden at hente i Peter Madsens tegnefilm 'Valhalla' (1986), der kan ses på mitCFU. Og Det Danske Filminstitut distribuerer to interessante titler, der kan ses her på Filmcentralen:
'Thors Hammer' (1983). Instruktion: Bent Barfod
'Vølvens spådom' (1996). Instruktion: Maria MacDalland

Hver gruppe kan derefter vælge en gud eller jætte, som I finder særlig interessant at vide mere om.

  • Lav en tegning af guden eller jætten og fremhæv figurens særlige evner.
  • Skriv Asgård, Udgård og Midgård på tavlen og placer tegningen, hvor figuren hører hjemme. Fortæl klassen om den pågældende gud eller jætte. I kan også vælge at fortælle en historie, hvor figuren optræder. Historien kan enten være opdigtet eller have rødder i mytologien.

Tag derefter en snak i klassen om guderne og jætterne i filmen.

  • Hvordan ser de ud? Hvordan opfører de sig? Hvordan klarer de sig i Midgård?
  • Skriv navnene Odin, Thor, Heimdal, Ydun og Loke samt Thrym og Kvalm på tavlen.
  • Find så mange ord, der passer på hver enkelt person, og skriv dem under navnet.
  • Hvordan bruger guderne deres særlige evner i filmen?
  • Hvordan passer beskrivelserne med jeres viden om guder og jætter fra bøger og nettet?
  • Kan I finde kun ét ord, der mest præcist karakteriserer hver figur i filmen?
Foto: Thomas Marott

Guldhornene

Guldhornene tillægges normalt historisk værdi, og Adam Oehlenschläger så dem i digtet 'Guldhornene' fra 1803 som et romantisk, nationalt symbol. Men hornenes gådefulde oprindelse, tyveriet og omsmeltningen – og det faktum, at man faktisk ikke rigtigt ved, hvad de er blevet brugt til, og hvordan de egentlig så ud – er gjort af samme stof som alle gode historier. Historien om guldhornene sætter fut i fantasien og ligefrem råber på fortolkninger, og det er lige netop den egenskab, som filmen 'Guldhornene' udnytter. Den giver sin egen version af guldhornenes funktion og historie. Og som i alle gode historier er der en flig af sandhed og sandsynlighed, men at det skulle handle om menneskehedens forplantningsevne, må stå for filmskabernes egen regning. De leksikale oplysninger er som følger:

Guldhornene: to horn af guld fra begyndelsen af germansk jernalder (5. årh. e.Kr.), fundet ved Gallehus i Sønderjylland, henholdsvis 1639 af kniplersken Kirsten Svendsdatter og 1734 af husmand Erik Lassen. Det sidste manglede den tynde ende og blev kaldt det korte eller lille guldhorn, men har oprindelig været noget større end det lange guldhorn, der målte 71 cm og vejede 3 kg. Hornene kom på Kunstkammeret, hvorfra de blev stjålet 1802 af guldsmeden Niels Heidenrich. Derom skrev Oehlenschläger sit berømte programdigt Guldhornene, trykt i Digte 1803. Før tyven blev fanget, var hornene omsmeltet, og ingen afstøbning var bevaret. En omstridt rekonstruktion fra 1860 byggede på gamle tegninger og beskrivelser. En ny rekonstruktion fra 1979 omvurderer materialet og fremstiller hornene snoede som oksehorn. Begge bestod af et glat inderrør af 12 karats guld, dækket af udsmykkede led af høj karat, sammenføjet med ringe. På begge var der såvel indpunslede som påloddede dekorationer, der bestod af geometriske motiver og menneske-, dyre- og fabelfigurer, hvis tydning er omtvistet. Det korte horn havde tillige en runeindskrift, der tydes: Jeg, Lægæst af Holt, gjorde hornet. Holt er faderen eller hjemstedet. Hornene var af nordisk oprindelse. De kan have været drikkehorn, men i betragtning af deres værdi dog kun til ceremoniel brug.
('Lademann', bind 9, Lademann Forlagsaktieselskab 1983)

Og her kunne man tilføje, at guldhornenes historie går videre. Kopierne blev stjålet i september 2007, men dog hurtigt fundet igen, og det må påpeges, at filmen ”Guldhornene” er produceret længe før denne begivenhed, så den har ikke haft nogen som helst indflydelse på filmens handling.

