Hævnen Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Filmens handling
  • Hævn og tilgivelse
  • Pacifisme og Gandihis 'passive modstand'
  • En magtfuld ven
  • Symbolik
  • Filmsproget

Om filmen

”Hævnen” er en dramatisk film om to 12-årige drenge og deres forældre, som på forskellig vis og med forskellige konsekvenser stilles over for valget mellem hævn og tilgivelse.

Filmen er instrueret af Susanne Bier (f. 1960), der slog igennem med ”Den eneste ene” i 1999 og siden har instrueret bl.a. ”Elsker dig for evigt” (2002), ”Brødre” (2004), ”Efter brylluppet” (2006) og den amerikansk producerede ”Things we lost in the fire” (2007). Med sin realistiske form og fokus på det psykologiske drama, lægger ”Hævnen” sig stilistisk og tematisk på linje med hendes fire forrige film. Manuskriptet har Susanne Bier skrevet sammen med Anders Thomas Jensen (f. 1972), der har markeret sig som manusforfatter på en lang række danske og internationale film. Han har selv instrueret (og skrevet) ”Blinkende lygter” (2000), ”De grønne slagtere” (2003) og ”Adams æbler” (2005), som alle er karakteriseret ved en særegen ironisk og grotesk humor. Susanne Bier og Anders Thomas Jensen har dannet fast makkerpar på Biers seneste fire danske produktioner.

Størstedelen af ”Hævnen” foregår i Danmark og en mindre del i Afrika; filmen er optaget på Fyn og i Kenya. Selvom der i filmen ikke er nogen direkte stedsangivelse på den afrikanske del af fortællingen, sender den tankerne til Sudans konfliktfyldte Darfur-region. Allerede længe inden premieren kritiserede Sudans regering filmen for at være anti-muslimsk og racistisk. Produktionsselskabet Zentropa afviser dog, at der skulle være grund til kritik.

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren, som kan vælge de opgaver, der passer til klassens niveau. Materialet er opbygget på en måde, så I kan plukke i det og arbejde med et eller flere temaer alt efter tidsramme og fokus.

Handlingsreferatet er tænkt som støtte til arbejdet med de øvrige temaer. Bemærk, at filmens slutning bliver afsløret i referatet, så vent med at læse det til I har set filmen.

Efter handlingsreferatet følger tre afsnit, som lægger op til tematisk arbejde med filmen. Vi fokuserer på dialog om Hævn og tilgivelse, Pacifisme og Gandhis ’passive modstand’ og venskab – nærmere bestemt betydningen af at have En magtfuld ven. I de to sidste afsnit lægger vi op til analyse af filmens Symbolik og Filmsproget. Desuden giver vi nogle forslag til supplerende vinkler, man kan lægge på filmen.

God arbejdslyst,
Liselotte Michelsen

Filmens handling

”Hævnen” foregår i et nutidigt Danmark og et unavngivet, krigshærget afrikansk land. Elias er 12 år og bliver mobbet i sin skole på Fyn. Hans far Anton er læge i en flygtningelejr i Afrika, hvor han bl.a. jævnligt opererer kvinder, hvis mave er skåret op på bestialsk vis. Elias’ forældre er separeret, og forældrene skiftes til at bo sammen med Elias og hans lillebror.

Christian er 12 år, og hans mor er lige død af kræft. Christian og hans far Claus flytter ind på farmorens gods, og Christian starter i samme klasse som Elias. Da Christian tager Elias i forsvar overfor mobberen Sofus, tyrer Sofus en bold i hovedet på Christian. Næste dag overfalder Christian Sofus og truer ham med en kniv. Elias overværer det, men påstår efterfølgende, at Christian ikke brugte kniv. Christian og Elias bliver venner, og Christian forærer den hemmelige kniv til Elias og viser ham en høj silo ved havnen, han godt kan lide at gå op på.

Drengene er med Anton på havnen, da lillebroren og en dreng kommer op at slås. Drengens hidsige far, Lars, råber af Anton og slår ham. Christian opfordrer Anton til at ringe til politiet, men det vil han ikke. Christian og Elias finder ud af, hvor Lars arbejder, og drengene og Anton tager derhen. Lars slår flere gange Anton, som demonstrativt nægter at slå igen. Anton tager atter til Afrika.

