Midsommer Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Historien
  • Gysergenren
  • Hvor gamle er I egentlig?
  • Man brænder da hekse?

Til læreren

Midsommer (2003) er en film, der lader den vanskelige overgang fra barn til voksen komme til udtryk i gyserfilmens univers. Filmen blander succesfuldt sit universelle tema med de fleste af gyserfilmens klassiske elementer og pirrer vores tvetydige fascination af det chokerende, det seksuelle og det fortrængte.

Gyserfilmen har ofte været betragtet som et underlødigt mainstreamprodukt, der talte til vores lavere instinkter. Film det ikke var værd at beskæftige sig intellektuelt med, og som man snarere, gennem censur, burde beskytte specielt det unge publikum imod. Genren har dog også sine respekterede mesterværker som fx Psycho (1960), Rosemarys Baby (1968) og Ondskabens Hotel (The Shining, 1980) af anerkendte instruktører som Alfred Hitchcock, Roman Polanski og Stanley Kubrick.

I de senere år har kritikken imidlertid fået øjnene op for, at også mainstreamgyseren har aspekter, det er værd at beskæftige sig seriøst med. Gyserfilmen lærer os bl.a. om de ting, der, psykologisk såvel som kulturelt, opfattes som en trussel mod os. Det er en genre, der serverer urmyter, kulturelle traumer og undertrykt psykologi i en populær form.

Under alle omstændigheder har gysergenren siden filmens barndom nydt en umådelig popularitet, ikke mindst blandt ungdommen, og alene af den grund må den være et nærmere studie værd.

I Danmark er en succesfuld gyserfilm lidt af et særsyn. Den type genrefilm overlader vi som oftest til amerikanerne, der til gengæld også fremstiller dem på samlebånd. Ole Bornedals Nattevagten (1994) var dog en undtagelse og beviste, at det var muligt at lave gyserfilm i Danmark, der var fuldt på højde med de bedste fra USA. Nattevagten var en enorm succes blandt anmeldere såvel som publikum. Siden kom Martin Schmidt med film som Sidste time (1995) og Mørkeleg (1996). Filmene placerede sig i den såkaldte "teen-kill" genre, der grundlæggende bygger sin historie op omkring en gruppe teenagere, der, isoleret fra omverdenen, skal undslippe en ukendt morder. Schmidts film havde ikke Nattevagten's filmiske niveau, og de fik da også en hård medfart af anmelderne. På trods af dårlige anmeldelser fandt filmene dog et publikum blandt de altid gyserelskende teenagere.

Midsommer er instrueret af spillefilmdebutanten Carsten Myllerup, der har instrueret en lang række af de seneste års danske musikvideoer samt en del afsnit af tv-serien Hotellet. Han har også instrueret en række novellefilm, bl.a. 2. Juledag (som distribueres af Det Danske Filminstitut). For sidstnævnte film modtog han en Robert i 2001. Carsten Myllerup er i øvrigt stifter og formand for filmgruppen og den alternative filmuddannelse "Super 16".

Med Midsommer har det været Myllerups erklærede mål at skabe en film, der tager de unge og deres problemer alvorligt, og samtidig fungerer som en gyserfilm, der får folk til at sidde uroligt i sæderne. Filmens hovedrolleindehavere er unge, og får for de flestes vedkommende deres første egentlige rolle i Midsommer. Mange vil dog huske Laura Christensen (Trine) som spøgelsespigen Mary i Riget I - II (1994/1997) og som Pernille Højmarks datter i tv-serien Taxa.

Dette undervisningsmateriale er bygget op omkring tre temaer.

Det første tema, "Gysergenren", giver en generel introduktion til gysergenren og redegør for Midsommer's placering i genren. Det er hensigten, at den genremæssige tilgang både skal være en indgang til en egentlig analyse af Midsommer's tematik og en generel indføring i gysergenren - dens tematikker, dens stilistiske virkemidler og dens tiltrækningskraft.

