Kiki den lille heks Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Kikis mange oplevelser
  • Den gode lille heks
  • Flyvelyst

Til læreren

Han vil nødig kaldes for Japans Walt Disney. Men da ”Chihiro og heksene” i 2002 åbnede hele verdens øjne for Hayao Miyazakis helt særegne tegnefilmunivers, var det ikke desto mindre Walt Disneys forretningsimperium, der i Vesten for alvor lancerede Troldmanden fra Tokyo. Og det var så effektiv en øjenåbner, at det både blev til en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin og en Oscarstatuette i Hollywood! Disney-koncernen vedbliver at sætte fokus på Miyazaki, for den sørger også for, at mesterens tidligere, aldrig i Vesten viste film nu bliver tilgængelige uden for Japans grænser.

I Danmark kan vi takke distributionsselskabet Camera Film for mødet med en af tegnefilmkunstens ypperste repræsentanter. Camera Film importerede først ”Chihiro og heksene”, derefter ”Det levende slot” (2004), og så fulgte i rask rækkefølge ”Min nabo Totoro” (1989) og ”Kiki den lille heks” (1989). Miyazakis søn Goro Miyazaki er også animationsinstruktør - hans ”Legenden om Jordhavet” (2006) er en flot tegnefilm for større børn.

Hayao Miyazaki er årgang 1941 og har flere gange hævdet, at den næste film bliver den sidste. Men med sønnen frisk på banen og de ’gamle’ film i ny distribution er der lagt op til mange timers forrygende og meningsfyldt underholdning. For Miyazakis tegnefilm er altid så tydeligt i børnehøjde. De glæder og kan forstås af børn, men de voksne, der er sammen med børnene, får så sandelig også noget for tanken – for nu frit at citere H.C. Andersen, som Hayao Miyazaki såmænd også er beslægtet med. Han er med andre ord en eminent fortæller, hvis tegnefilm har en enkel og klar handlingstråd, men hvis historier også har op til flere dybere lag, som tilskueren kan være i frugtbar dialog med. Der kan sagtens forekomme passager i en Miyazaki-film, som man i første omgang ikke til fulde forstår, men hans eventyrlige univers er så generøst og fascinerende, at man aldrig ’står af’ filmen. Dertil er de alt for spændende og visuelt betagende.

Hayao Miyazaki har sit eget særegne billedsprog. Han fortæller roligt og med et væld af detaljer, der forhøjer nydelsen ved at dvæle ved billederne. Og som alle de store filmiske humanister fastholder Hayao Miyazaki også i sine film de ægte menneskelige værdier. Værdier som hjælpsomhed og at tage vare på hinanden og især de små gennemsyrer ”Kiki den lille heks” og alle hans øvrige film.

”Kiki den lille heks” har et rigt og vildtvoksende persongalleri og er et overflødighedshorn af billedindtryk. Derfor gør vi i dette undervisningsmateriales første afsnit, ”Kikis mange oplevelser”, meget ud af at præcisere de mange forløb og underhandlinger i filmen.

En filmhandling kan som regel deles ind i tre akter. På den måde følger fortællingerne Aristoteles’ gamle regler for dramaturgi: en historie skal have en begyndelse, en midte og en afslutning! Hayao Miyazaki kommer fra en anden fortælletradition og opererer med endnu flere akter i sine film, men disse er så til gengæld tredelte, som dramaturgien foreskriver. Vi har derfor i afsnittet ”Kikis mange oplevelser” for overskuelighedens skyld valgt at dele handlingsgennemgangen op i kun tre, klassiske akter. Begyndelsen, midten og slutningen behandles på en handlingslinje, hvor de forskellige centrale scener og persongalleriet gennemgås.