Christian og Elias finder en kasse fyrværkeri i en lade, og på Christians initiativ laver de en bombe, som de sprænger i luften på stranden. Christian vil sprænge Lars’ bil i luften. Elias tøver, men Christian presser ham til at være med ved at true med ikke at ville være venner. Elias’ mor, Marianne, opdager, at Elias har kniven, og fortæller det til Claus. Christian og Claus skændes, og Christian anklager sin far for at lyve, have kysset Marianne og give op.

I Afrika kommer Anton i et moralsk dilemma, da lederen af en militant gruppe bringes til hospitalet med en slem infektion. Det er ham, som er skyld i mishandlingen af mange af de kvinder, Anton behandler, og sygeplejerskerne nægter at behandle ham. Anton behandler ham, men da han siger nogle perversiteter om en død kvinde, overlader Anton ham til at blive lynchet.

Christian og Elias mødes søndag morgen. Christian har lavet en større bombe. De lægger den under Lars ’bil, men da de har antændt den, kommer en mor og hendes datter løbende forbi. Elias løber frem for at advare dem, men bliver ramt af eksplosionen. Da Christian vil besøge Elias på hospitalet, siger Marianne i raseri, at han har slået Elias ihjel. Men i virkeligheden har Elias overlevet uden større mén. Anton og Marianne finder sammen igen. Christian, der tror Elias er død, går op på siloens tag for at springe ud, men Anton redder ham og fortæller, at Elias bliver rask igen. Christian bliver genforenet med både sin far og Elias.

Hævn og tilgivelse

Som filmens titel understreger, er hævn et fremtrædende tema i fortællingen.

Her bliver begået en række overgreb, som filmens personer kan vælge at reagere på med at tage hævn. I skolen mobber Sofus både Elias og Christian. Senere er det Sofus, der bliver udsat for overgreb af Christian, da han slår ham og truer ham med en kniv.

Også de voksne i filmen begår overgreb mod hinanden. Den voldelige automekaniker Lars slår flere gange Anton, og Christian, der er vidne, reagerer med at lave en bombe og sprænge Lars’ bil i luften. Da Elias ligger på hospitalet efter bombe-ulykken, er Marianne så rasende, at hun tager kvælertag på Christian og lyver om, at Elias er død. I Afrika oplever Anton, at gravide kvinder bliver lemlæstet af en militsleder. Til slut i filmen bliver Anton skyld i oprørslederens død, da han overlader den forhadte mand til beboerne i flygtningelejren og hører ham bliver tævet ihjel.

Opgaveforslag

  • Tal om de overgreb, der bliver begået i filmen. Hvem begår overgreb? Hvad består overgrebene i? Hvorfor bliver overgrebene begået? Hvordan reagerer ofrene? Er I enige eller uenige i den måde, ofrene vælger at reagere på? Hvordan ville I selv have reageret?
  • Diskuter Antons dilemma i forhold til oprørslederen i Afrika. I første omgang vælger Anton at forholde sig neutralt og udføre sin pligt som læge. Hvad får ham til at ændre holdning? Hvad synes I om hans valg og handlinger? Inddrag evt. det såkaldte ”lægeløfte” – se fx beskrivelsen på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/).

Efter at Christian har banket og truet Sofus, og politiet har afhørt ham, sidder han og hans far Claus i bilen på vej hjem. Her har de følgende dialog:

Claus: ”Hvorfor sagde du ikke, han havde slået dig? Så kunne vi have talt med ham og hans mor og far.”
Christian: ”Der var alle mulige, der så det.”
Claus: ”Det er da ikke noget svar.”
Christian: ”Hvis jeg ikke havde slået igen, så ville alle mulige tro, at de også kunne slå mig.” Claus: ”Hvis du slår ham, så slår han dig, så slår du ham, så slår....så holder det aldrig op. Kan du ikke forstå det? Det er sådan, der bliver krig.”
Christian: ”Ikke hvis man slår hårdt nok første gang. Du ved ikke en skid om det, far. Sådan er det på alle skoler. Nu er der ingen, der tør gøre mig noget.”

