Kortfilm i fransk Lærer

Forside
  • Om materialet
  • Le court metrage en classe de français
  • La soupe au caillou
    • Faglige mål
    • Handlingsreferat
    • Kortfilmens tema
    • Filmiske virkemidler
    • Om elevark
    • Supplerende materiale
  • Fauve
    • Faglige mål
    • Handlingsreferat
    • Kortfilmens temaer
    • Filmiske virkemidler
    • Om elevark
  • Carla en 10 secondes
    • Faglige mål
    • Handlingsreferat
    • Kortfilmens temaer
    • Filmiske virkemidler
    • Om elevark
    • Supplerende materiale

Om materialet

Materialet består af:

  • En generel guide – Le court métrage en classe de francais – til at arbejde med kortfilm i fransk, som indeholder generelle betragtninger samt specifikke arbejdsforslag på fransk med både en sproglig, kulturel og mediefaglig tilgang.
  • Tre specifikke materialer udarbejdet til tre franske kortfilm:

De ligger her på Filmcentralen med danske og franske undertekster. I materialerne til de tre film kan du læse om filmens handling og tematikker og om de faglige mål, der knytter sig til den specifikke kortfilm. Du finder også elevark med konkrete forslag til at arbejde med de tre forskellige kortfilm.

OBS: Vær opmærksom på, at filmen 'Fauve' er en meget smuk og bevægende, men også barsk film, der for nogle elever vil være en voldsom oplevelse. Derfor råder vi læreren til at se filmen og grundigt overveje eventuelle reaktioner hos eleverne.

Le court metrage en classe de français

Kortfilm bringer kultur, sprog og følelser ind i undervisningen

Med de franske kortfilm får eleverne et værdifuldt blik ind i den fransktalende verden. Livet folder sig ud for øjnene af dem og giver dem oplevelser, der kan danne afsæt for samtale om nære og relevante emner. Fortællingerne giver eleverne muligheden for at forholde sig til forskellige elementer af fransktalende landes kulturer og åbner for refleksioner over egne og andre kulturer.

Når eleverne ser kortfilm, lytter de til folk, der agerer. De hører det franske sprog, som knyttes op på nogle situationer, og med støtte fra undertekster kan de arbejde med at forstå budskaber og holdninger inden for nære emner.

Disse input – kultur og sprog – er vigtige for elevernes sprogtilegnelse. Med kortfilm arbejder eleverne med fransk i meningsfulde og affektive sammenhænge, som kan motivere dem til at producere deres eget sprog. 

Kortfilm giver oplevelser, der sætter gang i sprogproduktion

Kortfilm er et medie, der taler ind i elevernes verden. De kan bruges som motivationsfaktor i franskundervisningen og levendegøre de tematikker, der bliver arbejdet med. Kombinationen af de visuelle og sproglige input understøtter hinanden, og sammen med undertekster skaber de et godt fundament for elevernes sprogtilegnelse og produktion. 

I grundskolen forventes det ikke, at eleverne skal kunne lave lange referater eller dybe analyser af kortfilmen. Kortfilmens funktion er at give oplevelser, som kan danne afsæt til at tale om nære og relevante emner i et enkelt sprog. Fokus er på ordforråd og enkle talehandlinger.

Når du vælger filmen, kan du overveje:

  • om den understøtter, uddyber eller introducerer de temaer, I arbejder med på holdet.
  • hvilke oplevelser og viden du gerne vil give dine elever.
  • hvilke faglige mål du vil have fokus på i forhold til den elevgruppe, du har.

Guide med arbejdsforslag

'Guide med arbejdsforslag' herunder giver dig ideer og inspiration til, hvordan du kan arbejde med fransktalende kortfilm i din undervisning. Fokus er på sprogtilegnelse og sprogproduktion samt kultur og det tematiske indhold.
 
I guiden kan du læse om de overvejelser, der knytter sig til arbejdsforslag, nogle af overvejelserne eksemplificeres med konkrete arbejdsforslag til eleverne på fransk. Arbejdsforslagene kommer rundt om: 

  • Forforståelsesopgaver
  • Brug af undertekster
  • Lytte- og se-strategier
  • Bearbejdning af filmen og evaluering

LINK: Guide med arbejdsforslag

Ordforråd og udtryk til at tale om kortfilm

Med fokus på ordforråd og chunks kan du støtte eleverne, så de hurtigt kan komme i gang med at være aktive sprogbrugere. Ved at imitere og gentage allerede eksisterende fraser bliver de klædt de på til straks at kunne kommunikere.

'Vocabulaire et expressions pour parler d’un court métrage' herunder giver starten på en liste med gode udtryk, der kan anvendes i forbindelse med arbejdet med kortfilm. Det bedste er at lade eleverne udarbejde deres egne lister.