  • Snak i klassen om guldhornenes betydning i filmen. Hvorfor er det vigtigt for guderne at få fat i guldhornene? Hvorfor vil jætterne have fingre i dem? Hvad skal guldhornene bruges til? Hvorfor tror I, at nogle mennesker i virkelighedens Danmark, september 2007, har stjålet kopierne af guldhornene?
Foto: Thomas Marott

Da guldhornene blev stjålet første gang, skrev Adam Oehlenschläger et digt om dem. Et romantisk digt om en nationalskat, der er forsvundet for altid. Johannes Møllehave har skrevet et nyt dig, der spøgefuldt parodierer det gamle digt og gør lidt grin med de noget amatøragtige tyveknægte, der i september 2007 stjal de forgyldte kopier af guldhornene.

  • Læs det nye digt af Johannes Møllehave højt i klassen. Han nævner bl.a. Olsen-banden og guldkorn. Snak i klassen om, hvorfor lige Olsenbanden og guldkorn nævnes. Hvad er hensigten? Hvorfor mon han lige gør det? Hvor i filmen er der en hilsen til Olsen-banden? Og hvem snakker om guldkorn i filmen?
  • Skriv selv et digt på to strofer, der handler om det nye tyveri, som hurtigt blev opklaret, og læs det højt for klassen.

Der er flere teorier om, at guldhornene er en gave til guderne for at skåne menneskene mod mægtige fjender, men de kan også blot være gravet ned, for at fjender ikke skulle stjæle de kostbare horn. Til sidst i filmen begraver Odin igen hornene, som måske en dag vil blive fundet. Guldhornene blev i hvert fald oprindelig fundet i jorden, og det er fra udgravninger af blandt andet gravhøje, at vi har hentet megen viden om vores fortid. Den ligger så at sige i jorden. Og man behøver ikke at grave særlig dybt, for jordlagene forskyder sig, så man på for eksempel en mark kan finde ting og sager fra oldtiden.

  • Snak i klassen om, hvad man kan finde i jorden. Har I fundet ting, eller kender I nogen, som har fundet sager fra gamle dage? Hvad er det for ting? Hvad har de været brugt til?
  • Prøv at finde billeder af genstande, som er fundet i jorden. I kan også finde billeder af guldhornene. Hvordan ser de ud? Hvordan er de udsmykket?
  • Tegn en af guldhornenes figurer og digt en lille fortælling, hvor figuren spiller en rolle.
  • I kan besøge et lokalhistorisk museum og få skoletjenesten til at fortælle om fund i jorden. Hvis I bor i København og omegn eller er på ekskursion i hovedstaden, kan I besøge Nationalmuseet og ikke alene se guldhornene, men også alle de gamle våben, smykker og redskaber, der er fundet i jorden. Hver ting har to historier: dens rolle og funktion i samtiden, og hvor og hvordan den er blevet fundet.
Foto: Thomas Marott

Guldhornene havde en særlig værdi, fordi de var af guld, der kan omsmeltes og genbruges, men Kirsten Svendsdatter og Erik Lassen, som oprindelig fandt guldhornene, gjorde det rigtige og afleverede dem til myndighederne. Og det skal man, som der står i loven om fortidsminder:

”Fortidsminder er beskyttet af loven. Det er forbudt at ødelægge eller grave huller i gravhøje, og hvis man støder på bopladslag, begravelser eller lignende i jorden, skal det anmeldes til et arkæologisk museum. Potteskår og flintredskaber fundet på marken må man som regel godt beholde, men gamle mønter, våben og smykker af guld, sølv, bronze eller rav er danefæ, der skal afleveres til Nationalmuseet. Findere, som afleverer danefæ, modtager altid en fin dusør." 
('Grav efter spor', Laura Trenter, Høst & Søn, 2001)

  • Snak i klassen om oldtidsfund. Hvorfor er de så vigtige? Hvad får vi at vide af oldtidsfund?
  • Snak videre om, hvad man om tusind år kan finde i jorden fra vores tid. Hvad efterlader vores kultur af redskaber, ting og sager?
  • Lav en tegning, der viser, hvad der om tusind år ligger i jorden fra begyndelsen af det 21. århundrede. Hæng tegningerne op på opslagstavlen og fortæl, hvad "fundene" kan fortælle om vores tid og vores liv.

Appendiks: Guldhornene

Guldhornene

af Adam Oehlenschläger, 1803

De higer og søger
i gamle bøger,
i oplukte høje
med speidende øje,
på sværd og skjolde
i muldne volde,
på runestene
blandt smuldnede bene.

Oldtids bedrifter
anede trylle;
men i mulm de sig hylle,
de gamle skrifter.
Blikket stirrer
sig tanken forvirrer.
I taage de famle.
"I gamle gamle
hensvundne dage!
da det strålte i Norden,
da himlen var på jorden,
giv et glimt tilbage!"

Skyen suser,
Natten bruser,
Gravhøjen sukker,
Rosen sig lukker.
De øvre regioner toner!
De sig møde,
de sig møde, de forklarede høje, 
kampfarvede, røde,
med stjerneglans i øje.