Opgaveforslag

  • Del klassen i to hold, der har henholdsvis Claus’ og Christians tilgang. Diskuter situationen med udgangspunkt i replikskiftet ovenfor. Hvad vil være det rigtige, det fornuftige, det mest effektive at gøre? Hvordan skal konflikten løses? Vil det hjælpe, hvis andre trådte til – skolen, en konfliktmægler, en psykolog? Er faderen alt for naiv? Eller har han ret, når han siger, det vil føre til krig? Hvad er konsekvenserne af Christians holdning? Diskuter hvilket slags samfund, vi vil have, hvis Christians holdning var den dominerende.

Et alternativ til hævn er tilgivelse. I ”Hævnen” har personerne mere eller mindre svært ved at tilgive andre og sig selv. Elias er hurtig til at tilgive andre, men har svært ved at tilgive sig selv. Han tilgiver andre i den forstand, at han fritager dem for ansvaret for deres handlinger. Men da ansvaret jo skal ligge et sted, påtager han sig det selv. Hans måde at tilgive er derfor ikke særlig sund for hverken hans selvværd eller sjælefred. Han påtager sig skylden for, at Christian får bolden i hovedet og siger ”Undskyld!”, selvom det er Sofus, der har kastet. Hans første reaktion, da han vågner efter bombe-ulykken, er også at sige undskyld til forældrene, og at de ikke må være vrede på Christian. Christian derimod har svært ved at tilgive – både andre og sig selv. Han bebrejder rasende sin far for at ønske moren død, og da han tror, Elias er død, har han så svært ved at tilgive sig selv, at han vil begå selvmord.

Også Marianne, Elias’ mor, har svært ved at tilgive. Antons undskyldninger for sin utroskab og hans forsikringer om, at han elsker hende, preller af på hende, og hun vil skilles. Hendes første reaktion overfor Christian efter bombe-ulykken er også snarere hævn end tilgivelse, da hun får ham til at tro, at Elias er død. Til slut lykkes det dog både Christian at tilgive sin far og Marianne at tilgive Christian. Desuden er der tegn på en forsoning mellem Marianne og Anton.

I ”Hævnen” finder vi navnesymbolik, der refererer til Biblen (se mere i afsnittet ”Symbolik”), og hvis man lægger en religiøs vinkel på diskussionen omkring hævn og tilgivelse, er det oplagt at inddrage følgende citater fra henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente:

”Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden.”
3. Mosebog kap. 24 20

“I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!” 
Matthæusevangeliet kap. 5 38

Opgaveforslag

  • Tal om personernes reaktioner og deres holdninger til hævn og tilgivelse. Hvorfor er det svært for nogle af personerne at tilgive, mens andre har nemt ved det? Hvad ville I selv vælge i de konkrete situationer i filmen – hævn eller tilgivelse? Hvorfor?
  • Diskuter de to bibel-citater og relater dem til filmen og personernes forskellige reaktioner. Hvad er filmens budskab? Skal vi følge opfordringen i Det Gamle eller Det Nye Testamente?
  • Hvis I ønsker at se andre film, der handler om overgreb, hævn og tilgivelse, er det oplagt at se den danske ”Gå med fred, Jamil” (2008) af Omar Shargawi og den svenske ”Ondskab” (2003) af Mikael Håfström. (Klik på titlerne for at se DFIs undervisningsmateriale til filmene).

Pacifisme og Gandihis 'passive modstand'

Lægen Anton står i filmen som legemliggørelsen af humanisme og pacifisme. I sin lægegerning redder han menneskeliv – uanset religiøs eller politisk overbevisning og uanset hvilke handlinger, personerne har begået. Hjemme i Danmark stiller han op til lussinger og nedladende kommentarer fra den aggressive automekaniker Lars for at bevise for sine børn, at han ikke er bange, og at voldsmænd ikke har magt. Men til slut får selv Anton nok. Da en kvinde dør mellem hans hænder, og den sårede oprørsleder kommer med spottende og syge kommentarer, slæber han oprørslederen ud til menneskehoben, som lyncher ham. Dermed begår Anton indirekte drab på oprørslederen.

