• Til læreren
  • Filmens handling
  • Til danskundervisningen: personer og relationer
  • Til danskundervisningen: temaer
  • Til danskundervisningen: miljødesign
  • Til engelskundervisningen: Juno - en indiefilm
  • Til engelskundervisningen: sproget som fortæller
  • Links

Til læreren

Om filmen

”Juno” er et utraditionelt komediedrama fra 2007, instrueret af Jason Reitman og skrevet af Diablo Cody, en 29-årig kvindelig forfatter, blogger og eks-stripper. Ellen Page spiller filmens hovedperson, en teenager med en skarp tunge, som stilles over for en højst uplanlagt graviditet.

Diablo Codys geniale manuskript vandt en Oscar, og filmen modtog tre andre Oscar-nomineringer, heriblandt for Bedste Film og Bedste Skuespillerinde. Samlet set har manuskriptforfatter og titelrolleindehaver indtil videre fået 36 priser og 21 yderligere nomineringer, og filmen har været en stor favorit blandt anmeldere verden over. ”Juno” har desuden været en stor publikumssucces: Indtil videre har den indspillet næsten 120 mio. dollars i USA, hvilket gør den til den suverænt mest indbringende film fra 20th Century Fox's independent-lillesøster Fox Searchlight Pictures.

Om undervisningsmaterialet

Dette undervisningsmateriale er tilrettelagt på en sådan måde, at det kan bruges i fagene dansk og engelsk fra og med 7. klasse og gennem ungdomsuddannelserne. Det betyder, at materialet byder på opgaver med varierende niveauer.

Helt overordnet er der tænkt i en tematisk analysedel til danskundervisningen, hvor omdrejningspunkterne er persongalleriet, personernes interaktion og temaerne forelskelse, feminisme og normalitet, samt en sproglig analysedel til engelskundervisningen. Sidstnævnte del er især egnet til 9. klasse og ungdomsuddannelserne, hvor sproglig refleksion er i højsædet.

Under ”links” sidst i dette materiale finder du bl.a. en henvisning til filmens manuskript, som med fordel kan inddrages.

Filmens handling

Den 16-årige Minnesota-gymnasieelev Juno MacGuff (spillet fremragende af Ellen Page) får et chok, da hun opdager, at nærkontakten med hendes bedste ven og livslange beundrer Paulie Bleeker (Michael Cera) har resulteret i en graviditet.

Paulie er en nørdet fyr, der mest bruger tiden på at løbetræne og spise pebermyntepastiller af mærket Tic-Tac, og han er ikke ligefrem det perfekte farmateriale.

Juno indser hurtigt, at hun ikke vil have barnet. Hun er ikke parat til at være mor, og Paulie er ikke parat til at være far.

Hun opsøger en abortklinik, men kan ikke få sig selv til at få fjernet barnet. Så hun beslutter sig til at få barnet – for at kunne give det til nogle andre. Med veninden Leahs hjælp (Olivia Thirlby) finder Juno i tilbudsavisen Pennysaver det ideelle par (ved siden af annoncerne for eksotiske fugle): det velhavende forstadspar Mark og Vanessa Loring (spillet af Jason Bateman og Jennifer Garner), der brændende ønsker sig et barn.

Juno får fuldkommen opbakning fra sin far og stedmor, da hun pludselig står ansigt til ansigt med nogle af livets allersværeste beslutninger og flirten med at blive voksen.

Juno tager tidligt med sin far (spillet af J.K. Simmons) ud til parret i deres smukt indrettede hus, hvor især Vanessa synes påvirket af situationen. Parret har på forhånd gjort sig kampklar med advokatbistand, men Juno foreslår selv lukket adoption, hvilket gør advokaten overflødig.

Efterhånden som tiden går, danner Juno venskab med den – viser det sig – noget drengede Mark, der som hun selv har en passion for rockmusik, gyserfilm og popkultur. Mark arbejder som reklame-jingle-komponist og må se sin rockmusikerungdom reduceret til hvad, der kan være i kasser i et rodekammer, som Vanessa har overladt ham. I resten af huset regerer perfektionismens konservative værdier om renhed, regelrethed og ro. Vanessa viser sig hurtigt i modsætning til sin mand at være mere end nervøs over for Juno-projektet; kontakten til tidligere babydonorer har været frugtløs, og den indledende kontakt mellem de to kvinder er anspændt. Men da Juno og Leah en dag tilfældigt ser Vanessa lege hjerteligt med et barn i et storcenter, sker der en ændring i deres forhold, og Juno får endog skabt kontakt mellem Vanessa og barnet i maven.

