Jeg hedder Ernesto Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Filmen er en delvist selvbiografisk fortælling, som bygger på instruktørens egen barske barndomshistorie. Filmen er en coming of age-historie. En følelsesmæssig og formmæssigt stærk skildring af en drengs søgen efter identitet i en turbulent og konfliktfyld tid. I 1979 rejser den 12-årige Juan og hans familie hjem til Argentina under nye dækidentiteter fra et politisk eksil i Cuba. En militærjunta har overtaget magten efter præsident Perons død. Familien er aktive modstandsfolk i gruppen Montoneros. Juans gamle identitet er slettet, og han har fået tildelt en ny: Juan hedder nu Ernesto.

Filmen er konsekvent skildret fra den 12-årige Juans synsvinkel, og den markante brug af animerede sekvenser og surrealistiske drømmesekvenser illustrerer på elegant vis, hvordan film kan udtrykke meget subjektive holdninger og følelser gennem udvalgte filmiske virkemidler. ”Jeg hedder Ernesto” er relevant i dansk, hvor filmen kan bruges til at styrke eleverne i filmanalyse og fortolkning.

Filmen kan også indgå i historie og samfundsfag, tværfaglige forløb og projektopgaver med fokus på barnets vilkår og identitetsdannelse i krig og konflikt.

Foto: Filmbazar

Filmens credits

Titel: Jeg hedder Ernesto
Originaltitel: Infancia clandestina
Produktionsland og -år: Argentina, Brasilien, Spanien 2012
Instruktion: Benjamin Àvila
Længde: 106 min.
Distribution: Filmbazar
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Juan/Ernesto: Teo Gutiérrez Moreno
Maria: Violeta Palukas
Far: César Troncoso
Mor: Natalia Oreiro
Onkel Beto: Ernesto Alterio
Bedstemor: Cristina Banegas

Før I ser filmen

Det kan være en fordel at fortælle eleverne lidt om forholdene i Argentina og Latinamerika. Filmen skildrer en mørk periode i Argentinas historie. Efter general Juan Perons død i 1974 indleder paramilitære grupper forfølgelser og mord på politiske aktivister på venstrefløjen. Mange flygter i eksil til Cuba. En militærjunta overtager magten i 1976. I slutningen af 70´erne vender modstandsfolk hjem fra deres eksil. I modstandsgruppen Montoneros organiserer de en modoffensiv. I virkelighedens verden var Montoneros nok en mere tvivlsom, militant guerillagruppe med mord på samvittigheden, men i filmen får vi ikke denne side af sagen at se. Juan er opkaldt efter Juan Peron, der styrede landet i to perioder. Både som general og som politisk valgt præsident. Juans dækidentitet Ernesto er inspireret af Ernesto Rafael Guevara, bedre kendt som Che Guevara. Che betyder "ven/kammerat" på argentinsk. Tilnavnet fik han, fordi han altid afsluttede en sætning ved at sige Che til den person, han talte med.

Foto: Filmbazar

Handlingsreferat

I 1975 udsættes Juan og hans familie for mordforsøg på åben gade i Agentina. De flygter ud af landet og kommer først tilbage i 1979, hvor de flytter ind hos farbroren Beto. Her mødes modstandsfolkene om natten i Betos lagerlokale, hvor der er et hemmeligt skjulested. Juan indtager sin rolle som Ernesto fra provinsen Córdoba. I dagtimerne går Ernesto i skole, hvor han forelsker sig i pigen Maria. En dag bliver farbror Beto såret af skud, og Ernesto gemmer sig i det hemmelige skjulested. Men det viser sig at være falsk alarm.

Da Ernesto har fødselsdag, inviterer han klassen og Maria til fest. Beto har hentet mormoren på besøg. Hun kommer op at skændes med Ernestos mor. Mormoren siger, at de lader den sociale retfærdighed gå forud for barnets behov, og det er farligt.