Opgaveforslag

  • Diskuter hvorfor Anton reagerer, som han gør. Hvad er det, han gerne vil vise sine børn i scenen, hvor han opsøger mekanikeren Lars? Lykkes det ham? Er det Lars eller Anton, der træder ud af situationen som ’sejrherre’ i konflikten? Hvad synes I om Antons tilgang til konflikten med Lars?
  • Diskuter hvorfor Anton til slut udleverer oprørslederen til lynchning i flygtningelejren. Er I enige med ham i hans måde at handle på? Hvad kunne han ellers have gjort?
  • Tal om begrebet ”etisk dilemma” med udgangspunkt i filmen: 1) lægen Anton bliver først sat til at behandle ofrene og derefter gerningsmanden, 2) Claus fortæller Christian, at hans kone bad ham hjælpe hende med at dø, fordi hun var uhelbredeligt syg og havde store smerter. Men han vidste ikke, hvad han skulle gøre, fordi han var klar over, at Christian ville blive vred og ulykkelig.
  • Find eksempler på andre etiske dilemmaer (fx på www.etiskraad.dk) og diskuter dem i fællesskab.

Situationen, hvor Anton konfronterer mekanikeren Lars, sender tankerne hen på Indiens åndelige leder Mahatma Gandhi (1869-1948) og hans ’passive modstand’ i kampen for menneskerettigheder. Gandhi udviklede og praktiserede begrebet ’satyagraha’ – en ikke-voldelig form for modstand, der siden hen inspirerede bl.a. Martin Luther King og Nelson Mandela. Gandhis navn og lære er desuden tæt forbundet med begrebet ’ahima’ – en anti-voldelig tilgang til tilværelsen, som bl.a. kendetegner hinduisme og buddhisme.

Opgaveforslag

  • Læs mere om Mahatma Gandhi, og definer begreberne pacifisme, satyagraha og ahima. Fremlæg jeres resultater for klassen.
  • Se evt. filmen ”Gandhi” (1982) af Richard Attenborough og relater den til ”Hævnen” og begreberne nævnt i afsnittet ovenfor.

En magtfuld ven

Venskab og loyalitet er fremtrædende temaer i ”Hævnen”. I begyndelsen af filmen møder vi Christian og Elias, som begge er ensomme drenge. De to drenge finder hurtigt sammen, da Christian starter i Elias’ klasse; det viser sig, at de har fødselsdag samme dag, og læreren foreslår Christian at sidde ved siden af Elias. Samme dag prøver Christian at hjælpe Elias med hans piftede cykel og får en bold i hovedet af Sofus. Deres venskab bliver forseglet med en loyalitets-løgn: Elias og Christian benægter begge, at Christian havde en kniv, da han overfaldt Sofus. Senere forærer Christian kniven til Elias. Nu starter et nyt liv for Elias: han har fået en magtfuld ven.

Men Christian anvender ikke kun magt overfor sine fjender; han bruger også magt for at få sin vilje i forhold til sin ven. Han lægger psykisk pres på Elias, der ikke bryder sig om Christians vilde påhit som at gå op på siloen og at lave en bombe. Da Elias bakker ud omkring bombeplanerne og kommer til at afsløre kniven, rammer straffen ham øjeblikkelig: Christian siger, at så er det slut med deres venskab – og kort tid efter ser Elias Christian være venskabelig overfor Sofus i skolegården. Til slut vælger Elias at deltage i sprængningen af bilen for at få sin ven tilbage.

Opgaveforslag

  • Lav en personkarakteristik af henholdsvis Christian og Elias. Hvordan er deres baggrund? Hvilke problemer kæmper de med? Beskriv deres forhold til forældrene. Gør rede for Christians reaktioner og følelser i forbindelse med hans mors død.
  • Hvad får henholdsvis Christian og Elias ud af venskabet? Hvad sker der med deres venskab efter bombeulykken?
  • Kom med et bud på, hvordan Elias’ og Christians liv udvikler sig. Er de stadig venner fem år efter filmens slutning?
  • Hvis I ønsker at arbejde videre med temaet venskab og gruppepres, kan vi anbefale Anders Morgenthalers kortfilm ”Eat shit and die” (2007) med dertil hørende undervisningsmateriale. Filmen og materialet findes på Filmcentralen.