Månederne går, og Juno begynder at kæmpe med de følelser, hun har for barnets far, den unge Paulie, som tydeligvis (men passivt) er forelsket i Juno. Hun holder dog fast i en udadtil ligegyldighed over for ham. Da hun en dag hører, at han har inviteret en anden pige med til skoleballet, bliver hun såret og konfronterer ham temmelig ophidset. Paulie minder hende om, at det med ikke at være sammen var hendes idé, og han siger, at hun faktisk har såret ham, samtidig med at han får udtrykt, at hun har følelser for ham, som hun ikke selv vil indrømme.

Kort før fødslen besøger Juno endnu en gang Mark om dagen, mens Vanessa ikke er hjemme, og deres venskab får karakter af en flirt. Mark meddeler med ét, at han påtænker at forlade Vanessa, hvilket får Juno til at reagere voldsomt – i vrede og afsky. Han forstår, at han har misforstået hendes entusiasme og varme, og at hun blot er et stort barn. I samme øjeblik kommer Vanessa hjem, og der opstår et skænderi mellem hende og Mark om, hvorvidt adoptionen er bad timing eller ej. Juno, der ser deres ægteskab falde fra hinanden, og dermed hendes barns hjem, forlader huset i tårer – for at vende tilbage med en besked til Vanessa.

Efter en sindsoprivende diskussion med sin far finder Juno frem til, at hun elsker Paulie, og hun tager ud til ham på skolens stadion og får fortalt ham om sine følelser. Hun fortæller ham dog ikke, hvor langt henne hun er, og da fødslen går i gang kort efter, styrter Paulie fra stadion til hospitalet for at være ved hendes side.

Han trøster Juno midt i alle smerterne, og de enes om ikke at se barnet, som ”jo alligevel aldrig havde været deres”. Vanessa kommer ud til hospitalet, hvor hun alene tager imod den nyfødte som nysepareret adoptivmor. På væggen i barneværelset kommer Junos seddel fra få dage tidligere op at hænge: ”Vanessa: If you’re still in, I’m still in. –Juno.” Filmen ender med, at man ser Juno og Paulie spille guitar og synge The Moldy Peaches’ ”Anyone Else But You” (som skuespilleren Ellen Page selv foreslog som en typisk Juno-sang), og det hele afsluttes med et kys.

Til danskundervisningen: personer og relationer

Der er flere gode grunde til, at den amerikanske film, ”Juno”, fungerer godt, og en af dem er hovedpersonen, den 16-årige Juno MacGuff. Her er en amerikansk teenagepige af en slags, vi ikke er vant til at se på film. Hun er kejtet og kantet, for ikke at sige nørdet, men samtidig også køn og charmerende – i det hele taget ligger hun helt uden for de faste klichéer om pigetyper, amerikanske film plejer at benytte sig af.

Og det helt særlige ved Juno er, at hun en dag bliver gravid. Det er en fejltagelse og et uheld, men Juno beslutter sig for at føde barnet og bortadoptere det, og det er netop her, at hun træder i karakter som en pigefigur af de mere usædvanlige på film. Og omkring hende begynder alle andre også at træde i karakter over for det store, vanskelige og dog så grundlæggende fænomen i tilværelsen – at få børn.

Relationen Juno – Junos far og stedmor

Beslutningen om bortadoption er truffet, og forældrene skal informeres. Junos far og stedmor er slet ikke forberedt på, at deres datter en dag skal komme hjem og sige ordene: ”jeg er gravid”. Som stedmoderen udtrykker det, havde hun snarere forestillet sig, at Juno var blevet smidt ud af skolen for at tage stoffer.

Det er i handlingen, men også i dialogen, at vi lærer figurerne at kende.