LINK: Vocabulaire et expressions pour parler d’un court métrage

La soupe au caillou

Foto: Le Films du Nord

Originaltitel: La soupe au caillou
Dansk titel: Stensuppe
Instruktør: Clémentine Robach
Land: Frankrig, Belgien
År: 2015
Længde: 7 min.

Kort om filmen

Alle dyrene sidder i hver deres hjem og ser det samme madprogram i tv om den berømte ret: stensuppe. De skal til at spise aftensmad, men maverne rumler, og tallerkenerne er næsten tomme. Da strømmen pludselig går, foreslår Elefanten, at de selv koger en stensuppe, og hver især putter noget i gryden. Alle dyrene overvinder deres frygt for hinanden og tilbereder i fællesskab et dejligt måltid. Filmen er baseret på et fransk folkeeventyr.

Faglige mål

Med afsæt i læseplan og undervisningsvejledning for fransk

De kommunikative og faglige mål, du opstiller med dine elever, vil selvfølgelig komme an på klassetrin og det faglige fokus, som du ønsker at arbejde med. Eksempler på mål kan være:

Kortfilmen kan med fordel inddrages i et tema om ”Manger” eller ”Les animaux” eller ”Tous ensemble” med følgende kommunikative mål:

  • kunne fortælle om, hvad man kan lide at spise
  • kunne samtale om ens spisevaner
  • kunne beskrive forskellige dyr 
  • kunne fortælle om vigtigheden af at holde sammen

De kommunikative mål, du har valgt, kan danne afsæt for at arbejde med følgende faglige mål:

  • tilegne sig et ordforråd om madvarer
  • tilegne sig et ordforråd om dyrenes navne
  • udtrykke mening og holdning om mad
  • samtale om spisevaner
  • lytte til og forstå det franske sprog
  • arbejde med rim
Foto: Les Films du Nord

Handlingsreferat

Det er rigtig dårligt vejr med torden og regn. Speakeren i fjernsynet fortæller om en opskrift for tomme køleskabe, tomme punge og tomme maver. Elefanten kigger i sit tomme køleskab og glæder sig til at høre om opskriften. Han sætter sig godt til rette foran fjernsynet, men opdager, at han er løbet tør for salt. Han banker på hos flere naboer for at bede om salt, men ingen kan høre ham, fordi de er så opslugte af det samme madprogram som ham. Elefanten vender tilbage til sin stue, og speakeren annoncerer nu, at opskriften hedder 'Stensuppe'. Alle dyrene lytter opmærksomt, både Musen, Grisene, Pelikanen, Sneglene og hr. og fru Pindsvin. Uvejret tager til, og da lynet pludselig slår ned, går al strømmen. Flere af dyrene går ud på gaden, men bliver bange for ulven, der dukker op og skynder sig hjem igen. 

Elefanten står og kigger ud af vinduet, da han får en idé. Han skynder sig ned med en stor gryde fyldt med vand og tænder for et bål, mens naboerne frygtsomt kigger på fra deres vinduer. Da ilden blusser op, foreslår Elefanten, at de koger en stensuppe og starter selv med at kaste en sten ned i gryden. Musen dukker op med noget salt efterfulgt af Katten, der kommer med bladselleri. Naboerne dukker nu op en efter en – Hunden med en kartoffel, Krokodillen med krydderier, Frøen med et løg, Pindsvinet med en radisse, Æslet med en løvstikke, Bjørnen med en pastinak og Sommerfuglen med et æble. Gryden med alle ingredienserne kommer i kog til lyden af stenen, der laver dejlig musik og blander alle grøntsagerne godt sammen. Alle naboerne deler en hyggelig aftenstund og et dejligt måltid. De kommer i snak med hinanden og lærer hinanden at kende. Da det er tid til at gå i seng, åbner Elefanten sit vindue for at nyde de sidste stunder af en dejlig aften.

Foto: Les Films du Nord

Kortfilmens tema

Filmen er en genfortælling af et velkendt folkeeventyr. Eventyret tager udgangspunkt i en traditionel, fransk bondesuppe. I opskriften putter man en sten ned i en gryde til simrende grøntsager. Det kogende vand bevæger stenen, der knuser grøntsagerne som et stempel. 'Stensuppe' er også et populært folkeeventyr, der ofte handler om en ung pige, der forlader familiens hjem, fordi hendes forældre er fattige og ikke har råd til at fodre tre mennesker. Hun ankommer til en landsby og beder beboerne om noget at spise, men alle nægter og siger, at de kun har nok til sig selv. For at få dem til at dele tilbyder hun at lave en stensuppe til hele landsbyen. Beboernes nysgerrighed bliver vakt, og de kommer forbi hendes gryde med nogle af de ingredienser, de har i deres hjem. En dejlig suppe bliver til, og beboerne samles for at dele det festlige måltid. 

