Hvidsten Gruppen Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Film og links
  • Test framegrabber

Elevark

Om filmen

'Hvidsten Gruppen' beskæftiger sig med et dramatisk kapitel i Danmarkshistorien: Den tyske besættelse 1940-45. Filmen er instruktørdebut for skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis. Det er bemærkelsesværdigt, fordi man ofte ved budgettunge epokefilm med store scener og mange medvirkende vælger en erfaren filmhåndværker i instruktørstolen. Men producenten Regner Grasten, som har stået bag andre epokefilm som 'Det forsømte forår' (1993), 'Kun en pige' (1995) og 'Familien Gregersen' (2005) samt et hav af folkekomedier, har omgivet instruktøren med ekspertise. Filmklipper, instruktør m.m. Anders Refn har hjulpet til som teknisk instruktør, mens fotograf og filmskolelærer Morten Bruus har stået for filmens fotografering og visuelle udtryk.

Besættelsestiden og modstandskampen er et vigtigt kapitel i vores nyere historie og har betydning for forståelsen af vores nutid. Det er begivenheder, som rejser spørgsmål og emner af almengyldig karakter, hvis moralske og etiske udfordringer det er oplagt at tage op og behandle i undervisningen.

Foto: Lars Høgsted

Handlingsreferat

Efteråret 1942. Danmark er besat af Nazityskland, og det vækker ikke just begejstring hos ejer og husvenner i Hvidsten Kro, at statsminister Buhl i radioen fortæller, at sabotage er en alvorlig forbrydelse, der er mod fædrelandets interesse. Men snart viger bekymringer til fordel for fest. Kroparret Marius og Gudrun Fiil fejrer deres sølvbryllup med pomp og pragt, familie og venner.

Foto: Lars Høgsted

I foråret 1943 bliver Marius kontaktet af modstandsbevægelsen. Området omkring Hvidsten Kro er velegnet til nedkastning af våben, sprængstof og uddannede sabotører fra England. Efter at have rådført sig med Gudrun samler Marius en gruppe, der indbefatter sønnen Niels og svigersønnen Peter. Den første nedkastning foregår forholdsvis fejlfrit, men gruppen kan ikke finde den sidste container, som tyskerne senere opdager. Med flyet er matrosen Jacob, som lander med sin faldskærm og kissemisser lidt med Marius’ datter Gerda, før han smugles til København.

De illegale aktiviteter optrappes, og gruppen fortsætter sammenbidt, selv om der indføres dødsstraf for modstand mod tyskerne. Nettet strammes. Tyskerne ved, at der foregår noget fordækt, og gruppen er tæt på at blive fanget, da et tysk fly en nat opdager dem. Men først da Jakob tages til fange og røber sin viden om gruppen, arresteres Hvidsten Gruppen og stilles for den tyske krigsret. Otte af gruppens medlemmer henrettes ved skydning i Ryvangen klokken 04.00 den 29. juni 1944, mens de øvrige gruppemedlemmer får fængselsstraf.

Foto: Lars Høgsted

Faglige mål

Filmen 'Hvidsten Gruppen' og dette undervisningsmateriale kan bidrage til en forståelse af dansk kultur og historie og de værdier, som et demokrati bygger på. Materialet er tilrettelagt således, at det beskæftiger sig med både oplevelse og analyse, samt den mundtlige og skriftlige udtryksform. Der lægges også vægt på samarbejde og debatkultur.

Elevarket indeholder en række spørgsmål og opgaver, hvis målsætninger præsenteres. Arbejdet afsluttes med en skriftlig opgave, der forudsætter forståelse for og stillingtagen til filmens temaer. Opgaven kan danne grundlag for en evaluering.

Foto: Lars Høgsted

Fag og temaer

'Hvidsten Gruppen' tager udgangspunkt i virkelige hændelser, som fandt sted på Randers-kanten i Jylland under den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Persongalleriet er altså mennesker, som har levet, og hvis efterkommere lever. Filmen om dette stykke nære Danmarkshistorie med politiske forviklinger, etiske fordringer og frem for alt menneskelige omkostninger er oplagt at arbejde med i historieundervisningen og kan supplere lærebøger og kildemateriale. Da der er tale om drama og fiktion baseret på autentiske begivenheder, kan filmen med fordel indgå i danskundervisningen, ligesom den filmiske behandling af stoffet vil være interessant at analysere i medieundervisningen. Filmen er således oplagt at anvende i et tværfagligt samarbejde og i en temauge om Danmarks besættelse.

