Inuk Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Det er ikke hver dag, vi ser film om Grønland. Når det endelig sker, har det som regel været Grønland set gennem danske øjne. Det er dog ved at ændre sig, da Grønland har fået sin egen lille filmindustri. Grønlændernes mest succesrige film indtil videre er dramaet ”Inuk”. Den har vundet en række internationale priser og var Grønlands officielle bidrag til konkurrencen om Oscarstatuetten for bedste ikke-engelsksprogede film i 2013.

”Inuk” er instrueret af fransk-grønlandske Mike Magidson, der her får sin spillefilmdebut efter to dokumentarfilm om Grønland.

Det bemærkelsesværdige soundtrack er komponeret af Justin Michael La Vallée. Han rejste til Nordgrønland for at opnå så autentisk en lyd som muligt. Her optog han musikken i samarbejde med over 60 inuit-musikere. Resultatet blev et mix af traditionelle inuit-sange, trommedanse og moderne orkestermusik.

De medvirkende i ”Inuk” er hovedsageligt amatører fra børnehjemmet i Uummannaq, der ligger langt nord for polarcirklen. Det er med til at gøre filmen til en særlig autentisk oplevelse, og især brænder Gaba Petersen igennem som den indelukkede og sårede Inuk.

Filmen handler om 16-årige Inuk, der skal forsøge at begå sig i det moderne Grønland. Det er en klassisk fortælling om overgangen fra barn til voksen samt om forholdet mellem fædre og sønner. Men historien er også et billede på det moderne Grønland og dets problemer. ’Inuk’ betyder ’menneske’, og historien om Inuk afspejler fint, hvad det vil sige at være menneske i Grønland i dag. Det er en konflikt imellem at fastholde rødder og traditioner i fangerkulturen på den ene side, og at finde fodfæste i en mere moderne storbykultur på den anden.

I undervisningssammenhæng er der en række interessante aspekter ved ”Inuk”. Vi bliver præsenteret for den traditionelle grønlandske fangerkultur samt for de moderne problemer med alkoholisme. Samtidig lurer klimaforandringerne underspillet i baggrunden, da isen smelter og ikke længere kan bære.

Filmens credits

Titel: Inuk
Produktionsland og -år: Grønland/Frankrig, 2010
Instruktion: Mike Magidson
Længde: 90 min.
Distribution: Camera Film 
Filmen er ikke vurderet af Medierådet for Børn og Unge

Medvirkende:
Inuk: Gaba Petersen
Inuks mor: Elisabeth Skade
Aviaaja: Rebekka Jørgensen
Ikuma: Ole Jørgen Hammeken

Før I ser filmen

Filmen om Inuk er for de fleste elever en anderledes oplevelse, så det kan være en god idé først at tale om nogle af de ting, filmen handler om. Spørg til elevernes forforståelse af Grønland. Det kan føre til en snak om forandringerne og problemerne i det grønlandske samfund.

For at få det fulde udbytte af ”Inuk” er det vigtigt, at eleverne har en bevidsthed om, at Grønland er et land, der stadig fastholder en traditionel fangerkultur. Men samtidig har etableret sig med moderne byer med alt, hvad dertil hører. Find Grønland på kortet og tal med eleverne om de enorme afstande, der fx er mellem Nuuk i syd og Uummannaq i nord.

Is og især smeltende is er et centralt motiv i filmen. Klimaforandringerne nævnes ikke direkte i filmen, men det er underforstået, at den grønlandske livsform er truet af den globale opvarmning. Tal med eleverne om den globale opvarmning og om, hvad de forestiller sig, der sker med lande som Grønland, hvis opvarmningen af Jorden fortsætter.

Foto: Camera Film

Handlingsreferat

En familie på tre er på vej over indlandsisen for at få drengen Inuk på hospitalet. Inuks far standser hundeslæden for at tjekke om isen kan bære. Inuk ser sin far kontrollere isen, men netop som faren giver tegn til, at de kan fortsætte, bryder han igennem isen og drukner.

Som teenager bor Inuk i Nuuk med sin mor. Han drømmer om at lave musik sammen med sine venner, men hjemmet er præget af alkoholisme og vold. Morens kæreste angriber Inuk, der flygter fra lejligheden og driver alene rundt i Nuuks gader.

Socialvæsenet finder Inuk og beslutter, at han ikke længere kan bo hos sin mor. Socialrådgiveren Aviaaja beslutter, at Inuk skal tilbage til sine rødder i den nordlige del af Grønland.