Det er tanken, at den generelle indføring i genren kan tjene som udgangspunkt for også at kunne arbejde med andre gyserfilm. Har man lyst til at læse mere om gyserfilm, er Rikke Schubarts bog "I lyst og død: Fra Frankenstein til splatterfilm" (Borgens Forlag, 1992) en glimrende og velskrevet introduktion til en nærmere analyse af genren. Rikke Schubart har også skrevet den lille bog om "Verdens 25 bedste gyserfilm".

Det andet tema, "Hvor gamle er I egentlig?", er det centrale tema i den egentlige analyse af Midsommer. Temaet beskæftiger sig med hovedpersonernes livtag med den svære kunst at blive voksen. Her vil det være oplagt at tage en snak om elevernes egen position i tilværelsen.

Det tredje tema, "Man brænder da hekse", beskæftiger sig med højtider, ritualer og modsætningen mellem kultur og natur. Alle temaer, der er vigtige i Midsommer såvel som i gysergenren generelt.

Materialet er rettet mod elever i 8-10 klasse og gymnasiet, og det rummer opgaver, der kan arbejdes med individuelt eller i grupper, eller som kan danne grundlag for en diskussion i klassen.

Bemærk at det er vigtigt at forberede eleverne på, hvad de skal holde særligt øje med i filmen. Dette gælder ikke mindst, hvis I er interesseret i at arbejde med gysergenren og dens fortællemåder: hér går materialet i dybden med enkeltscener.

God fornøjelse!
Lars Knudsen.

Historien

Christian og hans søster Sofie fejrer sidste skoledag med vennerne Trine, Jannick, Mark og Anja. Humøret er højt. Der drikkes tæt, Christian og Trine sender hinanden lange blikke, og den årlige tur til ødegården i Sverige bliver planlagt. Alt er på overfladen, som det skal være.

Ingen har dog lagt mærke til, at Sofie holder sig udenfor. Hun sniger sig op på badeværelset og bryder grædende sammen. I sin hånd knuger hun en lyserød tøjkanin med en nøgle.

Lidt senere falder Sofie i søvn på sofaen. Ingen fatter mistanke. Først da Christian på toilettet finder to tomme glas sovepiller, går det op for ham, hvad der er sket, men for sent.

To måneder senere er eksamen overstået for alle undtagen Christian, der p.g.a. Sofies død har udskudt eksamen. Midsommer nærmer sig, og Christian har besluttet sig for at møde vennerne igen og tage med på turen til Sverige.

I ødegården forsøger alle at glemme Sofies død. Men også fremtiden tynger de fem venner. Hvad skal der ske efter sommerferien, når de spredes for alle vinde? Samtidig begynder uforklarlige ting at ske, og den mystiske nabo Persson lusker rundt i skoven.

Om natten vågner Christian og ser, at lygterne på bilen er tændt. Da han har slukket dem og er på vej tilbage til huset, tændes de igen. I forruden finder han Sofies lyserøde kanin.

Tilbage i huset møder han Trine. De taler om tabet af Sofie og ender i seng sammen.

Dagen efter skal der være fest. Christian er hos købmanden og inviterer ekspeditricen Linn med til festen. På vej tilbage går bilen på mystisk vis i stå, og Christian finder for anden gang Sofies kanin i forruden.

Vennerne mener, at det er sorgen over Sofie, der spiller ham et puds. Anja foreslår, at de kan ringe efter hans forældre, men det afviser Christian. Om aftenen taler han og Trine om at rejse sammen. De prøver at se fremad og lægge fortiden bag sig. Christian kaster kaninen i søen.

Efter festen finder Christian for tredje gang kaninen. Den er våd. Nu er han ikke længere i tvivl om, at det er Sofie, der vil i kontakt med ham. Trine mener derimod, at han skal se fremad og acceptere, at Sofie er død.

Dagen efter leder Christian efter spor i Perssons hus. Her tager han et avisudklip, der fortæller om 9-årige Malin Perssons forsvinden.

Om aftenen er der Midsommerfest. Christian fortæller Linn om sine oplevelser, og som den første tror hun på, at noget overnaturligt er på spil. Hun opfordrer gruppen til at lege "ånden i glasset" og påkalder den ånd, der vil i kontakt med Christian. Det viser sig at være Malin, Perssons barnebarn.

