Krokodillebanden Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Scener fra filmen
  • Film, links og litteratur

Om filmen

Børnekrimien 'Krokodillebanden' er baseret på den tyske bestsellerroman 'Forstadskrokodille' fra 1976 af forfatteren Max von der Grün. I instruktør Christian Ditters hænder er det blevet til en genrebevidst opdatering og filmatisering af den 35 år gamle ungdomsbog. Filmen er fyldt med nervepirrende og overraskende action. Her er farlige klatrescener, vilde kørestols-biljagter og pumpende adrenalin. Men samtidig får filmen direkte og ærligt sat ord på begreber som forskelsbehandling, fordomme, handikap og fællesskab.

Under Buster Filmfestival 2010 gav en enig børnejury 'Krokodillebanden' prisen for Årets Bedste Børnefilm. 'Krokodillebanden' er første film i en serie af tre om krokodillebanden.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Krokodillebanden
Originaltitel: Vorstadtkrokodile
Produktionsland og -år: Tyskland, 2009
Instruktion: Christian Ditter
Manuskript: Christian Ditter og Martin Ritzenhoff efter bog af Max von der Grün
Længde: 98 min.
Distribution: Angel Films
Medierådets vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende
Hannes: Nick Romeo Reimann
Kai: Fabian Halbig
Maria: Leonie Tepe
Olli: Manuel Steitz

Handlingsreferat

Sommerferien er begyndt, og drengen Hannes skal udføre et halsbrækkende indvielsesritual for at blive optaget i banden 'Krokodillerne'. Kai, der netop er flyttet til byen, sidder på sit værelse, lam fra navlen og ned og lænket til sin kørestol. Gennem sin stjernekikkert ser han, at Hannes er i fare, og tilkalder brandvæsenet, så Hannes overlever.

Selvom Kai har reddet Hannes' liv, er det ikke nok til at blive indlemmet i 'Krokodillerne'. Der bliver begået et indbrud i den lokale butik og udloddet en dusør på 1000 Euro til den, der finder gerningsmændene. Kai, der har været vidne til indbruddet, bliver trods en vis skepsis del af krokodille-fællesskabet. Da Krokodillerne samtidig får nys om, at nogle uskyldige indvandrere anklages for tyveriet, går jagten ind på at afsløre de virkelige gerningsmænd og indkassere dusøren.

Med en opfindsomhed som Olsenbanden og et ærligt stykke detektivarbejde får bandens syv medlemmer og Kai strammet nettet om indbrudstyvene. Der opstår et moralsk dilemma, da det viser sig, at anføreren blandt indbrudstyvene er storebror til en af Krokodillerne, Frank. Men retfærdigheden sejrer. Da den gamle murstensfabrik skal rives ned, sætter gruppen alle sejl til for at få ram på de kriminelle. For tyvekosterne er gemt af vejen i fabrikkens forladte haller, og de tre indbrudstyve har kun kort tid til at få flyttet de stjålne varer. Krokodillerne får tilkaldt politiet, så tyvene kan blive anholdt, og checken med de 1000 Euro er nu endelig Krokodillernes. Kai bliver fuldgyldigt medlem af banden og har mod morens forventning fået knyttet stærke venskabsbånd trods sit handikap.

Foto: Angel Films

Faglige mål

Film påvirker sanserne. Med de rette virkemidler kan en film fremdrive følelser; få os til at le, græde, rykke frem i biografsædet eller leve os ind i filmens karakterer. I dette undervisningsmateriale til filmen 'Krokodillebanden' får eleverne indblik i og kendskab til en række af de filmiske virkemidler, en instruktør kan benytte sig af for at opbygge spændingen i krimi- og actionfilm. Materialet giver også anledning til at arbejde med begrebet intertekstualitet samt forståelse af sammenhængen mellem personkarakteristik og gruppedynamik.

Foto: Angel Films

Fag og temaer

Filmen 'Krokodillebanden' er en klassisk børnekrimi, som opfylder de fleste genrekonventioner, og den egner sig dermed fint til undervisningsbrug i danskfaget i forhold til forståelsen af genren, de filmiske virkemidler og forskellige filmfaglige begreber. Samtidig adskiller filmen sig fra sit genremæssige ophav ved at have flere nærmest socialrealistiske indslag, hvor vi bl.a. bliver præsenteret for temaer og problemstillinger som anderledeshed, fordomme, handikap, fattigdom, ungdomskriminalitet og at være en del af eller stå udenfor fællesskabet.

Jeg kan klare mig selv – eller kan jeg?

Et af de centrale temaer i 'Krokodillebanden' er fællesskab over for individualitet. Drengen Hannes udtrykker det bl.a. ved at citere sin mor, der siger, at den eneste, man kan stole på, er sig selv – hvorefter han smider sin krokodillehalskæde og vil forsøge at opklare forbrydelsen på egen hånd uden hjælp fra gruppen.

