Horton og støvfolket Hvem Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Horton i junglen
  • Hvemmerne i Hvem-byen
  • Verden ifølge Horton

Til læreren

Den amerikanske børnebogsforfatter og illustrator Dr. Seuss med det borgerlige navn Theodor Seuss Geisel (1904-91) er et stort navn i den engelsksprogede verden, men næppe så kendt i Danmark endnu. 'Horton og støvfolket' ('Horton Hears a Who') er således først oversat til dansk i 2007, selvom bogen er fra 1954. Men hans finurlige mesterstykke 'The Cat in the Hat' fra 1957 er dog også elsket herhjemme under navnet 'Katten i hatten'. Og i 2000 filmatiserede Ron Howard Dr. Seuss’ 'How the Grinch Stole Christmas', der ligeledes er fra 1957, og som på dansk kom til at hedde 'Grinchen – Julen er stjålet'!

Med filmatiseringen af 'Horton og støvfolket' (2008), som herhjemme har fået tilføjet et "Hvem" i titlen, er der ingen tvivl om, at Dr. Seuss’ finurlige og kloge forfatterskab generelt vil blive mere udbredt. Han behersker nemlig den svære kunst at fortælle en sjov og for børn genkendelig historie, der så samtidig handler om universelle problemer. I virkeligheden ganske alvorlige problemer, men i Dr. Seuss’ tekst og streg bliver der aldrig tale om farlig uhygge, men snarere om munter optimisme. For selv de værste problemer kan løses, hvis man følger sin overbevisning og erkender, at vi alle har lov til at være her, og at ingen i virkeligheden er alene, når det for alvor gælder!

I det hele taget er 'Horton og støvfolket Hvem' noget så sjældent som en eksistentiel animationskomedie for børn! På sin egen finurlige måde stiller filmen helt grundlæggende spørgsmål til vores verdensopfattelse. Man kunne fx tolke filmen sådan, at Gud i virkeligheden er en godhjertet, men uheldig elefant ...! Og også ideen om, at der i det mindste støvfnug kan gemme sig en hel verden ligesom vores, har filosofisk tyngde. For er vores Jord ikke – set med verdensrummets briller – blot et støvfnug?! Store emner; men vel ikke umulige at diskutere med børn.

Dette undervisningsmateriale består af tre temaer og henvender sig til folkeskolens yngste klasser. Materialet forsøger at fange det store i det små, og første og andet tema, ”Horton i junglen” og ”Hvemmerne i Hvem-byen”, er da også forfattet med henblik på elever, der har læsningens glæder til gode. Teksterne henvender sig således til læreren, der så kan formidle opgaver og spørgsmål videre. Det gør teksterne også i tredje tema, ”Verden ifølge Horton”, men her er opgaverne mestendels henvendt til tredje klasse, da de skønnes at indeholde et abstraktionsniveau, der ikke umiddelbart passer til børnehaveklassen.

Men gå trygt på opdagelse i materialet – og filmen! – og vælg de temaer og opgaver, der passer bedst til elevernes alder og udviklingstrin. Der er således mulighed for at "nøjes" med en times efterbehandling af filmen eller bruge tid på et længere forløb.

God fornøjelse!

Judith & Ulrich Breuning

Filmens handling

Ved middagstid den 15. maj beslutter elefanten Horton at tage sig et forfriskende bad. Han har tid til at pjatte med sine små venner, som han også med glæde underviser i junglens botanik. Men livet skifter fra munter sorgløshed til alvor, da han hører stemmer fra et støvfnug! Nu har elefanter som bekendt store ører, men alligevel: Det lyder som det rene, skære vrøvl og pure opspind, og det lader kængurumor så sandelig også Horton forstå. Han forurener faktisk børns hjerner med den slags fantastiske historier, og så kan den altid beredvillige abeflok passende afstraffe ham med en effektiv affyring af bananer!

Men der lyder faktisk stemmer – ja, råb om hjælp fra det lille støvfnug, som Horton placerer på en kløverblomst. I det lillebitte fnug ligger nemlig Hvem-byen, som er beboet af hvemmerne! Støvfnugget er klode for et samfund, der har en borgmester, et byråd og en befolkning, der glæder sig til at fejre Hvem-byens 100-årsjubilæum. Borgmesteren, der i øvrigt er lykkeligt gift og velsignet med 96 pigebørn samt sønnen Lille-Bo, ved faktisk ikke, at det lille samfund er skrøbeligt placeret og derfor i fare. Livsfare!