Ånden leder vennerne ud i skoven, hvor de finder Malins lig. Hun er begravet med sin cykel. Christian opdager, at nøglen i kaninen passer til Malins cykel, og at der inde i kaninen er et brev fra Sofie, der forklarer, at hun og Trine tidligere på året dræbte Malin i en bilulykke og begravede hende i skoven.

I filmens dramatiske klimaks jagter Trine Linn gennem skoven med et gevær. Da Christian kommer Linn til undsætning, vælger Trine selvmordet og kaster sig ud fra en klippe.

Gysergenren

Lige så længe, der er lavet film, er der lavet gyserfilm. Biografens mørke er det perfekte udgangspunkt, for at vi kan identificere os med personerne på lærredet, og dermed føle deres sårbarhed og rædsel - en rædsel, vi sært nok finder så megen nydelse i, at vi er villige til at betale for den!

Gyserfilmen har ofte været betragtet som en lidt underlødig genre, som de finkulturelle og intellektuelle ikke havde meget til overs for. Dette skyldes givetvis, at gyserfilmen ofte spiller på vores fascination af det makabre. Vi forfærdes ganske vist, når personerne på lærredet bliver stukket med en slagterkniv, hugget med en økse, bidt af en vampyr, spist af et rumvæsen eller på anden måde finder et voldsomt og bloddryppende endeligt. Men på en eller anden måde, som vi måske ikke altid vil være bekendt, finder vi også en fryd og en fascination i de blodige og makabre voldsudgydelser. Det er en fascination, der står i modsætning til vores civiliserede hverdag, hvor vold, i modsætning til fx tidligere tiders offentlige henrettelser, er noget, der foregår i det skjulte, og som vi tager afstand fra. Køkkenknivene skal blive i skuffen, og økser er noget, man bruger til at hugge brænde med.

Ud over at give afløb for hverdagens undertrykte voldsimpulser har gyserfilmene ofte også en seksuel undertone. De klassiske monstre har således en forkærlighed for at bortføre smukke og jomfruelige ungmøer, mens de mere tiltrækkende vampyrer snarere forfører end bortfører deres kvindelige ofre. Og i de såkaldte "teen-kill"-film, hvis undergenre Midsommer i en hvis grad tilhører, er det sikkert og vist, at de teenagere, der er seksuelt aktive, vil blive dræbt.

At gyserfilmen betragtes som underlødig har således meget at gøre med dens tematisering af kroppen. Kroppen er udgangspunktet, hvad enten det handler om vold og død eller om seksualtitet - to temaer, der hænger uløseligt sammen i gyserfilmens univers. Gyserfilmen udstiller på denne måde et tvetydigt syn på kroppen som udgangspunktet for både smerte og nydelse.

Midsommer er uden tvivl en film i gysergenren. At en film placerer sig i en genre aktiverer et bestemt sæt af forventninger hos publikum - forventninger der, hvis filmskaberen anvender dem kreativt, kan være basis for overraskelser. Således lod folkene bag de kolossalt populære Scream-film (1996-2000) de fiktive personer dele publikums kendskab og forventninger til genren. På denne måde skabte de uhyggelige film, der gjorde opmærksom på deres egen forudsigelighed, deres egne præmisser og klichéer.

  • Nævn det du synes er de fem vigtigste kriterier for, at en film er en gyserfilm. Diskuter kriterierne i klassen.
  • Prøv at beskrive hvad det er, der giver dig lyst til at se gyserfilm. Nævn de ting du gerne vil se i en gyserfilm?
  • Hvordan opfylder Midsommer dine/jeres kriterier?
  • Gyserfilm er specielt populære blandt teenagere, der igen og igen nyder at se deres jævnaldrene blive dræbt. Film som Maskernes Nat (Halloween, 1978) og Morderisk Mareridt (A Nightmare on Elm Street, 1984) er således kommet i hele syv fortsættelser. Diskutér, hvorfor vi er så fascinerede af at blive bange, og hvorfor det specielt er teenagere, der holder af gyserfilm?