Kærligheden vokser mellem Maria og Ernesto. Beto bliver skudt og dør. Ernesto stjæler penge og lokker Maria til at pjække fra skole. Han vil gerne flygte med hende, men hun bliver overvældet og vil ikke. En dag, Ernesto passer sin søster, ringer telefonen, og Ernesto frygter, at der er sket noget frygteligt. Alarmen lyder igen, og denne gang er det ikke falsk alarm: Hans far er død. Ernesto gemmer sig med sin lillesøster i det hemmelige rum, men deres mor bliver ført væk. Bagefter bliver Ernesto fanget og udsat for forhør. Gentagne gange bliver han spurgt om sit navn. ”Jeg hedder Ernesto Estrada” svarer han. Han bliver kørt bort i natten og sat af foran mormorens hus. Han banker på. Indefra spørger mormoren: ”Hvem er det?” - ”Det er Juan”, svarer Juan.

Foto: Filmbazar

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009

Målet med materialet er at give eleverne kendskab til børns vilkår i krig og konflikt samt et indblik i Argentinas historie i slutningen af 1970’erne. Filmens originaltitel ”Infancia clandestina” betyder den hemmelige barndom. Identifikationen med hovedkarakteren Ernesto giver eleverne øget indsigt i livsvilkår og betingelser, som ligger langt fra deres egen kultur, og arbejdet med filmen kan fremme elevernes refleksion over deres egne livsvilkår og den danske samfundskultur.

De danskfaglige opgaver har til hensigt at fremme elevernes filmanalytiske og fortolkningsmæssige kompetencer. Elevopgaverne til ”Jeg hedder Ernesto” er inddelt i to dele. De kan bruges i sammenhæng eller hver for sig.

Elevark: Drømme og mareridt
Filmen er markant i sin brug af subjektiv synsvinkel. Målet er, at eleverne bliver opmærksomme på filmens særlige filmiske virkemidler, blandt andet animerede sekvenser og surrealistiske drømmesekvenser, og de skal forstå, hvordan de biddrager til indsigten i hovedkarakterens psyke og udvikling.

Elevark: Coming of age
Elevarket sætter fokus på subgenren coming of age. Målet er, at eleverne får kendskab til genren og dens karakteristika. Både indholdsmæssigt og strukturelt.

Med udgangspunkt i aktantmodellen og tre-akter-modellen får eleverne mulighed for at træne analyse og fortolkning. Målet er, at eleverne kan anvende modellen som et redskab til at iagttage og analysere centrale vendepunkter i fortællingen. Vendepunkterne knytter sig til både en ydre og en indre konflikt, og det er et mål, at eleverne kan skelne mellem dem.

Foto: Filmbazar

Fag og temaer

Samfundsfag og historie

Filmens prolog sætter den historiske ramme. Juan Peron har gennem to perioder regeret Argentina. Først som general, siden som politisk valgt regent. Efter hans død i 1974 bliver aktivister fra venstrefløjen forfulgt og myrdet. Militæret overtager magten i 1976 og udløser den mest voldelige undertrykkelse i Argentinas historie. En stor gruppe aktivister flygter i eksil til Cuba. Modstandsgruppen Montoneros iværksætter en væbnet modoffensiv. Flere eksil-argentinere vender hjem til fædrelandet med deres børn under nye dækidentiteter for hemmeligt at fortsætte modstandskampen. Blandt dem er Juans far og mor.

Temaer i forbindelse med den historiske kontekst:

  • Diktatur vs. Demokrati
  • Ytringsfrihed vs. Censur
  • Bananrepublik vs. Demokratisk styreform
  • Lukket samfund vs. Åbent samfund

Magten - militærjuntaen - er en synlig trussel. De vogter grænseovergange og dagligliv på gaden. Modstandere udsættes for brutale forhør og bliver henrettet uden rettergang. Da farbror Beto bliver pågrebet på åben gade, vælger han at springe sig selv i luften frem for at overgive sig. Faren og moren vælger også modstandskampen, selvom det kan koste dem og deres børn livet. Juans forbillede er det revolutionære ikon Che Guevara, som frem mod sin henrettelse kæmpede mod militært diktatur. Som Juan måtte Che Guevara også maskere sig og iklæde sig dækidentiteter.

Samfundsfaglige temaer: 

  • Politisk overbevisning og ideologi
  • Demokratisk kamp vs. Væbnet kamp

Krig og konflikt har mange ofre, blandt andet børn, der ikke selv har valgt konflikterne. Ifølge UNICEF bor op mod en milliard børn i lande og områder, der er ramt af konflikter og krig. Juan bliver inddraget i en voksenverden i konflikt. Han får viden, som han skal holde hemmelig. Han lider fysiske tab, da han mister sin farbror, og han lider psykiske tab, da han afskæres for kontakt med sin mormor og senere Maria.

