Kundskabens træ Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Mellemskolen
  • Over og under skolepulten
  • Erindring
  • Litteraturliste

Til læreren

Nils Malmros hævder, at han ikke laver børnefilm – han laver film for alle eller film om børn og barndommens landskab, som voksne bestemt også finder interessante. Med 'Kundskabens træ' (1981) har han skabt en enestående film om skolestuens drama og barndommens uskyldstab. Den ultimative film, kunne man hævde, om skolelivet. Og 'Kundskabens træ' (1981) er i dag da også sikkert pensum for mange elever i den danske folkeskole.

'Kundskabens træ' er en børnefilm og et enestående værk i dansk filmhistorie. I Morten Piils og Gyldendals Filmguide (2000) har den sammen med tre andre værker, Carl Th. Dreyers 'Vredens dag' (1943), Bille Augusts 'Pelle Erobreren' (1987) og Lars von Triers 'Breaking the Waves' (1996), fået fire stjerner, som er den højeste udmærkelse, og som altså kun er givet til fire film. (Klassikeren 'Gummi Tarzan' får for eksempel "kun" 3½ stjerne).

'Kundskabens træ' handler om ungdommens uskyldstab set i erindringens klare lys. Som sædeskildring er filmen præcis og unik, og konstruktionen er intet mindre end genial. Alle filmens episoder har både selvstændigt indhold og betydning for helheden. En begavet mosaik, hvor intet element kan udelades, og hvor autenticiteten er stærk, blandt andet fordi filmen er optaget over to år, således at persongalleriet også fysisk udvikler sig. Dens udsagn om den erkendelse og smerte, som uvægerligt kommer i puberteten, når man bevæger sig fra barndommens stier ind på voksenlivets (vild)veje, er aktuelle til alle tider. Og for børn, der er lidt yngre end filmens personer, er den et klogt indblik i en verden, der lurer lige om hjørnet.

'Kundskabens træ' er en klog og gennemtænkt film om en skoleklasses individuelle og kollektive udvikling med fokus på syndefaldet, hvilket man allerede kan ane i filmens dobbelttydige titel. Filmmanden Ib Tardini, der har arbejdet sammen med Nils Malmros på denne og flere af instruktørens andre film, har en formodentlig lidet glorværdig og meget kort karriere som lærerstuderende og cykelvikar bag sig. Han sagde på et seminar om ungdomsfilm på Buster-filmfestivalen i 2001, at man skal vide, at det eneste, skoleelever tænker på i klassen, er det frække (han brugte langt stærkere ord), hvilket han senere ændrede til, at de tænker 20 procent på undervisningen og 80 procent på det andet.

Nu kan man naturligvis altid diskutere procentsatsen, og Nils Malmros kunne aldrig drømme om ikke at bruge høvisk tale. Men i "Kundskabens træ" visualiserer han elegant den nævnte problematik. Filmen kan nemlig tolkes som konstant vekslende mellem to vidt forskellige planer: Over bordet og under bordet, lys og mørke, det bevidste og det underbevidste.

Dette demonstreres straks i filmens forrygende startscene, der forbilledligt præsenterer personer, miljø og konflikt. Faktisk er hele filmen forklaret her. Den lidt støvede lærerinde underviser i geografi, og hun fortæller om New York og viser med ’moderne’ pædagogisk akkuratesse lysbilleder! Klasselokalet henligger i mørke. Klassens vittige hoveder affyrer et par dumme spørgsmål og kvikke replikker. Læreren kæmper bravt, men forgæves, for sin sag, for pludselig er hovedpersonen Niels Ole (Nils Malmros’ alter ego) og spasmageren Willy Bonde nede på gulvet og kravler rundt under bordene! Det er dér, deres tanker er, og det er dér, det foregår. Scenen forløses muntert, da lærerinden er blevet træt af al uroen, tænder lyset og griber Niels Ole på fersk gerning. Han forsøger at forklare sig med den helt gennemskuelige hvide løgn, at han har tabt sit viskelæder, og lærerinden skælder hidsigt, men uden autoritet, ud på tølperen, der så gør det eneste, man ikke må i den situation. Niels Ole begynder at grine, og så afsløres det, at han ser Willy Bonde inde i et skab sammen med en afstøbning af hovedet af, ja – homo sapiens!

