I Kill Giants Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

’I Kill Giants’ er en samproduktion med finansiering fra flere forskellige lande. Det kan ofte resultere i en anonym film, fordi de mange producenter har en mening om stort set alt i filmprocessen. 

Men det er lykkedes for den danske instruktør Anders Walter, som oprindelig er tegner og illustrator – og spillefilmdebuterer med denne film – at give sit eget blik på en lille plaget sjæl og hendes heroiske kamp. Filmen er tematisk forbundet med hans tre forudgående og meget bemærkelsesværdige kortfilm: ’Den talende kuffert’ (2011), ’9 meter’ (2012) og ’Helium’ (2014), der alle på forskellig vis handler om børn og døden. Sidstnævnte modtog en Oscar for bedste kortfilm, hvilket naturligvis har været med til at bane vejen for denne film.

’I Kill Giants’ bygger på en grafisk roman af Joe Kelly og Ken Niimura fra 2009 med samme titel. Den er (endnu) ikke er oversat til dansk. I fjerde oplag fra 2018 er der et entusiastisk forord af filminstruktøren og -producenten, Chris Columbus. Filmen vandt prisen som bedste film på børnefilmfestivalen Buster i 2018.

Instruktør Anders Walter (Foto: Camera Film)

Filmens credits

Titel: I Kill Giants
Produktionsland og -år: Belgien, USA, Storbritannien, Kina og Danmark 2017
Instruktion: Anders Walter
Manuskript: Joe Kelly efter hans og Ken Niimuras grafiske roman ’I Kill Giants’ (2009) 
Længde: 106 minutter
Distribution: Camera Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende: 
Barbara: Madison Wolfe
Karen: Imogen Poots
Sophia: Sydney Wade
Fru Mollé: Zoe Saldana
Taylor: Rory Jackson
Dave: Art Parkinson

Før I ser filmen

Den franske poet og filosof Paul Valéry har engang sagt, at det bedste værk er det, som længst bevarer sin hemmelighed. Han talte om malerkunst, men den interessante teori passer som fod i hose til en film som ’I Kill Giants’. Filmen holder i den grad på sin hemmelighed om årsagen til Barbaras indre heroiske kamp, selv om der er nogle få hints undervejs inden den grumme afsløring. 

Det betyder, at man nok skal vare sig med at røbe for meget af handlingen. Og slet ikke læse dette undervisningsmateriales handlingsreferat og undervisningsforslag, hvor der med flammeskrift burde stå spoiler alert! Det vil simpelthen være synd at spolere førstegangsoplevelsen, selvom formålet med filmen i en undervisningssituation også er at forstå dens fortællekneb.

Se filmen første gang med åbne øjne, udslåede ører og alle sanser på vagt. Derefter er der lagt op til en god samtale i klassen om hemmeligheden – og om, hvor længe man var om at opdage den. Derefter kan man gå i gang med analyse og arbejdet med temaer og filmiske virkemidler.   

Foto: Camera Film

Handlingsreferat

Barbara er ikke så lidt af en enspænder. Hun går på Birchdale Middleschool og bærer kaninører på hovedet, selv om hun for længst er kommet over den alder. Barbara er den lokale ”nørdedronning” og et mobbeoffer i skolen. Men hun kan slå fra sig og opfatter sig som kriger og ikke en kryster.

Barbara har nemlig en mission, en næsten umenneskelig opgave. Hun skal ene pige forsvare det lille kystsamfund mod truende kæmper. Hun sætter flittigt fælder op og har ikke tid til meget andet. Det går ud over skolegangen, og hendes storesøster, Karen, som har en moderrolle, kan slet ikke nå ind til Barbara og få hende til at fungere i hjemmelivets rutiner. Broderen Dave er heller ikke til megen hjælp. 