Samfundsfaglige og historiske temaer:

  • Barnet i krig og konflikt 
  • Krigens ofre 
  • Barnets tab

Tematisering af barnet i krig og konflikt kan for eksempel suppleres med andre film: ”Drengen i den stribede pyjamas”, ”Øen i fuglegaden” og ”Vidunderbørn”.

Dansk

Elevarkene sætter fokus på en række danskfaglige temaer:

  • Identitet og dannelse, barnet i midten - mellem forældres vilje og egen vilje
  • Drømme og deres betydning
  • Filmanalyse og tolkning

Ovenstående temaer bliver underbygget med filmfaglige virkemidler og uddybes under afsnittet Filmfaglige vinkler.

'Identitet og dannelse, barnet i midten' og 'Barnet i krig og konflikt' kan være temaer i tværfaglig sammenhæng med historie og samfundsfag i 9. klasses obligatoriske projektopgave.

Foto: Filmbazar

Filmfaglige vinkler

Den subjektive skildring

”Jeg hedder Ernesto” er en meget subjektiv skildring, som bruger markante filmiske virkemidler, der forstærker vores identifikation med hovedpersonen Juan. Vi deler ikke blot hans historie og erindring, men også hans drømme og mareridt. Juan er vidne til frygtelige attentater mod sin far, mor og farbror. Attentaterne knytter sig til den ydre konflikt og er gengivet dramatisk som Grafic Novel-animationer. Juans kærlighed til Maria bliver fremstillet i flere symbolmættede drømmesekvenser. Drømmesekvenserne knytter sig til den indre konflikt, hans mål og ønsker for fremtiden.

Grafic Novel-animationer

Betegnelsen Grafic Novel er opfundet af tegneren Will Eisner. Betegnelsen ”Comics” var ikke passende i forhold til de fortællinger, han selv skabte, fordi hans fortællinger er lige så nuancerede og komplekse som romaner. Animationerne i filmen er grafiske i deres udtryk, og de er komplekse. Der bliver klippet mellem flere stillbilleder, og kun få elementer bevæger sig i billedrammen. I det første attentat på familien bliver faren ramt af skud. Nærbilledet af lille Juan bliver efterfulgt af et totalbillede af blodet, som langsomt farver fortovet rødt. Juan er fastfrosset og ude af stand til at handle. Gennem alle animationerne er Juan vidne til begivenhederne, men ikke aktør. Efter Betos død genkalder Juan sig attentatet. I få sekunder toner billedet af Juan iført fars (og Che Guevaras - jf. Juans børnetegning af ham) karakteristiske briller frem. Juan identificerer sig selv med far - (med Che Guevara).

Fotos: www.facebook.com/Infancia.clandestina/photos_stream og Filmbazar

Drømmesekvenser

I drømmesekvenserne bliver der brugt andre filmiske virkemidler til at understrege et surrealistisk univers. Slowmotion fremhæver det skønne og magiske, da Ernesto første gang ser Maria danse med vimplerne i gymnastik. Sammenstødet mellem barn og ung er slående, da Ernesto tisser i et toilet midt i skolegården samtidig med, at Maria kysser ham. Til fødselsdagsfesten danser Maria og Ernesto alene. Gæsterne er med ét forsvundet, og scenen understeger Ernestos ønske om at fastholde øjeblikket.

Locations og rekvisitter

Flere locations får en markant symbolsk betydning. Det hemmelige rum spiller en central rolle tre gange. Første gang Ernesto bliver præsenteret for det, er det skildret næsten poetisk. Rummet gemmer sig bag kasser med chokoladeovertrukne peanuts, og sommerlyset danner striber, da det titter ind mellem sprækkerne. Da Beto bliver såret, må Ernesto flygte til rummet. De før så poetiske sprækker er nu kighuller med kun begrænset udsyn. Under det afgørende klimaks kan Ernesto se sin mor blive ført bort gennem sprækkerne. Ernesto er fængslet. Ernesto oplever voksenlivet gennem sprækkerne, fragmentalt. I spejlsalen i tivoliet erklærer Ernesto Maria sin kærlighed og beder hende flygte med ham. De fremstår i utallige dubleringer. Klare og forvrængede. Spejlsalen symboliserer de mange identiteter: Juan - Ernesto, barn og ung. Beto sælger chokoladeovertrukne peanuts. I æskerne gemmer han patroner og flyveblade. Det søde får en bitter smag. Bag kasserne smugler han oprørssoldater og mormor. De er blændet med bind for øjnene. Ernesto er blændet bag kasserne.