Lærerne i filmen er udelukkende fagligt fokuserede. De er slet ikke på forkant med elevernes udvikling eller blot i nærheden af at ane, endsige huske, hvor tampen brænder. De har glemt den nyttige og vigtige regel at tage udgangspunkt i, hvor eleverne befinder sig. Det er også tydeligt i Nils Malmros’ gennembrudsfilm 'Lars Ole, 5.C' (1973), hvor en kostelig skolescene i begyndelsen af filmen vender tingene på hovedet: Læreren forlader for en kort stund klassen og udnævner en elev til at være vagthund med forudsigelig kaos til følge, hvilket samtidig får demonstreret klassens magtstrukturer og hierarki. Både 'Lars Ole, 5.C' og 'Kundskabens træ' foregår i instruktørens barndom  han er årgang 1944 – og tiden og især skolegangen var unægtelig en anden. Men netop ved at henlægge sine historier til fortidens landskab kan alle de almene og tidløse problemstillinger tone så meget desto tydeligere frem.

'Kundskabens træ' har som nævnt været fast pensum for mange elever, og der er da også allerede i 1983 lavet en udmærket bog, "Kundskabens træ, et undervisningsmateriale, dansk 8.-10 klasse", som hermed anbefales. Den handler primært om filmens virkemidler. Der er i det hele taget skrevet flere udmærkede bøger om Nils Malmros og hans film, hvor der yderligere kan hentes ideer og inspiration (se litteraturlisten nedenfor). Dette undervisningsmateriale koncentrerer sig derfor om tre hovedtemaer i 'Kundskabens træ':

  1. Mellemskolen
  2. Over og under skolepulten
  3. Erindring

Det første tema, Mellemskolen, fortæller om den skolehistoriske ramme, som filmen foregår i, og lægger op til et arbejde med skolen før og nu. Temaet lægger op til en diskussion af emner som disciplin, den rummelige skole og læring. Over og under skolepulten handler direkte om filmens hovedtema, den spirende seksualitet og syndefaldet samt magtstrukturer og konsekvenser. Det sidste tema, Erindring, beskæftiger sig med erindring og bearbejdelse af personlige oplevelser til almen historiefortælling.

'Kundskabens træ' har oprindeligt sin primære målgruppe i overbygningen, men filmen kan i dag med fuldt udbytte opleves af elever fra 5. klasse. Arbejdet med filmen i klasselokalet kan strække sig fra en kort snak, hvor de vigtigste temaer diskuteres, over en enkelt lektions behandling til et større arbejde med filmens univers og temaer. I en emneuge, hvor for eksempel ’mobning’, ’seksualitet’ eller ’skolen’ er på tapetet, vil 'Kundskabens træ' være en oplagt film at vise og arbejde med. Man kan også vælge kun at arbejde med et enkelt tema eller plukke i de opgaver, som man finder mest relevante fra temaerne, og som passer bedst til elevernes forudsætninger.

God fornøjelse
Judith & Ulrich Breuning

Filmens handling

Århus 1958. Anden mellem (7. klasse) på Katedralskolen har geografi. Jørn blinker til Elin, og Niels-Ole og Willy kravler på gulvet, mens læreren fortvivlet prøver at vise lysbilleder fra New York. Det fører til, at rektor irettesætter klassen og spørger, hvad eleverne har tænkt sig at gøre for at undgå lignende episoder i fremtiden. Niels-Ole foreslår en bødekasse, som de uartige kan betale til!

