Idol Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Den arabiske film "Idol" er en sandfærdig fortælling om den palæstinensiske sanger Mohammed Assaf.

Filmen er først og fremmest en beretning om, hvordan det lykkedes Mohammed Assaf at blive en sensationel og meget populær vinder af sangkonkurrencen "Arab Idol". Samtidig giver den et enestående indblik i, hvilken betydning Israel-Palæstina-konflikten har haft for befolkningen og omgivelserne i Gazastriben.

Filmen viser tydeligt konfliktens konsekvenser, da den følger Mohammed som barn i 2005, kort tid før Israel rømmer Gazastriben. Da historien bliver genoptaget syv år efter i 2012, er meget forandret. Ved hjælp af tidsspringet oplever vi, hvordan Gazastriben har udviklet sig til et område i forfald med sønderskudte bygninger og ruiner.

Samtidig er "Idol" også en fortælling om venskab, drømme og håb – og om at sætte sig et umuligt mål, som man vil nå for enhver pris.

"Idol" er først og fremmest fiktion, selvom hovedtrækkene i historien er baseret på virkelige hændelser. Filmen bruger også optagelser fra virkelighedens verden, fx i forbindelse med de mange tv-shows, som befolkningen i Gazastriben samledes for at se i gader og stræder.

Filmen er derfor oplagt at arbejde med ud fra en samfundsfaglig vinkel, hvor man kan beskæftige sig med Israel-Palæstina-konflikten og specielt Gazastriben. Derudover kan man forholde sig til reality-tv-programmernes samfundsmæssige betydning, og hvordan de påvirker deltagerne. I dansk er det oplagt at bruge eventyrets klassiske kontraktmodel (hjem-ude-hjem) og se på de filmiske virkemidler under Filmfaglige vinkler.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Idol
Originaltitel: Ya tayr el tayer
Produktionsland og -år: Storbritannien/Palæstina/Qatar/Holland/Forenede Arabiske Emirater, 2015
Instruktion: Hany Abu-Assad
Længde: 100 minutter
Distribution: Angel Films
Medierådet vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Mohammed Assaf: Tawfeek Barhom
Mohammed Assaf (som barn): Kais Attalah
Nour: Hiba Attalah
Amal: Dima Awawdeh
Amal (som barn): Teya Hussein

Før I ser filmen

Eleverne vil få meget mere ud af filmen, hvis de inden filmoplevelsen får forklaret den konflikt, som udgør bagtæppet i filmen. Eleverne bør derfor have en basal viden om forholdene i Gazastriben og om Israel-Palæstina-konfliktens udvikling og betydning for befolkningen i Gaza. Det kan fx ske ved at få eleverne til at udarbejde deres egen research om konflikten, som læreren kan samle op på i klassen.

Det er væsentligt at tale om de to årstal 2005 og 2012, fordi forholdene i Gazastriben ændrer sig markant i løbet af de syv år. Det vil være vanskeligere for eleverne at forstå filmen, hvis de ikke hurtigt bliver bevidste om det tidsspring, der sker midt i filmen.

I filmen mister Mohammed sin søster, Nour. Dødsfaldet kommer ikke pludseligt, men er alligevel uventet. Er der elever i klassen, som læreren forestiller sig vil kunne blive stærkt påvirket af dødsfaldet, vil det være en god idé at nævne det i lærerens introduktion til filmen.

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

Vi befinder os i Gaza i 2005. Her tilbringer Mohammed og hans søster, Nour, det meste af tiden med at lave narrestreger sammen med vennerne. De forsøger at starte et band op og arbejder hårdt for at skaffe penge til instrumenter ved bl.a. at sælge fisk og handle med smuglere.

Mohammed har en fantastisk stemme, og Nour opmuntrer ham – også når tingene går skævt – til at holde fast i deres fælles drøm om at slå igennem på musikscenen. "Vi bliver stjerner og ændrer verden," får hun ham til at råbe.

Men Nour bliver alvorligt syg, og familien har ikke råd til at skaffe hende den nye nyre, som hun har brug for. Nour dør kort tid efter og efterlader Mohammed med en kolossal sorg.