Budskabet er, at gode ideer, fantasi og sammenhold kan hjælpe én ud af svære situationer. Dette eventyr er blevet genfortalt på mange måder, og den aktuelle version er inspireret af fabler, hvor dyr taler og optræder som mennesker. Som i fabler spiller dialogerne en vigtig rolle. De er skrevet på vers og rim.

Et tydeligt tema er fællesspisning og hyldest til diversitet. Måltiderne er vigtige, og dem skal man tilberede og spise sammen i stedet for at sidde alene foran fjernsynet. At spise sammen og dele måltider på tværs af forskelligheder og traditioner giver en følelse af tilhørsforhold. Et andet tema er værdien af samarbejde og kreativitet. Ud af intet eller en simpel sten er det muligt at fremstille noget værdifuldt, når alle kan finde ud af at samarbejde.

Foto: Les Film du Nord

Filmiske virkemidler

Filmens fine streg og intense farver bringer os ind i et eventyrligt univers med mange sjove detaljer, som man kan gå på opdagelse i. De personificerede dyr taler med hver deres charmerende accent og fanger vores opmærksomhed og lyst til at se med. 

Filmen leger med både farver og lys og skaber først tydelige kontraster mellem det mørke uvejr og dyrene, der sidder i hver deres hjem. Trygt og godt, men badet i det kolde, blå og ensomme skær fra fjernsynet. Da Elefanten tænder bål, blusser gule, orange og røde farver op, og den varme farveskala understeger fælleskabet og glæden under den mørke nattehimmel.

Billederne af alle grøntsagerne, der bliver blandet sammen og knust, får et surrealistisk udtryk, der symboliserer det kreative og magiske ved processen. Den muntre og derefter afdæmpede og behagelige musik understøtter fortællingen om den sprudlende suppe og fællesskabet i den hyggelige landsby, hvor dyrene atter kommer hinanden ved.

Lynet symboliserer problemet, der får alle til at handle, Ulven symboliserer den frygt, vi skal overvinde, og ilden den varme, vi oplever ved at kreere og være sammen.

Foto: Les Film du Nord

Om elevark

Elevarkene henvender sig til elever i 5. og 6. klasse og er formuleret på fransk i et meget enkelt sprog med korte sætninger og få instruktioner. Formuleringerne tager afsæt i talesprog. Eleverne kan bruge digitale oversættelsesfunktioner til at oversætte det franske til deres eget sprog, hvis de har behov for det. Det er også en god idé at gennemgå opgaverne med eleverne, inden de løser dem, for at sikre sig, at de ved, hvad de skal.
Alle opgavetitler er formuleret som spørgsmål, der kan bruges til at organisere mundtlig vidensdeling i gruppe- eller pararbejde. Lad eleverne tale med hinanden. De kan fx udtrykke deres mening i en dobbeltcirkel eller quiz og byt eller interviewe hinanden i mindre grupper. De kan også indtale deres spørgsmål og svar til læreren. 

Elevarket 'La soupe au caillou – Avant' 

ELEVARKET AVANT aktiverer forforståelse og sætter ordforråd og udtryk i spil, som eleverne hører i kortfilmen. Opgaverne er formuleret som spørgsmål. Eleverne får støtte til at svare ved at kunne krydse forskellige muligheder af, som de mener, er mest egnede.

I opgaverne skal eleverne tage stilling til:

  • titlen – det er nok en god idé at bruge et øjeblik på at tale med eleverne om titlen og spørge ind til, om de kender eventyret.
  • hvad de ser på billedet – dette for at spore dem ind på tema og vække deres nysgerrighed.
  • navne på de ingredienser og dyr, de kommer til at se og høre – dette for at facilitere forståelse af historien.
  • hvad de selv kan lide og ikke lide at spise, og med hvem de deler måltider.
  • hvilke ord, der rimer på hinanden og henleder deres opmærksomhed på franske lyde.

Elevarket 'La soupe au caillou – Après'

ELEVARKET APRÈS har fokus på historiens indhold, budskab og morale. 

Eleverne skal:

  • forholde sig til de vigtige situationer i filmens handling, udfordringen og løsningen.
  • tage stilling til historiens afslutning og morale.
  • give deres egne meninger.

Den afsluttende opgave lægger op til et forslag om at lave et fælles måltid – her en morgenmad i form af mysli, hvor alle bidrager med en lille ingrediens.