Det vil være naturligt at starte et tværfagligt arbejde med at søge yderligere information om Hvidsten Gruppen og skaffe sig viden om besættelsestiden og dens særlige vilkår, herunder indførelse af dødsstraf. Det placerer filmen i en historisk ramme og giver mulighed for at vurdere dens skildring og fortolkning.

Filmen er fra 2012 og er altså lavet adskillige årtier efter, at begivenhederne fandt sted. Det gør det oplagt at perspektivere filmens temaer til aktuelle begivenheder: Der er også i dag civil ulydighed og dødsstraf i en række af verdens brændpunkter.

Foto: Lars Høgsted

Ansvar og civil ulydighed

Familien Fiil og menneskene omkring dem skildres som ganske almindelige mennesker med stolt jysk sindelag og glæde ved livets nære ting, herunder en snaps. Kønsrollerne er fastlagte, men selv om kvindernes domæne er køkkenet, tager Marius altid Gudrun med på råd. Der er stor gensidig respekt og kærlighed. Filmens store spørgsmål er: Hvad får disse satte borgere til at yde aktiv modstand og sætte deres liv på spil? Spørgsmålet besvares gennem filmens behandling af de centrale temaer: civil ulydighed og ansvar – over for sig selv, familie og samfund.

Filmen nuancerer temaerne ved at lade forskellige personer give udtryk for forskellige holdninger. Til bryllupsfesten oplever vi for eksempel en mand, der mener, at sabotører er bøller og ballademagere. Det hører også med til forståelse af tidens debat, at mange bønder tjente gode penge ved at handle med tyskerne. Begrebet "ansvar" bliver flertydigt, da en far og mor anklager Marius Fiil for uansvarlighed, fordi han har fået deres søn med i modstandsgruppen. Hvis der sker noget med ham, hvem skal så føre gården videre?

Dødsstraf

Den civile ulydighed sættes i relief, da der indføres dødsstraf for sabotage. Hvem kan eje retten til at slå mennesker ihjel? Må man overhovedet tage andre menneskers liv? Findes der situationer, hvor det kan være nødvendigt at dræbe?

Forsoning

Filmens humanistiske budskab er, at forsoning er målet, og at ungdommen må række hinanden hånden tværs over grænser. Det siger Marius i sin tale ved domstolen, og før han føres til henrettelsespladsen, omfavner han tilgivende en ung tysk soldat.

Foto: Lars Høgsted

Filmfaglige vinkler

Genre: krigsfilm og film om modstandskamp

Krigsfilm er en klassisk genre, en betegnelse og rubricering, som angiver, at en given films ramme er krigshandlinger. Af andre genrer kan fx nævnes westerns, musicals, gangsterfilm, science fiction og komedier. Film om Anden Verdenskrig er talrige, og de spænder fra direkte propagandafilm eller actionunderholdning til humanistiske antikrigsfilm. Temaerne kan være mange og forskellige. En særlig undergenre handler om modstand mod den tyske besættelsesmagt, og der findes i Danmark en række film om denne kamp.

'Hvidsten Gruppen' er på mange måder med sin stille heroisme og sit lavmælte drama i familie med de første danske film om besættelsen. Dens musikvalg og locations lader også en nationalromantik skinne igennem. Den er således meget forskellig fra 'Flammen og Citronen' (Ole Christian Madsen, 2008), som hæver sin historie om stikkerlikvidering op på et mytologisk plan med stilmæssige referencer til blandt andet amerikanske gangsterfilm. 'Hvidsten Gruppen' foregår i umiskendelige danske locations og benytter mestendels stemningsskabende dansk musik. I begyndelsen er der klare referencer til folkekomedien, selvom den ærkedanske sølvbryllupsfest også er en hilsen til Michael Ciminos 'The Deerhunter' (1978). Men dens tema om civil ulydighed og ansvar er universelt. Hvad ville du selv have gjort under lignende omstændigheder?

I afsnittet længere nede i dette materiale – 'Andre film om den danske modstandskamp' – kan I finde en selektiv liste med danske filmtitler, som med udbytte kan ses og sætte 'Hvidsten Gruppen' i en filmisk og historisk sammenhæng.