Men via et høreapparat kommer Horton og borgmesteren i dialog, og borgmesteren bliver overbevist om, at der både findes en kolossal og en mikroskopisk verden. Men da han prøver at overbevise de andre hvemmer om sine teorier, bliver han til grin og ikke taget alvorligt. Lægen Dr. Larsen kan dog bekræfte en mulig kaosteori, og Horton lover borgmesteren, at han vil finde et sikkert sted for støvfnugget. Junglen er nemlig én stor dødsfælde!

Horton ræsonnerer, at toppen af et bjerg derimod er et temmelig sikkert sted at placere støvfnugget og Hvem-byen. Han begiver sig fluks af sted på en farlig ekspedition, hvis første store forhindring er en mildest talt usikker hængebro. Men større farer truer, for nu mener kængurumor, at det direkte er farligt at have en elefant gående rundt. Og vel at mærke en elefant, som taler med et støvfnug! Hun kontakter derfor lejemorderen Vlad Vladikoff, en skruppelløs grib, der lader sig overtale til at gøre jobbet gratis!

I Hvem-byen er der pludselig sne om sommeren. Men dette tydelige tegn på, at der er noget galt på kloden, kan stadig ikke overbevise hvemmerne om, at det er på tide at gøre noget ved de globale problemer. Imens angriber Vlad ubønhørligt Horton og sender kløverblomst og støvfnug direkte til en mark med millioner af kløverblomster. Hvordan skal Horton nogensinde finde den rette og redde Hvem-byen?

Men mirakuløst – og også takket være en stor og slidsom indsats fra Hortons side – finder elefanten den rette blomst og kommer nu i dialog med alle hvemmer i Hvem-byen. Men kængurumor og også andre beboere i junglen kan stadig ikke acceptere, at en elefant går og taler til et støvfnug. En vred pøbel forvandler sig til en lynchhob, men i sidste øjeblik begynder hvemmerne rytmisk at larme og højt proklamere: "Vi er til, vi er til, vi er til!" Men det er stadig ikke muligt for junglens beboere at fange budskabet. Først da borgmestersønnen Lille-Bo, der ellers har været familiens sorte får, bruger sit forstærkningssystem, kan kænguruungen pludselig høre, at hvemmerne virkelig også er til! Hvem-byen reddes i sidste øjeblik. Og alle erkender, at en person er en person, uanset hvor lille vedkommende er!

Horton i junglen

Horton er en rar og venlig elefant, der nok kan synes stor og mægtig, men i virkeligheden er så god, som dagen er lang. Horton er også opfindsom og kan snildt omdanne sine store ører til nyttige redskaber som en badehætte og et par årer til at komme frem i vandet. Han opfanger et nødråb, som kommer fra et lille støvfnug. Han er det eneste dyr i junglen, som kan høre det. Og selvom tvivlere med kænguromor i spidsen mener, at det er det rene vrøvl, tager han opgaven at redde hvemmerne fra Hvem-byen alvorligt. Hans mission bliver at finde et sikkert sted at placere Hvem-byen.

  • Tag en snak i klassen om, hvad I ved om elefanter. Hvor store er de? Findes der forskellige slags elefanter? Hvor lever de? Hvad lever de af? Hvor godt er deres syn? Hvor godt hører en elefant? Hvor mange år kan de blive? Har de en god hukommelse? Har de naturlige fjender?
  • Gå på videre jagt efter viden om elefanter i bøger eller på nettet. Undersøg de ting, som I gerne vil vide mere om. I kan inddele jer i grupper på fire og til sidst fremlægge jeres resultater i klassen.
  • Snak videre om elefanten Horton. Hvordan er han? Hvad kan han godt lide? Hvad er han god til? Og hvad er han ikke så god til? Hvordan passer filmens Horton med den viden, som I har om elefanter? Hvilke elefant-egenskaber har Horton? Og har han også egenskaber, som en "rigtig" elefant i junglen eller på savannen ikke har?
  • Snak også om, hvorfor Horton ikke lytter til kængurumor og opgiver støvfnugget. Og han følger heller ikke musevennen Mortons forslag om at holde sin viden for sig selv! Hvorfor gør han ikke det?
  • Sæt jer sammen i grupper på fire personer, og find sammen fire ord, som passer på Horton. I skal hjælpe hinanden med at finde de fire ord, og så skal hver af jer huske ét af ordene.
  • Sig på skift jeres ord højt i klassen. Ordet skrives på tavlen.
  • I kan bagefter tælle, hvor mange ord der står på tavlen. Hvor mange af ordene er forskellige, og hvor mange er ens?
  • Snak om de ord, der er ens. Hvorfor tror I, at det netop er disse ord, som flere i klassen er kommet i tanke om?
  • Tegn Horton på et A4-ark. Prøv at få en eller flere af hans egenskaber med på tegningen. Fortæl om jeres tegninger, før I hænger dem op på opslagstavlen.

