I familiens hjerte Lærer

Forside
  • Til læreren
  • En helt almindelig familie
  • To scenografier
  • Fortællingens ubønhørlighed
  • Sig det med billeder
  • Krigszonen

Til læreren

Genrebestemmelse

I familiens hjerte er en europæisk kunstnerisk film. Det er en film, der i sit valg af emne og sin ubønhørlige insisteren på at tegne nuancerede figurer og berette en realistisk historie, lægger sig op af de engelske realister som Ken Loach og Mike Leigh. Men den er mere end det, for i modsætning til realisternes skrabede æstetik arbejder I familiens hjerte bevidst med en smuk, intens og betydningsbærende form. Det er en film, der unddrager sig gængse genrer, tættest kommer det vel, hvis man karakteriserer den som en dramatisk familietragedie.

Handlingsforløb

En familie, far, mor og deres teenagebørn Jessie og Tom er flyttet fra London til et hus på kysten i Devon. Moren føder et lille barn, Alice. Da Tom en dag kommer hjem, ser han gennem et vindue Jessie, der tager bad sammen med faren. Tom udspørger Jessie - hvad foregik der i badet? På trods af Jessies forsikringer om, at alt er uskyldigt, er Toms mistanke rejst: Har Jessie og faren et incestuiøst forhold? Tom gennemroder Jessies billedmappe og finder nøgenbilleder både af Jessie alene og et af Jessie sammen med sin far. Tom konfronterer Jessie med billedet og truer hende med at afsløre alt overfor moren, hvis hun ikke stopper forholdet til faren.

En dag følger Tom efter Jessie til en bunker på stranden, og der videofilmer han faren og Jessie under en anal voldtægt. Jessie græder og stønner af smerte, mens faren beroliger hende. Rystet og led ved det han har set, kaster Tom kameraet i havet. Tom konfronterer endnu en gang Jessie. Hun beder ham straffe sig ved at brænde hendes bare bryst med en lighter. Det gør Tom. Faren inviterer Jessie og Tom med på en tur til London, hvor Jessie tager sin bror med til en lejlighed, hvor skoleveninden Carol bor. Carol forsøger at forføre Tom men bliver stoppet af Jessie. Tilbage i Devon bliver babyen Alice syg, og familien tager på hospitalet, hvor moren bliver hos hende. Tom tager alene til hospitalet, hvor han afslører faren og Jessies forhold. Babyen viser tegn på også at være misbrugt af sin far. Tom tager tilbage til huset og finder sin far rasende og panikslagen: Han har allerede talt med moren, der har henvendt sig til politiet og vil have ham ud af huset. Han beskylder Tom for at være syg i hovedet,- han har aldrig gjort noget galt. Selv da Jessie bekræfter Toms beskyldninger, benægter faren alt. Tom stikker sin far ned med en kniv og forlader ham, måske døende. Han søger til bunkeren ved havet, hvor Jessie finder ham, og sammen sidder de der hele natten.

Overvejelser

Materialet henvender sig til elever på gymnasiet, HF og VUC. Materialet vil være velegnet til undervisning i film- og mediefag, men især afsnittet om personkarakteristik vil også kunne bruges i psykologiundervisningen. Til engelsk faget vil man kunne bruge filmen som støtte for læsning af Alexander Stuarts roman The War Zone, der ligger til grund for filmen. Romanen vakte stor debat ved udgivelsen i 1989, hvor den blandt andet først vandt den prestigefyldte Whitbread Prize for siden at få den frataget igen med henvisning til dens kontroversielle karakter.

Det vil være oplagt, hvis eleverne på forhånd har arbejdet med dramaturgiske modeller og billeder som betydningslag, men det er ikke en forudsætning for at bruge materialet. Materialet kan bruges i sin helhed men kan også med fordel bruges som enkelt elementer. Nogle opgaver vil gå igen i de forskellige afsnit. Alle opgaverne vil med fordel kunne løses som gruppearbejde, hvor eleverne kan diskutere i mindre enheder.

I familiens hjerte er en vigtig film, en fremragende film men også en utrolig svær film at se. Ikke kun fordi dens emne er incest og en families sammenbrud, men især fordi den fortæller sin grumme historie med en ubønhørlighed, der kan være svær at håndtere. Den tilbyder ingen lyspunkter og anviser ingen vej ud, ingen forløsning, ingen begrundelse for håb for filmens personer. Derfor er det også en film, hvor det er helt nødvendigt med en efterfølgende diskussion. En vej ind i en diskussion af filmen kan være at tage udgangspunkt i dens fortælleteknik, hvordan den bruger billederne og den dramaturgiske rytme til at fastholde os i familiens tragedie. Et arbejde med fortælleformen kan give eleverne en mulighed for at distancere sig fra den hårde følelsesmæssige oplevelse og sætte ord på, hvorfor de har oplevet filmen, som de har.