Andet afsnit hedder ”Den gode, lille heks” og refererer naturligvis til hovedkarakteren, heksen Kiki. Men hun er så sandelig en lidt usædvanlig heks, hvorfor afsnittet først beskæftiger sig med eventyrenes opfattelse og brug af ’traditionelle’ hekse. Derefter er der oplysninger om Middelalderens ’rigtige’ hekse for at sætte begrebet på plads. Og så er det Kikis variation over hekseskikkelsen, der sætter dagsordenen. Her beskæftiger materialet sig blandt andet med det faktum, at hekse flytter hjemmefra som 13-årige! I virkeligheden handler filmen for Kikis jævnaldrende om frigørelse fra mor og far, men da materialet henvender sig til en yngre målgruppe, er denne problematik omformet til primært at handle om at skulle acceptere og klare sig selv.

Det tredje afsnit hedder ”Flyvelyst” og handler om menneskets urgamle drøm om at flyve. Der sættes især fokus på Kikis kost og hendes ven Tombos forsøg på at konstruere en cykel, der kan flyve. Afsnittet beskæftiger sig også med Leonardo da Vincis teorier og myten om Ikaros, der fløj for tæt på solen. Yderligere lægges der op til en fantasirejse, og der gives ideer til at beskæftige sig med flyvning og flyvemaskiner.

Dette undervisningsmateriale henvender sig til indskolingen, men der er selvfølgelig stor forskel på det faglige niveau i en børnehaveklasse og en tredjeklasse. Derfor er opgaver og spørgsmål differentierede, og man kan plukke i materialet, så man finder lige netop de områder, som passer til en given elevgruppe.

Enkelte informationer og ideer er hentet fra Det Svenske Filminstituts undervisningsmateriale til ”Kiki den lille heks”, som er skrevet af Agneta Danielsson. Se www.sfi.se/filmiskolan.

God fornøjelse

Judith & Ulrich Breuning

Filmens handling

Kiki vil af sted. Hun har lyttet til vejrudsigten på faderens transistorradio, og da det vil blive en klar nat med fuldmåne, er der intet at betænke sig på. Heller ikke da faderen kommer hjem og har lånt campingudstyr, idet han troede, at Kiki ville vente med at rejse til den næste fuldmåne. Kiki er tretten år og heks, og hekse rejser ifølge traditionen hjemmefra i netop den alder. Der holdes afskedsfest, og Kiki får en solid, gammel kost af sin mor til at flyve på, selv om hun egentlig hellere ville have fløjet på sit eget hjemmelavede transportudstyr.

Kiki er endnu ikke ganske driftssikker i luften, men letter dog fra jorden sammen med sin sorte kat Jiji, som hun kan forstå og tale med. Sammen begiver de sig ud i verden for at finde en by, hvor Kiki kan hjælpe indbyggerne med sine heksekunster. De møder en anden heks, der allerede har fundet sig en by og har specialiseret sig i kærlighed, så Kiki og Jiji flyver videre. Et tordenvejr slår dem ud af kurs, så de lander i en togvogn, hvor de falder i søvn. Toget sætter sig i bevægelse og fører Kiki og Jiji til en by ved havet, som har et meget fint klokketårn! Her bor der ingen heks, så det er den rette by for Kiki, der dog lander lidt usikkert og irettesættes af en politibetjent. Men drengen Tombo rager kastanierne ud af ilden for den lille heks, og Kiki finder et bageri, hvor bagerkonen er gravid, og hvor hun kan få kost og logi gratis mod at hjælpe lidt til i butikken. Hun får også lov til at låne bageriets telefon, da hun vil etablere sig som bud.

Kiki får hurtigt opgaver. Hun skal for eksempel bringe en fødselsdagsgave ud. Men hun taber gaven, som er et bur med en tøjkat i, da det blæser op. Gaven lander i en kragerede, og kragerne skælder ud og driver Kiki på flugt, så hun kun får buret med. Hun afleverer dog gaven, og Jiji må agere tøjkat, indtil Kiki får fundet den ’rigtige’ gave! Tøjkatten befinder sig hos en maler, der bor alene i skoven, og hun vil meget gerne en dag bruge Kiki som model.

