Gummi T Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Animationsfilmen 'Gummi T' fra 2012 har unægtelig store forgængere at forholde sig til. Der er både Ole Lund Kirkegaards litterære nyklassiker 'Gummi-Tarzan' fra 1975 og Søren Kragh-Jacobsens 1981-realfilmatisering af samme navn, der ofte har fået prædikatet "Verdens bedste børnefilm". Og 'Gummi-Tarzan' er også blevet til en musical i 2002.

Men instruktør Michael Hegners computeranimerede film er ganske sin egen, om end den naturligvis står på skuldrene af forgængerne. Hegner og hans hold af animatorer har skabt et fantasifuldt univers, der kan opfattes som det nye årtusinds tolkning af en elsket klassiker. For det er kendetegnet ved gode historier, at der hele tiden kommer nyfortolkninger. 'Gummi T' er ligefrem del af en animationstrilogi, der tæller to andre Ole Lund Kirkegaard-filmatiseringer: 'Orla Frøsnapper' (2011) og 'Otto er et næsehorn' (2013). De to sidstnævnte film har også tidligere været filmatiseret som realfilm i henholdsvis 1980 og 1983. Men 1980-filmen hed dengang 'Lille Virgil og Orla Frøsnapper', fordi man havde slået to bøger sammen.

Titlen 'Gummi T' skyldes, at navnet Tarzan er copyrighted af forfatteren Edgar Rice Burroughs arvinger. I sin tid måtte Erik Clausens 'Tarzan Mama Mia' (1989) skifte navn til 'Mig og Mama Mia' af samme grund.

Den computeranimerede film er inspireret af tegningerne i Ole Lund Kirkegaards bog (Foto: Filmcompagniet / SF Film)

Filmens credits

Titel: 'Gummi T'
Produktionsland og -år: Danmark, 2012
Instruktion: Michael Hegner
Manuskript: Michael W. Horsten efter Ole Lund Kirkegaards børnebog 'Gummi-Tarzan' (1975)
Længde: 81 minutter
Distribution: SF Film A/S (Filmcompagniet)
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende (danske stemmer):
Ivan Olsen: Thure Lindhardt
Ivans far: Nicolaj Kopernikus
Lotte: Signe Egholm Olsen
Heksen: Karen-Lise Mynster

Handlingsreferat

Fra Ivan Olsen bliver vækket om morgenen er han under pres fra alle sider. Hans far læser Tarzan-bøger og holder junglens konge op som forbillede for sønnen, som ifølge faren er en vatnisse. Og i skolen hånes Ivan af den blaserte duksedreng Carsten og får buksevand af tre bøller. Helt galt går det i klasselokalet, for Ivan kan ikke læse de hoppende bogstaver. Men mobbeofferet Ivan Olsen har sit hemmelige fristed på en nedlagt fabrik, som han har befolket med fantasifulde skrammelfigurer. Og så er der også lige en undtagelse i rækken af plageånder: skoleinspektørens datter Lotte er lun på Ivan og giver ham et kærestebrev.

Ivans far har fået en fiks idé. Han vil være coach, gøre folk stærke og stiller resolut en bod op på byens torv. Han kommer dog i konkurrence med en gesjæftig heks, der tilbyder friske mirakler og sådan vupti helbreder en lam mand! Og da far vil bruge Ivan som eksempel på sine evner som coach og kommanderer ham op i et højt træ, falder Ivan ned. Hermed er fars nederlag dobbelt. Han er ikke en god coach, og hans søn er og bliver en vatnisse og en Gummi-Tarzan!

På dette nulpunkt hjælper heksen Ivan. Hun vil opfylde et ønske, men kun ét! Ivan ønsker at være den bedste til alting. Heksen koger et kraftigt bryg, der kun virker én dag. Og næste morgen er Ivan bomstærk og kan klare alt og alle. Og det fortsætter, fordi heksen har glemt at putte døgnfluer i bryggen. Far er henrykt og bliver som coach for sin stærke søn verdensberømt og tjener styrtende med penge.

Men Lotte bryder sig ikke om den nye Ivan, og Ivan vælger at afsløre sin far ved at kaste ham op i det samme træ, som han selv skulle klatre i. Far kan nemlig heller ikke klatre, og nu forstår de to hinanden. Ivan bliver sit sande jeg igen, da heksen giver han døgnfluer. Og han får igen buksevand, men nu sammen med Lotte, som han er blevet kæreste med.