Også Kai har behov for at vise, at han kan selv – især over for sin overbeskyttende mor, som med de bedste intentioner ser begrænsninger frem for muligheder i sønnens tilværelse. Det bliver Kais mission at bevise, at han trods sit handikap kan skabe venskaber og blive en del af et fællesskab på egne præmisser.

Foto: Angel Films

"Din spasser!" – når ord sårer

Fløjlshandskerne er røget til vask i 'Krokodillebanden', hvor der ikke spares på ukvemsord og slangudtryk for bl.a. handikappede og indvandrere. Filmen viser på realistisk vis hårdheden i børn og unges sprogbrug – et oplagt tema i danskundervisningen på mellemtrinnet. I 'Krokodillebanden' er der ikke løftede pegefingre og poleret politisk korrekthed, og filmen kan dermed fungere som et fint indspark til debat om sprog, tone og tabu. For der bliver ikke lagt fingre imellem blandt filmens personer, og en handikappet bliver hurtigt en 'spasser' eller en 'krøbling' – en hæmsko for fællesskabet.

Handikap – et tabu

Kai er anderledes pga. sit handikap, men viser sig hurtigt at være værdifuld for gruppen i kraft af sin kløgt, sine ideer, viljestyrke m.m. Han skal i begyndelsen gøre sig fortjent til at være en del af fællesskabet, og de fleste af bandens medlemmer ser ham da også som en hæmsko – på nær Hannes og gruppens eneste pige Maria. Selvom Kai er lænket til sin kørestol, insisterer han på at blive behandlet som en ligeværdig person. Langsomt bløder de andre op, og hensynet til Kais handikap bliver en integreret del af gruppens samvær.

Filmfaglige vinkler

Instruktør Christian Ditter har skabt en meget genrebevidst film, som opfylder og indfrier de fleste af forventningerne til genren børnekrimi. Det er sommer, skolen er lukket, og en gruppe børn forsøger at opklare en forbrydelse begået i deres lokalsamfund. I første omgang vil autoriteterne ikke tro på børnenes oplysninger – men ved hjælp af kreative løsninger lykkes det til slut børnene at overbevise politiet og sammen med dem fange forbryderne. Filmen byder samtidig på masser af action, bl.a. en overraskende og alternativ 'biljagt' med kørestol.

Spændingen stiger

Skurkene 'afsløres' tidligt i filmen, så den egentlige mission for 'Krokodillerne' er at få skabt håndgribelige beviser for forbrydelsen. Der er dermed ikke tale om en krimi, hvor tilskueren sammen med hovedpersonerne stykker beviser sammen for til sidst at fælde den rigtige og måske overraskende mistænkte – som vi kender det fra fx Sherlock Holmes. I ”Krokodillebanden” ligger spændingen og den dramatiske opbygning i at se, om og hvordan gruppen får samlet beviser til at fælde gerningsmændene.

Spændingsopbygningen kan ses samlet i forhold til filmens handling, men filmen er samtidig også rig på scener og sekvenser med intens spænding og dramatisk spændingsopbygning. Eleverne kan fokusere på tre udvalgte scener med effektiv spændingsopbygning. Se scenerne herunder:

1. Anslaget, hvor Hannes i en nervepirrende klatrescene på et faldefærdigt fabrikstag skal bestå 'Krokodillernes' indvielsesritual og manddomsprøve (tidskode 00:00:38-00:08:31)

2. I murstensfabrikkens ruiner, hvor Marias sko sidder fast (tidskode 00:32:44-00:33:54)

3. Kørestolsjagten (tidskode 00:58:49-01:02:20)

Med udgangspunkt i DFI’s undervisningsmateriale 'Den gode historie – på film' (se også Film, links og litteratur sidst i materialet) kan eleverne sætte filmens handling ind i en spændingskurve og gøre rede for filmens anslag, præsentation, uddybning, vendepunkter, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

Krydsklipning – reddet i sidste øjeblik

Anslaget – dvs. begyndelsen – i 'Krokodillebanden' er interessant at fokusere på, når vi arbejder med filmisk fortælleteknik (se anslaget ovenfor under punkt 1). Her bruges et klassisk spændingsopbyggende greb, nemlig krydsklipning. Klipningen gør, at vi som tilskuere har mulighed for at følge flere handlingsforløb samtidig. Der bliver klippet mellem to locations: Kais værelse og det forfaldne hus, hvor Hannes klatrer op på taget. I begyndelsen af sekvensen er vi i tvivl om, hvorvidt klippene med Hannes er flashback – vi tænker: Var det sådan, Kai kom til skade? Det skaber en skæbnesvanger følelse og forstærker spændingen.