Kiki får tøjkatten, som byttes ud med Jiji, og den lille heks fortsætter sit budjob med at bringe en tung pakke ud og derefter hente en fødselsdagsgave, som en gammel dame vil give sit barnebarn. Men gaven, en sildetærte, er ikke færdig, så Kiki må hjælpe med at bage tærten. Og det tager så lang tid, at hun kommer for sent til en aftale med Tombo. Yderligere begynder det at regne, så Kiki bliver drivvåd og må gå i seng med en slem forkølelse!

Hun har det dog meget bedre næste dag og kan spadsere til det næste job, som fører hende til Tombo. Han inviterer hende på en tur på sin cykelflyver, og de suser ned til stranden, hvor et luftskib er fortøjet. Tombos venner ankommer også til stranden, men Kiki vil ikke med om bord på luftskibet og tager hjem. Her opdager hun, at hun ikke mere kan flyve eller tale med Jiji. Kiki har mistet sine heksekræfter!

Maleren kommer på besøg og inviterer Kiki til at besøge sig. Kiki tager med, mens Jiji hellere vil blive hjemme, da han kærester med en hvid hunkat. Hos maleren ser Kiki et kæmpebillede med en pige, en pegasus og en vædder. Maleren fortæller, at hun begyndte at male, da hun var på Kikis alder, men mistede inspirationen. Den har hun nu fundet gennem at male sine egne ting, men hun kan ikke få styr på pigen på billedet, så her må Kiki hjælpe. Kiki tager afsked, og de lover at besøge hinanden lidt oftere.

Hjemme fortæller bagerkonen, at den gamle dame igen har brug for et bud, og det viser sig, at den bagte kage er en gave til Kiki, fordi hun er så sød til at hjælpe. Men idyllen brydes, da luftskibet under et uvejr har revet sig løs og er på vej mod klokketårnet med Tombo hængende i et reb efter sig. Luftskibet rammer klokketårnet og punkterer, og nu er gode råd dyre. Kiki låner en gadefejers kost, og med stor koncentration kommer hun igen i luften og kan redde Tombo.

Bagerkonen er begejstret over Kikis mod, og så går fødslen i gang! Jiji og den hvide kat har fået et kuld killinger. Og Kiki skriver til sine forældre, at hun undertiden har lidt hjemve, men også at hun stort set trives i byen ved havet!

Kikis mange oplevelser

Alle historier kan inddeles i en begyndelse, en midte og en slutning. Denne inddeling i tre akter kan føres helt tilbage til grækeren Aristoteles (384-322 f.K.), og vi fortæller stadig historier efter dette grundprincip. Dramaturger hævder, at der er tale om en naturlig fortælleteknik, som også følger et menneskes livsbane. Alle liv har en begyndelse, en midte og en slutning.

For at få fat på historien i ”Kiki den lille heks” vil det være hensigtsmæssigt at inddele filmen i tre dele. Det giver et overblik over de ofte lidt komplicerede hændelser. Første akt præsenterer hovedpersonen, miljøet og konflikten. I anden akt udvikles og uddybes konflikten. I tredje akt afsluttes handlingen, og en ny kan begynde.

1. akt - Rejsen

Filmen starter med, at Kiki ligger på en mark og lytter til faderens transistorradio. Det er vejrudsigten, der har hendes interesse. Og da den oplyser, at det bliver en klar nat med fuldmåne, er hun parat til at tage hjemmefra. Kiki er nemlig tretten år og en lille heks, og en sådan forlader sin familie i netop den alder. Det er tidligt at flytte hjemmefra, men sådan gør hekse altså. Hvis man betragter mere almindelige 13-årige, befinder de sig i en alder, hvor de påbegynder en frigørelse fra mor og far, som på deres side også skal vænne sig til, at barnet søger nye veje og relationer. Det er således bemærkelsesværdigt, at mor helt har accepteret, at Kiki tager hjemmefra, mens far går og håber, at afrejsen kan udskydes et par måneder. Når Kiki er ked af det eller usikker, klamrer hun sig til transistorradioen, der symboliserer faderen og hjemmets tryghed.