  • Diskutér i grupper, hvordan I opfatter Junos far og hans kone. Hvilket forhold har de til Juno? Hvordan taler de til hinanden? I forhold til stedmoren kan I fx tage udgangspunkt i scenen med ultralydsscanningen (hvor hun meget fint forsvarer Juno) og i scenen, hvor Juno kommer hjem efter at have besøgt Mark alene. På samme måde med faren; tænk fx over scenen, hvor Juno fortæller om sin graviditet, og scenen, hvor de møder Vanessa og Mark første gang.
  • Hvad siger Junos udtryk om bortadoptionen - "squeeze it on out and hand it over" – om hendes forhold til faren og hans kone? Tænker hun på deres følelser?
  • Tænk i det mere generelle: Hvordan udvikler de forskellige personer sig i løbet af filmen?
  • Er der nogen overraskelser i persontegningen undervejs, eller bliver vores indledende fordomme om personerne bekræftet?
  • Juno er anderledes end de fleste andre, og det får filmen til at adskille sig fra andre typiske ungdomsfilm. Men hvem andre i filmen end Juno selv går imod Hollywood-klichéerne? Og hvordan?

Relationen Juno – Mark – Vanessa

Det unge ægtepar, der skal adoptere Junos endnu ufødte barn, træder også i karakter undervejs. Vi møder Vanessa som kvinden, der er helt klar til at blive mor, mens hendes mand, Mark, er mere nølende. Han har en gammel drøm om at blive rockmusiker, og han er vel vidende, at den drøm er meget tæt på at dø sin endegyldige død, hvis han bliver far. Og mødet med den unge Juno, der godt nok er gravid, men som synes, at Mark har solgt ud og gravet sin egen grav i det pæne parforhold, får ham til at reflektere over sin tilværelse.

Mødet med Juno sætter gang i en udvikling i forholdet mellem de tre personer, ikke mindst mellem Vanessa og Mark. Ud af dette møde kommer også en ny Vanessa, den ikke-frugtbare, der ender med at blive mor, mens pigen, der kender til det skæbnesvangre ved at være opkaldt efter en frugtbarhedsgudinde, finder sig selv i ungdommelighedens legeland med Paulie. Det er det smukke og originale ved filmen 'Juno'. Omkring den gravide pige opstår en række både tankevækkende og morsomme overvejelser om det at få børn og om at være parat til at få børn og om at ofre meget af sig selv for at give plads til et barn. Fx er det et af livets små absurde vittigheder, at Juno, der ikke er mentalt parat til at få børn, bliver gravid, mens hendes barns kommende moder, Vanessa, er så parat som man kan være, men er ude af stand til at blive gravid.

Slutningen åbner op for en vinder, Vanessa, der alene har fundet vejen til moderskabet takket være Juno.

  • Giv en karakteristik af Mark og Vanessa: hvordan ser de ud, hvordan taler de, hvordan er deres forhold (på overfladen – og i virkeligheden)? Find eksempler på scener i filmen, hvor Mark og Vanessa træder i karakter efter, at Juno har påvirket dem. Diskutér, hvilken form for påvirkning, Juno har på hver af dem.

Til danskundervisningen: temaer

Temaerne i filmen er mange. Manuskriptforfatteren Diablo Cody udtrykker det således:

"You can look at it as a film that celebrates life and celebrates childbirth, or you can look at it as a film about a liberated young girl who makes a choice to continue being liberated. Or you can look at it as some kind of twisted love story, you know, a meditation on maturity."
- Diablo Cody

Teenagegraviditet og teenageforelskelse

Filmens helt åbenlyse tema er det, der er filmens udgangspunkt, og det, der binder Juno og Paulie sammen: sex og forelskelse. Men Juno og Paulie er ikke som de kærestepar, man typisk møder i især amerikanske teenagefilm. Grobunden for hele affæren, den uheldige graviditet, bygger på en omgang sex mellem to gode venner.

Det står lidt hen i det uvisse, hvem det egentlig var, der ville have sex dengang i stolen, det hele virker lidt som en stor fejltagelse, og Juno indser ret hurtigt, at hun må få foretaget en abort. Men hvordan gør man det, når tingen inde i maven har fået fingernegle? Juno vælger altså at beholde barnet til bortadoption og må igennem lidt af hvert i vennekredsen, før hun finder frem til, at hun rent faktisk er forelsket i Paulie, skolens nørd, men også hendes bedste ven og til sidst altså også hendes kæreste.

