Mid90s Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Klip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

’Mid90s’ er et klassisk eksempel på den amerikanske independent film. Det er en film, der er lavet på et lille budget, er produceret uden for de store filmstudier, og som derfor har muligheden for at gå sine egne veje. Den debuterende instruktør Jonah Hill har eksempelvis valgt at optage filmen på 16 mm og i det gamle 4:3-format. Det giver filmen et særligt autentisk udtryk og virker som en modvægt til mange nyere films fokus på høj billedopløsning og special effects. ’Mid90s’ er samtidig en ungdomsfilm og en særligt realistisk en af slagsen. Her er ingen komiske optrin eller stereotype karakterer, men derimod et præcist billede af teenagedrenges særlige måde at være sammen på. 

’Mid90s’ er et studie i socialisering og i drenges tidlige udvikling af maskuline idealer. Den primære socialisering i hjemmet er nærmest ikkeeksisterende for hovedpersonen, Stevie. Han higer tydeligvis efter sin storebrors kærlighed, men får i stedet kun voldsomme tæv, og hans unge singlemor er tydeligvis helt uden fornemmelse for sine to drenge. I stedet bliver det den sekundære socialisering blandt andre drenge, der giver Stevie identitet og udviklingsmuligheder. Han accepteres gradvist blandt en gruppe større skaterdrenge, og deres fællesskab afspejler på godt og ondt de sociale dynamikker, der er i vennegrupper. 

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Mid90s
Land: USA, 2018
Instruktion: Jonah Hill
Længde: 85 min. 
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her 

Medvirkende:
Stevie/”Sunburn”: Sunny Suljic
Ian: Lucas Hedges
Moren: Katherine Waterston
Ray: Na-kel Smith
“Fuckshit”: Olan Prenatt
Ruben: Gio Galicia
”Fourth Grade”: Ryder MacLaughlin

Før I ser filmen

’Mid90s’ foregår i 1990’erne. Det er tiden lige før mobiltelefoner og internet. Filmen har næsten ikke noget plot, men har sin styrke i de enkelte scener og især i dialogen mellem gruppen af drenge. Her drejer det sig ikke så meget om, hvad der bliver sagt, men om hvordan man siger det – om at være cool. 

Filmens første scener viser os hovedpersonen, Stevie, i hjemmet. Her er der en del under overfladen. Han bliver tævet voldsomt af sin storebror, Ian – men filmen forklarer aldrig hvorfor. Vi ser desuden en meget akavet fejring af brorens 18-års fødselsdag. Her fortæller moren noget om en fyr, hun ser, før hun til sine to drenges rædsel afslører, hvordan hun ammede Ian, da hun selv fyldte 18 år.  

Da Stevie bliver en del af gruppen af skatere, er han i første omgang nederst i det sociale hierarki, men han er dog en del af noget. Langsomt får han højere status, men også rivaler. 

Inden filmen er det en god ide at forklare eleverne, at de skal se en film, der ikke handler så meget om et plot, men i stedet om nogle mennesker og om sociale relationer – relationer, de måske kan se sig selv i. Bed dem om at søge efter svar på følgende spørgsmål, når de ser filmen:

  • Hvorfor tæver Ian sin lillebror?
  • Hvorfor lægger moren ikke mærke til, hvad der foregår?
  • Hvorfor vil Stevie gerne være en del af skatergruppen?
  • Hvordan bliver Stevie accepteret i gruppen?
  • Hvad giver Stevie social status?

Handlingsreferat

13-årige Stevie er lille af sin alder og savner nogen at spejle sig i. Hans far er fraværende, hans storebror lader sin indestængte vrede gå ud over ham, og hans mor har ikke øje for ham. 

Da Stevie en dag opdager en gruppe større drenge, der kører på skateboard, ser han en mulighed for at blive en del af et fællesskab. I første omgang hænger han bare ud i yderkanten af gruppen, men ganske langsomt bliver han accepteret. Det er især hans venlige væsen og hans evne til at tolerere smerte, der giver ham anerkendelse blandt de større og ældre skatere. 