Symbolik

Knive spiller en vigtig rolle i filmen. Kniven er et symbol på Christian og Elias’ venskab. Kniven binder dem sammen – med en fælles løgn, der er beviset på Elias’ loyalitet. Da Christian giver Elias kniven, er den både en belønning og symbol på broderskabet mellem de to drenge.

I Gyldendals symbolleksikon kan vi læse:

”Kniv, bruges rituelt til offer af dyr og mennesker og til omskærelse.
Kniven symboliserer hævn og død, men også løsrivelse og frigørelse.”

Opgaveforslag

  • Tal om symbolikken omkring knive i filmen: hvem i filmen har knive, og hvilken rolle spiller knivene?
  • Tal om anden symbolik omkring knive. Fx siges det, at man ikke må forære knive i gave, da det vil splitte giveren og modtageren ad i konflikt. Tal også om sprogbilleder som fx ’at balancere på en knivsæg’ eller ’stikke nogen en kniv i ryggen’.
  • Find eksempler på andre fortællinger (film, myter, eventyr osv.), hvor knive og sværd spiller en vigtig rolle. Fx Grimms eventyr ”De to brødre”, J.R.R. Tolkiens ”Ringenes Herre”, legenden om Kong Arthur og sværdet Excalibur eller Quentin Tarantinos actionfilm ”Kill Bill”, hvor et samuraisværd spiller en central rolle.
  • Tal om knivens eller sværdets funktion og egenskaber i fortællingerne. Tal om symbolikken omkring knive i filmen: hvem i filmen har knive, og hvilken rolle spiller knivene?

Der er også en del navnesymbolik i ”Hævnen”. Navnet Elias stammer fra hebraisk og betyder ”Jahve er Gud” eller ”Herren er min Gud”. Elias er også navnet på en profet, der optræder i en række fortællinger i Det Gamle Testamente. I beretningerne fremstår Elias som en mægtig og ensom skikkelse, der ubøjeligt følger sin opgave og aldrig vakler i troen.

Navnet Christian er i Danmark et konge-navn. Det er dannet af den græsk/latinske betegnelse ”christianus”, som betyder ”tilhænger af Kristus”. På engelsk betyder ordet christian ”kristen”, dvs. en person der tilslutter sig Kristendommen, som er baseret på Jesu liv og lære.

Navnet Christian er således knyttet til Det Nye Testamente i Biblen, modsat navnet Elias, der er knyttet til Det Gamle Testamente. Det er paradoksalt, for når vi ser på de to testamenters holdning til hævn (jvfr. filmens titel) og sammenholder det med filmens to hovedpersoner, så repræsenterer Christian Det Gamle Testamente med sin ”Øje for øje, tand for tand”- holdning, mens den tilgivende Elias repræsenterer holdningen i Det Nye Testamente, hvor Jesus opfordrer til ”at vende den anden kind til”. (Læs mere om citaterne i afsnittet ”Hævn og tilgivelse” ovenfor).

Opgaveforslag

  • Undersøg betydningen af jeres egne navne i klassen. Hvor mange af navnene har religiøs baggrund? Hvorfor har jeres forældre valgt det navn, I har?
  • Find eksempler på religiøs symbolik i andre film, tv-serier eller bøger, I har set og læst. Det kan fx være vampyrfilm, hvor vampyren bliver holdt på afstand eller dræbt med kors, eller film i den mere realistiske genre, hvor der optræder bedekranse, kirker, moskeer osv. Det er også oplagt at tale om figurer med religiøse undertoner, som den Jesus-lignende løve Aslan i Narnia-bøgerne, eller den Satan-agtige Voldemort i Harry Potter-serien.
  • Tal om religiøs symbolik i et bredere perspektiv. Undersøg hvilke symboler, der er særlig fremtrædende i forskellige større religioner, fx korset, Davidstjernen osv. Tal også om påklædning og udseende forbundet med religioner, fx kalot, tørklæde, fuldskæg osv. Redegør for de religiøse symboler og baggrunden for, at de er opstået og fremlæg for klassen ved hjælp af Power Point.
  • Hvis I vil arbejde yderligere med film og religion, kan I finde inspiration på hjemmesiden http://www.kirkeogfilm.dk/