Når Ivan forsøger at læse, stikker bogstaverne af fra ham (Foto: Filmcompagniet / SF Film)

Faglige mål

Formålet med dette undervisningsmateriale er at give indsigt i og forståelse for menneskelige relationer og livsbetingelser samt udvikle indlevelse, empati og sociale kompetencer. Gennem arbejdet med filmen vil eleverne få mulighed for at træne og styrke en række faglige discipliner:

  • sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser
  • træne genfortælling og analyse samt få inspiration til meddigtning
  • fremlægge og referere en oplevelse samt styrke ordforråd og begrebsdannelse

Opgavearkene indeholder forslag til spørgsmål og opgaver inden for de fire dansktemaer nedenfor. Opgaverne er delt op i et opgaveark for 0.-2. klasse og et fra 2.-4. klasse. Spørgsmål og opgaver er formuleret, så der kan plukkes i dem, og læreren kan vælge de opgaver, der er mest relevante for den enkelte klasse. Hvert opgaveark afsluttes med en opgave, der kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet.

Fag og temaer

Dansk

1. Fædre og børn

Et centralt tema i filmen er forholdet mellem Ivan og hans far. Og dette forhold spejles i to andre fædres forhold til deres børn: Slagteren og hans datter Kim samt skoleinspektøren og hans datter Lotte. 

Ivans fars forhold til sin søn kan kort beskrives som en sublimering. Far er selv et nul og formodentlig fyret fra sit arbejde og presser Ivan til alt det, som han ikke selv kan, og hvor han har lidt nederlag. Far har slet ikke øje for, hvad Ivan er god til, og at der gemmer sig en rigtig solid og fantasifuld dreng bag al hans usikkerhed. I stedet ser far Ivans manglende selvtillid, som far har en stor del af skylden for.

Til gengæld er slagteren pavestolt og beskyttende over for sin tyranniske, overdimensionerede datter. Og skoleinspektøren er også godt tilfreds med sin datter Lottes kundskaber, der indfrier hans boglige og intellektuelle ambitionsniveau.

Med udgangspunkt i skildringerne af de tre far/barn-forhold kan man undersøge forskelle og ligheder og diskutere konsekvenserne for børnene i filmen - og dermed give eleverne en gryende forståelse for social arv og miljø.

Ivan har et kompliceret forhold til sin far, der har store ambitioner på egne og sønnens vegne (Foto: Filmcompagniet / SF Film)

2. Den grimme ælling

Ivan presses af sin far, får buksevand af Kim og skolens bøller, ringeagtes af overklassedandyen Carsten – og den velmenende lærer er heller ikke meget værd, når det gælder om at forstå den lille, ordblinde drengs besvær med de hoppende og dansende bogstaver. Ivan er kort sagt det perfekte mobbeoffer. Og han bliver da også mobbet ganske effektivt.

Ivan er nemlig anderledes og skal kanøfles. Ganske som Den grimme ælling i det H.C. Andersen-eventyr, der læses højt i klassen af Lotte. Men Ivan er i virkeligheden også en smuk svane. Han er ikke alene et ejegodt gemyt, men har også som H.C. Andersen en gedigen kunstnersjæl.

Det vil være oplagt i danskundervisningen at tale om mobning og dens årsager og om det at være anderledes, en ener. Hos H.C. Andersen gør det ikke så meget, at man er opvokset i en andegård, når bare man har ligget i et svaneæg. Og i 'Gummi-Tarzan' anno 1981 er alle gode til et eller andet, så det drejer sig bare om at finde ud af, hvad det er. I ”Gummi T” handler det om accept og erkendelse af eget værd samt betydningen af venskab.

Tarzan-bogen er Ivans fars bibel (Foto: Filmcompagniet / SF Film)

3. Tarzan

Far holder en Tarzan-bog op for Ivan som var det en veritabel bibel. Edgar Rice Burroughs romanfigur er for ham og mange andre blevet indbegrebet af et rigtigt mandfolk. En "Tarzan" er gået ind i sproget som en karakteriserende definition på en manderolle ikke langt fra abestadiet.

Romanfiguren er imidlertid mere kompliceret og spejler sin tids idealbillede (den første Tarzan-bog 'Tarzan, abernes konge' udkom i 1912). Tarzan er en engelsk lord, som er opdraget hos aber og derved er blevet et dobbeltmenneske. Han kan både elegant konverserende begå sig på de bonede gulve og være en effektiv dræber med instinkter som et dyr. Han forener natur og kultur i en og samme krop.