Filmens andel halvdel foregår i 2012. Mohammed vågner i samme seng, som han faldt trøstesløs i søvn i syv år tidligere. Han arbejder nu som taxachauffør, men drømmer stadig om at synge. Gennem kontakter til gamle venner - nogle mere hjælpsomme end andre – lykkes det ham at skaffe et falsk visum, så han kan forlade Gaza og drage mod Egypten, hvor der bliver afholdt audition til "Arab Idol". 

Mohammed brager igennem med sin stemme til både auditions og liveshows. I takt med at finalen nærmer sig, stiger hans heltestatus og det håb, han har tændt hos den begejstrede Gaza-befolkning. Mohammed besvimer under et angstanfald, men en samtale med veninden Amal får ham på benene igen før finalen. Her vinder Mohammed ”Arab Idol”.

Filmen slutter med billeder fra den ‘rigtige’ finale og fra Gazas gader og stræder, hvor befolkningen fejrer sejren som en kollektiv triumf.

Foto: Angel Films

Faglige mål

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på (vidensmål)

Dansk efter 9. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner (vidensmål)
Foto: Angel Films

Kristendomskundskab efter 6. klasse

Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

  • Eleven kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menneskers handlinger og tydning af tilværelsen (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers betydning for grundlæggende tilværelsesspørgsmål (vidensmål)

Kristendomskundskab efter 9. klasse

Kompetenceområde: Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

  • Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og livsopfattelser (vidensmål)

Samfundsfag efter 9. klasse

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger

  • Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper (færdighedsmål)
Foto: Angel Films

Fag og temaer

Gazastriben, kulturforståelse og identitetsdannelse

(samfundsfag, kristendomskundskab og dansk)

"Idol" visualiserer konsekvenserne af Israel-Palæstina-konflikten. Selvom konflikten først og fremmest figurerer som kulisse, skildrer filmen miljøet så tydeligt, at tilskueren fornemmer den alvor, der hele tiden er til stede – selv når børnene laver sjov og ballade i filmens indledning.

Forholdene for menneskene i Gazastriben udgør filmens egentlige præmis. Historien om Mohammed Assaf ville ikke være blevet fortalt, hvis publikum blot skulle blive imponeret af hans sangtalent. Sammenligner man fx med en almindelig dansk "X Factor"-deltager, der tager fra Holstebro til hovedstaden, er vi milevidt fra den rejse og de valg, som Mohammed må træffe, før han til slut vinder "Arab Idol".

Filmen illustrerer den umulige drøm ved at vise de vilkår, som Mohammed lever under som barn og ungt menneske. At skaffe instrumenter kræver, at han søger kontakt med smuglere. At redde søsteren fra at dø er umuligt på grund af mangel på penge. Og at forlade Gazastriben for at deltage i programmet kræver, at han bryder med loven og udsætter sig selv for stor fare. Beslutningen resulterer også i, at han får status som flygtning.

Alligevel lykkes det for Mohammed, og det er hans største sejr. Det er prøvelserne og dannelsesrejsen, der former ham. Ikke så meget konkurrenceshowet, som filmen giver mindre opmærksomhed. Rejsen derhen gør filmen og historien unik.

På mange måder er der tale om et moderne eventyr, hvor helten gennemgår diverse prøvelser og udsættes for adskillelige forhindringer undervejs. Det eventyrlige aspekt træder tydeligt frem, uanset om man forholder sig til forholdene i Gazastriben, til kulturforståelsen af arabiske levevilkår eller til den identitetsdannelse, som Mohammed gennemgår i løbet af filmen.

Foto: Angel Films

Fortolkning – Idol som eventyr

(dansk)

"Idol" er fortællingen om en fattig dreng fra ringe kår, der går grueligt meget igennem for til sidst at vinde alles hjerter i det arabiske kongerige. På sin vej møder han grumme modstandere, udsættes for store farer og overvinder alle forhindringer. Han bliver hjulpet på vej af venner, viljestyrke, ’prinsesser’ og et Klods-Hans’k-gåpåmod.