Skolepsykologen, fru Mollé, prøver også at trænge ind til den tydeligt plagede pige. Men Barbara glider af på alle behjertede forsøg og forsvinder ind i sin fantasiverden for at fortsætte den heroiske jagt på kæmper. En ny pige i klassen, Sophia, tilbyder venskab, og de to piger finder sammen. Men det er ikke let at følge Barbaras tankegang og specielle logik.

Barbara bliver mere og mere desperat i sin kæmpejagt, som i virkeligheden er en kamp mod noget uundgåeligt: Barbaras mor er alvorligt syg, så forsvaret handler om at hindre, at de vil tage moderen fra hende. Så længe Barbara kan standse kæmperne, så længe vil moren leve. 

Men kæmperne kommer ikke efter hendes mor. De kommer efter Barbara for at fortælle, at alting i denne verden dør, og at man derfor skal finde glæde ved livet, mens man har det, og ikke frygte slutningen.

Foto: Camera Film

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

  • Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

  • Eleven kan fremstille større multimodale produktioner (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om identitetsfremstilliger (vidensmål)

Engelsk

EFTER 7. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk

Samtale:

  • Eleven kan udveksle synspunkter om kendte emner og situationer (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om argumentative sproghandlinger (vidensmål)

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk

Skrivning:

  • Eleven kan skrive små fortællinger (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sætningsforbindere (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk

Præsentation:

  • Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om at søge og strukturere information (vidensmål)

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk

Skrivning:

  • Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset formål (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om tekstskabeloner (vidensmål)

Fag og temaer

Intet menneske er en ø

Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele. Sådan skrev den kendte engelske digter John Donne og afslutter med: "thi jeg er ét med den ganske menneskehed: så derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig". 

Hovedkarakteren, Barbara, er heller ikke en ø, selvom hun stædigt forsøger at være det. Hun er tilsyneladende sig selv nok, en enerådig kriger, der mutters alene kæmper for at redde sin by (og sin mor) fra kæmper. Hun kan ikke omgås andre og har slet ikke tid til relationer til andre mennesker – hvoraf flere faktisk gerne vil hjælpe hende.

Barbara fungerer ikke på hjemmebanen og har mildt sagt et anstrengt forhold til broren, Dave, der er ved at drive sin storesøster til vanvid. Karen kæmper virkelig for at holde sammen på den hårdt ramte familie og er ulykkelig over Barbaras manglende forståelse for situationen. I skolen forsøger psykologen fru Mollé at forstå og trænge ind til den sørgende pige, mens skolelederen er gevaldig træt af Barbara. 

Sophia vil så gerne være veninde og er faktisk trofast. Men Barbara er sit vanskelige sind bevidst og advarer om, at man ikke skal komme for tæt på. Så kommer man til skade; Barbara er usundt venskab. Imens prøver bissen Taylor at mobbe hovedpersonen med hendes kaninører, men her sætter Barbara også klare grænser. Hun er en ener. En ensom og på egne præmisser modig fighter. Men også sårbar bag den aggressive attitude og kan krakelere hvert øjeblik. For den sværeste relation har hun til sin døende mor, der er et både fornægtende og helende projekt. Barbara har altså brug for hjælp. Hun har brug for sine medmennesker. Hun er nemlig ikke en ø. Hun er – som alle andre små menneskebørn – en del af fastlandet. 

Start i klassen med at diskutere, hvordan Barbara holder andre mennesker stangen og isolerer sig, selvom hun i virkeligheden har brug for hjælp. Med en kliché fra krimi-litteraturen er hun hårdkogt, men blød indvendig. Det kan føre til en snak om forholdet mellem attitude og væsen hos mennesker, vores tilgang til andre folk og indbyrdes relationer generelt.