  • Diskutér i grupper, hvordan Juno og Paulie udvikler sig filmen igennem – som enkeltpersoner og som et par.
  • Hvad peger i retning på, at Juno er forelsket i Paulie uden at vide det?
  • Hvad gør Paulie til en god fyr, selvom han på mange måder adskiller sig fra Hollywood-klichéerne?
  • Hvilken rolle spiller deres seksuelle forhold i filmen? Hvordan kan det mon være?
  • Diskuter hvad der kunne ske med Juno og Paulies forhold, hvis 1) Juno fik en abort eller 2) hun beholdt barnet selv.

Feminisme

To andre film fra 2007 fokuserer på den enlige kvinde i den uplanlagte graviditet, ”Knocked Up” og ”Waitress”. At kvinden i alle tre film vælger at føde barnet på trods af uhensigtsmæssige omstændigheder har skabt diskussioner i de amerikanske medier om, hvorvidt filmene stiller abort som sådan i et ringe lys, og om der er tale om decideret anti-abort-propaganda.

Både Diablo Cody og Ellen Page har været fremme i medierne og tilkendegivet, at de ikke er ”pro-life” (dvs. er imod abort, som af nogle abortmodstandere anses for en form for mord), men ”pro-choice”, altså at fortællingen primært handler om frihed og lighed i både teenage- og voksenlivet. Det vigtigste i filmen er i dette tankesæt ikke valget at føde barnet, men at der er et valg, og at Juno kan træffe dette valg, hvad det så end er. Også Mark træffer et valg i filmen, der styrker ham som individ.

Andre kritikere har stemplet Juno som feminist på grund af portrættet af Juno som en atypisk selvsikker og intelligent teenagepige. Antifeministiske anmeldelser har set filmen som en triumf for den feministiske ideologi, hvor mænd og især fædre har mistet deres værdi. Manuskriptforfatter Diablo Cody siger følgende (hentet fra Wikipedia)

"Women are clever, women are funny, women are sharp, and I wanted to show that these girls were human and not the stereotypical teenage girls that we often see in the media” (…) “There was a lack of authentic teen girl characters.... I saw writing this screenplay as an opportunity to create an iconic female."

Uanset standpunkt må det siges, at Junos figur virkelig er forfriskende og rummer nye muligheder for, hvad unge kvinder kan være og gøre på film. Hun er nørdet, men samtidig også køn og charmerende – i det hele taget ligger hun helt uden for de faste klichéer om pigetyper, amerikansk film plejer at benytte sig af.

  • Prøv i grupper at finde ting i hendes personlighed, i hendes konflikter, i hendes valg – altså i personkarakteristikken – som får hende til at skille sig ud fra den typiske pigerolle på film.
  • Har I set andre ungdomsfilm, der rummer pigeroller, der minder om Junos? Diskutér, hvad disse piger har til fælles. Synes I Juno er et realistisk bud på en tidssvarende skildring af en 16-årig pige?

Også Vanessa og Mark gennemgår en personlig og nærmest politisk konflikt:

  • Hvordan kan man sige, at Vanessa både har fulgt feminismens vej i livet, og at hun bryder med den?
  • Diskutér i grupper, hvordan I ser på Marks valg om at forlade Vanessa. Er han en egoist uden følelser for andre end sig selv, eller er han en frigjort individualist, der foretager et fornuftigt valg?

Normalitet og perfektion

Juno bevæger sig mellem mange forskellige miljøer, som alle afspejler en levevis og et valg. Vi træder ind i Vanessas og Marks hjem netop fordi, at de er det perfekte par – det er fra starten deres fuldkommenhed, der får Juno til at kaste et blik på dem: de er smukke og venlige og virker velafbalancerede.

Det viser sig, at deres perfektion ikke nødvendigvis er lig med normalitet; vi fornemmer anspændthed, forbud og en kunstighed mellem de to, og vi oplever en Juno, der på trods af sin kejtede og ikke-regelrette situation er den, der sætter dagsordenen – som i øvrigt er til alles fordel. Den glatte og pæne form møder pludselig et brag af en væren. Interessant er det at se, at advokaten, repræsentanten for juridisk rigtighed, hentet ind for at garantere fortsat perfektion, er den eneste, der ikke falder ind i Junos bevægelser, men isoleres i dialogen mellem parret og Juno.

  • Hvilken forskel er der i filmen på det perfekte par og den uperfekte teenagemor?
  • Hvordan viser filmen, at man ikke kan dømme tingene på overfladen?
  • Hvad er normalitet i sidste ende for denne film?