Efter timen tilbyder Jørn at bære Elins taske, men Elin er ikke interesseret i ham, og senere vælger hun klassekammeraten Helge som partner på danseskolen. I klassen går også Anne-Mette, Elsebeth og Lene, der taler om drenge og gør alt for at holde Mona, som de kalder Klister, uden for klassens magtelite, hvor Elin og Niels-Ole er de to førende skikkelser.

Elin er mere moden end kammeraterne og er mest interesseret i Niels-Ole, der dog mest har tant og fjas i hovedet. Indtil han ved en skolefest møder Maj-Britt fra første mellem. Ved samme fest danser Elin kinddans med en dreng fra de større klasser. Da han skal rejse til USA med sin familie, forærer han Elin en sølvdollar, hvorefter Elin har de største problemer med at få sine forældre til at forstå, at hun har fået gaven uden modydelser.

Da klassen står på skøjter, løber Niels-Ole kun efter Maj-Britt, så Elin gider ikke at være med. Hun bliver fulgt hjem af Helge, der er misundelig på Niels-Oles førerposition. Elin og Helge danser kinddans sammen til en fest hos Anne-Mette, hvor Niels-Ole har Maj-Britt med, og hvor man omhyggeligt har undgået at invitere Mona.

Elin slår hurtigt op med Helge, da han bliver nærgående. Men Helge hævner sig på klassens lejrskole ved at kalde hende for en TRL, hvilket betyder Transportabel Rejse-Luder. Elin udstødes af pigegruppen, og Mona bliver i stedet taget til nåde. Nu er det Elin, som holdes uden for det gode selskab. Elins dominerende mor tvinger hende til at holde ungdomsgilde, men klassen vil hellere til fest hos Mona, der er alene hjemme. Her dukker Helge op med Maj-Britt - til Niels-Oles store sorg.

Men heller ikke dette forhold holder længe, så ved skolens afslutningsfest byder Niels-Ole igen Maj-Britt op. Klassen diskuterer, om de egentlig ikke har været for strenge ved Elin, og Jørn, der hele tiden hemmeligt har været lun på Elin, byder hende op til dans. Men Mona, der mener, at hun er Jørns kæreste, skælder ud på Elin og ødelægger hendes kjole.

Elin løber grædende hjem, mens klassen danser den obligatoriske lancier!

Mellemskolen

Handlingen udspiller sig over to år – fra 1958 til 1960. Filmens hovedpersoner går i mellemskolen på Århus Katedralskole, en skole med både grundskole, mellemskole og gymnasium. Det betyder, at mellemskolens elever både blev undervist af seminarieuddannede folkeskolelærere og universitetsuddannede gymnasielærere. Eleverne fik altså i teorien den bedst faglige undervisning. Mellemskolen opererede med to linjer: Eksamensmellemskolen og Eksamensfri mellemskole. Om disse skoleformer skriver leksikonet Lademann (1985):

"mellemskole: danske skoleformer 1903-58. Eksamensmellemskolen omfattede 4 år efter en 4-5 årig grundskole og afsluttedes med en prøve, mellemskoleeksamen, der gav adgang til realklasse eller gymnasium. Eksamensfri mellemskole indførtes 1937 og omfattede resten af folkeskolen, dvs. 6., 7., 8., og eventuelt 9. klasse. Begge former ophævedes ved lov 1958."

Tankegangen var, at elever efter femte klasse blev delt i to linjer. De elever, der havde boglige evner (eller ambitiøse forældre), kom i mellemskolen, og resten fortsatte i fri mellem, hvor der ikke var de samme boglige krav. Det er i dag indlysende, at der var tale om en skoleordning med indbygget mulighed for sociale skævheder, hvor for eksempel de bedre stillede borgeres børn fik en skolegang med muligheder for at læse videre, mens arbejderbørn kunne 'nøjes' med en skolegang uden eksamen. Der er selvfølgelig undtagelser fra denne regel, men i store træk fungerede skolesystemet indtil 1958 som en sorteringsmaskine, der siede de dygtige og de ikke dygtige, de boglige og de ikke boglige fra hinanden. Og sorteringen betød meget for fremtidsudsigter og muligheder på arbejdsmarkedet. Hele ordningen byggede på en forestilling om, at nogle havde evner for at læse, mens andre havde evner for at bruge hænderne. I virkeligheden er der naturligvis ikke nødvendigvis en sådan adskillelse mellem hoved og hånd, hvilket skolesystemet i dag anerkender.

Det var altså fint at gå i mellemskolen – eller i hvert fald finere end fri mellem – og at komme på den fine katedralskole var det fineste af alt. Eleverne skal, som rektor siger i filmens start, da han irettesætter klassen for at have lavet ballade i geografitimen, føle sig priviligerede:
"Jeg er alvorligt bange for, at der er nogen, der har misforstået noget her. Selv om I kun går i mellemskolen, så er dette her et gymnasium og ikke en almindelig kommuneskole. I bliver derfor undervist af højt kvalificerede gymnasielærere og højt estimerede folkeskolelærere – som fru Andreasen. Det er altså et privilegium at gå her, og jeg er derfor meget forundret over, at nogle af jer optræder så udisciplineret, at det har været nødvendigt at klage over jer!"

Eleverne i katedralskolens mellemskole er altså ifølge rektor priviligerede. En udvalgt gruppe, som er blevet udskilt efter femte klassetrin, og som har lærere med de faglige kvalifikationer mere end i orden. Men hvad så med de 'ikke priviligerede'…?

  • Sæt jer sammen i grupper på fire til fem elever og snak om mellemskolesystemet, hvor man delte elever i boglige og ikke boglige elever. Kan I se nogle fordele og ulemper ved et sådan system? Sammenlign med skolesystemet i dag. Vælg én, som fremlægger gruppens synspunkter for klassen. Filmen viser en række forskellige undervisningssituationer fra Århus Katedralskole i slutningen af 1950’erne.
  • Sæt jer sammen i nye grupper på fire til fem elever og tag en snak om, hvordan undervisningen er skildret i filmen. Find fem nøgleord, som skildrer undervisningen. Skriv nøgleordene på tavlen og brug dem til at skrive en kort karakteristik (max tyve linjer) af katedralskolen i jeres hæfte eller på computeren.
  • Tag en snak i klassen om ligheder og forskelle i forhold til jeres skole. I kan for eksempel diskutere disciplin, undervisningsmetoder, lokaleindretning og fag.
  • Skriv til sidst en lille tekst (maks. to sider) i jeres hæfte eller på computeren om jeres opfattelse af den gode skole. Find selv på en passende overskrift, hvori ordet ”skole” indgår.

Over og under skolepulten

Nils Malmros' film hedder 'Kundskabens træ'.

Kundskabens Træ: ifølge 1. Mosebog træet til kundskab om godt og ondt, som Herren plantede i Edens Have. Det var mennesket forbudt at spise af dets frugt; overtrædelsen af forbuddet åbnede menneskets øjne for nøgenhedens skam, dvs. for kønsforskellene.
(Det ny Lademann A/S, København, 1991).

Syndefaldet: 1. et moralsk fald; især bibelsk om menneskenes fald fra den oprindelige uskyldstilstand, symboliseret ved Adam og Eva der spiser af kundskabens træ og uddrives af Paradiset.
(Politikens Nudansk Ordbog, 2001)

I en filmfortælling er første scene af stor betydning. Her præsenteres i meget kort eller antydet form personer og personrelationer, konflikter og temaer. Og det hele fortælles med filmsprogets muligheder: billedbeskæringer, kameravinkler og – bevægelser, lys og skygge, farver, replikker, musik og lyde.

  • 'Kundskabens træ' starter med en geografitime, hvor læreren viser lysbilleder. Prøv at gense denne startscene og hold specielt øje med lys og mørke, kamerabevægelse og billedbeskæringer.
  • Tag en snak i klassen om, hvad der sker i filmens første scene. Hvordan er scenen fortalt? Hvordan bruges de filmiske virkemidler?

Filmen opererer flere gange med to vandrette planer. Niels-Ole og Willy kravler rundt på gulvet. I mørket. De er i et 'farligt' område under bordhøjden, som senere i lejrskolescenen direkte refererer til den skjulte seksualitet. Der er i de to planer noget 'pænt', som foregår 'over bordet' i lyset, og noget 'hemmeligt' eller 'uartigt', som foregår 'under bordet' i mørket.

  • Hvad sker der i første scene 'over bordet', og hvad sker der 'under bordet'? Og hvad foregår der egentlig i lejrskolescenen, da der sendes ukendte ting rundt under bordet? Hvad sker der her under bordet, og hvordan reagerer man over bordet?
  • Snak også om andre steder i filmen, hvor mørke har en betydning for det underbevidste, det seksuelle. Prøv at finde alle scener, som foregår i mørke, og skriv dem op på tavlen. Hvad sker der i scenerne? Og hvad sker der mellem personerne?

Tag derefter en snak i klassen om personerne, eller som det hedder i filmdramaturgi: karaktererne.

  • Hvem præsenteres i filmens startscene i nærbilleder? Skriv deres navne på tavlen.
  • Snak om, hvad vi får at vide om karaktererne? Hvordan handler de? Hvem sender blikke til hvem?
  • Det er disse karakterer, der er i centrum gennem hele filmen, men der er flere personer, som får betydning for handlingsgangen? Skriv også deres navne op på tavlen. Skriv i stikordsform karakterernes egenskaber ud for deres navne på tavlen.
  • Hvem er hovedpersonen i filmen? Eller er der flere hovedpersoner?
  • Skriv i hæfterne eller på computeren alle personernes navne og egenskaber. Prøv herefter at opstille et hierarki. Hvem har i starten af filmen høj og lav status? Hvordan ændrer det sig gennem filmen. Og hvad er årsagerne? Hvordan ser magtstrukturen ud ved filmens slutning?
  • Sæt jer derefter sammen i grupper på tre til fire elever og fordel filmens karakterer imellem grupperne, således at alle grupper har en forskellig person at arbejde med. Diskuter karakterens positive og negative egenskaber og snak også om, hvordan personen udvikler sig. Hvor handler han/hun efter jeres mening rigtigt? Og hvor handler han/hun forkert? Hvorfor handler karakteren, som han/hun gør?
  • Vælg en elev fra gruppen, som skal sætte sig i den ’varme’ stol som karakteren og svare på spørgsmål fra resten af klassen. Gruppen må gerne hjælpe og bakke op. Eller sæt to karakterer fra filmen sammen og lad dem føre en samtale om kammeratskabet i klassen.
  • Se på definitionerne af begreberne 'Kundskabens træ' og 'Syndefaldet' ovenfor. Tag en snak i klassen om, hvor og hvornår og hvordan 'syndefaldet' sker i filmen, altså det sted i filmen, hvor personerne bliver deres seksualitet bevidst, og hvor de begår en 'synd'.
  • Diskuter hvorfor filmen hedder 'Kundskabens træ': Hvad ligger der i titlen?
  • Skriv en tekst i hæftet eller på computeren (maks. to sider) om en episode i klassen, som har været svær at håndtere, og som har betydet meget. Teksten kan fx have overskriften: "Og så blev alting anderledes", men kan også kaldes noget andet.

Erindring

'Kundskabens træ' er er erindringsfilm. Den bygger på Nils Malmros' egen skolegang og oplevelser på Århus Katedralskole.

Filmen følger nøje virkeligheden, men selvfølgelig er der tildigtede scener, og ikke mindst er stoffet sorteret til et dramatisk forløb. Det hæver erindringsstoffet fra det personlige til et alment eller ligefrem universelt plan, men det er påfaldende, hvor trofast Nils Malmros er mod de faktiske hændelser. Han fandt som ganske ung mand ud af, at han huskede sin barndom langt klarere end sine kammerater. Skoleklassens intriger og konstellationer, kammeraternes påklædning og særheder, deres jalousi og medløberi var ikke bare støvet stof, men tværtimod stod alt lyslevende, og måske mest vigtigt: Følelserne var der stadig, og der var også stadig en skamfølelse over at have været med til at svigte en kammerat ved at undlade at handle.

Denne evne til at huske har været drivkraften i hovedparten af Nils Malmros' film, som han har lavet samtidig med, at han i over tyve år uddannede sig til læge. Nils Malmros har ingen uddannelse fra for eksempel en filmskole. Han har selv lært sig filmhåndværket efter metoden learning by doing. Man kan sige, at han har brugt kunsten som terapi for at undersøge og forstå sit liv. Han skildrer nemlig de mekanismer, som påvirker mennesker, og som for altid ændrer et menneskes liv eller i hvert fald fører det ind på en ny bane.

Niels-Ole i filmen er instruktørens alter ego, altså den karakter, som er eller mest minder om instruktøren selv.

  • Tag en snak i grupper på fire eller fem om Niels-Ole og hans handlingsmønster. Hvorfor er han klassens leder? Hvad kan han? Hvor i filmen handler han? Og hvor handler han ikke?
  • Snak videre i gruppen om budskabet i 'Kundskabens træ'. Hvad ønsker Nils Malmros at fortælle om skolegang, pubertet og ansvar?
  • Fremlæg konklusionerne for kammeraterne i klassen og diskuter de områder, hvor I er uenige.
  • Kig igen på listen over filmens karakterer. Prøv at finde to eller tre karakterer i filmen, hvis livsbane ændres på grund af begivenhederne i klassen.

Skriv kort deres historie, som den er i filmen. Find derefter sammen med en kammerat de steder, hvor der sker noget, som får betydning for karakterens livsbane. Noget, som hvis det ikke var sket, eller var sket på en anden måde, måske ville have ført til en andet livsforløb. Det kan være en meget lille ting, der skal til for at ændre et forløb. Vælg en for jer særlig interessant situation. Prøv at ændre situationen med en detalje, så karakterens liv bliver anderledes.

Præsentér situationen for klassen og fortæl om ændringen.

Nils Malmros har haft et kæmpemateriale at arbejde med, men han har valgt de vigtigste begivenheder til netop den historie, som han har ønsket at fortælle.

  • Prøv selv at tænke på en skolesituation, som ligger et par år tilbage, og som har betydet meget.
  • Skriv situationen ned i detaljer på computeren og udvælg sammen med en kammerat derefter kun de ting, som er nødvendige for at fortælle en god historie.

Skriv historien på computeren – eller indtal den på bånd. Husk at bruge tre akter – en begyndelse, et midterafsnit og en slutning. Historien må gerne se ud som en fin fisk med et lille hoved, en stor krop og en lille hale, der til sidst giver et lille slag!

  • Læs den 'gode' historie op for klassen. Historierne kan også danne grundlag for små filmmanuskripter, der kan optages med skolens eller jeres eget videokamera, og de kan samles i en lille bog med titlen 'Kundskabens træ'.

Litteraturliste

  • Breuning, Ulrich og Mogensen, John: At kende sandheden – en bog om Nils Malmros’ film & filmens manuskript, Fiskers Forlag 2002
  • Conrad, Karen: Drengedrømme – Nils Malmros, en auteur, Amanda 1991
  • Conrad, Karen: Uskyld og tab, Dansklærerforeningen 1992
  • Daneskov, Lars og Kristensen, Kim: Nils Malmros – Portræt af en filmkunstner, Hovedland 1989
  • Ovesen, André: Kundskabens træ – Et undervisningsmateriale, dansk 8.-10. klasse, Aschehoug dansk Forlag 1983