Foto: Les Films du Nord

Supplerende materiale

Hvis man vil arbejde videre med emnet, er kortfilmen ’Grand loup et petit loup’ (Frankrig, 2018, 14 min.) en oplagt perspektiveringsmulighed. Filmen handler om venskabet mellem en stor og en lille ulv. Den store ulv bor alene under et træ. Han er godt tilfreds med sit liv og sine rutiner. Men en dag dukker den lille ulv op og forstyrrer det hele. Den lille ulv laver papirflyvere af avisen, spiller høj musik og ødelægger den store ulvs nattesøvn med sin snorken. Den store ulv ser frem til, at den lille ulv tager afsted, så han igen kan blive alene. Men da den lille ulv er rejst igen, er det alligevel ikke så sjovt at være alene ... Filmen er en poetisk fortælling om, hvordan man kan længes efter at være alene, når man er sammen med andre – og samtidig kan man savne en ven, når man er alene.

Foto: 'Grand loup et petit loup' / Les Films du Nord

Fauve

Foto: Achromatic Media

Originaltitel: Fauve
Dansk titel: Farlig leg
Instruktør: Jérémy Comte
Land: Canada
År: 2018
Længde: 16 min

Målgruppe: 7.-10. klasse

Kort om filmen

I den meget dramatiske kortfilm fra Québec får drengestreger skæbnesvangre konsekvenser. Historien er smuk og bevægende, men også barsk og fortalt i en hudløst realistisk tone. Benjamin og Tyler leger ved en øde fabrik og konkurrerer om at drille hinanden. Da en lastvogn dukker op, stikker de to venner af og ender ved en mergelgrav. Benjamin sidder fast i mudderet i bunden af mergelgraven. Men driller han ikke bare igen, eller er det alvor? Tyler løber efter hjælp, men da han kommer tilbage, er Benjamin forsvundet i mudderet.

OBS: Vær opmærksom på, at filmen for nogle elever vil være en voldsom oplevelse. Benjamins død og Tylers magtløshed kan virke stærkt foruroligende. Derfor råder vi læreren til at se filmen og grundigt overveje eventuelle reaktioner hos eleverne.

Faglige mål

Med afsæt i læseplan og undervisningsvejledning for fransk

De kommunikative og faglige mål, du opstiller med dine elever, vil selvfølgelig komme an på klassetrin og det faglige fokus, som du ønsker at arbejde med. Eksempler på mål kan være:

Kortfilmen kan med fordel inddrages i temaer som fx "L’amitié" og "Le Jeu et les loisirs" med følgende kommunikative mål: 

  • kunne fortælle om, hvad man lide at lave med sine venner
  • kunne samtale om, hvordan man passer på og hjælper hinanden
  • kunne beskrive et godt venskab

De kommunikative mål, du har valgt, danner afsæt for at arbejde med følgende faglige mål:

  • oparbejde et ordforråd til at udtrykke holdning til venskab
  • fortælle om ens fritidsinteresser
  • samtale om venskab
  • finde symboler i filmen
  • lytte til og forstå det quebeciske sprog

Handlingsreferat

Benjamin banker vredt på døren. Han er blev låst inde af sin ven, Tyler, på toilettet i en gammel forladt togvogn. Tyler står udenfor og griner. Han åbner endelig døren, da Benjamin indrømmer, at Tyler nu er foran med 2-1. De to drenge er bedste venner, og de elsker at udfordre hinanden. Den, der først når til 6 point, har vundet. 

De kigger på hinanden og leger videre – den, der griner først, har tabt. Benjamin vinder, og scoren er nu 2-2. Drengene løber videre og udforsker nysgerrigt det gamle forladte sted. Benjamin kravler op på taget af toget og kaster noget væske på sin ven. Den står nu 3-2 til Benjamin. Tyler kaster sten efter sin ven, som vælger at kravle ned fra toget. Tyler samler en pind op, og i samme øjeblik falder Benjamin ned. Det ser ud som om, han har slået sig hårdt. Tyler nærmer sig bekymret, men det er endnu en drengestreg, og Benjamin rejser sig og griner, den står nu 4-2.

Benjamin stopper pludseligt op og ser meget overrasket ud. Han insisterer på, at Tyler skal vende sig om, og siger, at der står en ræv bag ved ham. Tyler tror ikke på ham og vil ikke vende sig om af frygt for at miste endnu et point. Da han endelig drejer rundt, er ræven forsvundet. Vi tilskuere ser ikke ræven. 

Foto: Achromatic Media

Drengene vandrer videre i naturen, mens de hyggesnakker. Da de kommer til et afspærret og forbudt område, hjælper de hinanden med at kravle igennem et hul i hegnet. De kigger sig omkring og begynder at kaster med sten, da en lastbil dukker uventet op. Drengene løber alt, hvad de kan og ender ved en mergelgrav. 