Opgaveforslag

  • Opdel klassen i grupper. Lad hver gruppe arbejde med en udvalgt film og præsentere den i et referat til de øvrige elever. Diskutér fx de forskellige films syn på besættelsestiden, og hvad de vægter at fokusere på. Det kan også anbefales at læse de romaner, som filmene bygger på.
Foto: Lars Høgsted

Filmens sangnumre

I 'Hvidsten Gruppen' akkompagneres handlingen af en række af tidens populære sangnumre på filmens lydside. Vi hører skuespillerinden Sigrid Horne Rasmussen synge 'Kammerat med solen' i radioen – en sang, der karakteriserer stemning og sindelag hos kredsen omkring Hvidsten Kro. Ved sølvbryllupsfesten synges 'Jyden han æ stærk å sej', og der danses god, gammeldags folkedans. Da Tulle forsøger at muntre op med en festlig Marguerite Viby-sang på grammofonen, går 'Hot Hot' over i tilfangetagelsen af Jacob og en kammerat. Kammeraten tager gift, men Jacob vægrer sig. Der er kontrast med dramatisk effekt mellem melodiens sorgløshed og det uhyggelige optrin, og ordet "hot" kan tolkes som en parallel til, at det brænder på. Da tyskerne henter gruppens medlemmer, lyder 'Nu vågner alle Gud fugle små'. Og Liva Weel synger Poul Henningsens tekst: 'Man binder os på mund og hånd', da familien er adskilt. Vi hører også en parodi på 'Lili Marlene', hvor teksten handler om ”de fire nazisvin” (Göring, Goebbels, Hitler og Ribbentrop), og da modstandsgruppen kører mod Ryvangen, synger de alle tre vers af 'Altid frejdig'. Efterteksterne ledsages højtideligt af den russiske sopran Anna Netrebkos fortolkning af Solvejgs sang fra 'Peer Gynt': ”og venter du hist oppe, vi træffes der, min ven”.

Generelt bruges sangnumrene på to måder: dels til at skildre epoken og genskabe en stemning af i går og dels til at fortolke begivenhederne. 'Altid frejdig' har status som lyrisk synonym for frihedskampen. Under afsnittet 'Links og litteratur' i dette materiale kan I finde links til teksterne på ovennævnte sange.

Opgaveforslag

  • Læs teksterne til filmens sangnumre, og analysér indhold og budskab. Tal om, hvornår sangene optræder i filmen, og diskutér, hvad de betyder for vores oplevelse af stemningen og handlingen.

Dramaturgi

Filmens præsentation af personer og miljø er en spektakulær iscenesættelse af fest og glæde. Glæde ved at være dansk og jysk og del af et fællesskab. Glæde ved at have rødder og høre til og leve i forvisning om, at slægten fortsætter, og livet går videre. Scenerne er varme, ladet med humor og sund aktivitet. Farvevalget er ligeledes meget kulørt og understreger det mangfoldige liv. Men pludselig trues netop glæden og det mangfoldige liv.

Det er et godt dramaturgisk greb først at omkranse sine personer med sympati og kærlighed, få tilskueren til at identificere sig med deres liv og levned for så derefter at bringe dem i fare og til sidst lade dem ofre deres liv. En lystig folkekomedieidyl forvandles til stor tragedie.

Det betragtelige persongalleri bliver i begyndelsen af filmen præsenteret, så tilskueren straks er klar over, hvem der er hvem. Filmen krydsklipper mellem krostuens kortspillende mænd og kvindernes aktivitet i køkkenet og derefter festens deltagere og Marius’ lovprisende tale til Gudrun. Stemningen virker generelt hyggelig, men der er en slange i paradis: I alle scener varsles konflikt og alvor. I krostuen høres statsminister Buhls antisabotagetale, og til festen er der en person, som giver Buhl mere end ret i en aggressiv og fjendtlig tone.

I anden del af filmen optrappes konflikten. Handlingens første vendepunkt indtræffer, da lægen fra Randers, Thorup Petersen, beder Marius om hjælp til at modtage de nedkastninger af materiel (sprængstof og våben) og personer, der kommer med flyvemaskine fra England. Handlingens andet vendepunkt indtræffer, da Marius erfarer, at det, som han har opfattet som en forholdsvis uskyldig aktivitet – de sprænger jo intet i luften og skyder heller ikke folk – kan give dødsstraf. Nu er det for alvor farligt, og det ender galt, fordi ingen kæde er stærkere end det svageste led. Filmen tragiske klimaks er henrettelsen i Ryparken.

Foto: Lars Høgsted

Varsler og rekvisitter

Det svage led i kæden er sabotøren Jacob, der er uddannet i England og skjules på Hvidsten Kro. Helt fra begyndelsen præsenteres han som utjekket og varsler fare, idet han glemmer den store sum penge, som han har med til modstandsbevægelsen. Desuden griber han for let til pistolen. Da Jacob fortæller Gerda om sin giftampul, der er maskeret som et halssmykke, får vi præsenteret en filmisk rekvisit, der dramaturgisk set fungerer som et varsel. Giftkapslen er plantet i fortællingen, og det skaber forventninger om drama hos tilskueren – forventninger, der indfries, da Jacob tages til fange og hans makker dør af gift.