På børnehjemmet i Uummannaq kommer Inuk i kontakt med andre unge og med mænd, der lever som fangere. De unge tager på jagt med fangerne. Inuk knytter sig langsomt til fangeren Ikuma, der lærer ham at køre med slædehunde og jage sæler. Ikuma fortæller desuden, at Inuks far var en berømt fanger. Det viser sig dog, at også Ikuma bærer på en smerte, da han har mistet kontakten til sin søn.

Fangernes levevis er truet af den smeltende is, og Ikuma tyer til alkohol. Efter et voldeligt sammenstød med Ikuma, flygter Inuk alene ud på isen. Ikuma finder ham igen, men ryger igennem isen. Det lykkes Inuk at trække Ikuma op ad vandet og redde hans liv. Til slut kommer de endelig frem til sælbugten og nedlægger i fællesskab en sæl.

Foto: Camera Film

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.

Inden for fagene dansk, historie, biologi og geografi trænes eleverne i følgende faglige mål og almene kompetencer:

Dansk (fortolkning)

  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster
  • Eleven har viden om identitetsfremstillinger

Historie (historiebrug):

  • Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

Biologi og geografi (perspektivering):

  • Eleven kan perspektivere biologi og geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Formålet med materialet er at analysere og fortolke ”Inuk”. Arbejdet er rettet mod en forståelse af filmens temaer og brug af virkemidler. I en større sammenhæng kan arbejdet med filmen indgå i en undersøgelse af Grønlands kultur og historie samt konsekvenserne af den globale opvarmning.

Elevarket om filmens temaer og filmfaglige vinkler træner elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder samt analytiske og kommunikative færdigheder i dansk, historie, biologi og geografi

Fag og temaer

Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges af 7.–10. klassetrin. Materialet kan bidrage til en forståelse af filmens centrale temaer og til en analyse af filmens virkemidler, dens dramaturgiske komposition og dens brug af rekvisitter/symboler. Materialet er udformet, så man både kan bruge det i en sammenhæng, hvor klassen ser filmen en enkelt gang i biografen, og hvis klassen har adgang til filmen på dvd og kan gense scenerne.

I undervisningen hører ”Inuk” naturligt hjemme i danskundervisningen, men filmens fokus på natur og miljø lægger desuden op til et samarbejde med biologi og geografi.

Dette materiale er opdelt i følgende temaer:

  • Fra barn til voksen
  • Tradition og modernitet

FRA BARN TIL VOKSEN

Filmens hovedmotiv er Inuk. Navnet ’Inuk’ betyder menneske, og den situation, Inuk står i, er da også i høj grad almenmenneskelig. Inuk er 16 år og er dermed i den vanskelige overgang fra barn til voksen. Problemet for Inuk er, at han ikke umiddelbart har solide voksne forbilleder, som han kan støtte sig til.

I filmens første scene dør faren. Da vi igen møder Inuk er moren blevet alkoholiseret og kan ikke tage sig af Inuk. Køleskabet er fyldt med øl, og Inuk må selv sørge for at finde noget at spise.

Inuk har et fællesskab med andre unge. De drømmer om at lave musik sammen, men det står klart, at vennerne ikke kan tilbyde Inuk et hjem. Da Inuk om aftenen står uden for vennens hus og kigger ind ad vinduet, ser han en harmonisk familie. Selv må han blive udenfor i kulden.

Morens nye kæreste er alkoholiseret og voldelig og er ikke et brugbart faderbillede for Inuk. Det får Inuk til gengæld, da han møder Ikuma, der er fanger ligesom Inuks far. Ikuma nyder stor respekt blandt de andre fangere, da han er den eneste, der har dræbt en isbjørn. Ikuma kan endog fortælle, at Inuks far var den bedste fanger af dem alle.

Ikuma træder ind i en faderrolle for Inuk. Han lærer ham de ting, man skal bruge for at klare sig i tilværelsen i det nordlige Grønland. Han fortæller ham om fiskene, rensdyrene og sælerne, om at køre med slædehunde og jage sæler. Ved hjælp fra Ikuma modnes Inuk og bliver parat til en voksen tilværelse.

Ikuma har dog en skyggeside som faderfigur. Han er så at sige en kloning af Inuks biologiske far og af morens nye kæreste. Ikuma er nemlig også ramt af alkoholisme, og da han drikker, angriber han Inuk.