Snart finder vi dog ud af, at her er tale om en sammenhængende nutidshandling – og vi føler en vis lettelse: Hannes har stadig mulighed for at komme uskadt igennem styrkeprøven. Vi ser, hvordan Kai gennem sin stjernekikkert følger udviklingen, fra Hannes klatrer op på taget og til sidst hænger i en tynd kæde højt over jorden. Kai får kontaktet brandvæsenet, og vi følger nu (igen ved hjælp af krydsklipning) skiftevis udrykningsfartøjerne, der nærmer sig, og den desperate Hannes, der er ved at falde ned. Brandfolkene får i sidste øjeblik pustet redningspuden op under Hannes. Han er reddet på målstregen. Sekvensen er et skoleeksempel på det, man i filmsprog kalder Last Minute Rescue.

Åbningssekvensen er samtidig med til at tematisere indholdet i filmen i forhold til temaet handling/konsekvens. Vi ser Hannes klatre op ad en faldefærdig stige, som løsner sig fra væggen. Der bliver klippet til den handikappede Kai, som bakser med at få stillet ting på plads på sit nye værelse. Reolen vælter væk fra væggen. Med få indstillinger og uden ord eller uddybning sætter filmen tanker i gang hos tilskueren. Er der tale om et flashback, og er det den samme person på værelset og stigen? Først efter endnu et par klip er vi som tilskuere mere afklarede i forhold til tidsforløbet, sammenhængen og personerne. Instruktøren og filmens klipning har på en effektiv måde lavet en sammenstilling mellem de to drenge set i forhold til begreber som handling/konsekvens og ulykke/handikap.

Foto: Angel Films

Genrekonventioner, referencer og intertekstualitet

Både direkte og indirekte kaster 'Krokodillebanden' om sig med referencer til film- og tv-mediet, og det kan give anledning til at arbejde med filmen i forhold til intertekstualitet.

Børnene i filmen henviser direkte (i replikker) til kriminalserien 'CSI', de sammenligner sig selv med filmhelten Indiana Jones, og der bliver hentet inspiration til at tømme benzintanken på en bil fra actionfilmen 'Dødbringende våben'.

Samtidig er der gennem filmen en række indirekte referencer til kriminalfilm og -serier, men det er her sværere at adskille referencerne fra de genrekonventioner for krimigenren, som instruktøren lægger sig op ad. Referencerne bliver i en vis forstand også personernes (børnenes) forventninger til, hvordan en forbrydelse skal opklares, bl.a. hentet fra diverse film- og tv-medier.

I forhold til indirekte referencer og krimiens genrekonventioner kan det være interessant at fokusere på scenen, hvor gruppen planlægger deres afgørende mission. De otte børn mødes hos Kai, hvor de har bygget en miniatureudgave af den gamle murstensfabrik. Med legomænd og legetøjsbiler gennemgår de slagets gang, uddelegerer opgaver og gør sig parat til det endelige slag mod motorcykelbøllerne. Her er klare referencer til kriminalserier og actionfilm, bl.a. 'Mission Impossible', 'Ocean's Eleven' m.fl.

En anden fin reference er Krokodillernes etablering af et Head Quarter (først i et træ i skoven og siden i den gamle murstensfabrik), som var de hemmelige agenter under Majestætens tjeneste sammen med James Bond.

Gruppedynamik og personkarakteristik

En filmoplevelse er i høj grad præget af, hvordan skuespillerne fremstiller personerne i filmen. Kan vi relatere os til de forskellige roller og karakterer, er de troværdige, sjove, uhyggelige, overraskende eller kedelige? Får vi som tilskuere et indblik i karakterernes tanker, sorger, glæder, bekymringer – kommer vi så at sige under huden på karaktererne – eller fremstår de blot ’flade’ og uden det store liv? Desuden er samspillet mellem de forskellige personer vigtig for at skabe liv, dynamik og fremdrift i en film.

I 'Krokodillebanden' kommer vi ikke under huden på alle otte karakterer, der udgør banden 'Krokodillerne'. Der er ikke tid til at gå i dybden med samtlige otte bandemedlemmer, så birollerne bliver en anelse karikerede. Men vi får et fint indblik i de to hovedpersoner Hannes’ og Kais liv.

Foto: Angel Films

Scener fra filmen

Scene 1 – anslag

(Tidskode 00:00:38-00:08:31)

Scene 2 – murstensfabrikken

(Tidskode 00:32:44-00:33:54)

Scene 3 – Kørestolsjagten

(Tidskode 00:58:49-01:02:20)

Film, links og litteratur

Dramaturgi og filmiske virkemidler

I kan finde inspiration til arbejdet med spændingskurven i film og filmfortælling i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale 'Den gode historie – på film'.

Danske film i samme genre som 'Krokodillebanden'

'Klatretøsen' (2002) – se undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut på Filmcentralen.

'Mirakel' (2000) – se undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut på Filmcentralen.

'Operation Cobra' (1995)

'Guldregn' (1988)