Sex og vold er ofte centrale temaer i en gyserfilm. På hver sin måde er begge temaer knyttet til kroppen.

  • Hvordan tematiserer Midsommer sexualiteten og volden? Hvordan fremstiller den kroppen?
  • Prøv at beskrive de forventninger, du havde før du så Midsommer. Hvad var det, der skabte dine forventinger (plakat, forfilm, andre gyserfilm etc.) Levede den op til forventningerne? Hvorfor, hvorfor ikke?

Selv om vi har bestemte forventninger til en film, er det vigtigt, at filmen overrasker os, at der sker noget, vi ikke havde forventet. I Midsommer er det længe en gåde, præcis hvad det er, der foregår, og der er hele tiden forskellige muligheder, der står åbne. Er der fx noget overnaturligt på spil, eller er det Christian, der er ved at blive skør? Filmen gør samtidig alt for at kaste vores mistanke på den skumle Persson.

Under alle omstændigheder har vi en forventning om, at nogen har gjort et eller andet forfærdeligt. Men hvad? Og ikke mindst - hvem?

  • Prøv at slå ned midt filmen, hvor de fem venner er kommet til Sverige, og de mystiske ting er begyndt at ske. Forestil dig, at du er Christian, der vil løse gåden om de mystiske begivenheder og finde ud af, hvorfor Sofie begik selvmord. Skriv fx en alternativ løsning på filmens mysterium. En hvor Persson eller Mark eller en af de andre personer er den skyldige.

Filmens centrale rekvisit, den lyserøde kanin, bruges til at føre os på vildspor og vende vores forventninger til historien på hovedet. I det meste af filmen forbinder vi den lyserøde kanin med Sofie, og vi tror derfor, at det er hende, der forsøger at kontakte Christian. Samtidig minder kaninen os (og filmens personer) om Sofies tragiske selvmord, hvilket umiddelbart gør Sofie til et offer. Først til sidst går det op for os, at kaninen tilhørte Malin, og at det er hende, der er offeret. På denne måde tvinger slutningen os til at revurdere begivenhederne og personerne.

  • Hvilken effekt har det på os som tilskuere, at slutningen vender op og ned på vores forestillinger om det, der er sket? Kender du andre film, hvor slutningen fungerer på samme måde?

Når vi ser en gyserfilm og bliver bange, spiller vores forventninger til genren også ind. I bestemte scener ved vi på forhånd, at vi vil få et chok, men bliver alligevel bange, når gyset udløses. Scenen, hvor Christian er ude at hente brænde i skuret, er en typisk gyserscene. Den spiller ikke nogen særlig rolle i handlingen. Historien kunne sagtens fortælles uden denne scene. Men det er sådanne scener, der gør Midsommer til en gyserfilm.

  • Prøv at beskrive de elementer, der skaber uhyggen i scenen. Hvad sker der fx med lyset, med lydsiden og med måden, der bliver klippet på?
  • Inde i brændehuset er det meste filmet fra Christians synsvinkel eller således, at vi hele tiden ser Christian lidt bagfra. Hvilken effekt har det?

I uhyggelige scener er det ofte sådan, at vi som tilskuere ved noget, som personerne i scenen ikke ved. Gysets mester, Alfred Hitchcock, kaldte dette fænomen for "suspense". Han illustrerede det ved at bede publikum forestille sig, at der var en bombe under bordet, han sad ved - en bombe han ikke selv havde kendskab til. Ventetiden, suspensen, ville herefter blive ulidelig for publikum, der passivt måtte afvente, om Hitchcock ville flytte sig i tide eller sprænge i luften. Var bomben derimod detoneret, uden at nogen havde anet dens tilstedeværelse, ville det blot have udløst overraskelse og chok. Det rigtige gys bliver således opbygget af ventetiden, og den farlige viden publikum bliver udstyret med.

  • Hvordan bliver begrebet suspense brugt i scenen med brændeskuret? Hvordan bidrager det til uhyggen i scenen - og i filmen?