Til danskundervisningen: miljødesign

Ved at lade filmen tage form gennem årstidernes skifte får instruktøren skabt et spejlbillede af de tre trimestre i Junos graviditet. Han bruger forskellige farvespil og kontraster til at underbygge personer og miljøer på forskellige tider i forløbet.

Eksempelvis er dybe farver som mørkegrøn, bordeaux og guld knyttet til Junos liv i hjemmet og på skolen; jf. Dancing Elk High Schools skoleuniformer, mens Juno i en tidlig scene ses i en rødlig jakke omgivet af mørkegrønne og brune farver.

Heroverfor står Vanessa og Marks moderigtige designerhjem, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vanessa er en kvinde, der formodentlig har læst hvert eneste modemagasin, hun har kunnet opdrive. Hun går enkelt og stilfuldt klædt, og vi finder Mark ved hendes side i et konservativt antræk, der komplimenterer hendes smag. Når vi frem til hans kammer, oplever vi ham til gengæld i et farvemiljø, der øjeblikkeligt taler Junos sprog: mørke naturlige farver, virvar og kaos, manglende struktur. Og masser af musik og popkultur!

  • Prøv i små grupper at tegne et billede af de miljøer, Juno bevæger sig i: fx skolen, hjemmet, Mark og Vanessas hjem, indkøbscenteret, hospitalet, kiosken…
  • Diskutér, hvad der sker i Juno og Marks kammermiljø. Hvilke tegn på liv – på skaben – finder vi her?
  • Hvad karakteriserer Vanessas miljø? Hvilke kontraster ser man I Mark og Vanessas hjem? Og kan man i disse kontraster se et forvarsel om, at de kommer til at gå fra hinanden?
  • Hvilken udvikling sker i Vanessas miljø?
  • Mener du, at filmen er dømmende i sin beskrivelse af et eller flere af disse forskellige miljøer?

Til engelskundervisningen: Juno - en indiefilm

”Juno” er indspillet i Vancouver i Canada (men foregår i USA) og adskiller sig i form og indhold fra de amerikanske mainstreamfilm fra Hollywood. Den placerer sig i kategorien af såkaldte indiefilm.

Begrebet er en forkortelse af ”independent film” – altså en uafhængig film. Der hentydes her til film, som produceres uden for de store produktionsselskaber og uden massiv økonomisk støtte bag sig. Men udover at hentyde til noget produktionsmæssigt, er indiefilm-begrebet også blevet synonymt med en særlig stil og tone: noget skævt, ikke-kommercielt, et alternativ til de store, polerede Hollywood-produktioner. Og det har vist sig, at der er publikum til indiefilm. I USA har flere af de store filmselskaber datterselskaber, som netop producerer indiefilm – ”Juno” er for eksempel (som nævnt andetsteds) produceret af Fox Searchlight Pictures under mastodonten 20th Century Fox. Indiefilm er derfor i virkeligheden ofte lige så kommercielle som de store, dyre produktioner – de henvender sig bare til et anderledes publikum.

  • Hvad gør ”Juno” til en indiefilm? Diskuter hvordan ”Juno” adskiller sig fra store, kommercielle Hollywood-film: i stil, handling, miljø, emner, personskildring osv.
  • Hvad har ”Juno” at vinde på benævnelsen indiefilm?
  • Diskutér, om det udvander indiefilm-begrebet, at de store Hollywood-producenter også laver dem.
  • I internetleksikonet www.wikipedia.org kan I søge på ”independent film” – hér kan I læse meget mere om begrebet og dets forhold til det etablerede Hollywood. Der er også gode litteraturhenvisninger. Siden er på engelsk.

Til engelskundervisningen: sproget som fortæller

Noget, der især kendetegner ”Juno”, er dens originale replikker. Under castingen til filmen blev skuespillerne prøvet af sammen, da dialogen og interaktionen mellem personerne er bærende element i filmen.

Juno er som figur især interessant på grund af hendes kantede sprog. Filmen rummer således mange sære, indforståede dialoger, hvor den humoristiske pointe næsten er vigtigere end selve emnet. Det skaber i nogle sammenhænge en slags konkurrence mellem tema og sprogbrug.