Kikis familie

  • Snak i klassen om, hvordan Kikis familie er. Hvordan er faderen og moderen? Hvad laver de? Hvordan reagerer de, da Kiki fortæller, at hun vil af sted? Hvorfor skal hun af sted?
  • Hvad skal hun ud at lære i verden? Hvorfor giver moderen hende sin kost? Og hvorfor vil Kiki først ikke have den?
  • Hvilke ting tager Kiki med på sin rejse? Hvorfor tager Kiki transistorradioen med? Hvordan er Kikis flyvefærdigheder?
  • Snak videre i klassen om, hvorfor Kiki forlader sit hjem i så tidlig en alder. Hvad skal hun lave? Og hvor skal hun hen? Hvilke ting oplever hun?

Oplevelser undervejs

  • Tegn en handlingslinje på tavlen og kald den ’Rejsen’. Det gælder altså i første omgang om at kortlægge hendes rejse, så starten på linjen hedder ’Afrejse’ og slutningen ’Byen ved havet’.
  • Snak om de ting, som hun oplever på rejsen og placer begivenhederne på handlingslinjen.
  • Hvordan er for eksempel den anden heks, som Kiki møder på sin vej? Hvad kan den anden heks? Hvordan reagerer Kiki på mødet?
  • Hvordan klarer Kiki stormvejret? Hvad redder hende?
  • Hvordan finder Kiki byen ved havet med det smukke klokketårn?
  • Hvad er sjovest på rejsen? Hvad er mest spændende?
  • Hvordan tror I, at I selv ville reagere, hvis I skulle rejse hjemmefra og selv finde en by, et sted at bo og selv tjene penge?
  • Hvad ville I gøre? Ville I for eksempel gøre det sammen som Kiki?
  • Lav også handlingslinjen på et A4-ark og tegn de begivenheder ind på linjen, som I synes er sjove og/eller spændende.

2. akt - Byen

Kiki vælger den smukke by ved havet, fordi sådan en har hun altid drømt om at bo i, og fordi der ikke bor andre hekse. Det fortælles, at Hayao Miyazaki i 1970’erne besøgte Stockholm og blev begejstret for byen. Så begejstret, at nogle mener, at Stockholm ligefrem er forbilledet for byen ved havet, og at der findes svenske stednavne i flere scener. Byen har dog mindelser om flere europæiske og især sydeuropæiske byer, men dejlig er den i hvert fald!

  • Fortæl, hvad I synes om byen ved havet. Er det et sted, som I kunne tænke jer at bo? Hvad er dejligt ved byen? Og hvad er mindre dejligt?
  • Tegn, hvad I især har lagt mærke til ved byen ved havet. Sæt tegningerne op på opslagstavlen og fortæl, hvorfor I har valgt netop den del af byen.
  • Snak videre i klassen om, hvad der sker i byen. I kan tegne en ny handlingslinje på tavlen, der hedder ’Byen’. På linjen placerer I så alle ting, som Kiki oplever her. Den nye handlingslinje starter med ’Landing i byen’ og slutter med, at Kiki bliver forkølet og går i seng med feber efter sin aflevering af sildetærten. Snak for eksempel om, hvordan Kiki lander i byen. Hvem møder hun i byen? Hvor kommer hun til at bo? Hvordan får hun råd til mad? Hvordan går hendes første budtur? Hvad sker der på turen? Hvordan hjælper maleren og Jiji hende? Hvordan går hendes budtur med sildetærten? Lav også denne handlingslinje på et A4-ark og tegn de begivenheder ind på linjen, som I synes er sjove og/eller spændende.