Da Christian er sluppet ud af brændeskuret, kan vi ånde lettet op, gyset er overstået i denne omgang - tror vi. Scenen fungerer ved først at spænde vores forventning mest muligt. Vi venter hele tiden på, at nogen skal overfalde Christian i brændeskuret, eller at han skal finde et eller andet grufuldt. Der sker imidlertid ingenting, og vi tror, vi slipper med en elpære, der springer. Det er dog netop, når vi har åndet lettet op, at Mark springer frem og giver os og Christian det rigtige chok. Gyset har størst mulig effekt, når vi slapper af og tror os i sikkerhed.

Hvor gamle er I egentlig?

'Hvor gamle er I egentlig?' spørger Trine og Anja lettere irriterede, da Mark og Jannick spiller fodbold i køkkenet. Spørgsmålet refererer naturligvis til, at drengene opfører sig barnligt og leger, mens pigerne er de 'voksne', der tager sig af madlavningen. Modsætningen mellem at være barnlig og at være voksen går dog igen hele filmen igennem. Det ene øjeblik leger og pjatter de fem venner, mens de det næste tager hul på det voksne livs glæder - eksempelvis sex og alkohol.

De fem venner står i vadestedet mellem barndommen og det voksne liv. De er ved at forlade barndommens trygge univers til fordel for den friere, men også mere utrygge voksentilværelse, hvor de selv skal tage ansvar for deres tilværelse. Fremtiden ligger lige om hjørnet. Ingen af vennerne har dog megen ide om, hvad de skal foretage sig efter sommerferien. Nogle tågede forestillinger om rejser og et ønske om at bevare sammenholdet er, hvad det kan blive til.

Voksentilværelsen åbner dog for fornøjelser, der hidtil har været forbudte. Overgangen til denne nye tilværelse er i gyserfilmens univers forbundet med en del farer. Især sex er i genrens univers en nydelse, der skal omgås varsomt. Situation er typisk for de såkaldte "teen-kill"-gysere. I de klassiske amerikanske versioner som fx Maskernes Nat, Fredag d. 13. og Morderisk Mareridt er moralen således skåret ud i pap: De unge, som dyrker sex, bliver slået ihjel, og kun de jomfruelige kan dræbe ondskaben. I sådanne film kan man derfor se morderen som den straf, der rammer dem, der nyder forbuden frugt - om end det er en noget forskruet udgave af en streng seksualmoral.

Midsommer er på sin vis mere raffineret end Maskernes Nat, Morderisk Mareridt og Fredag den 13. Der er fx ikke nogen maskeret mand, der dræber de unge med en kniv eller en økse. Man kan sige, at det er en film, der står med det ene ben i teen-kill genren, mens det andet skræver over til de mere psykologiske gysere, hvor det mere er stemningen og de ting, vi forestiller os kan ske, der skaber uhyggen.

Midsommer deler dog sit psykologiske plot med sine mere blodige "teen-kill"-forgængere. Omdrejningspunktet er overgangen fra barn til voksen - hvad skal der til for, at det lykkes, og hvad kan der gå galt? Angsten for at blive voksen gøres i Midsommer håndgribelig, ikke som et monster, men som at man kan miste muligheden, miste sin fremtid. Den opbyggelige fortælling i filmen er således en fortælling om, hvordan man bliver voksen.

  • Prøv at identificere forskellige barnlige og forskellige voksne ting, de fem venner foretager sig. Diskuter de forskellige scener. Hvad dækker deres opførsel over?
  • Filmens salgsslogan er 'Alle har en fortid. Nogen har en fremtid.' Hvordan hænger det sammen med filmens tema? Hvordan formulerer de fem venner undervejs i filmen deres fremtidsplaner?
  • Filmen hedder som bekendt Midsommer. Midsommer er årets længste dag. Et vendepunkt. Herefter bliver dagene igen kortere. Diskuter hvordan titlen kan ses som et billede på hovedpersonernes placering i tilværelsen. Hvad betyder det fx, at dagene efter midsommer vil blive kortere?

Christian er filmens hovedperson og dermed den person, der ikke alene skal løse gåden om Sofies død og de mystiske begivenheder, men også skal løse gåden om, hvordan man bliver voksen og går en fremtid i møde.