Der er en række andre varsler i filmen. I den indledende scene er statsminister Buhls tale i radioen et markant varsel om de hændelser, der kommer til at udfordre og ryste den lille, harmoniske verden i Hvidsten.

Opgaveforslag

  • Lad eleverne skrive om deres umiddelbare indtryk af filmens start og især sølvbryllupsfesten og dens betydning for det videre forløb. Tal i fællesskab om varsler og vendepunkter frem mod den fatale slutning.
Foto: Lars Høgsted

Film og links

Andre film om den danske modstandskamp

'Den usynlige hær' (1945)
Instruktion: Johan Jacobsen
Manuskript: Knud Sønderby, som senere omarbejdede manuskriptet til roman Trekantsdrama og stillingtagen: aktiv modstand eller passiv accept
Kan lånes på biblioteket

'De røde enge' (1945)
Instruktion: Bodil Ipsen og Lau Lauritzen
Manuskript: Leck Fischer efter roman af Ole Juul (1945)
Heroisk skildring af en modstandsmands tanker og refleksioner fra dødscellen
Kan lånes på biblioteket

'Det gælder din frihed' (1946)
Instruktion: Theodor Christensen
Manuskript: Theodor Christensen
Dokumentarfilm, bestilt af Frihedsrådet og meget kritisk over for samarbejdspolitikken.
Findes på Filmcentralen og kan lånes på biblioteket

'Der kom en dag' (1955)
Instruktion: Sven Methling Manuskript: Flemming B. Muus og John Olsen efter førstnævntes roman (1953)
To sabotørers arbejde og kærlighed i krigens skygge
Kan lånes på biblioteket

'De fem år' (1955)
Instruktion: Theodor Christensen (og Per Holst, Børge Høst, Sten Jørgensen, Søren Melson, Helge Robbert)
Dokumentarfilm om besættelsen – der findes en særlig skoleversion fra 1960
Findes på Filmcentralen og kan lånes på biblioteket

'Frihedens pris' (1960)
Instruktion: Annelise Hovmand
Manuskript: Finn Methling og Annelise Hovmand inspireret af 'De sidste timer' (1945)
En ung sømand bliver sabotør og betaler den højeste pris
Kan lånes på biblioteket

'De nøgne træer' (1991)
Instruktion: Morten Henriksen
Manuskript: Morten Henriksen efter roman af Tage Skou-Hansen (1957)
Sabotør i moralsk dilemma, da han har en affære med sin gruppeleders hustru
Kan lånes på biblioteket

'Drengene fra Sankt Petri' (1991)
Instruktion: Søren Kragh-Jacobsen
Manuskript: Søren Kragh-Jacobsen og Bjarne Reuter – sidstnævnte omarbejdede manuskriptet til roman
Syv Aalborg-drenge stifter en klub og går til modstand mod tyskerne – inspireret af Churchill-klubben, Danmarks første modstandsgruppe, som der fortælles om i 'Hvidsten Gruppen'
Kan lånes på biblioteket

'Flammen & Citronen' (2007)
Instruktion: Ole Christian Madsen
Manuskript: Ole Christian Madsen og Lars K. Andersen
Flammen og Citronen er dæknavne for et makkerpar, der likviderer stikkere Kan lånes på biblioteket
Undervisningsmateriale til filmen:

Undervisningsmateriale med historisk og etisk vinkel

Produktionsselskabet Regner Grasten Film har udarbejdet et undervisningsmateriale til 'Hvidsten Gruppen', der primært beskæftiger sig med historiske og etiske emner. Materialet indeholder mange relevante links til et arbejde med filmen.

Arbejde med 2. verdenskrig

Hvis I ønsker at arbejde yderligere med 2. verdenskrig, kan vi anbefale undervisningsmaterialet '2. verdenskrig' (2003).

Arbejde med filmgenrer

Hvis I ønsker at arbejde yderligere med filmgenrer, kan vi anbefale Filmcentralens online Filmleksikon:

Arbejde med dramaturgi

Hvis I ønsker at arbejde yderligere med dramaturgi, kan vi anbefale undervisningsmaterialet ”Den gode historie – på film” (2002)

Arbejde med filmanmeldelse

Hvis I vælger at skrive en anmeldelse af filmen, kan I få god hjælp fra undervisningsmaterialet 'Filmanmeldelse', som er udgivet af DFI.

Links til filmens sangnumre (tekster)

Test framegrabber