Da de har fået pusten igen, annoncerer Benjamin, at det nu står 5-2, fordi han kom først. Han siger glad, at han kun mangler et point for at vinde. Tyler begynder at lege med ler og sidder pludselig fast. Det ser alvorligt ud, men Benjamin danser en sejrsdans og lader som om, han ikke vil hjælpe sin ven. Tyler er i knibe og prøver med besvær at rive sig løs fra leret. Benjamin nærmer sig endelig for at hjælpe, da det omsider lykkes Tyler at komme op. Tyler skubber nu Benjamin ned i leret, og så er det hans tur til at håne vennen, indtil situationens alvor går op for ham; Benjamin sidder uhjælpeligt fast. Tyler rækker forgæves sin kæp ud for at hjælpe ham, men Benjamin synker dybere og dybere ned, mens han panisk skriger på hjælp. Tyler løber afsted efter assistance, men uden held og fuld af angst vender han tilbage. Her opdager han med rædsel, at Benjamin er helt forsvundet, druknet i mergelgraven. 

I chok vandrer Tyler rundt i den kæmpestore mergelgrav og finder til sidst tilbage til hovedvejen. En bil stopper, og en venlig dame samler ham op. Tyler er ude af stand til at sige et ord, men det lykkes damen at finde ud af, hvor han bor. Da hun vender bilen om for at køre Tyler hjem, er hun lige ved at køre et dyr over. Tyler kigger ud af vinduet, og nu ser både han og vi ræven, der står stille et øjeblik, inden den løber videre henover engen.

Kortfilmens temaer

Filmen hedder 'Fauve'. "Fauve" på fransk betyder vildt dyr og bruges også til at beskrive børn, der er vilde. “Ce sont de vrais fauves”, siger man om børn, der leger vildt.
"Fauve" betegner også den rødlige pelsfarve som fx rævens. Og endelig hentyder ordet "fauve" også til fauvisme; en retning inden for fransk ekspressionistisk maleri. 

I flere interviews kommer instruktøren ind på, at kortfilmen 'Fauve' er inspireret af de mareridt, han havde som barn; han drømte ofte, at han faldt og sank ned i kviksand. Han fortæller, at kortfilmen også er et ønske om at gå på opdagelse i sin egen barndom, som på en gang var både rå og uskyldig. Han kigger tilbage på sin egen tid som barn, hvor han tog på opdagelse med sine venner i naturen, og de udfordrede hinanden med små manddomsprøver. Se interview med Jérémy Comte (5.13 min.).

Filmen er en introspektion med en stærk symbolik. Historien kan ses som en metafor på tabet af barndommen og vil appellere til forskellige tolkninger alt efter, hvor man er i sit liv, og hvor gammel man er. 

Der er mange symboler i filmen, som man kan gå på opdagelse i:

  • Kviksandet, der stjæler den glade og uskyldige barndom. Som en metafor på tab af kontrollen, når barnet står over for seriøse udfordringer. 
  • Den overvældende natur, mergelgraven, der får barnet til at føle sig helt lille og fortabt. De små revner i den tørre jord, der bliver til faretruende signaler og farlige kratere, barnet kan falde i.
  • Ræven, der sætter barnet fri og kommer med frelse. Man kan tolke ræven som et tegn til Tyler om, at Benjamin er fri og har fundet fred. Desuden kan man reflektere over Benjamins orange t-shirt, der minder om rævens pels.
  • Lastbilen som et symbol på den voksne, barnet løber væk fra, og den voksne, der alligevel ikke kan hjælpe. 
  • Kæppen, der støtter og hjælper på ture, men som ikke rækker langt nok ud, når der er brug for det.
  • Bilen, der bringer os tilbage til virkeligheden. For måske er det hele bare et mareridt? Slutningen, hvor bilen stopper brat op, kan tolkes som det chok, vi får, når vi vågner op af en ond drøm. 
Foto: Achromatic Media

I det hele taget er de to drenge alene om at håndtere den udfordring, det er at miste sin uskyldige barndom. Lige indtil Tyler møder en voksen, der viser omsorg og støtte. Et oplagt tema er at dykke ned i drengenes baggrund. Ingen ved, hvor de er, og hvorfor de er alene så langt hjemmefra. Vi er i tvivl om, Tyler overhovedet ser sin far. Og Tylers udseende med bar overkrop, karseklippet hår og halskæde kan måske fortælle noget om hans sociale status. 

En jordnær og konkret tilgang til at arbejde med filmen kan også være at tale om drengenes impulsive leg. Drengene er ca. 11-12 år gamle, og de leger frit og uskyldigt uden at tænke på konsekvenserne af deres handlinger. Det er et aktuelt og relevant tema for den aldersgruppe. I skolen, på legepladsen, ude i naturen eller på gaden har drenge i den alder altid leget og udfordret hinanden og prøvet kræfter. Selvom filmen er barsk, handler den også om stærke venskaber, leg og hjælpsomhed. Drengene er søde ved hinanden og bekymrer sig også om hinanden, når den ene falder og slår sig – eller når de fx skal igennem et hul i hegnet.