Foto: Camera Film

Frostkæmper, sumpkæmper og bjergkæmper 

En kæmpe kan helt uskyldigt være en høj eller kraftig person, som oftest er af hankøn. Men en kæmpe kan også være et stort og overnaturligt, men menneskelignende uhyre: en gigant. Barbara har i sin fantasiverden skabt et univers af farlige kæmper, som for en hver pris må og skal bekæmpes. Barbara forsøger på et tidspunkt at sætte veninden Sophia ind i sin viden:
 
”Det hævdes, at alle kæmper nedstammer fra Ur. Den første kæmpe, som var den uægte søn af Jorden og Himlen. 30 kilometer høj”. Men Ur er ensom og plaget, så han river sig selv fra hinanden, hvilket bliver til flere kæmper, som Barbara beskriver som Jordens første mørke konger. "Kæmper er skadedyr ligesom rotter eller duer. Men kolossale. De kan blive ni meter høje og findes i alle mulige udgaver".

Barbara fortæller så om tre slags kæmper:

”Frostkæmper har hår af levende is og bruger menneskelige nyrer som garnering, når de æder rensdyr. Sumpkæmper udrydder en hel by med mennesker bare for at erstatte dem med dukker lavet af slyngplanter. Bjergkæmper bader i børneblod og har en forkærlighed for at synge hyrdesange! Disse er dog blot forløbere for andre kæmper. Men titaner er endnu værre!”

Men det egentlige problem er, ifølge Barbara, almindelige kæmper, som man blot afskriver som uvejr og jordskælv: 

”Men hvis man åbner øjnene, ser man varslerne og sandheden”.

Det er altså ikke småting, som rumsterer i Barbaras hoved. Hendes forsøg på at opbygge et både mytologisk og farligt univers kan være interessant at arbejde med i klassen, hvor man også kan dele viden om kæmper og uhyrer i film og litteratur.

Der er også kæmper og monstre på spil i for eksempel Steven Spielbergs ’Den store venlige kæmpe’ (2016) og J. A. Bayonas ’Syv minutter over midnat’ (2016). Sidstnævnte er ’I Kill Giants’ meget beslægtet med og har desuden også et undervisningsmateriale på Filmcentralen.  

Foto: Camera Film

Filmfaglige vinkler

Anslag, mission og gysereffekter

Anslaget i ’I Kill Giants’ starter med et nærbillede: profil af pige med briller. Det er denne pige, som filmen handler om. Hun er den altdominerende hovedperson. Det er hende, som vi skal følge. Vi ser film, læser bøger og hører historier, fordi vi interesserer os for mennesker og deres gøren og laden. Og Barbara er bestemt værd at lære at kende og vide noget mere om. For hun foretager sig de særeste ting i skoven. Sætter fælder og smører ”lokkemadssalt” på træstammer. Hvorfor gør hun det? Anslaget slutter med, at en kæmpe i et kort nu viser sig. Også i et nærbillede. Senere siger Barbara: ”Jeg finder kæmper! Jeg jager kæmper! Jeg dræber kæmper!”. Barbara er altså selverklæret kæmpejæger og vil beskytte samfundet mod en konstant truende fare. Det er hendes mission, og den fylder hele hendes unge liv. Hun har ikke tid til bagateller som husligt arbejde eller for den sags skyld skolen. Hendes mission er højt hævet over dagligdagens trummerum.

En films anslag skal sætte en stemning og i ultrakort form fortælle, hvad netop denne historie handler om. Det bliver gjort forbilledligt i ’I Kill Giants’ ved at skildre missionen fra start. Men der er naturligvis overraskelser undervejs. En god filmhistorie kan defineres som en række nøje, velplacerede overraskelser, og det har ’I Kill Giants’ på sin vej mod afsløringen af den store hemmelighed. 

Efter anslaget følger scener fra en dysfunktionel familie, hvor de voksne glimrer ved deres fravær. Derefter scenerne på skolen, hvor Barbara nægter at lade sig mobbe af en tyran og er den velmenende psykolog overlegen.