I de fleste historier har hovedpersonen nogle modstandere, som tænker og føler anderledes end hovedpersonen. I 'Horton og støvfolket Hvem' er der kængurumor, som slet ikke vil høre på Horton eller høre tale om den mulighed, at Horton skulle kunne høre stemmer, der råber om hjælp, fra et lille støvfnug. Hun er hans direkte modsætning.

  • Sæt jer sammen i grupper på fire og diskutér følgende spørgsmål ét af gangen. Det er vigtigt, at I hjælper hinanden, og at alle er med.
    1. Hvordan ser kængurumor ud? (Hvilken farve har hun for eksempel?)
    2. Hvorfor vil hun ikke tro på Horton?
    3. Er det rigtigt, at det, som man ikke kan se, høre eller mærke, ikke eksisterer? Prøv selv at finde nogle eksempler (vi kan fx ikke se bakterier eller forkølelsesvirus – men der er vist ingen tvivl om, at de eksisterer!).
    4. Hvorfor tror I, at kængurubarnet ikke er med i Hortons klasse?
  • Sig svarene højt i klassen, og husk, at alle i gruppen skal afgive et svar.
  • Snak derefter i klassen om, hvordan kængurumor er. Hvorfor har hun magt over de andre dyr? Kender I andre historier og eventyr, hvor der er en person, der ligner kængurumor? Skriv jeres forslag op på tavlen og angiv, hvilket eventyr eller hvilken historie I kender dem fra.
  • Tegn kængurumor på et A4-ark. Prøv at få en eller flere af hendes egenskaber med på tegningen. Fortæl om jeres tegninger, før I hænger dem op på opslagstavlen ved siden af tegningen af Horton.

Både hovedpersonen og hans/hendes modstander i en historie har ofte en eller flere hjælpere. Hjælperne er med til at føre hovedpersonens eller modstanderens plan ud i livet. Kængurumor har både en abeflok og en grib ved navn Vlad Vladikoff til at hjælpe sig og forhindre, at Horton finder et sted at placere støvfnugget. Mens hovedpersonen Horton faktisk her er mutters alene i verden. Han har venner, men ingen, der aktivt tør hjælpe ham. Det gør hans mission sværere og også mere heroisk.

  • Snak i klassen om kængurumors hjælpere. Snak først om aberne. Hvordan er de? Hvordan ser de ud? Hvilken farve har de? Hvorfor opfører de sig, som de gør? Kender I andre film, hvor aber er fremstillet som nogle uansvarlige drillepinde?
  • Snak derefter om gribben Vlad Vladikoff. Hvad er han for en fyr, der tager sig betalt for at udføre et "beskidt" arbejde? Hvorfor vil han til sidst hjælpe kængurumor helt gratis? Hvordan ser han i øvrigt ud?
  • Tegn aberne og Vlad Vladikoff på et A4-ark. Prøv at få en eller flere af deres egenskaber med på tegningen. Fortæl om jeres tegninger, før I hænger dem op på opslagstavlen ved siden af tegningen af Horton og kængurumor.
  • Se på tegningerne, og snak i klassen om, hvordan gode og onde træk kan vises på en tegning. Hvordan er for eksempel farver og streger på jeres tegninger af Horton? Og hvordan er farver og streger på kængurumor, aberne og Vlad Vladikoff?

I eventyr og på film, især i animationsfilm tager man sig ofte friheder og blæser realisme en hatfuld. En kænguru er altså ikke lilla, og mens vi er ved det: Hvor lever en kænguru egentlig? I Australien! Og er der elefanter i Australien eller for den sags skyld kænguruer i Afrikas eller Indiens jungler?