Tarzan-bøgerne er med rette blevet kritiseret for racisme og fik ikke høje points af 1970’ernes ideologikritikere. Derfor har det en ideologisk, ironisk og komisk, signalværdi, at Ole Lund Kirkegaard lader sin børnebog fra 1975 have titlen 'Gummi-Tarzan'. Og i filmen bliver det endog til Vingummi-Tarzan!

Med udgangspunkt i Tarzan-myten kan man tale i klassen om, hvad en "rigtig" dreng (og en "rigtig" pige) egentlig er for en snæver definition, for vi er jo alle som bekendt meget forskellige uanset køn. Det er også oplagt at tage en snak om, hvordan en litterær figur kan få betydning for sproget. Man kan vel i dag ligefrem også tale om en "rigtig" Gummi-Tarzan?

I filmatiseringen fra 1981 er der ingen heks, men derimod en kranfører. Nu er heksen genindført i fortællingen (Foto: Filmcompagniet / SF Film)

4. Bog/Film

Ganske som Tarzan-bøgerne er gået den slagne medievej fra bog til film, er bogen 'Gummi-Tarzan' blevet til film. Først som realfilm i 1981 og så som animation i 2012. Det giver selvfølgelig oplagte muligheder for sammenlignende analyse, og i folkeskolens yngste klasser kan det være interessant at begynde at se på forskellige mediers og forskellige temperamenters forhold til den samme historie.

Ole Lund Kirkegaards bog er en lille tragedie. Ivan Olsen oplever ved en heks’ hjælp en dags optur, men derefter er verden ganske den samme. Søren Kragh-Jacobsens film er anderledes optimistisk. Filmens motto er: ”Vi er alle gode til et eller andet. Det gælder bare at finde ud af, hvad det er!” Og i filmen er Ivan Olsen god til at flyve med drage.

Michael Hegners animationsfilm lægger sig midt imellem de to tolkninger. Den giver atter Ivan buksevand til slut, men sammen med Lotte, hvorved kærligheden bliver den største magt. Der er mange andre forskelle. Filmversionen fra 1981 har i sin realistiske stil droppet heksen og tilført en kranfører, som bliver Ivans ven. Og animationen fra 2012 har for eksempel tilføjet Lotte og kærlighedshistorien samt de to fiskere, der kan betegnes Optimisten & Pessimisten. Til gengæld er mor her ude af billedet, da hun har gaflet en græker!

Ved at sammenholde bogens sidste side med de to films slutninger får man et godt eksempel på de tre udgavers forskellighed, som det er interessant at studere og tale om. Det giver et lille indblik i forskellige mediers udtryksformer – og også i samhørigheden mellem medierne: filmen 'Gummi T' har som udgangspunkt for sine 3D-animationer anvendt Ole Lund Kirkegaards egne illustrationer fra bogen.

I bogen 'Gummi-Tarzan' hedder det til slut:

Klokken ni faldt han ned fra buk’en og fik næseblod.
Klokken ti blev han låst inde på et af skolens lokum’er.
Klokken elleve fik han en ordentlig gang buksevand af de store drenge.
Og da han kom hjem fra skole, havde hans far – hr. Olsen – købt sig en ny Tarzan-bog.
Tarzan vender tilbage, hed den.
”Her”, sagde hans far og prikkede i bogen med pegefingeren. ”Her skal du bare se.”
”Ja”, sagde Ivan Olsen og sukkede.
”Det skal jeg vel …”

Begge filmatiseringer kan ses på mitCFU. Her finder I slutningerne på følgende tidskoder: 'Gummi-Tarzan' (1981) – Tidskode: 1:19:34 – 1:25:03
'Gummi T' (2012) – Tidskode: 1:13:16 – 1:14:37

Historien foregår i en på en gang eventyrlig og genkendelig lilleby (Foto: Filmcompagniet / SF Film)

Filmfaglige vinkler

Film er handling i billeder (og ord), og alle film skaber et særligt univers. I 'Gummi T', som er en 3D-animationsfilm, skabes en dansk lilleby med forholdsvis overskuelig geografi – hjem, skole, slagter, torv, park, skov og vand. Byen er befolket af et sært og karikeret persongalleri, der er animerede versioner af forfatterens tegninger til bogen. Tidsbilledet er diffust med for eksempel et gammel skældsord som ’læderjakke’. Det er en eventyrlig, tidløs historie med en duft af lilleby tilsat en snert moderne coaching.