I løbet af den korte, men stærke, historie kommer man igennem en hel række forskellige følelser; glæde, frygt, rædsel og befrielse, som er vigtige at sætte ord på i klassen.

Filmiske virkemidler

Filmen er stærk og dramatisk, hvilket slås an allerede i første scene, hvor den pibende lyd og højlydte råben går direkte i tilskuerens nervesystem og skaber uro. Selvom de legende drenge dulmer vores ængstelse, bliver den påtrængende lyd ved med at skabe en ubehagelig spænding i scenen. Da lyden endelig forsvinder, slår filmen en lettere stemning an, og vi følger beroliget de glade og småsnakkende drenge. Den urolige stemning vender dog hurtigt tilbage, da lastbilen kommer buldrende som et faretruende symbol og får drengene til at løbe direkte ind i en livsfarlig situation i mergelgraven.

Benjamin er fanget og synker ubønhørligt i, mens lyset ændrer sig, og mørke skyer driver henover ham. Da Tyler vender tilbage efter sin forgæves løben efter hjælp, klipper filmen fra en ensom totalbeskæring af den traumatiserede Tyler og ind til et nærbillede, der viser os hans fortvivlede og udmattede ansigt helt tæt på. Uharmonisk og foruroligende musik stiger i styrke og understøtter billedsiden, hvor Tyler i bogstavelig forstand fader ud og ind på drømmeagtige billeder af den endeløse mergelgrav med små revner og kæmpe kratere, som man fortvivlet kan synke ned i. Chokket er totalt.  

Musikken fader til sidst ud og giver plads til reallydene: Vi er tilbage i virkeligheden. På symbolsk vis vender Tyler for alvor tilbage til virkeligheden, da damen samler ham op og forsøger at få ham til at tale. Filmen giver os et sidste chok, da bilen er lige ved at køre et dyr ned. Det er en ræv, der overlever og løber videre ud i naturen. Den henviser selvfølgelig til den ræv, som Benjamin så tidligere i filmen og er det poetiske touch, der gør dramaet udholdeligt. Den bliver et stærkt symbol, som kan tolkes på mange måder, og som kan give os håb om heling.

Foto: Achromatic Media

Om elevark

Elevarkene henvender sig til eleverne fra 7. klasse og er formuleret på fransk i et enkelt sprog med korte sætninger og få instruktioner. Formuleringerne tager afsæt i talesprog. Eleverne kan bruge digitale oversættelsesfunktioner til at oversætte det franske til deres eget sprog, hvis de har behov for det. Gennemgå evt. opgaverne med eleverne, inden de løser dem, og aftal, hvad de skal have fokus på.

Elevarket 'Fauve – Avant' 

ELEVARKET AVANT henleder opmærksomheden på:

  • De to hovedpersoner. Eleverne ser billedet af de to drenge og skal forestille sig deres relation. Derefter skal de selv tage stilling til, hvad de kan lide at lave med deres venner. 
  • Symboler i filmen. Filmen er fyldt med symboler, og i første omgang skal eleverne blot lægge mærke til dem. Fortolkningsopgaver kommer først i elevarket 'Fauve – Après'.
  • Filmiske virkemidler. Eleverne kan fordele sig på de forskellige opgaver og vælge at have fokus på personbeskrivelse, følelser, musik og lyd eller billedbeskæring. Sørg for at organisere vidensdeling bagefter.

Elevarket 'Fauve – Après' 

ELEVARKET APRÈS foreslår forskellige vinkler på efterbehandling af filmen og temaet. Meningen er, at eleverne til sidst kan udtrykke deres mening om filmen ud fra forskellige perspektiver.

  • Opgave 1-5 har fokus på at formulere små sætninger om symboler, følelser, temaet og holdninger til farlige lege.
  • I opgave 6 skal eleverne give deres personlige holdning til filmen ved at genbruge nogle af sætningerne fra de forrige opgaver. Elevernes personlige holdninger kan samles til et fælles skriv, som hele holdet kan læse sammen.

Carla en 10 secondes

Foto: Bravo Charlie

Originaltitel: Carla en 10 secondes
Dansk titel: 10 sekunder med Carla
Instruktør: Jeanne Leblanc
Land: Canada
År: 2015
Længde: 14 min

Målgruppe: 9.-10. klasse

Kort om filmen

Sommetider skal der ikke mere en 10 sekunder til at ændre livet. Teenageren Gaby er til fest og venter på sin gode veninde Carla. Gaby lægger mærke til, at mange står med deres mobiltelefoner og kommenterer et videoklip med et par, der vistnok har sex. Det går op for Gaby, at pigen i videoen er Carla. Hun er fuld, og nogen har sendt videoen rundt, uden at hun ved det. Gaby bliver meget bekymret og skynder sig ud for at finde sin veninde.