Drengene laver stort set ikke andet end at hænge ud, stå på skateboard og tale om alt og ingenting. Først og fremmest handler det om at være cool. Det kommer dog også hurtigt til at handle om at ryge cigaretter, piger, alkohol og piller. Stevie hænger i, men gruppens venskab bliver langsomt til rivalisering og fjendskab. 

Gruppens nedtur kulminerer i en bilulykke, hvor Stevie kommer til skade. Ulykken genskaber gruppens sammenhold, og Stevies skader får også broren og moren til at få øjnene op for ham.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)

Oplevelse og indlevelse:

  • Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om æstetisk sprogbrug (vidensmål)

Undersøgelse:

  • Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)

Engelsk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk

  • Eleven kan indgå i spontane samtaler om forskellige emner i et sprog, der passer til situationen (færdighedsmål)
  • Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold

  • Eleven kan vurdere engelsksprogede tekster i forhold til genre og sprogbrug (færdighedsmål)

Fag og temaer

"Being cool"

For drengene i ’Mid90s’ handler det først og fremmest om at passe ind i gruppen og om at være cool. Da Stevie i første omgang kommer i kontakt med gruppen, taler han med Ruben, som lærer ham, at man ikke skal sige tak. Hvis man siger tak, så er man bøsse, forklarer han. I første omgang tager Stevie hans råd til sig, men senere forklarer den mere fornuftige Ray, at man altså godt kan sige tak.

Det handler meget for drengene om at sige det, der virker smart og cool, og en stor del af filmen består af dialogscener mellem drengene. Da Stevie første gang nærmer sig gruppen, har de gang i en omgang ”Would you rather …” (Hvad ville du helst …?). Det bliver til en grænseoverskridende snak om at voldtage sine forældre – men drengene griner, og deres fællesskab styrkes af dialogen. Da Stevie får sit øgenavn, ”Sunburn”, er det også som del af en absurd dialog om, hvorvidt sorte mennesker kan blive solskoldede. Stevie svarer helt meningsløst: ”Hvad er sorte?”, men efter lidt tøven accepterer Ray, at det svar er cool.

Det er altså langtfra altid væsentlige emner, drengene taler om. Det vigtige er at sige noget, at være cool og ikke at være ”faggot” (bøsse). ”Fuckshit” har ligefrem fået sit kælenavn, fordi han indleder enhver sætning med ”fuckshit”. Omgangstonen er hård og præget af ord som ”fuck”, ”shit” og ”faggot”. Den hårde sprogbrug dækker tydeligvis over drengenes indre usikkerhed. De vil alle leve op til det, de tror er maskuline idealer: være hård, kunne udholde smerte og ikke være ”faggot”. 

Tal gerne med eleverne om de forskellige amerikanske bandeord, vennerne bruger – hvor de stammer fra, og om det fx er i orden at bruge ”faggot” som skældsord? 

Foto: Angel Films

Socialisering

’Mid90s’ er nærmest et studie i socialisering. Alle mennesker har behov for at være en del af et fællesskab, og sådan er det også for Stevie. I filmens første scener er det tydeligt, at både hans mor og hans bror afviser ham. Han kan altså ikke længere finde fællesskab i familien, i den primære socialisering. I stedet søger han mod den sekundære socialisering, i fælleskabet med vennerne på gaden. Stevie er forholdsvis heldig. Vennerne byder på mange positive oplevelser, som han vokser af. De tager sig af ham, når han slår sig, og især Ray indtager en rolle som storebror og rollemodel for Stevie. 

Den sekundære socialisering i vennegruppen rummer dog også et socialt hierarki. I første omgang accepteres Stevie af Ruben, som med Stevie får en ven i gruppen, der er mindre end ham selv, og som står under ham i hierarkiet. Men Ruben bliver snart Stevies fjende, da Stevie hopper over ham i det sociale hierarki. Det sker i første omgang, da Ray giver Stevie et kælenavn, og cementeres, da Ray giver Stevie et skateboard. På samme måde slår det skår i venskabet mellem ”Fuckshit” og Ray, da Ray begynder at tale med de professionelle skatere.