Det kan samtidig give eleverne en indsigt i en fortælleform, der adskiller sig markant fra den konventionelle (amerikanske) filmfortælling. Åbne deres øjne for filmmediets muligheder for at bruge billedopbygning, kameraføring og lyd som underbygning af en dramaturgisk struktur, og hvordan formen smelter sammen med det tematiske udsagn.

Opgaverne til fortælleformen er af forskellig sværhedsgrad og kan enten bruges som samlet forløb, men enkelte dele kan også tages ud i forhold til den enkelte klasses niveau.

Incest er et problematisk emne at arbejde med i klassesammenhæng. I dette materiale er det især i afsnittet "En helt almindelig familie", at incestproblematikken tages op, det bliver gjort gennem en analyse af karakteristikken af filmens personer. Man kan vælge at fokusere på enkelte af personerne eller på hele familien. Opgaverne lægger op til, at man enten kan vælge primært at tage udgangspunkt i filmens præsentation af personerne, eller man kan bruge personkarakteristikkerne til at diskutere virkelighedens ofre, krænkere og vidner.

Incest er et populært emne blandt nyere europæiske kunstneriske film: I denne pakke handler også Claude Millers Klasseturen om incest, og Thomas Vinterbergs Festen er et andet eksempel. Men der er ingen andre film, der som I familiens hjerte beskriver selve overgrebene som handlingens hovedfokus. Almindeligvis vises i stedet konsekvenser af overgreb, enten efter de har fundet sted, eller som i Klasseturen, når ofret har fundet et frirum. Det skaber en distance til den grumme historie, der kan gøre den lettere at se. Sådan et frirum tilbydes vi ikke i denne film.

En helt almindelig familie

Personernes dobbelthed er noget af det, der gør I familiens hjerte realistisk og ubærlig. For Tim Roth bruger ikke stereotyper, alle personerne er meget komplekse. Da vi første gang møder familien, virker det som en helt almindelig familie. Teenagebørnene keder sig på landet, faren kæmper for at få sit firma til at køre og moren er, da Alice bliver født, optaget af den lille ny. Det er en familie, der ikke er kropsligt hæmmede; faren vandrer rundt i håndklæde, når han har været i bad, moren lufttørrer sine bryster, når hun har ammet. En familie, hvor man taler sammen.

Familien

Stillfoto: Jaap Buitendijk
  • Prøv at beskrive familien som helhed. Er den genkendelig, realistisk? Hvad er vores umiddelbare indtryk af personernes forhold?
  • Se på billedet, beskriv morens og farens forhold. Hvilke elementer er der i billedet, hvad fortæller det os om familiens sociale baggrund, om deres interesser og hverdagsliv?
  • Forestil jer, at I skulle skrive en Hollywood film om incest. Hvordan ville I så beskrive familien? Hvilken social baggrund ville den have, hvordan ville personernes forhold være til hinanden?
  • Adskiller den beskrivelse sig fra familien i filmen? Hvorfor/hvorfor ikke?

Tom

Stillfotos: Jaap Buitendijk

Tom er en usikker teenagedreng, han keder sig på landet og savner sine kammerater. Han føler sig alene i sin familie og oplever samtidig en gryende seksualitet, der i filmens start rettes mod en lokal pige. Da Tom opdager Jessies og farens forhold, styrter hans verden sammen. Hans eneste tanke er at få forholdet til at stoppe. Men han fortæller først til sidst i filmen, hvad han ved til sine forældre.

  • Lav en personkarakteristik af Tom. Hvordan er hans forhold til Jessie og familien? Hvordan ændrer det sig i filmen?
  • Se på billede 1. Beskriv Tom ved køkkenbordet, hvad er han for en dreng?
  • Se på billede 2. Prøv at sætte ord på de følelser, der løber gennem Tom, da han første gang ser Jessie og faren gennem vinduet.
  • Se på billede 3. Beskriv hvordan Tom har det i dette billede, hvad er hans følelser overfor Jessie? Hvorfor beholder han billedet af Jessie og faren?
  • Da Tom følger efter Jessie op til bunkeren og overværer farens overgreb, videofilmer han overgrebet. Bagefter smider han kameraet i havet. Hvorfor filmer Tom overgrebet? Og hvorfor smider han bagefter kameraet i havet?
  • Da Tom og Jessie tager til London og møder Carol, forsøger Carol at forføre Tom. "Jeg kunne være din mor" siger hun. Hvorfor er der sådan en replik? Hvordan reagerer Tom på Carols tilnærmelser? Hvorfor reagerer han sådan?
  • Til sidst i filmen tager Tom ind på hospitalet til sin mor og babyen Alice. Han ser, at der er blod i babyens ble. "Har du nogensinde haft lyst til en anden?," spørger han sin mor. "Er det noget jeg har gjort?", svarer hun forvirret. "Det er ikke dig. Du skal ikke stole på ham. Bare hold ham væk fra den lille!", svarer Tom. Hvorfor vælger Tom at fortælle sin mor om faren? Hvorfor siger han det ikke direkte?