Det er oplagt at bruge eventyrets klassiske kontraktmodel (hjem-ude-hjem). Vi starter i harmoni i Gazas gader, hvor Mohammed og publikum indgår kontrakten: Sådan er livet i Gaza. En flok venner i fuld gang med sjov og ballade, og de har en drøm om at skabe et band og slå igennem. Søsteren Nour formulerer tidligt håbet med ordene "Vi bliver stjerner og ændrer verden". Men harmonien bliver brudt, og kontraktbruddet opstår, da hun dør kort tid efter.

Mohammeds verden falder fra hinanden. Da vi følger ham igen syv år senere, står det klart for ham og os, at han er nødt til at forlade Gaza og forfølge den drøm, som han havde sammen med Nour. Vi befinder os nu i uderummet. Fred og harmoni er forsvundet fra Gaza, og vores hovedperson må finde nye måder at overleve på. Han er mere eller mindre overladt til sig selv i et Gaza, hvor indbyggernes livsvilkår er blevet katastrofale. Han søger mod gamle venner for at finde hjælp og genfinder både tabte venskaber og troen på projektet.

Trods støtten står Mohammed dog stadig alene og må overvinde en række prøver: Hans Skype-audition til "American Idol" bliver afbrudt af brændende generatorer. Han må anskaffe sig et falsk pas og flygte ud af Gaza. Da han endelig når frem til det forjættede land – til audition til "Arab Idol” – må han klare endnu en udfordring for at få mulighed for at synge for dommerne. Fordi han ikke har en billet, snyder han sig i bedste parkour-stil ind i bygningen. Her giver en hjælpsom mand ham sin billet til den endelige audition.

Til sidst får vi genetableret kontrakten, da Mohammed langt om længe har nået sit mål om at deltage i "Arab Idol". Harmonien bliver genoprettet og når ekstatiske højder i filmens klimaks, da Mohammed vinder, og vi oplever hans hjem, Gaza, i lykkerus og glæde.

Foto: Angel Films

Indblik: Gazastriben, reality-tv og kulturforståelse

(samfundsfag og kristendomskundskab)

Flere citater fra filmen udgør fine nuanceringer af, hvad en opvækst under Israel-Palæstina-konflikten medfører for et ungt menneske.

I filmens slutning oplever Mohammed Assaf at være under stort pres, og samtidig er han blevet de arabiske mediers yndling. En journalist spørger ham, om han tror, at hans stemme vil kunne gavne den palæstinensiske sag og måske løse de problemer, som militæret og politikerne ikke har kunnet klare. Mohammed svarer: "Jeg ønsker bare, at min og mit folks stemme bliver hørt".

Det er et fint eksempel på, at filmen ikke handler om en ‘ligegyldig’ sangkonkurrence, men om, at Mohammed Assaf og resten af Gaza kan finde håb i den trøstesløse situation, som Israel-Palæstina-konflikten har bragt dem i. Det understreger veninden Amals opmuntrende ord: "Når du synger, indgyder du håb i millioner af mennesker".

Samtidig beskriver netop det citat, det ansvar, som Mohammed får og i stigende grad selv føler, jo længere han kommer i konkurrencen. Det handler ikke kun om at vinde for sin egen skyld, men for hele Gazas skyld. Mohammed formulerer selv presset over for tv-programmets producer: "Verden forventer mere af denne stemme, end den kan give".

Heri ligger også en fin perspektiveringsmulighed til den danske pendant, "X Factor". I det danske program er presset på deltagerne også stort, men slet ikke i en målestok, der kan sammenlignes med det, Mohammed gennemlever. Spørgsmålet er, om tv-selskaberne udsætter deltagere i sådanne reality-programmer for en eksponering, der er direkte skadelig for dem som mennesker? Er det muligt at komme helskindet igennem?

Men som Mohammeds mor siger, da Mohammed klager over byrden og sine nerver i forbindelse med showet: "Der er ikke noget sværere end at vokse op i Gaza."

Foto: Angel Films

Filmfaglige vinkler

Filmens anslag

"Idol" beskriver en ubekymret barndom og en problemfyldt ungdom fortalt på ryggen af byen Gazas forfald i skyggen af Israel-Palæstina-konflikten. Det gør filmens anslag interessant. Traditionelt set har en film kun ét anslag, men "Idol" har en så tydelig opdeling midtvejs i filmen, at man godt kan tale om to selvstændige fortællinger. Derfor kan man også se nærmere på, hvilke paralleller og forskelle, de to anslag har.