3. akt - Redningen

Kiki får venner under i sit ophold i byen: Bagerkonen, maleren i skoven og den gamle dame i byen. Men hendes jævnaldrende piger og drenge (på nær Tombo) synes ikke at værdsætte den lille heks. På stranden med luftskibet bliver Kiki så usikker på sig selv, at hun efterfølgende mister sine heksekræfter. Men et nyt møde med maleren giver Kiki fornyet livsmod, og når et menneske for alvor er i nød, ligger kræfterne så dybt i hende, at de kan vækkes til live igen.

  • Tegn en tredje handlingslinje på tavlen og snak om, hvad der sker i den sidste del af filmen, som I kan kalde ’Redningen’. Handlingslinjen starter med, at Kiki bringer en kage til Tombo, og slutter med, at Kiki skriver et brev til sine forældre.
  • Snak om drengen Tombo. Hvordan er han? Hvad er hans interesser? Hvad laver han? Hvorfor er han interesseret i at mødes med Kiki?
  • Hvorfor vil Kiki ikke med op i luftskibet?
  • Hvorfor kan hun ikke mere tale med Jiji? Og hvorfor kan hun ikke mere flyve?
  • Hvad får Kiki at vide hos maleren? Hvordan hjælper de hinanden?
  • Hvad sker der ved det andet besøg hos den gamle dame? Og hvordan kommer Kiki til at flyve igen?
  • Hvordan redder hun Tombo? Og hvordan slutter filmen? Hvad skriver Kiki til sine forældre?
  • Er det en lykkelig eller ulykkelig slutning?
  • Lav også denne handlingslinje på et stykke A4-ark og tegn de begivenheder ind på linjen, som I synes er sjove og/eller spændende.
  • Sæt de tre handlingslinjer, ’Afrejsen’, ’Byen’ og ’Redningen’, sammen og snak om, hvor mange ting der sker undervejs. Snak videre om, hvad der har været den største oplevelse i filmen.

Den gode lille heks

Kiki er en sød lille heks på tretten år, hvis mission det er at hjælpe andre mennesker. Hun lever i en hyggelig familie, hvor moderen laver helbredende eliksirer og i øvrigt har lært sin datter altid at have et smil på læben! Der hersker idyl samt idelig fryd og gammen. Og dette billede af en heks og hendes familie harmonerer bestemt ikke med den gængse opfattelse af hekse, der ifølge eventyr og overtro er i pagt med djævelen og redskaber for hans onde gerninger.

Eventyrets hekse

  • Snak i klassen om de eventyr, historier og film, som I kender, der handler om hekse. Skriv alle titlerne op på tavlen.
  • Hvordan ser hekse ud i disse fortællinger? Hvordan bor de? Hvad laver de? Hvilke redskaber og hjælpemidler har de? Hvorfor gør de, som de gør?
  • Hvilke overnaturlige evner har hekse? Og hvad bruger de dem til?
  • Find – hjemme eller på skolebiblioteket – bøger, tegneserier og film, der handler om hekse. Tag dem med i klassen og fortæl jeres kammerater, hvad de fortæller om hekse.
  • Tegn et billede af den grummeste heks, du kan forestille dig. Hæng tegningerne op på opslagstavlen. Fortæl jeres klassekammerater, hvorfor jeres heks ser ud, som hun gør. Hvad er hun i færd med at lave?

De ’rigtige’ hekse

Heks subst. –en, -e, -ene
1. = TROLDKVINDE – Hun blev beskyldt for at være heks . heksene blev brændt på bålet . der lå engang et gammelt hus ude i den store mørke skov hvor der boede en gammel kone, og hun var en heks * hekseforfølgelse . heksejagt . heksekedel . heksekost . heksekunst . heksemester . hekseproces . heksesabbat * en led kvinde . hun er en ondskabsfuld gammel heks S

ådan definerer ”Politikens Nudansk Ordbog” (Politikens Forlag A/S 2000) en ’heks’, og der er udelukkende tale om negative kendetegn. Ordet medfører også en række begreber som for eksempel ’heksejagt’ og ’hekseproces’. Og det fortælles, at hekse blev jaget, dømt og brændt, fordi folk troede, at det skyldtes en heks, hvis landsbyen for eksempel blev ramt af sygdom, dårlig høst eller andre ulykker. I Danmark blev den sidste heks brændt i 1693, og man regner med, at omkring tusind hekse blev brændt herhjemme. I Europa angives det højeste tal til at være 300.000 heksebrændinger.