Faren

Stillfotos: Jaap Buitendijk

Når filmen er slut, er der ingen tvivl i vores sind om, at faren er en krænker. Ofte har vi en tendens til at dæmonisere pædofile, og på film vil de ofte være beskrevet som afstumpede, entydigt onde og kolde tyranner. Men i I familiens hjerte ser vi også en kærlig far, en far der elsker sine børn og sin kone, taler med dem og er øm.

  • Lav en personkarakteristik af faren, hvad er han for et menneske? Hvordan er hans forhold til familien - konen og børnene? Hvordan udvikler han sig gennem filmen? Se på de to billeder af faren, beskriv den opfattelse vi får af faren i hver af de to scener.
  • Beskriv jeres oplevelse af faren i følgende scener:
    - Faren der står i køkkenet og snakker med Jessie om, hvordan det er at få børn.
    - Faren og moren i sengen efter Alice er født, hvor han ømt omfavner morens store mave.
    - Faren på pubben, da hele familien er samlet og hygger sig.
    - Faren der er oprørt over, at Jessie er blevet væk hele natten.
  • Hvorfor har Tim Roth valgt at beskrive faren i sådan nogle scener?
  • Beskriv faren i voldtægtsscenen. Hvordan taler han til Jessie, hvordan virker det som om, han oplever voldtægten? Hvorfor svarer han "Det må jeg ikke", da Jessie spørger ham, hvorfor han ikke kan gå i seng med hende ligesom han gør med moren? Hvorfor vender han ryggen til Jessie efter voldtægten?
  • Da Tom konfronterer faren med sin viden, benægter han hårdnakket "Du er jo syg! Du skal ikke få lov at ødelægge familien". Selv da han kommer tilbage fra hospitalet, og Jessie råber "Du bollede mig!", lader han til ikke at høre, hvad der bliver sagt. Han holder fast ved, at han ikke har gjort noget galt. Hvorfor gør han det? Hvad fortæller det os om krænkerens selvopfattelse?
  • De fleste krænkere er selv blevet krænket som børn. Indikerer denne film på noget tidspunkt, at faren selv har været udsat for incest? Hvorfor/hvorfor ikke?

​Jessie

Stillfotos: Jaap Buitendijk

Når vi tænker på incest, tænker vi på børn, men offeret Jessie er 18 år, - næsten voksen med en kvindes krop og en kæreste i landsbyen. Jessie er svær at gennemskue, på den ene side virker hun indimellem lukket og desperat. På den anden side virker hun stærk, trodsig og med en udfordrende seksualitet. Den konfronteres både vi og Tom med gennem hele filmen. I scenen hvor Tom konfronterer hende med de nøgenbilleder af hende og faren, han har fundet, reagerer Jessie ved at vise sin nøgne krop frem og spørge "Det er ikke om mig og far vel? Du vil vide, hvordan det er at bolle ikke? Tror du Lucy onanerer på toilettet, når hun føler sig alene?" "Nej", svarer Tom. "Det gør jeg!", siger Jessie koldt.

  • Lav en personkarakteristik af Jessie, hvad er hendes forhold til familien, hvordan udvikler hun sig gennem filmen? Se på de to billeder, beskriv den opfattelse vi får af Jessie i de to scener.
  • Jessie får et forhold til en lokal fyr - Nick. Hvorfor vælger Jessie også at tage Nick med op i bunkeren, hvor farens overgreb foregår?
  • Jessie opfordrer ved flere lejligheder sin bror til at have sex - først med en lokal pige og siden med en ældre veninde i London. Hvorfor er det så vigtigt for Jessie, at Tom har sex? Hvorfor stopper Jessie veninden Carol, da hun - på Jessies opfordring - er ved at forføre Tom?
  • Af de to børn er Jessie tilsyneladende den, der har det bedste forhold til faren. I en scene ser vi dem for eksempel snakke hyggeligt sammen ved køkkenbordet. Prøv at beskrive Jessies følelser for sin far. Hvorfor vælger filmen at vise os deres forhold på den måde?
  • Tom leder Jessies mappe med kunstting igennem og finder nøgenbilleder af hende, alene og sammen med faren. Hvorfor har Jessie de billeder liggende i sin mappe?

Moren

Den mor vi møder i filmen, virker varm og kærlig overfor både sin mand og sine børn, og da babyen kommer, er det hende, hun er mest optaget af. I en scene ser vi Tom og moren sidde ved bordet. "Du skulle ikke drikke så meget", siger han. Moren svarer, at "det er den nybagte mors privilegium". De snakker videre om London, som de begge savner og om Jessie, som Tom antyder har problemer. "Er hun gravid?", spørger moren. "Nej, men det bliver hun snart, sådan som hun opfører sig", svarer Tom. Moren smiler afvæbnende.

  • Tror I moren ved, hvad der foregår mellem faren og Jessie? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Da Tom kommer til hende på hospitalet, hvor babyen er indlagt, fortæller han hende indirekte, at faren er krænker. Vi ser ikke, hvordan hun reagerer, men da Tom kommer hjem, får vi at vide, at moren har kontaktet politiet og bedt faren om at flytte straks. Hvorfor reagerer hun så prompte på Toms beskyldninger? Hvad fortæller det os om hendes viden i den forløbne tid?