Univers

I filmens anslag præsenteres lillebyen. En traktor med hus på slæb kører fra bakker ned igennem byen, og en krage følger med. Kameraet tager sammen med kragen en svævetur rundt i byen, hvorved filmens locations præsenteres. Kragen ender på en lygtepæl tæt ved et hus, hvor et åbent vindue kommer i fokus. Bag dette vindue er hovedpersonen Ivan Olsen.

Filmens anslag er én lang bevægelse uden klip. Det første klip præsenterer Ivan sovende i sit værelse. Anslaget viser, hvor handlingen skal foregå. Vi er ikke i en konkret, virkelig by, men i en stiliseret verden, som er genkendelig om end en anelse skæv og ganske uden moderne højhuse. Anslaget har den fortællemæssige funktion, at publikum på meget kort tid får at vide, hvor vi er, og lige derefter en præsentation af, hvem historien handler om. Vi får også at vide, at vi har en guide i form af en krage. Den er med i hele filmen og får også senere indflydelse på handlingen, hvor den viser Ivan vej til heksen. (Tidskode: 00:10-01:05)

Der er illustrative og brugbare stillbilleder (se også Links og litteratur) fra filmen på: https://www.google.dk/search?q=Gummi+T&hl=da&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=sUiSUdHdLMiH4gTujYGoBA&ved=0CEAQsAQ&biw=1271&bih=756

Opgaveforslag

  1. Tal om anslagets glidende bevægelse og mangel på klip – fra højdedragene uden for byen til Ivans åbne vindue.
  2. Gense anslaget, hvis I har filmen på dvd, eller find stillbilleder fra filmen på nettet. Tal i klassen om, hvordan byen er beskrevet. Hvordan ser huse og tage ud? Hvilke planter og træer ser vi? Hvad ligner virkeligheden, og hvad ser anderledes ud? Tal om, hvorvidt denne by virker hyggelig og er et sted, som man kunne have lyst at bo.
  3. Tal videre om kragen. Hvad foretager den sig? Hvor flyver den hen? Hvilken rolle i handlingen har kragen?
  4. Fortæl eller tegn en lille historie, hvor kragen fortæller, hvad den ser. Og husk, at kragen ser det hele fra oven!
Magtforholdet mellem personerne understreges af deres forskellige fysiske størrelse (Foto: Filmcompagniet / SF Film)

Persontegning, perspektiv og referencer

Ivan er hovedpersonen i et samspil og især modspil med en række personer, som befolker den lille by. Styrkeforholdet mellem personerne kan ses på mimik og gestik samt deres højde og drøjde, men også på kameravinkler (fugleperspektiv og frøperspektiv) og billedkomposition. Fælles for alle personerne er, at de har nogle ydre karakteristika, som afspejler deres personlighed. Man kan for eksempel se på Ivan, Lotte, Carsten og Kim. Bemærk i øvrigt, at Kim konstant har en pølse i mundvigen, ganske som Egon Olsen har en cigar i serien om Olsen Banden. Og en af bøllerne griner på samme måde som Benny fra Olsen Banden (tidskode: 03:45-06:30).

Opgaveforslag

  1. Find billeder på nettet fra 'Gummi T'. Hvor høj er Ivan i forhold til Kim? Og hvor bred er hun i forhold til Ivan?
  2. Tegn Ivan og Kim ved siden af hinanden og hæng tegningerne op på opslagstavlen og fortæl om dem.
  3. Måske kender I film med Olsen Banden. Sammenlign Kim og bøllerne med Olsen Banden. Find billeder af banden på nettet:
    https://www.google.dk/search?q=olsen+banden&hl=da&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=AkKTUdz0H4bQ7Abl8YCwDQ&sqi=2&ved=0CDkQsAQ&biw=1271&bih=756
  4. Tal om ligheden mellem Egons cigar og Kims pølse og videre om, hvordan film undertiden bruger noget fra andre film. Kender I andre eksempler?

    Hvis I har filmen på dvd:
  5. Gense scenen, hvor Ivan kommer oversprøjtet til sin skole, møder Lotte, chikaneres af Carsten og mobbes af Kim og hendes to kumpaner (tidskode: 03:45-06:30).
  6. Tal om scenens personer: Ivan, Lotte, Carsten, Kim og de to bøller. Hvordan ser de ud, og hvilket tøj har de på? Hvordan bevæger de sig? Hvad fortæller ansigtsudtryk og bevægelserne om dem?
  7. Gense den scene, hvor Ivan får buksevand (tidskode: 5:31-06:30). Fokuser på kameravinkel: hold øje med, hvornår personerne ses fra neden i frøperspektiv, og hvornår de ses oppefra fra i fugleperspektiv. Tal om, hvornår det er Ivan den Lille, der ser de store bøller, og hvornår de kigger på ham. Tal om, hvordan perspektivet afspejler magtforholdet mellem personerne. Hvad fortæller billederne? Hvorfor tror I, at scenen er fortalt på denne måde?
Kameraet har Ivans point of view. Vi ser far i frøperspektiv; det understreger at han er magtfulf ift. Ivan (Foto: Filmcompagniet / SF Film)