Et eksempel er scenen, hvor Juno for første gang skal møde sit barns adoptivforældre. I stedet for at fokusere på det alvorlige i det at skulle henholdsvis give og modtage et barn, satses der på komikken. Alvoren opfattes ikke rigtig; vi følger bevægelserne i Junos sprog, som er alt andet end dybdefilosofisk. Mark spørger på et tidspunkt, om Juno har sit navn fra byen i Alaska, og Juno svarer blot ”nej” – her kunne man forvente et mere uddybende svar eller en videre reaktion fra Marks side, men nej. Man undres over pudsigheden i disse kortfattede replikker. Da advokaten spørger, hvor langt Juno er henne, svarer hun i første omgang i forhold til sin skolegang – og bagefter helt uanfægtet i forhold til graviditeten. Det hele går hurtigt og skal ikke tages for mere end det er: nogle gange forstår vi hinanden, andre gange ikke.

Filmen byder på mange sådanne øjeblikke, hvor personerne misforstår hinanden og undres. Det er også noget, der får ”Juno” til at adskille sig fra andre film: det humoristiske element, der oftest dukker op midt i den dybeste alvor, har noget groft stilistisk over sig, og fortællingen finder sted på to særskilte planer, et tematisk og et sprogligt.

  • Sæt jer i grupper og diskutér, hvordan følgende replikker er med til at skabe et billede af Juno og miljøet omkring hende:

I kiosken. Juno har lige taget graviditetstest og snakker med Rollo, den excentriske butiksassistent, der siger:

” This is your third test today, Mama Bear. Your eggo is preggo, no doubt about it! "

Juno besøger Vanessa og Mark med sin far. Juno frasiger sig alle rettigheder og foreslår lukket adoption:

"Whoah. I don’t want to see pictures. I don’t need to be notified of anything. Can’t we just kick it old school? I could just put the baby in a basket and send it your way. You know, like Moses in the reeds." 

Juno besøger Mark med de første scanningsfotos. Samtalen kommer til at dreje sig om Junos navn:

"My dad went through this phase where he was obsessed with Greek and Roman mythology. He named me after Zeus’s wife. I mean, Zeus had other lays, but I’m pretty sure Juno was his only wife. She was supposed to be really beautiful but really mean. Like Diana Ross."

Juno besøger Mark, der pludselig erklærer, at han vil forlade Vanessa, fordi de ikke elsker hinanden længere. Juno opponerer kraftigt:

"Yeah, but didn’t you love Vanessa when you married her? If you love someone once, you can love them again, I know it. My friend Leah has gone out with the same guy, like, four times. You’re just not trying".

  • Prøv i grupper at oversætte citaterne. Husk på, at slang kan være meget svært at oversætte!
  • Prøv at udpege de forskellige referencer i citaterne – fra græske guder til amerikansk popkultur.
  • Junos replikker har kant. Men hvilken pige gemmer sig bag ordene?
  • Diskutér i grupper, hvilken effekt disse replikker har for filmen. Er komikken et forstyrrende, kejtet og unaturligt element i filmen, eller er der rettere tale om en narrativ (fortællingsmæssig) berigelse, der understreger filmens tema?
  • Find selv andre eksempler i filmens manuskript. I kan fx finde det på http://finearts.uvic.ca/writing/websites/writ218/screenplays/award_winning/Juno.html

Også billedsproget følger indie-modellen. Titelsekvensen er skabt af et lille designfirma, Shadowplay Studio i Los Angeles, der også stod for åbningssekvensen i instruktøren Jason Reitmans tidligere film, ”Thank You For Smoking”. De meget farverige billeder af Juno, der slentrer gennem byen, mens hun drikker juice, fremstår som nærmest håndtegnede. De er rå, men meget udtryksfulde.

  • Hvad giver denne åbning løfte om i forhold til filmen som helhed? Hvilken stil og tone slås an? Synes I åbningen passer godt til resten af filmen?
  • Hvorfor vælger man at vise Juno, mens hun vandrer af sted og drikker appelsinjuice af en plastikdunk? Hvad fortæller sekvensen om filmens hovedperson?
  • Ser I filmen som en komedie eller et drama – eller som noget helt tredje? Begrund jeres svar.

Links

Filmens manuskript: http://finearts.uvic.ca/writing/websites/writ218/screenplays/award_winning/Juno.html

Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Juno_(film)

Læs om filmen på The Internet Movie Database: www.imdb.com/title/tt0467406