Forholdet mellem de to søskende

Stillfotos: Jaap Buitendijk

I familiens hjerte er især en beskrivelse af, hvordan de to søskende Tom og Jessie forholder sig til smerten, det er deres forhold, der er i centrum, de er de to nødstedte, der som eneste udvej har at finde sammen, det er dem, der må træffe de svære valg. Det er også Jessie, Tom bebrejder det incestuiøse forhold til faren og i første omgang hende, hans vrede retter sig imod.

  • Se på billederne. Beskriv forholdet mellem de to søskende i hvert enkelt billede. Hvordan forholder de sig til hinanden? Hvordan har de det selv? Er følelserne forskellige? Hvorfor/hvorfor ikke?

Da Tom første gang får en fornemmelse af, at noget er helt galt i familien, konfronterer han Jessie - ikke sin far. Igen og igen anklager han Jessie, og hun skiftevis benægter, at der foregår noget og håner ham, fordi han endnu selv er jomfru.

  • Hvorfor er det Jessie, Tom bliver vred på?
  • Hvorfor benægter Jessie hele tiden, at hendes far krænker hende?

Efter Tom har overværet farens overgreb på Jessie, konfronterer han hende igen "Du boller ham stadig". Hun svarer "Går den så på dig?" Da Tom råber, at han hader hende, brænder hun sig selv med en lighter. "Vil du gøre mig ondt? Gør det, så får du det bedre". Tom brænder hende.

  • Hvorfor opfordrer Jessie Tom til at skade sig, og hvorfor gør Tom det?
  • Hvad vil Tim Roth fortælle os ved at vise sådan en scene?

I filmens slutning ser vi Tom sidde alene i bunkeren, og Jessie kommer op til ham. Han spørger hende "Er far død? Er mor okay? Hvad skal vi gøre?" Jessie svarer ikke, kameraet forlader dem og svæver væk fra bunkeren.

  • Prøv at beskriv, hvilke følelser I havde ved filmens slutning. Hvad tror I vil ske med de to søskende? Hvad tror I, der er sket med faren og moren?
  • Hvorfor slutter filmen på den måde?

To scenografier

Rammen om filmens historie begrænser sig til to steder: Familiens hus og en gammel bunker ved stranden. Kun ganske få gange flytter vi os fra disse to steder: To gange til hospitalet, en gang til en pub og en gang til London, hvor Tom og Jessie opsøger Jessies skoleveninde i et socialt boligbyggeri. Man kan sige, at de to huse udgør filmens struktur. Tim Roth har villet fokusere helt på relationerne mellem familiemedlemmerne, dramaet i familiens skød og de to steder bliver hinandens modsætninger.

I familiens hjerte - hjemmet

I løbet af filmen ser vi igen og igen familiens hus udefra, filmet lige forfra og centreret midt i billedet ligger det ensomt i det øde landskab, enkelt som en børnetegning. Men også lukket, her er ingen åbne døre eller vinduer, ingen indbydende have eller terrasse. Når Tom skal ind og ud af huset foregår det ikke af hoveddøren men af køkkendøren, der ikke kan ses i præsentations-billederne. Huset bliver en scenografi, et teaterrum, når vi træder ind i det, træder vi ud af den omgivende verdens normer. De varme brune farver inde i huset er fundamentalt forskellige fra det kølige landskabs, og landskabets åbenhed står i modsætning til flytterodet indendøre.

Inde i huset er der ingen radio og intet TV, kun telefonen minder om en verden udenfor de fire mure, og den ringer næsten uafbrudt til faren, der med ryggen til familien taler konstant.

Stillfotos: Jaap Buitendijk
  • Se på billederne. Beskriv hvilken stemning, der er i hvert enkelt billede. Er den forskellig fra billede til billede?
  • Kig på billedernes farver. Ændrer de betydning i de forskellige billeder? Hvordan?
  • Hvordan underbygger farver og billedopbygning personernes følelser og situation?
  • Hvordan ville oplevelsen have været, hvis huset havde ligget midt i en by, havde set anderledes ud eller været lyst og rydeligt indrettet?

Den forbudte seksualitet - bunkeren

Filmens andet centrale sted er den gamle militærbunker, der ligger ved havet. Det er seksualitetens sted - både den incest der foregår mellem Jessie og faren og Jessies forhold til den lokale dreng Nick. Bunkeren ligger på en klippetop, med det brusende hav under sig, truende og mørk. Når vi ser ind i den, har den næsten karakter af teaterscene. Man kunne sige, at den er idyllens vrangbillede. En bygning blottet for varme, menneskelighed og følelser.