Filmsproget

"Hævnen” har en bemærkelsesværdigt sanselig og stemningsfuld billedside. Filmen er fotograferet af en af de mest fremtrædende filmfotografer i Danmark pt., Morten Søborg, som Susanne Bier har arbejdet sammen med på flere af sine film.

Den visuelle stil i ”Hævnen” er præget af mættede, varme farver, men der er også mange dunkle hjørner og mørke områder på billederne. Udover at være atmosfæreskabende kan det ses som en visuel afspejling af personerne, der gemmer både varme følelser, dunkle hjørner og mørke områder i deres sind. I en række indstillinger ser vi personerne alene i billedrammen, gerne lidt ude i den ene side, så de så at sige befinder sig ved siden af et tomrum. Dermed understreger billedsiden ensomheden, tomheden og den følelse af bekymring, som filmens personer kæmper med.

Det frodige og idylliske fynske sommerlandskab og det støvede, hede afrikanske ørkenlandskab danner stemningskulisse for historien. Flere gange fungerer landskabet, filmet i totalindstillinger, som overgang eller ’bro’ mellem den danske og den afrikanske del af fortællingen. Samtidig giver landskabsbillederne et øjebliks ro til eftertanke og til at dvæle i en stemning. De to meget forskellige typer landskab står i kontrast til hinanden, og dermed oplever man dem begge – på skift – mere intenst.

Visuelt er filmens indledning markant og eksotisk. Selvom størstedelen af filmen foregår i Danmark, starter den i Afrika. Farverne er varme, totalbilleder veksler med nærbilleder, der fokuserer på fx en kvist på jorden og det fygende sand. Samtidig hører vi kraftige lyde af de flagrende telte, og en spinkel, enkel musik, der på en gang forekommer forventningsfuld og ildevarslende. Tempoet varierer; ind imellem arbejdes der med en let slow motion – fx da Anton kaster en fodbold til børnene, der løber efter bilen i flygtningelejren – som giver os en følelse af, at netop de situationer skal tillægges særlig betydning. Desuden medfører slow motion, at vi får ekstra tid til at sanse detaljer og aflæse ansigter og kropssprog. Da en såret pige kommer ind på hospitalet stiger tempoet; klippene bliver kortere, det håndholdte kamera er uroligt, og vi får en oplevelse af en hektisk stemning. Lysmæssigt er den indledende del af filmen karakteriseret ved, at der i ’gradingen’ (en del af det digitale efterarbejde med filmen) er arbejdet med det visuelle udtryk, så den øverste del af billedet – himlen – er lidt mørkere end den nederste del af billedet. Den mørke himmel sender os et signal om, at noget skæbnesvangert venter forude.

Opgaveforslag

  • Sæt ord på filmens visuelle stil. Tal om lys, farver, lyd, billedbeskæring, komposition, klipning og tempo. Fokuser hele tiden på, hvilken følelse det skaber i os som tilskuere. Tal om hvilken grundstemning, filmsproget formidler og forstærker.
  • Tal om kontrasterne mellem det danske og det afrikanske landskab. Diskuter hvilken effekt det har, at filmen udspiller sig i de to forskellige miljøer.

Andre ideer til temaer, der er oplagte at arbejde med i forbindelse med ”Hævnen":

  • Skilsmisse
  • Bearbejdelse af sorg
  • Diskussion af situationen i Sudan – hvordan opererer fx militsgrupper som den, Big Man er leder af? I Sudan opererer bl.a. Janjaweed‐militserne, der er berygtet og frygtet for deres grove forbrydelser mod civile.
  • Diskussion af begrebet civilisation og samfundets skrøbelighed. Hvad er et anstændigt civiliseret menneske? Og hvordan tackler vi vores brændende lyst til at gengælde de uretfærdigheder, der bliver begået imod os?