Faglige mål

Med afsæt i læseplan og undervisningsvejledning for fransk

De kommunikative og faglige mål, du opstiller med dine elever, vil selvfølgelig komme an på klassetrin og det faglige fokus, som du ønsker at arbejde med. Eksempler på mål kan være:

Kortfilmen kan med fordel inddrages i temaer som fx "Les réseaux sociaux", "Le partage d’images" eller "L’amitié" med følgende kommunikative mål: 

  • kunne samtale om deling af billeder og videoer
  • kunne samtale om, hvordan man passer på og hjælper hinanden
  • kunne beskrive et godt venskab

De kommunikative mål, du har valgt, kan danne afsæt for at arbejde med følgende faglige mål

  • oparbejde et ordforråd til at udtrykke holdning til billeddeling og sexuel krænkelse.
  • samtale om venskab
  • lytte til og forstå det quebeciske sprog
Foto: Filminstituttet

Handlingsreferat

Teenageren Gaby er til fest og venter på sin bedste veninde Carla. Hun lægger mærke til, at mange står med deres mobiltelefoner og kommenterer en video med et par, der har sex. I det dunkle festrum lyser mobiler op her og der, og folk smiler og griner ad det, de ser. Gaby forstår med stigende gru, at pigen, der har sex i videoen, er Carla, som er fuld. Hun forsøger at finde ud af, hvad der er sket, men får ingen klare svar. Gaby får øje på sin ven Alex og ser på hans telefon, at videoen er delt af "Doc" den populære quarterback. De andre er ligeglade, mens Gaby skynder sig at forlade festen for at lede efter Carla. 

Gaby støder først på sin kæreste, Simon, der ser ud til at kende til videoen. Men han vil ikke vise hende sin telefon. ”Lad nu være”, siger han til Gaby, ”Carla er bare vildere end dig”. Gaby ser chokeret på sin kæreste og skubber ham fra sig. Hun skynder sig videre og støder nu på sin ven Anthony, som ikke tør at sige noget om, hvad der foregår. Imidlertid dukker "Doc" op og viser sig at være en meget ubehagelig og nærgående fyr. Gaby løsriver sig for at lede videre og får uventet hjælp af sin ven, Anthony, der sms’er "skuret" til hende. 

Endelig finder Gaby Carla, der ligger og sover i et mørklagt skur på fodboldbanen. Gaby lægger sig stille ned og holder om hende. ”Lov mig, at du ikke siger det. Jeg vil ikke have, at nogen skal vide det. Kun dig og mig”, siger Carla. 

Foto: Filminstituttet

Kortfilmens temaer

Et tydeligt tema er problematikken omkring billeddeling og de unges manglende bevidsthed og ansvar over for den krænkede. Filmen handler desuden om venskab og om at passe på hinanden.

I filmen følger vi veninden Gaby, der mere og mere desperat leder efter sin veninde Carla og frygter, at hun er kommet noget til. Filmen udstiller samtidig, hvor ligegyldigt venner kan behandle hinanden. Veninderne til festen ignorerer Gaby, kæresten skyder skylden på Carla ved at klassificere hende som en ”vild” pige, og vennen Anthony (kaldet Tony) kryber udenom ved at sige: ”Jeg har ikke gjort noget”. Så ingen af dem tager ansvar for, hvad der er sket med Carla. Anthony ender dog med at hjælpe Gaby videre, men ikke mens hun taler med ham ansigt til ansigt. I stedet sender han en kort sms: ”skuret”. Ingen forklaring, ingen undskyldning, ingen yderligere empati. 

Delingen af videoen er sket uden Carlas vidende og er et angreb på den tillid og intimitet, hun har vist den unge mand. Carla får Gaby til at love ikke at afsløre, hvad der er sket, hvilket fortæller, at Carlas integritet med videodelingen er blevet dybt krænket. 

Filmen udstiller også de forskellige normer, der eksisterer for kvinder og mænd. De unge fyre synes, at Doc er en sej fyr, lidt helte-agtig, mens Carla er en nem pige, ligefrem en luder. Den kvindelige seksualitet italesættes af de andre drenge som vild og udfordrende, og på intet tidspunkt sætter de unge i filmen spørgsmålstegn ved Docs opførsel. Tværtimod dækker de unge mænd tilsyneladende over det, der er sket. Filmen lægger fint op til at diskutere syn på og fremstillinger af køn. 