Stillfotos: Jaap Buitendijk
  • Se på billederne. Beskriv stemningen i billederne? Hvad fortæller billederne os om, hvad bunkeren er for et sted?
  • Hvordan fungerer farver, billedopbygning og beskæring som formidler af, hvad der foregår i bunkeren?
  • Hvilken betydning har bunkerens placering ved havet på en klippetop?
  • Hvilken betydning har det, at al seksualitet foregår i en betonbunker, der refererer til militær og krig? Hvordan kommenterer det forholdet mellem personerne i bunkeren?

To steder - to verdener

  • Tag et stykke papir og skriv "hjemmet" og "bunkeren" i hver sin side. Find ord, der beskriver hvert sted og stil dem overfor hinanden. Farver udenpå og indenfor, overflade, indretning, stemning. Hvordan skildres de to verdener æstetisk? Hvordan påvirker det vores oplevelse af de to steder, at bunkeren ofte filmes i frøperspektiv, mens hjemmet altid filmes lige forfra?
  • Skriv nu hvilke personer, der findes de to steder og hvilket forhold, de har til hinanden henholdsvis det ene og det andet sted.
  • Hvordan adskiller de to steder sig fra hinanden? Hvilken funktion har det i filmen? Ændrer forholdet sig mellem de steder i løbet af filmen? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvorfor bruger filmen de to steder som fast struktur i fortællingen?
  • I filmens sidste scene går Tom ind i bunkeren, og Jessie kommer til ham, filmens allersidste billede er bunkeren set udefra. Hvorfor slutter filmen i bunkeren? Hvilken betydning har det, at filmen slutter her og ikke i hjemmet? Hvad vil filmen fortælle os med det?

Fortællingens ubønhørlighed

En filmfortælling består af mange elementer, der tilsammen skaber en historie, et budskab, en stemning. Filmens historie, personer og dialog - filmens handlingsplan - på den ene side og på den anden filmens form, altså klipperytme, lyd, kameraføring og billedkomposition - filmens fortælleplan. Det er især i fortælleformen, at filmens stemning og underliggende budskab skabes.

I familiens hjerte er en chokerende film at se. Ikke kun fordi den handler om incest men ligeså meget på grund af filmens fortællemåde. Det er en fortællemåde, hvor kameragange, klipning, lyd og fortællingsstruktur hænger uløseligt sammen.

Dramaturgi

Den enkleste måde at forklare, hvordan en film hænger sammen, er at sige, at handlingen har en start, en midte og en slutning. Vi begynder med begyndelsen, uddyber så handlingen og slutter ved slutningen. Sådan er de fleste historier fortalt.

Ser man mere indgående på, hvordan historien fortælles, vil man også kunne finde fællestræk, for i vestlige film følger de fleste film et bestemt mønster, en bestemt måde at lade spændingen i historien stige og falde, det der kaldes berettermodellen.

Berettermodellen beskriver en klassisk konventionel filmfortælling, en måde at formidle en historie, sådan at vi som tilskuere hele tiden fastholdes i fortællingen, får oplysninger om personer og konflikter på det rigtige tidspunkt og får en forløsning til sidst.

Illustration: Filminstituttet

Berettermodellen deler fortællingen op i syv faser:

  1. Anslag - Filmens tema, stemning og stil fastslås. Vor nysgerrighed pirres
  2. Præsentation - Identifikation med hovedpersonen og præsentation af personer og miljø
  3. Uddybning - Temaet foldes ud, og konflikterne præsenteres
  4. Point of no return - Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget en retning
  5. Optrapning - Konflikten intensiveres
  6. Klimaks - Den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes
  7. Udtoning - Udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes. Historiens budskab viser sig.

Berettermodellen angiver, hvordan en historie kan fortælles optimalt, hvordan vi på bedst mulig måde kan suges ind i fortællingens univers, identificere os med personerne og involvere os i konflikterne. Den tilgodeser vores følelsesmæssige behov og arbejder derfor også med en model for slutningen, der helst skal give os en følelsesmæssig forløsning.

  • Film i den europæiske tradition, som I familiens hjerte tilhører, passer sjældent helt ind i berettermodellen. Tegn berettermodellens spændingskurve nederst på et papir. Forsøg herefter at tegne en kurve over, hvordan I familiens hjerte er fortalt, når spændingen stiger, stiger kurven, når spændingen falder, falder kurven. Start med at nedskrive filmens nøglescener, de scener der for alvor har betydning i filmen. Hvor placerer de sig henne i filmens forløb, og hvad sker der mellem scenerne, underbygges spændingen?
  • Adskiller de to kurver sig fra hinanden? Hvis ja, så forsøg at skrive historien om, så den passer ind i en berettermodel. Hvilke konsekvenser har det for historien? Skal der ekstra scener ind i filmen? Skal personerne og deres forhold præsenteres på en anden måde? Hvordan ændrer slutningen sig?

Berettermodellen har at gøre med formidling af spænding og publikums indlevelse i fiktionen. Men anskuer man I familiens hjerte på en anden måde, kan man sige, at filmen fortælles næsten kedeligt monotomt. Det har især at gøre med valget af Tom som filmens fortæller. Han har på mange måder meldt sig ud af familien, han virker indelukket, har ikke noget socialt liv udenfor familien, og hans ansigtsudtryk ændrer sig stort set ikke gennem filmen.