I filmens første (og reelle) anslag åbner historien in medias res. Først med et establishing shot, der med et supertotalt billede af Gaza afslører, hvor filmens handling finder sted. Den arabiske underlægningsmusik sætter tempoet i vejret samtidig med, at der bliver klippet til Gazas gader, hvor en flok børn er i gang med en intens fodboldkamp. Klippetempoet er meget højt, og filmen veksler mellem håndholdte nærbilleder og totalbilleder. På den måde oplever vi både intensiteten og ser omgivelserne. Mohammed og Nour stikker af fra gruppen med penge. Vi følger deres flugt og deres forfølgere gennem Gazas gader via krydsklipning og med højt klippetempo. Flugtscenen fungerer samtidig som en miljøskildring af Gaza, hvor vi oplever bylivet og fornemmer makkerskabet mellem de to søskende. Anslaget, musikken og det høje klippetempo bliver afsluttet, da de ankommer til deres lejlighed og lukker døren for deres forfølgere. Herefter begynder filmens præsentation.

Filmens andet anslag foregår syv år efter, hvor Mohammed vågner op i sin seng. Ser man på filmen som en almindelig film, altså med kun et enkelt anslag, befinder vi os i starten af konfliktoptrapningen, da Nours død udgør filmens point of no return. Men som et anslag nummer to adskiller det sig markant fra filmens reelle start. Et totalbillede af Mohammed i sengen bliver fulgt op af et nærbillede, der viser Mohammed syv år ældre. Det hurtige klippetempo og den glade underlægningsmusik er væk og erstattet af et roligt klippetempo. Vi oplever Mohammed gå ud i sin taxa og køre med kunder til synkron lyd fra radioen, der fortæller om den katastrofale tilstand i Gaza. Filmen anvender halvtotale billeder af Mohammed og kunderne og benytter subjektiv synsvinkel for at vise os Gazas gader set fra Mohammeds perspektiv. Vi får visuelt belæg for ordene fra radioen sidst i anslaget, da kameraet i supertotal panorerer ud over et bombarderet, mennesketomt og gråt Gaza.

Foto: Angel Films

Filmens persongalleri

Mohammed er filmens uomtvistelige hovedperson og fremstår derfor også ifølge aktantmodellen som historiens subjekt. Han har et klokkeklart mål: At deltage og vinde i "Arab Idol". Det er dermed målet for hans projekt og aktantmodellens objekt.

Før projektet lykkes, dvs. da han vinder konkurrencen, oplever Mohammed i løbet af filmen både at få hjælp og modstand. Filmens mange personer påvirker i nogle tilfælde projektet modsætningsfyldt, da de både fungerer som modstandere og hjælpere. Det gælder fx barndomsvennen Omar. Han forsøger først at forhindre Mohammed i at forlade Gaza, men lader ham alligevel passere. Det gælder også smugleren, der overfalder Mohammed som barn og tager hans penge. Men i anden del af filmen skaffer smugleren Mohammed de nødvendige papirer for at komme ud af Gaza.

Foto: Angel Films

Links og litteratur

Gazastriben og Israel-Palæstina-konflikten

Læs om Israel-Palæstina-konflikten:

  • http://www.faktalink.dk/titelliste/ipko

Læs om Gazastriben:

  • http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Israel,_Palæstina_og_Jordan/Gazastriben
  • https://da.wikipedia.org/wiki/Gazastriben

Mohammed Assaf og Arab Idol

Læs om Mohammed Assaf:

  • https://en.wikipedia.org/wiki/Mohammed_Assaf

Se den ‘ægte’ Mohammed Assaf optræde i Arab Idol:

  • https://www.youtube.com/watch?v=Aj-pyJF6ckU

Se indslag fra New York Times om sejrens betydning (på engelsk):

  • https://www.youtube.com/watch?v=uSUz4fLc-yE

Filmfagligt

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Se undervisningsmateriale om ”Den gode historie – på film” på Filmcentralen. Materialet indeholder en bred introduktion til grundlæggende filmfaglige værktøjer og modeller med fokus på den gode historie.

Foto: Angel Films