Foto: Filmbazar

Coming of age og tre-akter-modellen

Betegnelsen coming of age bliver brugt om den subgenre, som tematiserer barnets modning og udvikling til et ungt eller et voksent menneske. Subgenren har mange ligheder med dannelsesromanen. Det er både en ydre og en indre konflikt, som tvinger barnet til udvikling - og udviklingen er altid omkostningsfuld. Mange både danske og udenlandske ungdomsfilm hører til subgenren. Dannelseshistorien udvikler sig klassisk gennem tre akter: 1) Barnet trives i sin rolle, men bliver mødt af udfordringer, som kræver ny indsigt, nye færdigheder og kompetencer. 2) Barnet kæmper en både indre og ydre kamp, og sejr i den ene kamp vil uomtvisteligt medføre tab i den anden. 3) Barnet vælger side, finder sig selv og en ny identitet. Vigtige dramatiske og følelsesmæssige vendepunkter markerer overgangen mellem akterne. Tre-akter-modellen viser en udvikling, her fra barn til ung. Midtpunktet, som er sammenligneligt med Berettermodellens Point of no return er sjældent dramatisk, men derimod ofte en symbolsk scene, som illustrerer vigtigheden af tranformationen.

  1. Ernesto er barn af revolutionen. Han elsker sine forældre og stoler blindt på deres idealer, men da han forelsker sig i Maria, erkender han - måske for første gang - at han selv har behov, som går mod forældrenes. På selv samme tid bliver farbror Beto såret af skud, og familien må være klar til at flygte. Disse scener markerer første vendepunkt. Den ydre konflikt spidser til, og den indre konflikt bliver tydelig.
  2. Ernesto kæmper personlige kampe. I skolen må han bøje nakken og stik mod egne idealer hilse flaget. Hans forhold til Maria udvikler sig, men samtidig spidser historiens ydre konflikt til. Fødselsdagsfesten markerer et midtpunkt, et Point of no return. Den meget symbolske scene, hvor Ernesto danser alene med Maria, står i skærende kontrast til mormorens advarende ord: Børnene kan dø! Ernesto erfarer konsekvenserne af forældrenes kamp. Situationen tilspidses yderligere, og da Beto dør, bevidner Ernesto attentatet i drømme. Ernesto har fars (og Che Guevaras) briller på. Han kan ende som ham eller vælge en anden vej. Historiens sidste vendepunkt er dramatisk. Faren er taget af militæret, og i fantasien dør både faren og Ernesto.
  3. Under et heftigt klimaks bliver huset stormet. Ernesto bliver forhørt. Hans redning er at erkende, at han er Juan. Det ser vi ikke, men da han efterfølgende banker på hos mormor, er han Juan. Transformationen er fuldendt. Fra Ernesto til Juan. Fra barn til selvstændig ung.
Foto: Filmbazar

Links og litteratur

Om filmen

På filmens facebookside kan man finde fotos og filmplakater, som med fordel kan bruges i arbejdet med tre-akter-modellen og subjektiv fortælling:

Trailer til filmen

Anmeldelser af filmen på biografen Glorias hjemmeside

Dansk

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Analysevejledning til spillefilm på Danskfaget:

Historie og samfundsfag

Unicef for børn og skoler - fakta om børn og krig

Børne og ungdomsnetværket - Børn i konflikt

Filmcentralen - Tema: Børn og Krig

Andre film og undervisningssmaterialer om krig og konflikt set fra børn og unges perspektiv

"Vidunderbørn" (Tyskland 2011) - undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut

"Drengen i den stribede pyjamas" (USA, Storbritanien 2008) - undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut

Foto: Filmbazar