En af grundene til, at folk i gamle dage overhovedet opsøgte hekse, var, at de blev betragtet som såkaldte ’kloge koner’, der havde forstand på urters helbredende virkning. Hekse kunne altså hjælpe folk, men var samtidig i fare. For hvis deres råd og urterne ikke virkede, kunne de jo anklages for at være hekse.

Hvis I vil vide mere om de ’rigtige’ hekse, findes der megen litteratur om fænomenet, og på nettet er der også mange oplysninger at hente. En god bog at få forstand af er ”Heksen”, der er udgivet i serien ”læs dansk fakta” (Per Straarup Søndergaard, alinea A/S, 2000). Her er der for eksempler kapitler om:

Hekse i eventyr
Kloge mænd og koner
”Hekse-hammeren”
Hekse og dyr
Hekse-sabbat
Hvem blev beskyldt for at være hekse
Vand-prøven
Hvorfor brændte man hekse
Der findes stadig hekse
Sankt Hans aften

  • Snak i klassen om hekse i gamle dage. Hvilke ord forbinder I med hekse? Skriv alle ordene op på tavlen.
  • Findes der nogle gode ord om hekse? Hvis der ikke er nogen gode ord på tavlen, kan I så komme I tanke om nogle? Hvad kunne såkaldte hekse for eksempel hjælpe med?

De gode hekse

Kikis mor laver medicin af urter og hjælper således folk i byen. Hun siger, at ”mod alle dårligdomme findes en lægeurt”, og at ”alle enge og græsgange, alle bjerge og bakker er apoteker”. Virkelighedens hekse var i mange tilfælde blot kvinder, der vidste, at planter og urter har helbredende kraft, og den viden bruger man også i dag, hvor naturmedicin er meget anset. I kan for eksempel i bogen ”Heksekunst og trylleurt – en aktivitetsbog om hekse” (Sylvia Näger og Sabine Wiemers, Klematis A/S, 2005) læse om den vilde plante perikum:
”Det siges, at perikum bringer lys og glæde i hjertet og sjælen. Planten vokser på enge og i vejkanter og bærer gule blomster fra juni til august. Det er også i denne periode, at planten indsamles. Den drikkes som te og virker afslappende og sætter humøret i vejret”.

Bogen giver i det hele taget masser af gode ideer til, hvordan man i klassen kan arbejde kreativt med emnet ’hekse’.

  • Snak i klassen om planter og urter og hvad de kan bruges til.
  • I kan besøge en helsebutik og se, hvad der findes af urter. Eller I kan selv finde urter i naturen. Vis urterne i klassen og fortæl, hvad I har fundet ud af om dem. Eller måske kender I en, som kan komme og fortælle i klassen om urter og hekse.

Man kan altså også tale om ’gode’ hekse. Kiki har lært af sin mor, at en heks’ fornemste opgave er at hjælpe mennesker. Moderen bruger sine urter, og Kiki skal selv finde på noget, som kan gavne mennesker. Kiki er altså en god heks, men også de gode hekse må betale en pris for deres evner. Kiki har svært ved at komme i kontakt med sine jævnaldrende, og hun føler sig lidt kikset og anderledes. Hendes heksekjole er ikke lige så fin som de andre pigers moderne tøj. Man siger, at klæder skaber folk. Man bliver altså som sit tøj eller rettere: Ens tøj fortæller noget om, hvordan man er. Eller gør det? For man siger jo også, at det ikke kommer an på det ydre, men det indre.