Filmfaglige vinkler

Growing up – ungdomsfilmen

’Mid90s’ er en ungdomsfilm. En filmtype, der fokuserer på det at være ung, men også på de problemer, der knytter sig til overgangen fra barn til ung voksen. ’Mid90s’ er en film, der søger at skildre de unge på deres egne præmisser. Filmen er på de unges side i de konflikter, der udspiller sig. De voksne fylder ikke meget i filmen, og de spiller ikke en positiv rolle for de unge. Stevies mor lever i sin egen verden, politiet er efter skaterne, og da en vagtmand kommer forbi, er han med det samme i opposition til gruppen af unge. Ingen af de voksne i filmen er positive rollemodeller, og de unge bruger derfor hinanden til at prøve at finde ud af, hvad de vil med deres liv. 

I ’Mid90s’ er det, som i mange andre ungdomsfilm, venskabet, der er den positive faktor i de unges liv. Livet på gaden og på skateboards er, som så ofte før i amerikanske ungdomsfilm, det sted, hvor man som ung kan være sig selv og være fri. Men der er også farer ved at være ung og ved at være en del af en bestemt gruppe. I ’Mid90s’ er det fx stofferne og alkoholen, der skaber splid i gruppen, hvilket i sidste ende fører til bilulykken. 

Foto: Angel Films

Dramaturgi

De fleste amerikanske spillefilm er bygget efter berettermodellen, men historien i ’Mid90s’ passer i virkeligheden bedre på tre-akter-modellen:

I første akt møder vi Stevie og ser hans problemer i hjemmet. Det lykkes ham ikke at skabe en positiv kontakt til sin storebror, der afviser hans fødselsdagsgave. Dernæst ser vi, hvordan Stevie i stedet bliver tiltrukket af gruppen af skaterdrenge. Her er filmens første vendepunkt, hvor Stevie får et nyt mål; at blive en del af gruppen. Denne scene er fortalt ved hjælp af point of view-klipning. Først ser vi lead-in af Stevie. Dernæst hans point-of-view og til sidst follow-up, hvor vi kan se hans reaktion og forstå, at han nu vil forsøge at blive venner med skaterdrengene.

I anden akt opnår Stevie gradvist sit mål om at blive en del af skatergruppens fællesskab. I første omgang er det hans ydmyghed og hjælpsomhed, der får ham ind i gruppen. Han roser Ruben og henter vand til de andre. Dernæst får han sit kælenavn, ”Sunburn”, der markerer, at han nu for alvor er accepteret, og til slut har han sit voldsomme styrt, der slår hans position i gruppen fast. 

Det er dog også i anden akt, at der opstår konflikter. Ruben og Stevie bliver rivaler, da Stevie overhaler Ruben i det sociale hierarki, og da Stevie ikke vil sige fra, fører det til alkohol og stoffer. Konflikterne bygger op til andet vendepunkt, hvor gruppen forulykker i ”Fuckshits” bil. 

Tredje akt er ganske kort. Her er Stevie på hospitalet. Gruppen er samlet igen, og for første gang ser vi, at hans bror også kan være sød ved ham. I filmens afsluttende scene samles trådene i ”Fourth Grades” film, der viser gruppen fra deres bedste sider.

Klip fra filmen

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Klip 5

Links og litteratur

Filmanalyse

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/

Anmeldelser af ’Mid90s’

Ida Rud i Filmmagasinet Ekko:

  • https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/mid90s/

Christian Povlsen i Ordet:

  • https://ordet.net/mid90s-nostalgisk-blik-paa-tabet-af-uskyld/

Andre film om unge, skateboardkulturen og 1990’erne

  • ’Sidste vilde nat med kliken’ – 1993, Richard Linklater
  • ‘Kids’ – 1995, Larry Clark
  • ‘Wassup Rockers’ – 2005, Larry Clark
  • ‘Paranoid Park’ – 2007, Gus Van Sant

Andre ressourcer om temaet i filmen

Spil “Would you rather …”:

  • http://either.io/9505/yourather

Video om sekundær og primær socialisering:

  • https://www.youtube.com/watch?v=FlqRnaVgNUw