I starten af filmen er Christian en sorgløs ung mand. Det ændrer sig dog brat, da Sofie begår selvmord. For at vende tilbage til filmens motto, 'Alle har en fortid. Nogen har en fremtid' kan man sige, at Christian nu er blevet belastet af fortiden i form af det nagende spørgsmål om, hvorfor Sofie begik selvmord. Filmen drejer sig herefter om den belastende fortid i forhold til den fremtid, der ligger forude for filmens personer. Som hovedperson er det Christians opgave at få gjort op med fortiden, hvilket på samme tid åbner for en fremtid.

Christians venner forsøger alle at få ham til at glemme det, der er sket. Trine siger direkte til at ham, at han skal se at komme videre. Selv prøver han også at komme videre. Han planlægger en fremtid med Trine og kaster derefter den lyserøde kanin i søen. Kaninen vender dog hele tiden tilbage.

  • Tag en snak om den lyserøde kanin. Hvad symboliserer den? Hvorfor bliver den ved med at komme tilbage? Hvilken relation har den til filmens temaer om fortid vs. fremtid og barn vs. voksen?
  • 'Follow the white rabbit' er et citat fra Lewis Carrolls "Alice i eventyrland". Citatet bliver bl.a. også brugt i filmen The Matrix (1999 - se undervisningsmaterialet på denne hjemmeside) og i begge tilfælde fører kaninen ind i et parallelunivers, hvor personerne skal lære sandheden at kende. Dette gælder i en vis udstrækning også for kaninen i Midsommer. Diskutér, hvad det er ved kaninen, som gør den til en figur, der leder os mod parallelle universer - mod drømmen, det ubevidste, det fortrængte. Hvad leder den Christian imod?
  • Da Christian fortæller de andre om sine oplevelser, forslår Anja, at de kan ringe efter hans forældre. Hvad ville det betyde, hvis Christian søgte hjælp hos sine forældre? Hvorfor er det vigtigt, at han selv løser gåden?
  • Den eneste, der tager Christians overnaturlige oplevelser alvorligt, er Linn. Linn er samtidig den eneste, der har planlagt sin fremtid, og dermed er på vej til at blive voksen. Hvorfor tror du, Linn har mere styr på fremtiden end de andre?
  • Man siger, at ens fremtid er bestemt af de valg, man foretager sig i nutiden. Diskutér, hvorledes Linns fremtidsplaner gør hende til den mest handlekraftige i filmen.
  • For Trine og Sofie får det alvorlige konsekvenser, at de har kørt Malin ned og begravet hende i skoven. De har i den mest ekstreme forstand sat deres fremtid over styr. Hvorfor gik det så galt for Trine og Sofie?
  • Slutningen viser, at Christian er kommet styrket igennem sine oplevelser. Hvad var det, han lærte? Prøv at opsummere filmens morale i en enkelt sætning. Diskutér i klassen jeres forskellige bud på filmens morale.

Ud over at være en gyserfilm er Midsommer også en ungdomsfilm, der har meget tilfælles med fx ungdomskomedien. Midsommer deler temaer som forelskelse, venskab, sex og det at blive voksen med en lang række ungdomskomedier, som fx Kærlighed ved første hik (1999) eller American Pie (1999). Forskellen er naturligvis, at vi dér skal grine og ikke gyse.

  • Diskuter forskelle og ligheder mellem en film som Midsommer og en ungdomskomedie, du har set. Hvor minder de om hinanden - og hvorfor gør de det mon?
  • Prøv igen at vende tilbage til scenen i brændeskuret. Forestil dig, at filmen havde været en komedie. Hvordan kunne scenen så være forløbet?

Man brænder da hekse?

I filmen fejrer de fem venner Skt. Hans, dét som i Sverige hedder Midsommer. Højtiden er tillige en tradition, der binder de fem venner sammen - en tradition, der markerer deres sammenhold og venskab, og som denne gang er truet af den uoverskuelige fremtid. Vil de alle sammen være her igen næste år?