  • Tag en afsluttende snak i klassen om dyrene i filmen. Hvilke ting gør de, som dyr ikke kan i virkelighedens verden? Nævn også film og historier, som I kender, hvor dyr har menneskelige egenskaber og kan tale sammen.

Hvemmerne i Hvem-byen

Man siger, at en bevægelse af en sommerfuglevinge i Asien kan blive til en orkan i USA! Alt hænger sammen. Vi er afhængige af hinanden. Hvad der sker på den ene side af kloden, har uvægerlig betydning for den anden side. Den engelske digter John Donne formulerede det således: ”Intet menneske er en ø, en verden for sig; et hvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele.” En lille tilfældig og tilsyneladende uskyldig episode kan således ændre en hel verden. Det ser vi ske for øjnene af os i 'Horton og støvfolket Hvem': Dugdråber samler sig på et blad, bliver til vand og drypper ned på en kogle. Koglen løsner sig ved vandets berøring og sendes af sted gennem et landskab. Den ramler ind i en blomst, hvorfra et støvfnug løsnes og sendes af sted med vinden.

Dette er starten, det såkaldte anslag til filmen 'Horton og støvfolket Hvem'. En kædereaktion sender et støvfnug ud i verden, og da støvfnugget bebos af en civilisation, vil dennes livsvilkår uvægerligt påvirkes og forandres. Anslaget er vigtigt. Nok er Horton hovedkarakteren, der præsenteres efter indledningen, men det overordnede budskab om en truet verden får ved den centrale placering i filmens start stor betydning for vores opfattelse af filmen ...

  • Snak i klassen om, hvilke forandringer der sker i Hvem-byen som følge af den lille vanddråbe. (I kan gense filmens start, hvor det vises, hvad der får støvfnugget til at svæve frit i luften). Hvad sker der med klimaet? Hvordan reagerer hvemmerne på forandringerne? Hvad får dem til sidst til at reagere?
  • Hvad fortæller filmens start? Og hvordan kommer starten til at påvirke opfattelsen af filmen? Hvem er hovedpersonen? Er det elefanten Horton eller den lille truede by i støvfnugget?

På trods af de begyndende forandringer lever hvemmerne i Hvem-byen alligevel en sorgløs tilværelse og er mere optaget af det kommende 100-årsjubilæum end eventuelle ubekvemme forandringer. Kun byens borgmester fornemmer og er opmærksom på, at ikke alt er, som det plejer at være. Da han prøver på at forklare dette for byens råd, bliver han til grin og sendes ud af en straffemaskine, der sparker ham bagi!

  • Tag en snak i klassen om samfundet i støvfnugget. Hvordan ser der ud? Hvad laver hvemmerne? Hvordan bor de? Hvem bestemmer i Hvem-byen? (I kan gense præsentationen af Hvem-byen, der starter cirka 10:37 og slutter omkring 11:40).
  • Sæt jer sammen i grupper på fire, og diskutér følgende spørgsmål ét af gangen. Det er vigtigt, at I hjælper hinanden, og at alle er med.
    1. Hvordan er borgmesteren? Hvad er han for en fyr?
    2. Hvorfor ønsker borgmesteren, at Lille-Bo også skal blive borgmester?
    3. Hvordan reagerer borgmesteren på forandringerne? Hvad foretager han sig?
    4. Hvorfor vil byrådet ikke høre på borgmesteren?
  • Sig på skift svarene højt i klassen, og husk, at alle i gruppen skal afgive et svar.
  • Snak derefter i klassen om borgmesteren, og prøv at finde nogle ord, der passer på ham. Skriv ordene op på tavlen. Snak også om, hvad der får borgmesteren til at acceptere, at Lille-Bo vil noget andet, end faren først ønskede.
  • Tegn på et A4-ark et billede af borgmesteren. Billedet kan vise nogle af de egenskaber, som ordene på tavlen fortæller om. I kan også skrive ordene fra tavlen på tegningen.

Horton og borgmesteren kan tale sammen, men de ser aldrig hinanden! De må derfor hver bruge deres fantasi til at forestille sig, hvordan den anden ser ud og bor. Fantasien er jo vigtig og kan bruges til mangt og meget.