  • Snak i klassen om Kikis heksekjole. Hvorfor tror I, at hun er utilfreds med den? Synes I, at Kiki skulle have købt en anden kjole, da hun kom til byen ved havet? Hvorfor har Kiki ikke lyst til at være sammen med de andre piger?
  • Snak videre, om det er vigtigt at have det samme tøj som sine venner. Hvorfor kan det være godt at have den samme slags tøj på? Kan det også være godt at have noget tøj, som er helt forskelligt fra andres?
  • Digt en lille historie, hvor en god heks og en ond heks møder hinanden. Tegn historien og saml tegningerne i en heksebog.

Flyvelyst

Mennesket har altid drømt at flyve. Igennem menneskehedens historie har man studeret fuglene for at aflure dem kunsten at kunne bevæge sig i luften og skue alting fra oven. Multitalentet Leonardo da Vinci (1452-1519) studerede således fugle og flagermus og lavede skitser til flere forskellige vingekonstruktioner. Han arbejdede også med en helikopter, som skulle betjenes af fire mænd og en såkaldt ’hangglider’. Da Vinci forudså altså to metoder til at komme i luften: Man skulle selv opleve at kunne flyve, men man kunne også fabrikere en maskine, som mennesker kunne befinde sig i.

I 1800-tallet tog udviklingen af flyvende maskiner for alvor fart. Luftballoner blev eksempelvis oprindelig opfundet til militær transport, og en tysk officer, Ferdinand von Zeppelin, konstruerede den første ’zeppelin’, et luftskib med et skelet af træ, i år 1900. De amerikanske brødre Wright udførte den første flyvning med motordreven maskine i 1903, og i 1906 lettede danskeren Ellehammer i en lignende konstruktion fra jordens overflade. Derefter gik udviklingen hurtigt, og i 1927 foretog amerikaneren Lindbergh den første flyvning over Atlanterhavet fra New York til Paris. I dag er flyvning en almindelig transportform.

Kiki har lyst til at flyve, selv om hun ikke er helt sikker på kosten. Tombo har også flyvelyst og drømmer om at bygge en flyvecykel. Forskellen på de to er, at Kiki er heks med medfødte evner til at flyve, mens Tombo er et almindeligt menneske, som til gengæld har fantasi og er fiks på fingrene. Men det kan være farligt at flyve, hvilket luftskibets skæbne til fulde viser.

Den første ’flyveulykke’ i verden skyldes formodentlig Ikaros. Ifølge den græske mytologi fløj Ikaros for højt og for tæt på solen, så vokset, der holdt hans fjervinger fast, smeltede, og han styrtede i havet. Vingerne var blevet opfundet, fordi Ikaros og hans far Daidalos sad i fængsel for ikke at røbe hemmeligheden i den labyrint, som Daidalos havde bygget i Knossos. Ikaros skulle kun bruge vingerne til at flygte med. Ikke til at flyve op til solen.

  • Snak i klassen om at kunne flyve. Hvor mange i klassen har selv prøvet at være oppe og flyve? Hvordan føles det?
  • Hvad bruger Kiki sine flyveevner til? Hvorfor er flyvning en fordel for en budcentral? Hvorfor er det vigtigt, at en pakke afleveres til tiden, selv om vejret ikke er til det?
  • Hvorfor vil Tombo gerne flyve? Hvordan har han konstrueret sin maskine? Hvad driver den frem? Hvilke ting skal der til for at få en cykel til at flyve? Kan en cykel overhovedet flyve?
  • Snak om historien om Ikaros. Hvorfor tror I, at han fløj op til solen? Kender I til det at være overmodig? Hvorfor tror I, at Tombo vil flyve? Er han overmodig?