  • Hvorfor vælger filmen at lade Tom være fortælleren? Hvad har det for konsekvenser for vores måde at opleve historien på?
  • Prøv at fortælle historien gennem Jessies øjne, hvordan ville den så have set ud?

I en konventionel film er det vigtigt, at vi får en forløsning til sidst. At vi ikke forlader biografen forvirrede og med ubesvarede spørgsmål. I familiens hjerte har en åben slutning, vi er ikke helt sikre på, hvad der videre sker. Da Tom og Jessie sidder i bunkeren, spørger Tom "Er far død? Er mor okay? Hvad skal vi gøre?". Jessie svarer ikke, kameraet forlader dem og svæver væk fra bunkeren. Vi får heller ingen svar.

  • Bunkeren har i filmen været det sted, overgrebene er sket, den har været symbolet på fraværet af menneskelige følelser, symbolet på incesten. Tom og Jessie repræsenterer fremtiden, de er de unge, men de er også ofrene. De har ikke tidligere i filmen været sammen i bunkeren. Hvorfor slutter filmen i bunkeren? Hvad vil filmen fortælle med det?
  • Hvorfor har filmen en åben slutning?
  • Hvad er filmens budskab?
  • Hvad tror I, der sker, efter vi har forladt Tom og Jessie?
  • Hvis I familiens hjerte havde været en konventionelt fortalt film, hvordan ville den så have sluttet?

Kameraet som hjælper

I den klassiske filmfortælling arbejder man som regel med et udpegende kamera i filmens nøglescener. Kameraet udpeger for os, hvad der er det vigtige i scenen enten ved at zoome ind eller klippe til nærbilleder, og det udpeger for os, hvordan filmens personer reagerer på det de ser - hvis de har set det - eller udpeger, at de netop ikke har lagt mærke til noget. Det kan for eksempel være i en gyser, hvor kameraet viser os, at bag gardinet står en morder men også viser os, at pigen, der er alene hjemme, ikke har set ham. Men hvis pigen har set ham, vil vi typisk se et nærbillede af hendes skrækslagne ansigt, et nærbillede af det hun ser - måske morderens kniv - og derefter et billede af, hvordan hun handler. Man kan sige, at det udpegende kamera viser os, hvad der er vigtigt i scenen - en hændelse, en handling eller en følelse - og at det derfor også viser os, hvordan vi skal reagere på scenen: Skal vi blive bange, vrede, eller skal vi grine? Kameraet er vores hjælper.

Men kameraet kan også være iagttagende. Det vil sige, at det ligesom os blot "ser" på de enkelte scener. Det udpeger ikke noget for os, men lader os selv få øje på det, der er vigtigt i scenerne eller holder os helt væk fra det vigtigste. Man kan sige, at kameraet ikke hjælper os til at finde ud af, hvordan vi skal reagere i hver enkelt scene. I familiens hjerte bruger det iagttagende kamera, det følger filmens hovedperson Tom, det viser os, hvordan han har det, men ikke altid, hvad han ser.

  • Da Tom første gang ser Jessie og faren gennem vinduet, bryder hele hans verden sammen. Men vi ser ikke, hvad han ser, og vi ser heller ikke hans reaktion. Kameraet går ikke tæt på. Hvorfor ikke? Hvilken følelse giver den scene os? Hvad betyder det for troværdigheden af Toms anklager mod Jessie?
  • Tegn en billedliste over, hvordan et udpegende kamera ville have fortalt den samme scene. Hvad ville det betyde for vores oplevelse af scenen og Toms senere anklager mod Jessie? Ville den adskille sig fra oplevelsen i filmen? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Da Tom i filmens slutning fortæller sin mor, hvad der foregår, og vi opdager, at babyens ble er blodig, går kameraet heller ikke tæt på. Prøv at beskrive, hvordan billederne er i den scene. Hvordan oplever vi scenen mellem Tom og hans mor? Hvordan oplever vi, hvad der er sket med babyen? Hvordan oplever vi morens reaktion?
  • Tegn en billedliste over, hvordan et udpegende kamera ville fortælle den samme scene. Hvilke billeder ville være i nærbilleder? Hvordan ville man vise morens reaktion? Ville man fokusere på babyen? Hvad ville det betyde for vores oplevelse af scenen? Ville vores oplevelse være en anden, end den er i filmen? Hvorfor/hvorfor ikke? Ville det betyde noget for de efterfølgende scener i filmen? Hvad?
  • Hvorfor har instruktøren Tim Roth valgt at bruge det iagttagende kamera i filmen? Hvad betyder det for hele vores oplevelse af filmens rytme og stemning? Hvordan hænger det sammen med hovedpersonen Toms forhold til sin familie?

Musik og stemning

Lyd og underlægningsmusik er vigtige elementer i vores oplevelse af en film. Det kan fortælle os noget om, hvilken type film vi er ved at se, det forstærker vores følelsesmæssige oplevelse af filmen. Indimellem kan underlægningsmusikken alene fortælle os, hvilken filmgenre vi ser, og hvad der kommer til at ske lige om lidt i filmen.