Til trods for det tunge emne, er det alligevel venskabet og tilliden mellem to unge kvinder, der står tilbage efter filmens afslutning.

Foto: Filminstituttet

Filmiske virkemidler

Som seere er vi med Gaby hele vejen. Kameraet følger hende tæt, og de nære og halvnære billedbeskæringer og lange indstillinger lader os se og følge hendes stigende frygt for, at der er sket Carla noget. Sammen med Carla føler vi os holdt udenfor, hvilket skaber empati og identifikation med hovedpersonen. Vi oplever at være tæt på kampen for at finde Gabys bedste veninde, og vi forholder os til krænkelsen af Carla gennem Gabys fortvivlelse. 

Et andet centralt filmisk virkemiddel er brugen af lys og mørke, som hele tiden er med til at understrege den anspændte stemning og fortællingen om hemmeligheder og løgne. Til festen er der en dunkel festbelysning, tilsat skæret fra de unges mobiltelefoner, som lyser op her og der. Lyset fra de mange små skærme spiller en vigtig rolle i filmen, fordi mobilen både er en modstander (videodeling af kompromitterende indhold) og en hjælper (et centralt kommunikationsmiddel; Gaby får hjælp af Anthony via sms).

Kameraet følger også Gaby tæt, mens hun går hurtigt og nervøst gennem de mørke gader, sporadisk oplyst af gadelygter og neonskilte. Situationen føles mere og mere kvælende og klaustrofobisk, som om vi er fanget i angsten og mørket sammen med Gaby. Da Gaby endelig nærmer sig skuret, går hun langsomt gennem det truende mørke, mens den enlige lampe over døren understreger den uhyggelige stemning: Hvad vil hun finde i skuret? Det er i både konkret og metaforisk forstand en mørk film, hvor man som seer hele tiden venter på at få kastet lys over sagen.

Foto: Filminstituttet

Om elevark

Elevarkene henvender sig til elever i 9. og 10. klasse og er formuleret på fransk i et enkelt sprog med korte sætninger og få instruktioner. Formuleringerne tager afsæt i talesprog. Eleverne kan bruge digitale oversættelsesfunktioner til at oversætte det franske til deres eget sprog, hvis de har behov for det. Gennemgå evt. opgaverne med eleverne, inden de løser dem, for at sikre, at de ved, hvad de skal.

Elevarket 'Carla en 10 secondes – Avant' 

ELEVARKET AVANT er i to dele:

  • De quoi parle le court métrage ? er opgaver med fokus på at aktivere elevernes forforståelse om det tema, der handler om billede- og videodeling på de sociale medier. 
  • Qu’est-ce que tu veux observer ? er opgaver med fokus på at udvælge det, som man vil eller kan være opmærksom på under filmvisningen. Gennemgå de forskellige muligheder med eleverne, og lad dem vælge en eller flere af dem.

Elevarket 'Carla en 10 secondes – Après' 

ELEVARKET APRÈS foreslår en efterbehandling af filmen og temaet:

  • Opgave 1-5 hænger sammen med de vinkler, som eleverne kunne vælge at være opmærksomme på. I opgaverne får eleverne forslag til udtryk og fraser, som de kan bruge til at fortælle om filmen og til at ytre sig om temaet. 
  • Opgave 6-8 lægger op til en generel diskussion om og stillingtagen til billeddeling og sexuel krænkelse. Man kan udvælge de opgaver, som man vurderer, er mest relevante i forhold til sin elevgruppe.

Undervejs i opgaverne opfordres eleverne til at samle op på deres svar i form af små tekster eller interviews, som kan skrives ned eller indtales.

Foto: Filminstituttet

Supplerende materiale

Hvis man vil arbejde videre med emnet, er kortfilmen 'C’est gratuit pour les filles' (Frankrig, 2009, 21 min.) en oplagt perspektiveringsmulighed. I filmen følger vi Laëtitia, som står foran den afsluttende prøve på sin frisøruddannelse. Sammen med veninden Yeliz drømmer hun om at åbne sin egen salon. Men først skal de til fest med nogle af drengene fra byen – bål, sang, jokes og lidt flirten. For Laëtitia fører det til lidt mere. Dagen efter opdager hun, at hun er blevet filmet, og at filmen ligger på nettet!

'C’est gratuit pour les filles' er fra 2009, og teknologien og hastigheden, med hvilken vi kan dele billeder og film, har flyttet sig markant. Men krænkelsen og følelsen af frit fald er ens. På få sekunder kan livet forandre sig. Filmen er instrueret af Marie Amachoukeli og Claire Burger; den modtog i 2010 "Le César du Meilleur Court métrage".

Foto: 'C’est gratuit pour les filles' / Dharamsala