Både Ikuma og Inuk bærer på en sorg. Inuk har mistet sin far og Ikuma sin søn. Da Ikuma til slut ryger igennem isen, får Inuk dog en ny mulighed for at redde sin ’far’. Den anden chance i tilværelsen fuldfører hans overgang fra barn til voksen, og i filmens sidste scene er han og Ikuma i færd med at nedlægge en sæl.

Foto: Camera Film

TRADITION OG MODERNITET

Historien om Inuk er samtidig historien om Grønland. Inuk bevæger sig i filmen mellem den moderne by Nuuk og det traditionelle fangersamfund længere mod nord. Grønland har siden 1950’erne undergået en hurtig overgang til et moderne samfund, hvor man groft sagt er flyttet direkte fra primitive hytter til moderne huse. Denne overgang har haft store menneskelige konsekvenser, blandt andet i form af sociale problemer og alkoholproblemer.

Inuk befinder sig i filmens første scene på en hundeslæde med sine forældre. Inuks far dør, og i næste scene er Inuk teenager i Nuuk. Her befinder han sig i en moderne verden med huse, hiphopmusik i høretelefonerne og biler på gaden. Her er det Inuk selv, der skaffer mad på bordet. Han sælger tupilakker og kan sammen med vennerne købe pomfritter med ketchup for pengene. Tupilakkerne er små figurer udskåret af dyreknogler. Tupilakkerne tilhører den traditionelle grønlandske mytologi. Ordet ’tupilak’ betyder ’forfaders sjæl’. På et symbolsk plan sælger Inuk altså sin forfaders sjæl for at få mad.

Inuk har store problemer i den moderne verden i Nuuk. Hjemmet er præget af alkoholisme, og han ender på gaden. Socialrådgiveren Aviaaja kan se i Inuks øjne, at han hører til længere mod nord. Hun sender ham derfor tilbage til det traditionelle fangersamfund i Uummannaq. Her møder Inuk en traditionel grønlandsk levevis. Han lærer at køre med hundeslæde, og da han nedlægger en sæl kommer der traditionel grønlandsk mad på bordet. Scenen, hvor de unge spiser Inuks sæl, er et spejlbillede på scenen fra grillbaren. Denne gang er det den traditionelle grønlandske mad, der skaber fællesskab og glæde. Igen er det Inuk, der har skaffet maden. Denne gang har han dog gjort det i kraft af traditionen og ikke ved at sælge sin tradition i form af tupilakker.

Det ender således godt for Inuk. Han finder sig selv i den traditionelle grønlandske levevis. Filmen peger dog hele vejen igennem på den smeltende is som en trussel mod grønlændernes traditioner. På handlingsplanet styrter faderskikkelserne igennem isen, og det bliver vanskeligere at køre med hundeslæde. I filmens fortælling bliver den smeltende is til noget større og langt mere alvorligt. Allerede i filmens begyndelse forklarer fortællerstemmen, at isen er grønlændernes sjæl, og at de i årtusinder har overlevet ved at gå i deres forfædres fodspor. Men disse fodspor er nu ved at forsvinde. Når isen smelter, er det således grønlændernes sjæl, der forsvinder, og når isen smelter, så forsvinder de fodspor, som de nye generationer skal gå i.

Inuk har således fundet en vej i tilværelsen, men filmen antyder, at den globale opvarmning truer grønlændernes traditionelle levevis.

Foto: Camera Film

Filmfaglige vinkler

”Inuk” benytter sig af en række filmiske og dramaturgiske virkemidler i sin fremstilling af de grundlæggende temaer: overgangen fra barn til voksen og forholdet mellem traditionel og moderne kultur.

FILMISKE VIRKEMIDLER

I filmens anslag (0-ca. 1:47) befinder vi os i den nordlige del af Grønland. Filmen åbner med en supertotal af det øde, isdækkede landskab. På lydsiden hører vi traditionel grønlandsk musik og voice over’en fortæller, at der på grønlandsk er mange ord for is, og at is er grønlændernes sjæl.

I den næste indstilling befinder kameraet sig på en hundeslæde og filmer ned i isen, som hundeslæden bevæger sig henover. Tværs gennem indstillingen ser vi desuden pisken.

Foto: Framegrab

I scenens femte indstilling befinder kameraet sig umiddelbart bag føreren af hundeslæden. Indstillingen er filmet fra Inuks synsvinkel som dreng. Kameraet fungerer her som Inuks øjne, og vi kan se kanten af hans pelshætte i kanten af indstillingen. Billedet er komponeret i tre planer, hvilket giver et dybdeperspektiv. I forgrunden har vi kanten af Inuks hætte, i mellemgrunden farens arm med pisken og i baggrunden ligger bjergene.