  • Prøv for eksempel selv at forestille jer et lille, bitte minisamfund, der kan være inde i et støvfnug!
    1) Læg dig på en madras på gulvet.
    2) Slap af, luk øjnene, og træk vejret dybt.
    3) Det er sommer, solen skinner, og det er dejligt varmt.
    4) Du ligger på en smuk blomstereng.
    5) Du lægger mærke til, hvor kønne blomsterne er.
    6) Du lægger mærke til, hvor dejligt de dufter.
    7) Solens stråler falder på den kønneste blomst.
    8) Du ser på blomsten og opdager et lille støvfnug.
    9) Du opdager, at du kan se ind i i støvfnugget.
    10) Der er et lille, bitte minisamfund i fnugget.
    11) Du lægger mærke til, hvordan der ser ud.
    12) Der er rart.
    13) Du lægger mærke til, hvordan beboerne ser ud.
    14) Du lægger mærke til, hvordan de er rare og venlige over for hinanden.
    15) Du lægger mærke til, hvordan de bor, og hvad de laver.
    16) En lille, hvid sky går for solen.
    17) Du kan ikke længere se det lille samfund og dets beboere.
    18) Men du kan huske, hvordan der så ud.
    19) Du sætter dig roligt op og åbner øjnene.
    20) Du sender det lille samfund en venlig tanke.
  • Sæt jer sammen i grupper på fire, og fortæl på skift hinanden, hvordan der var og så ud i lilleputland. I kan derefter stille spørgsmål til hinanden, hvis der er noget, som I ikke forstår. I kan fx spørge om, hvordan beboerne så ud, hvad de lavede, og hvordan de boede. Var det mennesker? Små mennesker? Eller hvad? Hvordan så husene ud? Hvilke farver havde de?
  • Tegn sammen en tegning på et A4-ark, hvor fire støvfnug hver indeholder et minisamfund.

Fantasien har generelt frit spillerum i 'Horton og støvfolket Hvem'. Beboerne i Hvem-byen har fx de mest fantastiske maskiner.

  • Sæt jer sammen to og to, og snak om Hvem-byen, og hvordan hvemmerne har indrettet det lille samfund. Snak om deres redskaber og transportmidler. Hvordan ser de ud? Hvordan bruges de? I skal derefter sammen opfinde et nyttigt redskab eller transportmiddel, som hvemmerne kan have nytte af. Tegn sammen det nyttigste redskab eller transportmiddel.
  • Hæng tegningen op på opslagstavlen, og præsentér jeres opfindelse. Hvad kan den, og hvordan virker den?

På dansk kalder vi tit opfindsomme opfindelser og skørt konstruerede maskiner for Storm P.-opfindelser. Storm P. – Robert Storm Petersen (1882-1949) – optrådte som skuespiller, skrev bøger, var billedkunstner og fabrikerede vittigheder i hobetal. Han er dog i dag mest kendt for sine satiriske tegninger, hvor han indfører de mest mærkelige maskiner til de mest mærkelige formål.

Der findes en kortfilm på 15 minutter, der viser flere af disse maskiner. Filmen hedder 'Storm P. opfindelser' og distribueres af Det Danske Filminstitut. I beskrivelsen af filmen hedder det:

”Nogle af de allermest populære Storm P.-tegninger er "Opfindelserne", som ligefrem har skabt et begreb i det danske sprog. Når man skal betegne en fantasifuld og kompliceret teknisk konstruktion, taler man om en Storm P.-Opfindelse. Humoren bygger ofte på misforholdet mellem det lille problem, der skal løses, og den ofte helt uoverskuelige problemløsning. De sort/hvide tegninger blev skabt i forskellige perioder fra 1910 og til sidst i 40'erne. Dukkefilmen genskaber dem i farver og forsøger at holde fast i den oprindelige satire over et samfund, der hovedløst dyrker effektivitet og teknokratisering.”

Filmen kan ses på Filmcentralen.

  • Se eventuelt kortfilmen 'Storm P. opfindelser' eller gå på biblioteket, hvor der er mange bøger med Storm P.’s tegninger. 

Verden ifølge Horton

”I en middagsstund inde i regnskovens indre tog Horton et bad for at svede lidt mindre med måsen i mudder, med plask og med sprøjt. Men så lød der en lyd. Det var ikke ret højt …”

Sådan starter Dr. Seuss’ billedbog 'Horton og støvfolket', som animationsfilmen 'Horton og støvfolket Hvem' bygger på. Filmens fortæller bruger også disse ord. Men først ser vi, hvordan støvfnugget havner i nærheden af Horton, og hvordan den glade elefant forbereder sit morgenbad med udspring fra et nedlagt palmetræ.