Både hjemmelivet med storesøsteren i en moderrolle og skildringen af skolelivet bærer præg af hverdagsrealisme, mens man i anslaget tror, man skal se en gyserfilm. Her er uheldssvanger underlægningsmusik og mørke billeder af en natur, som forekommer uhyggelig, for eksempel via et nærbillede af en foruroligende ugle. Alt peger på en fare og varsler kæmpens ankomst.

Men ’I Kill Giants’ er ikke en gyser. Dens formål er ikke kun uhygge eller at skræmme sit publikum. På den måde er den ikke en ren genrefilm, men snarere en blanding af gys og hverdagsrealisme, med et spændende blik på en barndom, hvor man må søge tilflugt i et selvopfundet fantasiunivers. Et univers, som kan holde det onde stangen og forhindre det uundgåelige. Dette gyserunivers er et billede på Barbaras indre dæmoner, hvortil det filmiske udtryk afspejler hendes sind og kamp.

På den måde er instruktøren Anders Walter trofast mod sin interesse for børn og deres forestillinger om døden – som også er temaer i hans kortfilm ’Den talende kuffert’ (2011), ’9 meter’ (2012) og ’Helium’ (2014). Især ’9 meter’ er ’I Kill Giants’ tematisk i familie med. Her mener en dreng, at hvis han kan slå rekorden i længdespring, vil hans syge mor få det bedre. 

Foto: Camera Film

Rekvisit 

En filmisk rekvisit er en genstand, som er med til at bære billedfortællingen frem. Den kan have symbolsk betydning, være informerende og er under alle omstændigheder vigtig for handlingen. ’I Kill Giants’ har en tydelig og betydningsladet rekvisit. Barbaras hjerteformede taske med ordet ’Coveleski’ påsat indeholder ikke alene en benhammer, smedet af et knoglefragment fra kæmpen Urs kæbe. Alle tiders bedste krigshammer; Tordenskaberen, Lysbæreren. Tasken fortæller også historien for Barbaras fantasiverden. En legendarisk baseballpitcher Harry Coveleski besejrede i 1908 New York Giants tre gange på fem dage. Han fik kælenavnet Kæmpedræberen (The Giant Killer).

Det kan være en god idé at se på, hvordan rekvisitten bliver brugt igennem hele filmfortællingen, binder historien sammen og giver den mening. Barbaras følelsesmæssige eller psykiske styrke er nemlig gemt i tasken.

Grafisk roman

Man kan i undervisningen anskaffe sig den grafiske roman, som er filmens forlæg, og se på ligheder og forskelle i de to medier. John Kelly (tekst) og Ken Niimura (design) har skabt en forrygende, sort-hvid billedbog med et bombardement af vilde billedbeskæringer og perspektiver, som giver romanen sit helt eget udtryk. Romanen er fortalt i brudstykker, mens Anders Walters film har et mere traditionelt forløb. 

I bogen er hovedkarakteren, Barbara, og hendes mission ikke anslaget. Det er rekvisitten. Efter et helsidebillede af en vred Barbara på en kæmpes hånd følger et dobbeltopslag med tegninger af romanens persongalleri. Dertil en tilegnelse, som rummer hele fortællingens morale: 

“To those fighting their own giants, 
You’re stronger than you think.”

Derefter starter Chapter 1: ”The Hammer” med netop rekvisitten. Rekvisitten mystificerer handlingen og pirrer på en anden måde end filmen nysgerrigheden med billeder tasken, blod fra en nål i en finger og ordene Thurisaz. The Thorn. The Hammer. Efterfølgende får man et overblik (fugleperspektiv) over byen, og først da starter skolehistorien. 

Foto: Image Comics, 2017

Links og litteratur

Den gode historie på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler:

Læs også om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:

Og hent inspiration til at anmelde en film:

Beslægtede film og undervisningsmaterialer 

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til to film, som henvender sig til stort set samme målgruppe som ’I Kill Giants’:

Terabithia – et hemmeligt land. 3.-7. klasse:

Syv minutter over midnat. 6.-9. klasse: