Kys mig for fanden Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Lav en filmplakat
  • Links og litteratur

Om filmen

'Kys mig for fanden' er et humoristisk hverdagsdrama af den norske instruktør Stian Kristiansen. Filmen vandt prisen for Bedste Ungdomsfilm på BUSTER Filmfestival for Børn og Unge i 2015.

Stian Kristiansens bramfrie fortælling fanger ungdommens kamp for at blive taget alvorligt. Den fremstiller længsel og tvivl som en drivkraft, der fører til forandring og udvikling.

En teatertrup skal opsætte et stykke af dramatikeren Jon Fosse, hvis modne tekst om uforløst kærlighed kommer til at skubbe til følelser hos alle i truppen. Teaterstykkets universelle historie afspejler en tydelig parallel til filmens virkelighed, og det er i stykkets betydningsmættede replikker, at filmens præmis gemmer sig. Modsætninger mødes, og energi og sød musik opstår. Stykkets finkulturelle og filosofiske sprog møder hverdagens hurtige slang. Kulturen møder naturen. Det sofistikerede møder det primitive. Tanken møder følelsen. Først i foreningen af modsætningspar bliver mennesket helt.

Filmen giver anledning til at arbejde med sprog, kultur, filosofiske præmisser og coming of age-genren.

Foto: Filmbazar

Filmens credits

Titel: 'Kys mig for fanden'
Originaltitel: 'Kyss meg for faen i helvete'
Produktionsland og -år: Norge, 2013
Instruktion: Stian Kristiansen
Længde: 90 min
Distribution: Norsk Filmdistribusjon/Filmbazar ApS*
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år.
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Tale: Eili Harboe
Vegard: Øyvind Larsen Runestad
Lars Nykvist: Kristoffer Joner

Før I ser filmen

Man kan styrke elevernes oplevelse og indlevelse ved at tale om filmens temaer, inden I ser den. Diskuter fx coming of age-genren, hvor udviklingen fra barn til voksen er et centralt tema. Elevernes arbejde med analyse af paralleluniverser og fortolkning af præmis kan skærpes, hvis de er opmærksomme på, at teaterstykket har en central betydning for præmisarbejdet.

Som forberedelse til afsnittet 'Filmfaglige vinkler' er det en god idé, at eleverne kender til begreberne krydsklipning og parallelklipning. Det er ligeledes en god idé at tale om, hvordan rekvisitter, locations og kostumer har betydning for vores oplevelse af en film, og hvordan de kan underbygge stemning og temaer.

Foto: Filmbazar

 

Handlingsreferat

Den 17-årige pige Tale er frontfigur i en ungdoms-teatertrup, som spiller revyer. Fjollede revyer, hvor skuespillerne optræder udklædt som dyr i fastelavnskostumer. Tale er fascineret af kunst, og hun brænder efter at sætte et rigtigt teaterstykke op. Skuespilleren Lars Nykvist er i byen. Han er en af Norges bedste skuespillere, men hans liv sejler, og han drikker. Tale får overbevist den modvillige Lars om, at han skal være instruktør for teatertruppen på et nyt projekt: de vil spille stykket 'Draum om hösten' af dramatikeren Jon Fosse. Det er et intenst stykke om kærlighed og eksistens.

Teaterstykket kræver ”friktion”, påpeger Lars, men teatertruppen råder ikke over en dreng, som kan spille ”sexet mand” over for Tale. Truppen mangler kant og vildskab. I fodboldklubben er Vegard konge. Han er holdets bedste spiller, rap i kæften, kæreste med dullen med det blonde hår og rollemodel for fodboldklubbens andre rødder. Da Vegard ubetænksomt krænker Tale og suffløsen June, står han pludselig til at miste sin fodboldkontrakt. Han risikerer at blive anmeldt til politiet.

Lars og fodboldtræneren indgår en aftale: Hvis Vegard vil undgå tiltale, skal han spille den mandlige hovedrolle over for Tale. Både Vegard og Tale er meget skeptiske, men accepterer. Lars beordrer, at Tale og Vegard skal bruge tid sammen og lære hinandens passioner at kende for at styrke deres samspil. Tale forelsker sig i Vegard, men han har en affære med Tales veninde Nora. Vegard forelsker sig i Tale, men hun er såret og går i seng med en ældre fotograf. Til slut finder de hinanden, og der er ægte friktion og passion, da teaterstykket har premiere.

Foto: Filmbazar

Faglige mål

I dansk kan 'Kys mig for fanden' bruges som et hovedværk med fokus på filmgenren coming of age. Afsnittene 'Fag og temaer' og 'Filmfaglige vinkler' og elevarket fokuserer på undersøgelse af filmens paralleluniverser og fortolkning af filmens præmis. Det understøtter flere kompetencemål inden for danskfagets kompetenceområde Fortolkning, herunder: ”Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst, og eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen.”

Filmen er norsk og har et udpræget fokus på det norske sprog, herunder slang og nynorsk. Det kan give anledning til at arbejde med norsk sprog og kultur, og det kan understøtte flere kompetencemål inden for danskfagets kompetenceområde Kommunikation.

Foto: Filmbazar

Fag og temaer

Dansk

COMING OF AGE – DANNELSESHISTORIEN "FRA BARN TIL VOKSEN"

Coming og age er filmens pendant til den litterære dannelsesroman. Begge portrætterer den unges kamp for eller vej til at blive voksen. Den unge skal lære at stå på egne ben og træffe egne valg. Traditionelt – og i 'Kys mig for fanden' – behandler genren temaer som seksualitet og identitet. Den unge skal genskabe sig selv som et helt menneske.

Den 17-årige amatørskuespiller Tale er filmens hovedkarakter. Hun skal i løbet af filmen udvikle sig til et helt menneske. I filmens anslag indleder Tale med ordene: ”Hvorfor er jeg her? Jeg ved det ikke. Måske fordi alting inden i mig flyder? Måske fordi jeg skal blive hel igen? Måske har jeg brug for hjælp?”

Hun er til audition på et teater, men hun bliver afvist. Hun mangler erfaring. Hun er for ung, og hun må drage hjem til en lille flække på landet ved den norske vestkyst igen. Det er i denne arena, at Tale skal kæmpe, sejre og udvikle sig til det hele menneske.

Tale er fascineret af kunst og kultur. Hun går på jagt i dramatikeren Jon Fosses nynorske univers, som sprogligt ligger meget langt fra den småvulgære sprogtone, som hersker blandt byens unge. Ind i arenaen træder Lars Nykvist, der er en berømt skuespiller. Hans rolle i filmen er, at han skal hjælpe Tale med hendes transformation fra barn til voksen. Men Lars er modvillig, for han gennemlever selv en identitetskrise. Hans opførsel, sprog og drikkevaner passer bedre til en 17-årig end til den snart midaldrende mand, han er. Først da Tale råber, at han er fej, indvilliger han i at hjælpe. ”Stilstand er døden!” råber Tale.

Citatet kommer fra en dialog af filosoffen Platon. Platon anså ’det hele menneske’ som et kæmpende menneske, der ikke stræber efter harmoni. Det hele menneske må være i konstant konflikt og dialog med sig selv. For stilstand er døden. I dette citat ser Lars en sandhed. Og det er den præmis, han prøver at lære de unge skuespillere. Tvivl og længsel er drivkraften for skuespillet, men det er også drivkraften for menneskets udvikling i livet. Det er drivkraften for Tale og Vegard, for de unge i truppen og for Lars Nykvist selv.

Foto: Filmbazar

PARALLELUNIVERSER

Dramatikeren Jon Fosses teaterstykke 'Draum om hösten' tegner et forenklet parallelunivers til handlingen i filmen 'Kys mig for fanden'.

Fosses tekst er passioneret, sensuel og åben for fortolkning. Suffløsen June giver sin præcise fortolkning af 'Draum om hösten': ”Teaterstykket handler om en mand og en dame, som har mødtes før  men ikke tidligere har udtrykt deres følelser for hinanden. Det er et portræt af mennesker, som ufrivilligt sårer hinanden. Stykket viser menneskets mulighed for at ændre livet, mens vi raser mod døden!”

Tale og Vegard har også mødtes før, men de hører til hver deres gruppe af unge. Tale er moden, sofistikeret, følsom, intellektuel, og hun længes efter voksenlivets dybde. Vegard er en alfahan, impulsiv, primitiv, fysisk og overfladisk. Men begge har temperament, passion og livsglæde. De udvikler følelser for hinanden, men de kommer også ufrivilligt til at såre hinanden. Under stykkets premiere ændrer de deres liv. De vælger at vise ægte følelser og handle ud fra dem.

Lars kræver "friktion" af sine skuespillere. Friktion er gnidningsmodstand. Når to legemer bevæger sig i to forskellige retninger, mens de presses mod hinanden, opstår der friktion, og herved dannes energi. Denne energi udløser varme. Og Tale føler sig netop varm indvendig, når hun ser Vegard. Hun drages mod ham. Men er det den forkerte, hun er forelsket i? Hun tvivler og længes – ligesom hovedpersonerne i teaterstykket.

Lars spørger de unge i teatertruppen: ”Vil kærligheden holde, eller vil den dø, når den møder hverdagen og vores forkrøblede sind?” Musikeren i truppen er ikke i tvivl: ”Den vil dø!” June argumenterer: ”Kærligheden overvinder alt!” Musikeren slår i filmens realverden op med sin kæreste, og June finder sammen med Johannes, som var for kikset til at spille over for Tale. Gennem hele filmen afspejler de unges diskussioner om teaterstykket det, der sker i deres eget liv.

Foto: Filmbazar

FILMENS PRÆMIS

Tale og Vegard repræsenterer forskellige egenskaber. Tale er et følelsesmenneske, mens Vegard er handlingens mand. Tale er opmærksom på, hvad hun føler, men hun handler ikke altid efter sine følelser. Nora spørger Tale, om hun føler noget for Vegard, men hun benægter og forbliver passiv. Vegard lytter sjældent til sine følelser, før han handler. I hans verden har følelser ikke meget værdi og er ikke noget, man taler om. I løbet af filmen lærer han af Tale og Lars at være opmærksom på sine egne og andres følelser.

Flere gange i filmen kalder Tale sig selv og Lars feje. Hvornår er man fej? Man er fej, hvis man ikke gør det rigtige. Hvis man ikke handler i overensstemmelse med sine følelser.

Da Tale under hytteturen fortæller Lars, at hun har forelsket sig i den forkerte fyr, siger Lars: ”Der findes folk, som gør ting. Så findes der folk, som tænker på, at de skal gøre ting. Og så er der folk, som gør ting, men fejler. Og så er der folk, som tænker på, de skal gøre det, og så gør de det. Så indser de, at de har tænkt forkert”.

Lars Nykvist er både Tale og Vegards fødselshjælper i kampen for at blive hele mennesker.

Mod filmens slutning bekender Tale sine følelser over for Vegard til Lars. Lars fortæller om sin egen tvivl og længsel. Valget mellem ungdomskæresten Mona og konen og barnet i Oslo. Hans historie ansporer Tale til at handle ud fra sine følelser. Hun bekender sin kærlighed til Vegard under premieren. Hun viser ægte følelser. Han reagerer. Replikker forbyttes. De improviserer. De skaber friktion. Skuespillet og filmens realverden smelter sammen i et langt kys.

”Alt er en leg. Og alt er alvor. Alt er en alvorlig leg. Hvad er der bag? Ingenting og så lyset. Du både elsker og hader mig? Du er en hund. Du er min mand.”

Denne replik gentages flere gange. Det hele menneske er både leg og alvor. Had og kærlighed. Det hele menneske må være i konstant konflikt og dialog med sig selv.

Filmen indledes med, at Tale er til audition. Det går ikke godt; hun mangler erfaring og er ikke moden nok. For at blive moden og finde sig selv som et helt, voksent menneske må hun integrere en række modsætninger, som danner fuldendte modsætningspar. Filmen slutter med at Tale – nu som et helt menneske – har succes på teaterscenen og modtager applaus og respekt.

Centrale modsætningspar:

Jon Fosse Revy
Kultur Natur
Sofistikeret sprog Primitivt sprog       
Tanken Følelsen
Intimitet Sex
Had Kærlighed
Liv Død
Fej/kujon Respekt
Leg Alvor
Foto: Filmbazar

NORSK SPROG OG KULTUR

Filmen giver lejlighed til at arbejde med norsk sprog og kultur. Vegard og drengene i fodboldklubben er bramfrie og bruger et saftigt sprog. ”Skal jeg klipse dine skamlæber?”, siger han uden at rødme til Tale. Kontrasten til Fosses stiliserede replikker er stor. Under en læseprøve kan Vegard ikke gennemføre replikken: ”Snart kommer vi til at ligge sammen” uden at rødme. Det er for direkte!

I afsnittet 'Links og litteratur' kan I læse norske filmanmeldelser af filmen samt et interview med filmens instruktør Stian Kristiansen.

Filmfaglige vinkler

Krydsklipning og parallelklipning

Filmfagligt skelner man mellem krydsklipning og parallelklipning. Ved begge typer klipning følger vi flere forskellige handlingsforløb, der foregår samtidig. Ved krydsklipning mødes handlingsforløbene til slut. Ved parallelklipning mødes de ikke. Parallelklipning har en symbolsk funktion; klipningen kan understrege udviklingsforløb, der er ens eller står i kontrast til hinanden.

I 'Kys mig for fanden' ser vi nogle centrale scener fra teaterstykket flere gange, bl.a. en scene med denne replik:

”Vi har ikke set hinanden i lang, lang tid. Så træffes vi her. I det mørke efterår på en kirkegård. Og jeg har lige tænkt på dig. Savnet dig. Når jeg ligger på min seng, på sofaen, kan jeg mærke, du er der. Du ligger tæt på mig. Jeg lægger armene om dig. Det er sandt. Jeg har ofte tænkt på, om du også kan mærke, at du ligger tæt på mig?”

Midt i filmen klippes der mellem Tale og Vegard, som ligger i hver deres seng og læser netop dette citat fra manuskriptet. Parallelklipningen understreger den samhørighed, som er under udvikling. Filmens virkelighed udvikler sig parallelt med stykkets.

Mod filmens slutning leger klipningen kispus med tilskuerens forventninger. Der klippes mellem Tale, som gør sig klar til at gå ud, og Vegard, der forbereder sig på at få besøg. Det ligner en klassisk krydsklipning, og filmen lægger spor ud, så tilskueren tror, at Tale og Vegard endeligt skal mødes og bekende deres følelser for hinanden. Men sekvensen viser sig at være parallelklippet: Tale er på vej til et stævnemøde med en ældre fotograf, og Vegard har hidkaldt sin kæreste for at gøre det forbi. Endnu en gang går Tale og Vegard forbi hinanden (se scenen nedenfor). Seeren håber på forløsning, men skuffes - og desto bedre er det, da forløsningen endelig kommer i filmens sidste scene, hvor Tale og Vegard finder hinanden.

Parallelklipning (01:12:57-01:14:52)

Rekvisitter, locations og kostumers symbolske betydning

Rekvisitter, locations og kostumer afspejler symbolsk personernes følelsesmæssige tilstand og udvikling i løbet af filmen.

Her er en række eksempler:

  • Medlemmerne af teatertruppen (med Tale i spidsen) og spillerne i fodboldklubben (med Vegard i spidsen) gennemgår alle en udvikling fra barn til voksen. I filmens begyndelse spiller truppen revy med fjollede, barnlige fastelavnskostumer. I filmens slutning står Tale og Vegard på teaterscenen i voksent hverdagstøj. Transformationen er fuldbragt.
  • Da Tale opsøger Lars Nykvist for at bede om hans assistance, spiller han dart, men alle pilene rammer udenfor skiven, og han kaster skiven væk i raseri. Selvom scenen er sjov, er den også mættet med symbolik. Lars’ liv sejler, og han kan ikke fokusere (se scenen nedenfor).
  • Lars Nykvist ansporer Tale til at bruge sin egen tvivl og længsel i teaterstykket, så spillet bliver ægte. Han fortæller om sit eget svære valg mellem ungdomskæresten Mona og familien. Mens han fortæller historien, sidder han og Tale i et amfiteater fra vikingetiden i den norske natur i Stavanger (se scenen nedenfor). Amfiteateret symboliserer iscenesættelse. Og efter premieren erkender han da også, at hans historie måske ikke var helt sand. Men da iscenesættelse kræver indlevelse, kan vi regne ud, at Lars kender til tvivl og længsel. Så måske er hans historie alligevel ikke pure opspind – måske er der noget sandhed i det.
  • Naturen spiller en vigtig rolle for Tale og de andre unge. Da hun skal lære Vegard at kende, foregår det i naturen, på fodboldbanen og ved havet. Deres alvorlige samtaler foregår under åben himmel, ved havet og ved lejrbålet. Birketræer bliver bragt ind som teaterkulisse i stykket. Scenografien understreger, at personerne er i kontakt med deres natur – eller forsøger at finde ind til den.

Lars Nykvist spiller dart (08:52-09:41)

Lars taler om tvivl og længsel (01:18:54-01:21:55)

Lav en filmplakat

Lav en filmplakat til 'Kys mig for fanden'. Se først på den originale filmplakat nedenfor. Diskuter, hvilken genre filmen er, og hvordan man kan se det på plakaten. Nu skal I selv lave to plakater. Den ene plakat skal primært have fokus på sjov og humor. Den anden plakat skal primært have fokus på alvor og følelser. Hver plakat skal have et slogan og et eller flere billeder, som passer til plakatens fokus.

Brug de 15 billeder der ligger i billedpakken:

Billederne må gerne beskæres, og du må gerne bruge mere end et billede i din plakat.

Lav din egen plakat på SmåP.dk ved hjælp af programmet Pixel Editor:

SmåP – Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

Foto: Filmbazar

 

Links og litteratur

Norske anmeldelser af 'Kyss meg for faen i helvete'

Interview med instruktøren, Stian Kristiansen

Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Filmcentralens Filmleksikon:

Foto: Filmbazar