"I som raver i blinde,
skal finde
et ældgammelt minde,
der skal komme og svinde!
Dets gyldne sider
skal præget bære
af de ældste tider.

Af det kan I lære.
Med andagtsfuld ære
I vor gave belønne.
Det skønneste skønne,
en mø
skal Helligdommen finde!"
Så synge de og svinde.
Lufttonerne døe!

Hrymfaxe den sorte
puster og dukker
og i havet sig begraver.
Morgenens porte
delling oplukker,
og Skinfaxe traver
i strålende lue
på himlens bue.

Og fuglene synge.
Dugperler bade
blomsterblade,
som vindende gynge.
Og med svævende fjed
en mø hendanser
til marken afsted.
Violer hende krandser.
hendes rosenkind brænder,
hun har liljehænder.
Let som en hind
med muntert sind,
hun svæver og smiler;
og som hun iler og på elskov grubler -
hun snubler!
og stirrer og skuer
gyldne luer,
og rødmer og bæver
og zittrende hæver
med undrende ånd,
af sorten muld,
med snehvide hånd,
det røde guld.

En sagte torden
dundrer!
Hele Norden
undrer!

Og hen de stimle
i stor vrimle,
og grave og søge
skatten at forøge.
Men intet guld!
Deres håb har bedraget.
De see kun det muld,
hvoraf de er taget.

Et sekel svinder!!

Over klippetinder
det atter bruser.
Stormene sluser
bryde med vælde.
Over Norges fjelde
til Danmarks dale
i skyernes sale,
de forklarede gamle
sig atter samle.

"For de sjældne få
som vor gave forstå,
som ej jordlænke binde,
men hvis sjæle sig hæve
til det eviges tinde,
som ane det høje
i naturens øje,
som tilbedende bæve
for Guddommens stråler,
i sole, i violer,
i det mindste, i det største,
som brændende tørste
efter livets liv,
som - o store ånd
for de svundne tider!
se dit Guddomsblik
på Helligdommens sider,
for dem lyder atter vort Bliv!
Naturens søn,
ukjendt i løn,
men som sine fædre
kraftig og stor,
dyrkende sin jord,
ham vil vi hædre,
han skal atter finde!"
Så synge de og svinde.

Hrymfaxe den sorte
puster og dukker,
og i havet sig begraver.
Morgenens porte
delling oplukker,
og Skinfaxe traver
i strålende lue,
på himlens bue.

Ved lune skov
Øxnene trække
den tunge plov,
over sorten dække.

Da standser ploven,
og en gysen farer
igennem skoven.
Fugleskarer pludselig tier.
Hellig tavshed
alt indvier.

Da klinger i muld det
gamle guld.

Tvende glimt fra oldtidsdage 
funkler i de nye tider.
Sælsomt vendte de tilbage,
gådefyldt på røde sider.

Mystisk helligdom omsvæver
deres gamle tegn og mærker.
Guddomsglorien ombæver
evighedens underværker.

Hædrer dem, thi skæbnen skalter!
snart måske de er forsvunden.
Jesu blod på Herrens alter
fylde dem, som blod i Lunden.

Men I se kun deres lue,
ikke det ærværdigt høje!
Sætte dem som pragt til skue
for et mat nysgerrigt øje.

Himlen sortner, storme brage!
Visse time du er kommen.
Hvad de gav de tog tilbage.
Evig bortsvandt Helligdommen.

Appendiks: Horn til morgenkaffen

Horn til morgenkaffen

Af Johannes Møllehave, 2007

Biler kom dyttende
mandag den syttende
Midt i trafikken
stopped’ musikken
Speakerens guldkorn:
Båthorn og guldhorn!
Av for min guldtand
røver og guldsand
Gyset går ud i alle kommuner
no’en rister brød og no’en rister runer
Det er minsandten
ren Olsen Banden
Dreng eller pige
- tremeters stige
- rov uden lige
- smadrede ruder!
Oldtidens Guder
Vågner og græmmes
Rædsel fornemmes
tiden bliver gold tid
hvem stjal vor oldtid?
Drop morg’nens måltid
Søstre og brødre!
(Horn eller kryd’re)
Græd ved dens melding
Fra Kongernes Jelling O,
hvilke gavtyve
halsring- og rav-tyve!
Skæbnedatoer – meget sigende
flaget på halv den syttende i niende!
Guldet forsvundet
men atter fundet
to dage efter
ved opbud af kræfter
Lær da i Jelling
af den fortælling:
Værn om værdierne
(navnlig kopierne!)
frygt røverierne
vær mer’ beskyttende
end før den syttende!

Oprindelig trykt i Politiken 22. september 2007. Bringes hér med venlig tilladelse fra Politiken og forfatteren.