Man kan sige, at bogen straks præsenterer Horton som en hyggelig hovedkarakter, mens filmen vælger at præsentere støvfnugget og hermed det overordnede tema, som handler om en klode, et univers i fare. Når Horton så endelig dukker op i filmen, er han således straks karakteriseret som den person, der skal redde det lille samfund fra at gå til grunde. Og han ved øjeblikkelig, at samfundet i støvfnugget har brug for hjælp. Et af hans argumenter over for kængurumors "det, som man ikke ser, hører eller mærker, findes ikke", er: "det umulige er vist muligt; det gælder bare om at tænke uden for rammerne". Horton siger i virkeligheden, at hvis man ikke en gang imellem tør tænke anderledes, ville verdensbilledet måske stadigvæk være, at jorden er flad, og at stjernerne sidder fast på himmelhvælvet! Horton siger kort og fyndigt: "En person – selv den mindste – er dog en person!" Og det er vigtigt, at man tør stå fast på det, man tror på, og altid tænke på, at man aldrig er helt alene i universet!

  • Snak i klassen om Hortons oplevelse af verden. Hvad tror han på? Hvad synes han, at man skal gøre, når der er en svær situation? Hvad synes han om andre personer? Hvordan synes han, at man skal opføre sig over for hinanden? Hvem synes Horton, at man skal hjælpe?
  • Sæt jer sammen i grupper på fire, og diskutér følgende spørgsmål ét af gangen. Det er vigtigt, at I hjælper hinanden, og at alle er med.
    1. Hvordan synes I, at man skal opføre sig over for hinanden?
    2. Hvordan kan man hjælpe dem, som er meget mindre end en selv?
    3. Hvordan han man hjælpe dem, som virkelig har brug for hjælp?
    4. Hvordan kan man blive bedre til at hjælpe andre?
  • Sig svarene højt i klassen, og husk, at alle i gruppen skal afgive et svar.
  • Skriv svarene på tavlen, og snak om, hvilke der er de vigtigste. Hvilke kan I bruge i jeres klasse?
  • Snak også om hvemmernes sorgløse liv i Hvem-byen. Hvorfor reagerer de ikke på rystelser og klimaforandringer? Hvorfor vil de hellere fejre byens 100-årsjubilæum end bekymre sig om fremtiden? Hvad får dem til at ændre tankegang?
  • Skriv på tavlen nogle lighedspunkter mellem Hvem-byen og jordkloden. Og snak om, hvordan vi bedre kan passe på vores jordklode.
  • Kunne vi ikke også opfatte vores verden som et lille støvfnug i det store univers?

'Horton og støvfolket Hvem' handler på overfladen om en hjertensgod elefant, der gør sit bedste for at passe på og redde et støvfnug. Men ofte i en fortælling er der nogle dybere lag, og disse er i høj grad med til at gøre historien vedkommende og spændende. Man kan ligefrem tale om en films eller en histories underliggende budskab. Eventyr beretter fx ofte en god og spændende historie, men under historien kan der ligge lag, der handler om, hvordan vores levevilkår er, og hvordan det gode og det onde altid kæmper mod hinanden.

  • Snak i klassen om filmens budskab. Hvad vil den fortælle os? Vi er alle forskellige, oplever forskelligt og har forskellige erfaringer, så der kan være mange bud på, hvad filmen siger os.
  • Skriv forslagene op på tavlen, og husk, at ingen svar er forkerte eller dårlige. Snak også om, hvor mange forskellige måde man kan opleve en film på.
  • Del jer i grupper på fire, og tegn en lille plakat på et A3-ark til filmen 'Horton og støvfolket Hvem'. Plakaten skal indeholde de ting, som I synes, at filmen dybest set handler om.

"Indre’ rimer på ’mindre", og "sprøjt" rimer på "højt". Bogen og filmen om elefanten Horton benytter sig af rim, og det er altid sjovt og dejligt at rime. Sange og sære remser bruger rim, og faktisk husker vi bedre på ting, som rimer!

  • Snak i klassen om rim. Hvor kender I rim fra? Kan I nævne nogen tekster, som rimer?
  • Skriv ordene "elefant" og "abe" samt "se" og "høre" op på tavlen, og find så mange rimord som muligt.
  • Skriv til sidst i jeres hæfter fire linjer, der skal rime to og to. Læs rimene højt i klassen.