Allerede i filmens første to minutter understreger de filmiske virkemidler således nogle af filmens grundlæggende præmisser. De supertotale beskæringer viser os den storslåede og barske natur. Musikken anslår temaet om den traditionelle grønlandske natur og voice over’en understreger denne pointe. Hundeslæden og pisken er vigtige elementer i handlingen og i filmens symbolsprog. Endelig får vi allerede her etableret Inuks synsvinkel. Pov-indstillingerne her og øjeblikket efter af farens død fastholder, at vi som tilskuere oplever historien gennem Inuks øjne.

Det æstetiske udtryk filmen har i første scene går igen i alle de scener, der udspiller sig på isen. Da Inuk senere vender tilbage til Uumannaq, får vi igen mange supertotale indstillinger af det smukke grønlandske landskab. Kameraet er indstillet på dybdefokus, så vi hele tiden har bjergene og isen som baggrund for menneskene. Samtidig vender fortællerstemmen tilbage som en voice over. På denne måde skaber både lyd og billede en ramme om Inuk og de andre personer, der befinder sig på isen. Naturen indrammer personerne visuelt, og på lydsporet skaber fortællerstemmen en forbindelse mellem Inuk og hans forfædre og deres kultur.

Filmen er markant anderledes i de scener, der udspiller sig i den moderne storby Nuuk. Fx i scenen hvor vi første gang møder Inuk som teenager (ca. 4.15 – 5:48).

Foto: Framegrab

Første indstilling i scenen har en trappe i forgrunden. I mellemgrunden ligger moderne grønlandske huse, og den grønlandske natur ligger langt tilbage i baggrunden. Her er åbent vand, der adskiller byen fra bjergene. Også her er der brugt dybdefokus, men bjergene er uden for rækkevidde – som noget menneskene har lagt bag sig.

I de næste indstillinger ser vi Inuk sammen med sine venner. Filmen demonstrerer her visuelt, at mennesket fylder meget i byen, mens naturen ligger langt borte. Pointen understreges af underlægningsmusikken, der nu er moderne hiphopmusik.

Inuk tager bussen, og i en serie tracking shots (række sammenhængende indstillinger) ser vi fra hans pov, mens bussen kører gennem byen. Igennem hele scenen er der en urolig kameraføring, der er med til at give et indtryk af et hektisk og kaotisk liv i byen. Motivet er ofte lange trøstesløse boligblokke indhyllet i gråt dagslys, som både bogstaveligt og billedligt talt spærrer for udsigten og adgangen til naturen og de storslåede isbjerge.

Foto: Framegrab

De filmiske virkemidler afspejler Inuks tilværelse i storbyen. Han er overladt til sig selv. Her er ingen voice over, der kan skabe sammenhæng i tilværelsen. Indbyggerne har vendt naturen ryggen, og traditionerne er noget man sælger til turisterne som souvenirs.

FILMENS BRUG AF SYMBOLER

”Inuk” bruger en række rekvisitter, der symboliserer de tematiske modsætninger i filmen.

Farens pisk spiller en væsentlig rolle fra start til slut. Pisken repræsenterer Inuks forbindelse til faren og den traditionelle fangerkultur. Da Inuk flygter fra hjemmet i Nuuk ser vi, at han efterlader pisken. Den falder ned fra døren, da stedfaren hamrer på den. Her befinder Inuk sig i krise og er på et symbolsk plan længst fra sine rødder.

I Nuuk hører Inuk musik med høretelefoner på sin vens afspiller. Det er moderne musik og høretelefonerne afskærer den indelukkede Inuk fra omverdenen. Da Inuk rejser til Uummannaq forærer vennen ham afspilleren. Musikken og høretelefonerne kommer til at symbolisere Inuks forbindelse til vennerne og den moderne verden. Det er først, da han tager høretelefonerne af, at han for alvor åbner sig for fangernes verden.

Inuk gennemgår i løbet af filmen en forvandling, som kan ses i de symbolske genstande (rekvisitter), han omgiver sig med. Han lærer at bruge pisk og ishakke. Han iklæder sig bukser af isbjørneskind, og han snitter en tupilak, som han vil give til sin mor.

Links og litteratur

Film om Grønland på Filmcentralen:

Grønlandspakken – en række dokumentarfilm og undervisningsmaterialer om Grønland.

”Sume - Lyden af en revolution” er en dokumentarfilm om Grønlands første rockband. Filmen er instrueret af Inuk Silis Høegh.

Filmiske virkemidler

Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler