Me and Earl and the Dying Girl Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

”It was the best of times, it was the worst of times”. Sådan begynder Greg fortællingen i ”Me and Earl and the Dying Girl”. Det lyder som klicheen på en fantasiforladt indledning, men det ender med at være hele pointen for Greg og filmen. Ungdommen er den bedste og den værste tid. Og kærlighed og smerte er to sider af samme sag.

”Me and Earl and the Dying girl” er indbegrebet af amerikansk independent film og coming of age-fortælling. Det er skæve, kreative karakterer, der finder deres egne finurlige veje mod voksenlivet, mens de kommenterer på alt og alle – inklusiv selve filmens fortælling. Filmen er således brudt af samme åre som ”Juno” og ”En flænge i himlen”. ”Me and Earl and the Dying Girl” har vundet en række filmpriser, bl.a. hovedprisen og publikumsprisen på den prestigefyldte Sundance Film Festival i 2015.

Dette undervisningsmateriale lægger op til at arbejde med analyse af filmens hovedperson, den indelukkede teenager Greg Gaines. Undervisningsmaterialet undersøger desuden den særlige dramaturgi og fortælleteknik, der kendetegner ”Me and Earl and the dying Girl”. Opgaverne i elevarket har fokus på filmanalyse, der udføres i matrixgrupper, hvor eleverne med fordel kan inddeles efter fagligt niveau. Opgaverne har således en stigende sværhedsgrad. Desuden er der opgaver, som lægger op til kreative udfoldelser i forlængelse af filmens egen leg med filmmediet.

Foto: Anne Marie Fox

Filmens credits

Titel: Me and Earl and the dying girl
Land og år: USA, 2015
Instruktion: Alfonso Gomez-Rejon
Baseret på Jesse Andrews roman ”Me and Earl and the Dying Girl”
Længde: 105 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Greg: Thomas Mann
Rachel: Olivia Cook
Earl: RJ Cyler 
Gregs far: Nick Offerman
Gregs mor: Connie Britton

Før I ser filmen

Inden eleverne ser ”Me and Earl and the Dying Girl”, vil det være en god ide at:

  • bede eleverne have fokus på, hvad er det for en hovedperson, vi har med at gøre. Hvordan udvikler han sig i løbet af filmen?
  • tale med eleverne om berettermodellen og dens forskellige faser.
  • tale med eleverne om fænomenet ’metafilm’. Vis dem eventuelt nogle scener, der illustrerer virkemidlerne i metafilm. I afsnittet ’Litteratur og links’ er der links til en række klip på Youtube.
Foto: Anne Marie Fox

Handlingsreferat

Teenageren Greg forsøger efter bedste evne at komme igennem high school uden, at nogen lægger mærke til ham. Han tilbringer sin fritid med at lave fjollede genindspilninger af filmklassikere sammen med vennen Earl. Men en dag rammer alvoren. Rachel, en af Gregs bekendte fra skolen, får kræft, og Gregs mor tvinger ham til at besøge Rachel.

Det bliver begyndelsen på et venskab mellem Rachel og Greg. Efterhånden får Greg vanskeligere ved at opretholde sin distance til andre mennesker og til tilværelsen i almindelighed. Earl viser Rachel de mange film, Earl og Greg har lavet sammen, og skolens kønne pige, Maddison, kræver, at de laver en særlig film til Rachel. Samtidig forlanger både Rachel og Gregs mor, at Greg skriver en ansøgning til college efter high school.

Foto: Anne Marie Fox

Filmen til Rachel viser sig at være en vanskelig opgave for Greg, men da det endelig går op for ham, at Rachel er døende, tager han sig sammen. Greg laver en eksperimentalfilm, der uden ord udtrykker de følelser, han har for Rachel. Han viser hende filmen, mens hun ligger på hospitalet. Rachel går efterfølgende i koma og dør.

Efter begravelsen viser det sig, at Rachel har skrevet til college og forklaret, hvordan Greg har ofret hele sit sidste skoleår på at hjælpe hende. Hun har desuden efterladt et brev, der opfordrer Greg til at søge ind på college. Han skriver historien om deres tid sammen som en ansøgning til college og vedlægger filmen til Rachel.

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014. Inden for fagene dansk og engelsk trænes eleverne i følgende videns- og færdighedsmål og almene kompetencer:

Dansk

  • Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster
  • Eleven kan reflektere og indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning
  • Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed
  • Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst

Engelsk

  • Eleven kan skrive sammenhængende og forståeligt på engelsk
  • Eleven har viden om tekststruktur
Foto: Anne Marie Fox

Fag og temaer

I undervisningen hører ”Me and Earl and the Dying Girl ” naturligt hjemme i dansk- og engelskfaget, hvor man arbejder med klassiske analytiske redskaber som personkarakteristik, forløbsanalyse og tematisk analyse.

Undervisningsmaterialet kan bidrage til en forståelse af filmens centrale temaer samt til en analyse af de filmiske virkemidler. Materialet er udformet, så man kan bruge det i en sammenhæng, hvor klassen ser filmen en enkelt gang i biografen.

Greg – den usynlige teenager

”Me and Earl and the Dying Girl” er ikke en film med et stærkt eller kompliceret plot. Her er ingen gåder, der skal løses, eller modstandere, der skal nedkæmpes. Historien er i stedet drevet af dens karakterer – først og fremmest hovedpersonen, Greg. En hovedperson gennemgår som regel en udvikling i løbet af en film, og ”Me and Earl and the Dying Girl” handler netop om Gregs udvikling.

Greg er ikke alene filmens hovedperson og protagonist. Han er også filmens fortæller, og vi hører jævnligt hans stemme som voice over. Han styrer således til en vis grad filmens historie. Vi ser tingene fra hans perspektiv, og han er med i alle scenerne. Men han er en upålidelig fortæller: Han forsikrer os om, at Rachel vil overleve, selvom hun til slut bukker under for sygdommen. Vi kan altså ikke stole på, hvad han fortæller os. Vi må selv tage stilling til, hvad vi mener om det, vi oplever i filmen.

Det er ikke kun Greg, der er filmens fortæller. Greg er den eksplicitte fortæller, der selv optræder i historien. Filmen har også en implicit fortæller, som vi ikke kan se, og som står bag filmen. Den implicitte fortæller viser os nogle af de ting, som Greg ikke selv taler højt om. For eksempel at han holder afstand til andre, fordi han er bange for at blive såret. Dette er Earl helt opmærksom på. Det forklarer han Rachel, da Greg har kaldt ham for hans ’kompagnon’. Earl siger, at Greg er bange for at kalde nogen sin ven. Greg er desuden bange for at blive såret af skolens kønne pige, Maddison, hvilket illustreres i en række animerede sekvenser, hvor en elg tramper på et jordegern.

Foto: Angel Films

Greg forsøger indledningsvis at styre tilskuernes opfattelse af ham. Han giver os og de andre personer i filmen et bestemt indtryk af sig selv: at han bevidst prøver at være usynlig. Han ønsker at komme igennem sin skoletid, uden at nogen for alvor lægger mærke til ham. Han forsøger at opnå dette ved at passe ind i alle sammenhænge. Han beskriver skolen som et sammenrend af en masse forskellige ’nationaliteter’ (sociale grupperinger), og Greg har øvet sig i at tale alle ’sprog’. Greg tilhører dog ingen af de forskellige grupperinger på skolen, og han forsøger egentlig blot at spejle alle andre. Hans måde at optræde på afhænger af, hvilken gruppe han er i nærheden af.

Gregs adfærd er nok ikke så frygtelig anderledes end andre teenageres. Eller mennesker i det hele taget. Men han er gået lidt for vidt i sin stræben efter ikke at blive bemærket. Han skjuler, hvem han er, og kan kun tale ironisk om sig selv. På samme måde er det med de film, han laver sammen med Earl. De er også ironiske kopier af andre film.

Greg begynder sin udvikling, da han bliver venner med Rachel, og vendepunktet kommer, da de laver sjov med døden. Herefter engagerer Greg sig for første gang i et andet menneske, og det nedbryder langsomt hans ironiske distance til omverdenen. Rachel trækker desuden Greg med ind i det sociale liv på skolen. Hun tvinger ham til at spise frokost med ’de kedelige, jødiske piger gruppe 2a’. Greg opfører sig akavet og er pludselig ikke længere på god fod med alle.

Foto: Angel Films

Greg lærer gennem venskabet med Rachel, at tilværelsen kan være smertefuld, men at man må stå ved den, man er, og engagere sig i andre mennesker for at leve livet. Gregs udvikling går ind i en ny fase, da Rachel stopper sin kemobehandling. Greg er oprørt, men må se i øjnene, at det ikke handler om ham og hans følelser. Efterfølgende kan han endelig lave filmen til Rachel. Filmen viser, at hans udvikling er lykkedes. Greg har hidtil lavet film til sig selv. Film, der var ironiske kopier af andre film. Nu laver han endelig en film til en anden, til Rachel, og endelig laver han en film, der er original og betyder noget.

Filmfaglige vinkler

The best of times, the worst of times - ungdomsfilmen som genre

Den genrebevidste Greg indleder sin fortælling med en replik, som han godt selv ved er en kliche: ”It was the best of times, it was the worst of times.” Det bliver dog i løbet af filmen til mere end en kliche. Eller rettere, det viser sig, at klicheen er sand. Udsagnet refererer både til tiden, Greg tilbringer med Rachel, og mere generelt til ungdomstiden. ”It was the best of times, it was the worst of times” kunne være undertitlen på en lang række ungdomsfilm.

Ungdomsfilmen er en særlig genre med en række karakteristika:

  • Location: skolen, hjemmet, teenageværelset.
  • Karaktererne: forældre, venner, klassekammerater, kærester og lærere.
  • Handling: konflikter i venskaber, familierelationer, kærester og skolen. 
  • Tema: overgangen fra barn til voksen.

”Me and Earl og and the dying girl” har således en række grundlæggende genretræk til fælles med film som for eksempel ”Fucking Åmål”, ”Juno”, ”The way way back”, ”Kundskabens træ” og ”Supervoksen”.

Foto: Angel Films

Metafilm og dramaturgi

Ordet ’meta’ kommer fra græsk og kan oversættes med ’udover’. Meta fungerer ofte som et præfix og indgår i orddannelser som ’metakognition’, ’metapoesi’, ’metafysik’ og ikke mindst ’metafilm’. Det er et interessant begreb at arbejde med i forbindelse med ”Me and Earl and the Dying Girl”.

Almindeligvis definerer man metafilm som film, der reflekterer over filmmediet og refererer til sig selv som film. Her er altså tale om et realismebrud. Der skabes et metaniveau i fortællingen, dvs. et lag, der ligger ’udover’ filmens hovedfortælling. Det kommer som oftest til udtryk på tre måder:

  1. film hvor personerne ser og/eller laver film
  2. film hvor en eller flere personer henvender sig direkte til publikum, fx ved at tale ind i kameraet
  3. film hvor personerne er bevidste om de virkemidler, der bruges i filmen

I den første type film skabes der et metaniveau, der minder om en kinesisk æske. Vi sidder som tilskuere og ser på personer, der også sidder og ser en film. Eller vi følger med i skabelsen af en film, dvs. vi ser, hvordan en film er en konstruktion - samtidig med, at vi selv betragter en sådan konstruktion.

I den anden type film kan hovedpersonen fra tid til anden agere i et metaniveau, der ligger ud over filmens fortælling. Hovedpersonen kan fx kommentere på handlingen i filmen og gøre tilskueren til sin fortrolige.

I den tredje type film har filmens personer mulighed for at forholde sig til filmens virkemidler. Det kan være, at de pludselig stopper og undrer sig over underlægningsmusikken eller diskuterer, hvor langt de er kommet i berettermodellen.

”Me and Earl and the Dying Girl” blander de tre ovenstående træk:

  1. Greg og Earl ser ofte film i filmen, og de laver en række film i filmen. Filmene er kendte, filmhistoriske klassikere.
  2. Greg kigger aldrig ind i kameraet, men ved hjælp af en voice over bevæger han sig op på et metaniveau, der er forskudt fra filmens handling. Her kan han henvende sig til tilskueren og kommentere på sine egne handlinger i filmen, eller han kan (upålideligt) forsikre os om, at Rachel nok skal overleve.
  3. Greg kommenterer som voice over på tilskuerens forventninger til genren. Da han og Rachel bliver venner, gætter han på, at tilskueren tror, de bliver forelskede. Og vupti - så ændrer filmsproget sig. Greg og Rachel bevæger sig i slow motion, mens kameraet i en langsom kamerakørsel viser os deres følelsesfulde udtryk. Da Greg pointerer, at de ikke bliver forelskede, ændrer filmsproget sig igen og bliver hverdagsagtigt realistisk.

”Me and Earl and the Dying Girl” sætter desuden fokus på sin egen dramaturgi ved hjælp af mellemtekster, der fungerer ligesom kapiteloverskrifter i en bog. Her understreger instruktøren, at filmen er bygget op efter berettermodellen. I første afsnit præsenterer Greg sig selv og sit liv på high school (anslag og præsentation), i andet afsnit møder han Rachel (uddybning) og scenen, hvor de bliver venner, fungerer som vendepunkt i handlingen (point of no return). Næste afsnit hedder da også ”Dag 1 i det dødsdømte venskab”. Herfra er der konfliktoptrapning. Klimakset er øjeblikket, hvor Rachel ser Gregs film på hospitalet og derefter går i koma. Da historien er slut, får vi en udtoning, som instruktøren ironisk kalder for ”Den del, der kommer efter alle de andre dele.”

Foto: Angel Films

Filmens trailer

Hvis eleverne kun har set filmen en enkelt gang i biografen, vil det være oplagt at bruge filmens trailer som genstand for analyse af de filmiske virkemidler. Det er også interessant at se nærmere på de fortællemæssige valg, der skal træffes, når en lang spillefilm skal præsenteres på kun 2 minutter. 

Traileren til ”Me and Earl and the Dying Girl” slår ned på de væsentlige scener i filmens første halvdel. Vi præsenteres for Greg: filmens fortæller og elev i high school. Vi ser hans mor informere ham om, at Rachel har kræft. Vi oplever det første møde mellem Rachel og Greg. Vi hører om Greg og Earls film, om at Greg ikke tør være venner med nogen, og at Greg og Earl skal lave en film til Rachel. De væsentligste pointer i filmens fortælling bliver serveret for tilskueren, der på baggrund af traileren allerede er i gang med historien.

Samtidig holder traileren naturligvis også en hel masse information tilbage. Vi får i en række korte indstillinger en fornemmelse af konflikt og alvor, men de nærmere omstændigheder afsløres ikke. Og selvfølgelig fortæller traileren ikke, hvordan det hele ender.

Rækkefølgen af indstillinger og scener er ikke altid den samme i en film og i dens trailer, og forholdet mellem lyd og billede er heller ikke altid det samme. Det gælder netop for ”Me and Earl and the Dying Girl”. Traileren genbruger scener fra filmen, men den sætter dem sammen på en ny måde. For eksempel er billedsiden i den sidste halvdel af traileren en hurtig montage (se synlig klipning) af indstillinger fra forskellige scener, hvorimod lydsporet er sammenhængende. Her hører vi Gregs fortællerstemme og et stykke underlægningsmusik.

Traileren rummer nogle af de filmiske virkemidler, der er karakteristiske for filmen. Fra 0:25 til 0:30 i traileren ser vi det første møde mellem Rachel og Greg. De to unge er placeret i hver sin ende af en trappe, og kameravinklen understreger distancen mellem dem, den pinlige atmosfære og Gregs usikkerhed. Fra 0:45-0:53 ser vi scenen, hvor filmen leger med tanken om, at Greg og Rachel bliver forelskede - inklusiv alle de virkemidler, der ofte benyttes, når film vil illustrere forelskelse. De otte sekunder i traileren illustrerer dermed det særlige forhold mellem filmens virkemidler og dens fortæller, samt at filmen indeholder et metaniveau.

Foto: Angel Films

Links og litteratur

Metafilm på youtube

Youtube-kanalen WatchMojo.com præsenterer en top ti over metafilm:

Begyndelsen af filmen ”En vild pjækkedag”, hvor der er mange metafilmiske virkemidler:

Scene fra metafilmen ”Syng i sol og regn” – her ser vi personer, der også ser en film:

Fakta, anmeldelser og artikler

CinemaZone:

Imdb:

Ekko:

Scope:

Filmcentralens undervisningsmaterialer til andre ungdomsfilm:

Filmiske virkemidler

Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler:

Foto: Angel Films