Et eksempel kunne være en scene, hvor vi ser en pige være alene hjemme. Hun går omkring i hjemmet, er måske ved at tage tøj på, lave mad eller sætter sig og læser en bog. Billederne er neutrale, de viser bare en scene med en pige. Men hvis vi nu tilføjer mørk, truende musik, er stemningen pludselig en anden: Det er uhyggeligt, måske lurer en morder på hende gennem vinduet, og vi ser, hvad han ser. Tilføjer vi i stedet en romantisk kærlighedssang, aflæser vi scenen helt anderledes: Hun venter sikkert på sin kæreste, hun er forelsket og lykkelig. Oplevelsen bliver igen anderledes, hvis vi hører vemodig klassisk musik, hysterisk cirkusmusik og så videre. Musikken kan også bruges til at fortælle os, hvordan personerne føler. Hvis en person bliver chokeret eller vred, kan en brusende og aggressiv musik understrege tilstanden, og tilsvarende kan en vemodig stille musik understrege, at personen er ked af det. Eller sangtekster fra kendte popnumre kan bruges som en slags "indre monolog" og direkte fortælle os, hvad personen tænker eller føler i en scene. Musikken bliver altså i konventionelle film brugt til dels at forstærke følelser - vores og/eller personernes eller til at give os en fornemmelse af, hvad der kommer til at ske lige om lidt.

Musikken kan også bruges kontrapunktisk, det vil sige, at man tilføjer musik, der ikke passer til scenen. Det kan være en scene, hvor filmens personer flygter dødsensangste og måske dræbes, mens vi på lydsiden hører stille klassisk musik. Pludselig bliver drabene ikke uhyggelige i almindelig forstand men bliver snarere tragiske, fordi musikken hæver mordene op til noget større, til selve det at blive dræbt og dø.

I familiens hjerte bruger næsten ikke underlægningsmusik, og heller ikke på filmens handlingsplan er der uvedkommende lyde - familien har hverken radio eller tv. Men den underlægningsmusik, der findes i filmen, er en stille vemodig klassisk musik, der aldrig ligger under de dramatiske scener.

  • Hvordan virker den klassiske musik i filmen? Hvad fortæller den os om personernes følelser og den historie, vi skal se?
  • Hvorfor er der ikke musik i nøglescenerne? Hvorfor er musikken i start og slutningen af filmen ens?
  • Tænk på følgende scener i filmen: Tom opdager Jessie og faren i badet. Tom går alene på stranden og ser Jessie og Nick gå ind i bunkeren. Tom ser Jessie og faren i bunkeren, filmer dem og smider kameraet ned i bølgerne bagefter. Jessie og faren snakker hyggeligt ved bordet, mens Tom sidder i sofaen og ser på. Tom brænder Jessie med lighteren. Tom fortæller sin mor om Jessies og farens forhold. Tom stikker sin far med en kniv.
  • Hvilken musik ville man have lagt på de enkelte scener i en konventionel film? Hvilke følelser skulle musikken fremkalde hos os og illustrere hos filmens personer? Hvordan ville det have påvirket vores oplevelse af filmen?

Sig det med billeder

Billedernes opbygning fortæller os noget om personernes sindstilstand og deres forhold til hinanden. Det kan understreges af blikretningen, kigger de på hinanden, eller ser de væk. Deres placering i forhold til hinanden, har de retning mod eller væk fra hinanden. Eller personernes placering i billedet, er de i midten, ude i siden, er de forgrund eller baggrund. Er de i lys eller skygge, hvordan er omgivelserne belyst i forhold til dem, hvordan er farverne rundt om dem? Alt sammen fortæller os noget om, hvordan personerne er og har det.

Stillfotos: Jaap Buitendijk
  • Se på billederne. Beskriv hvilke komponenter der er i billedet, farver, hvordan er personerne placeret i forhold til hinanden, er der genstande mellem dem, deres blikretning?
  • Beskriv nu, hvad hvert enkelt billede fortæller os om personernes følelser, deres forhold til hinanden, og hvis de er alene, deres forhold til familien.
  • Hvordan underbygger billedkompositionen personernes følelser og forhold?

Et psykologisk landskab

I familiens hjerte foregår ved kysten i Sydengland, det vil sige, at landskabet med klippeformationer, et voldsomt hav, de bare landskaber er realistisk begrundet i filmens handlingsplan. Historien udspiller sig om vinteren, derfor er vejret råt, - koldt, regnfuldt, tåget og mørkt. Det er et vejr, det er ubehageligt at være ude i, men også et som skjuler og forvansker: Det er svært at se klart gennem tågedisen. Billederne er filmet i det brede format cinemascope, der normalt bruges i storladne filmfortællinger eller for eksempel actionfilm. En intim historie som I familiens hjerte ville almindeligvis være filmet i et tættere, mindre format. Valget er selvfølgelig ikke tilfældigt, for scopeformatet giver mulighed for at bringe mange elementer sammen i billederne, at isolere filmens personer, gøre dem små i de store landskaber men også at skabe billeder, der bare er smukke. "Jeg ville skabe en smuk film om et grimt emne", har instruktøren Tim Roth sagt.