Tombo er meget interesseret i luftskibet og inviterer Kiki til at undersøge det nærmere. Det vil Kiki ikke, men da det går galt, er det Kiki, der må op på kosten og redde Tombo. Kiki har mistet sine flyveevner, men hun får med viljestyrke evnerne tilbage, da Tombo for alvor er i fare.

  • Snak i klassen om, hvad går der galt med luftskibet. Hvorfor river det sig løs? Hvordan redder Kiki den fortabte Tombo? Hvordan får hun styr på den lånte kost? 

Tænk sig, hvis man som Kiki ikke behøvede en flyvemaskine, men bare kunne sætte sig op på en kost og så lette fra jorden og stige højt mod himlen! Tænk at kunne kredse rundt. Båret af en luftstrøm. Og se alting fra oven. Det kan man i drømme, og man kan også bruge sin fantasi til at flyve. Tag med på en dejlig flyvetur: 

1. Læg dig godt til rette på en madras på gulvet.
2. Slap helt af, luk øjnene og træk vejret dybt.
3. Det er sommer, solen skinner, og det er varmt. Der er en lille smule vind.
4. Du står på en bakke og kigger ud over et dejligt landskab med skove og søer.
5. Du ser, at der ligger en kost ved siden af dig.
6. Kosten bevæger sig. Den letter lidt fra jorden, så du kan sætte dig op på den.
7. Du mærker, at vinden stille løfter dig længere op i luften.
8. Du mærker, at du kan styre kosten med arme og ben.
9. Du flyver en tur, mærker vinden og ser landskabet.
10. Læg mærke til, hvordan der ser ud.
11. Læg mærke til, hvilke farver du ser.
12. Læg mærke til lugtene.
13. Læg mærke til lydene.
14. Læg mærke til, hvordan vinden føles.
15. Du beslutter dig for at lande.
16. Du kredser roligt rundt i luften på kosten og får øje på det sted, hvor du vil lande.
17. Du lader dig roligt dale ned på jorden, hvor du lander blidt på benene.
18. Du lægger kosten fra dig, sætter dig ned og strækker dig ud på ryggen.

  • Snak i klassen om jeres oplevelser. Hvor fløj I hen? Hvad så I? Hvor landede I? Hvordan var det at flyve? Fortæl hinanden om oplevelsen.

Men selvfølgelig kan man ikke bare lette fra jorden og flyve på en kost. Det kan man kun i drømme og i fantasien. Derfor har mennesket konstrueret utallige flyvemaskiner gennem tiderne.

I kan bl.a. se og læse om mange forskellige flyveredskaber og –maskiner på nettet og i følgende bøger, som I kan låne på biblioteket:
”Fly”, Angela Royston, Carlsen A/S 1992
”Flyvemaskiner”, Andrew Nahum, Høst & Søn 1991 (her står også noget om Leonardo da Vincis studier, og der er billeder fra hans notesbøger)
”Flyvere og flyvemaskiner”, David Jefferis, Klematis A/S 1991 (her refereres også til Leonardo da Vinci og flyvetanker)

Danmark har også nogle museer, hvor man kan se forskellige flyvemaskiner – søg frx på ”flymuseum” på Internettet.

  • Tegn en maskine, der kan flyve. I kan lade jer inspirere af bøgernes maskiner eller Tombos flyvecykel, men I kan også selv bruge fantasien og lave jeres helt egen flyvemaskine.
  • Hæng tegningerne op på opslagstavlen og fortæl om, hvordan maskinen kan flyve.
  • I kan også prøve at bygge en ting, der kan flyve, af pap og papir, pinde og træ eller andet genbrugsmateriale. Ispinde kan for eksempel være et udmærket byggemateriale. Lim, tape og elastikker kan gøre underværker. Lav en lille udstilling med jeres flyvende genstande.
  • Slut eventuelt af med for sjov at lave en lille konkurrence, hvor I alle laver en flot papirflyver og dyster om, hvor langt den kan flyve.