Dramaturgi: Brugen af gentagelse

En filmhistorie indeholder ofte med gentagelser. Personer kan ankomme flere gange til de samme locations, og der kan ske de samme ting igen og igen. Men på forskellig vis vel at mærke. Gentagelsen bruges nemlig dramaturgisk til at vise, at der virkelig er sket noget og undertiden ganske meget siden sidst. At personer og konflikter har ændret sig.

I 'Gummi T' fortæller Ivans far tre gange om sine fortræffeligheder som superbarn. Scenerne skiller sig visuelt ud ved at være 2D-tegnefilm, hvor resten af fortællingen er i 3D-animation. Hermed illustreres, at det både er erindring og formodentlig også løgn. Det bliver da også bekræftet i gentagelserne. Faren har slet ikke været karl for sin hat. Han minder i virkeligheden ikke så lidt om sin søn. Og der er også tydeligt sket en ændring, da Ivan som stærk knægt gentager alt det, som han ikke har været god til, men nu med modsat fortegn og herved demonstrerer sin styrke og gigantiske udvikling. Der er også komiske gentagelser med de to fiskere på broen og den stakkels haveejer, der må se sin veltrimmede hæk gennemhullet gang på gang.

Opgaveforslag

  1. Tal om scenen, hvor Ivans far skal sende Ivan op i et træ og praler med, at han selv som dreng var en slags Tarzan, der både kunne klatre og svinge sig fra gren til gren. Sammenlign med gentagelsen af scenen, hvor faren kommer op i træet senere i filmen. Hvis I har filmen på dvd, kan I gense scenerne på tidskode 32:51-33:49 og tidskode 1:10:14-1:10:30. Hvad sker der i de to scener? Hvordan ligner de hinanden? Og hvordan er de forskellige? Blev I overraskede over afsløringen?
  2. Tal om, hvorfor farens historier er lavet som tegnefilm.
  3. Nævn nogle andre gentagelser i filmen,og tal i klassen om, hvordan disse gentagelser alligevel ikke er helt ens. Hvad er anderledes? Hvad er der sket i mellemtiden?

Links og litteratur

Om film og referencer

Baggrundsinformation om filmen (på dansk)

  • http://www.scope.dk/film/8519-gummi-t

Stillbilleder fra filmen

  • https://www.google.dk/search?q=Gummi+T&hl=da&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=sUiSUdHdLMiH4gTujYGoBA&ved=0CEAQsAQ&biw=1271&bih=756

Billeder fra Olsen Banden

  • https://www.google.dk/search?q=olsen+banden&hl=da&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=AkKTUdz0H4bQ7Abl8YCwDQ&sqi=2&ved=0CDkQsAQ&biw=1271&bih=756

Læs om filmsprog og se eksempler i Filmcentralens online Filmleksikon

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Lav selv animationsfilm

Skriftlig vejledning, instruktionsvideoer og redigeringsprogrammet FILM-X Animation fra Det Danske Filminstitut:

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/node/68648

Besøg FILM-X – Filmhuset filmstudie for børn og unge på Det Danske Filminstitut:

  • https://filmcentralen.dk/node/69612

Om Ole Lund Kirkegaard og filmatiseringer

Oplysninger om Ole Lund Kirkegaards liv og værker:

  • http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Lund_Kirkegaard

I bogen 'De pokkers unger' (Høst & Søn 2002) skriver Beth Juncker om ”Det usammenlignelige: filmatisering af børnelitteratur”. Bogen indeholder flere artikler om temaer i dansk børnefilm, som kan være relevante.

Beslægtede film og undervisningsmaterialer

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til andre Ole Lund Kirkegaard-film:

'Gummi Tarzan' (realfilm fra 1981)

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/gummi-tarzan

'Albert' (realfilm fra 1998)

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/albert

'Orla Frøsnapper' (animationsfilm fra 2011)

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/orla-froesnapper

'Otto er et næsehorn' (animationsfilm fra 2012)

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/otto-er-et-naesehorn