Billederne, deres farve, komposition og tekstur, er væsentlige elementer i I familiens hjertes fortælleplan, der er med til at forstærke filmens historie og tematik.

De smukke landskabsbilleder står ofte i skærende kontrast til den mørke og hæslige historie, der fortælles. Men billederne er mere end smukke, naturen bruges som et psykologisk landskab, hvor bølgerne slår nådesløst mod de forrevne klipper, vidderne er store og menneskene små, og hvor tågen og mørket efterhånden sænker sig.

I scenen hvor Tom har videofilmet farens voldtægt af Jessie, ser han for eksempel ned i et hav, der er ligeså oprørt som ham selv. Havet bruges netop i klassiske film som symbol på menneskets følelser og seksualitet.

Stillfotos: Jaap Buitendijk
  • Se på billederne. Hvordan er Tom placeret i billedet? Hvilke farver og elementer findes i billedet? Hvordan vil I beskrive Toms sindstilstand ud fra billederne?
  • Hvis Tim Roth havde villet afspejle glæde og lykke i familien, hvordan kunne han så have gjort det i dette landskab?
  • Snak om, hvordan I husker filmens omgivelser, hvad husker I bedst? Hvorfor?

Krigszonen

At vælge en filmtitel er noget, der bruges mange kræfter på, for en titel er det signal, der både skal sælge filmen, men også give os en ide om, hvad den handler om, dens genre og stemning. Den kan lægge vægt på en særlig del af filmen, sætte en ramme om historien eller give en nøgle til fortolkning af filmen.

Et eksempel kunne være de to danske film Susanne Biers Den eneste ene og Søren Kragh-Jacobsens Mifunes sidste sang. Den eneste ene melder klart ud, at her er tale om en kærlighedsfilm men også, at det er en romance, der stadig tør tro på, at den eneste faktisk findes. Den antyder ikke, at der er dybere lag i historien eller en tvist i handlingen. Den er helt lige ud af landevejen, ligesom filmen er det.

Mifunes sidste sang er faktisk også en historie om at finde den store kærlighed, men det kan man ikke umiddelbart aflæse i titlen. Tværtimod mystificerer den historien, fordi de fleste ikke vil vide, hvem eller hvad Mifune er. Titlen bliver derfor først klar, når vi ser filmen, så forstår vi nemlig, at hovedpersonen (Anders Berthelsen) er en stor beundrer af den afdøde japanske skuespiller Toshiro Mifune og for at glæde sin evnesvage lillebror (Jesper Asholt), danser og synger han som Mifune. Da Anders Berthelsen møder pigen Liva, forelsker han sig oprigtigt, han vokser som menneske, men også hans og broderens forhold vokser: De slipper et andet menneske ind i deres verden, og titlen bliver da en nøgle til fortolkning: Anders Berthelsen vil ikke igen synge som Mifune, for han har fundet nyt indhold i livet.

Når det handler om udenlandske film, bliver spørgsmålet om titler lidt mere speget. For ofte vil man, hvis man vælger at oversætte titlen, ændre helt på indholdet simpelthen fordi, at hvad der lyder godt på et sprog ikke nødvendigvis lyder godt på et andet. Men ofte vil det også ændre titlens fokus.

Et eksempel er den amerikanske film Up Close and Personal, der på dansk kom til at hedde Tid til kærlighed. Det var en film om kærlighed, karriere og tv-verdenen med Michelle Pfeiffer og Robert Redford. Den engelske titel refererer til den huskesætning, amerikanske tv-reportere lærer om metoden foran kameraet: Stil kameraet i centrum og fokuser på den personlige historie. Men samtidig kan den også forstås som relationen mellem to mennesker: Det er nødvendigt at komme helt tæt på hinanden og smide facaderne, hvis man vil være i et forhold. Titlen havde altså en tvetydighed, der tog sit udgangspunkt i, at det var en kærlighedshistorie, der udspandt sig i medieverdenen. Den danske titel Tid til kærlighed fokuserede derimod udelukkende på romancen mellem de to stjerner.

I familiens hjerte hedder på engelsk The War Zone.

  • Diskuter hvilke undertoner, der ligger i den engelske titel The War Zone Hvilke forventninger skaber det på forhånd om filmens historie, stil og stemning? Hvilke scener eller billeder i filmen kan titlen referere til? Hvilken holdning til incest kommer til udtryk gennem titlen?
  • Tag nu udgangspunkt i den danske titel I familiens hjerte og diskuter de samme spørgsmål.
  • Var der forskel på de svar, I fandt frem til, på de to titler? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Find andre danske titler, der udtrykker jeres oplevelse af filmen men samtidig kan bruges til at give andre en fornemmelse af, hvad det er for en film.