Mange gyserfilm tager udgangspunkt i fejringen af højtider, mærkedage eller en anden form for årligt tilbagevendende begivenhed. I Stephen King-filmatiseringen Carrie (1976) bryder helvede således løs til den årlige "prom-night", i April fools day (1986) er det selvsagt 1. april, og mordene i Halloween finder sted omkring allehelgensaften.

  • Højtider er ofte noget, vi forbinder med familien og med hygge. Ofte har højtider dog udgangspunkt i en blodig begivenhed. Find tre eksempler på højtider, hvor vi fejrer en blodig begivenhed. Tag en diskussion i klassen om modsætningen mellem det hyggelige og det blodige i forbindelse med vores højtider.
  • Det uhyggelige er noget, vi normalt prøver at lade være med at tænke på eller tale om. Hvordan forholder det sig til gyserfilmenes brug af højtider? Hvordan forholder det sig til situationen i Midsommer?
  • Mange højtider er en blanding af hedenske og kristne traditioner. Dette gør sig også gældende for Skt. Hans. Prøv evt. at gå på biblioteket og find ud af, hvilke hedenske traditioner og hvilke kristne traditioner der ligger til grund for festen. Er vi opmærksomme på denne modsætning?

Det hedenske er ofte en fejring af naturen, mens det kristne dybest set handler om, hvordan vi bør omgås hinanden, og hvordan vi forholder os til tilværelsen - ting, man kan henføre til begrebet kultur. Modsætningen mellem det hedenske og det kristne kan derfor udtrykkes som en modsætning mellem naturen og kulturen. I gyserfilmen er denne modsætning grundlæggende, og naturen er som oftest det sted, hvor vi tvinges til at møde det, vi frygter.

I gyserfilm, såvel som i fx folkeeventyret, er det derfor nødvendigt for helten at forlade det trygge hjem og bevæge sig ud i det ukendte for at løse historiens konflikt. At hovedpersonerne i gyserfilm tager fra byen og ud i naturen er derfor et tilbagevendende træk i genren. I Fredag d. 13. er de unge således på sommerlejr ved en sø, i Motorsavsmassakren (1974) er de på 'road-trip' langt ude på landet og i The Blair Witch Project (1999) farer de vild i skoven. På samme måde kommer gyserfilmens monstre ofte fra naturen, hvad enten det er skoven, mosen, de transsylvanske bjerge eller noget helt fjerde.

  • Vi betragter normalt naturen som noget positivt. Hvorfor tror du, gyserfilmen gør naturen til den scene, hvor vi skal møde det, vi frygter?
  • Diskutér modsætningen kultur-natur i relation til Midsommer. Lav to kolonner på tavlen og skriv stikord til hvert af begreberne.

Højtider handler dybest set om at have konkrete ritualer for nogle af de mere abstrakte ting i vores tilværelse. I Midsommer er det fx et ritual, at de fem venner klæder sig fint på - de klæder sig ud som voksne - aftenen før Skt. Hans. Ritualet handler både om deres venskab og sammenhold og om overgangen til at blive voksen.

Mange kulturer har blodige manddomsritualer, som unge drenge skal igennem for at blive accepteret som mænd. Herhjemme var det tidligere konfirmationen, der markerede, at man var voksen og klar til at forlade hjemmet.

  • Diskuter i klassen, hvilke ritualer der findes i jeres tilværelse - i skolen, i hjemmet, i idrætsklubben eller andre steder. Hvilken funktion har ritualerne? Er de nødvendige?

Til Skt. Hans er det et ritual at brænde hekse på bålet. I dag gør vi det nok mest fordi, det er en hyggelig tradition, men oprindeligt har hekseafbrændingen handlet om, at man kom af med det, man betragtede som det onde og farlige - en form for renselse. I Midsommer bliver der også brændt hekse af - både på det konkrete handlingsplan og på filmens psykologiske plan.

  • Linn er en heks i kraft af sin forbindelse til det overnaturlige. Hun er dog en god heks. Da hun får de andre til at lege 'ånden i glasset', bliver der for alvor løst op for filmens gåde. Diskuter de forskellige aspekter af det ritual Linn fører vennerne igennem. Hvad er det, der bliver løst op for i de fem venner?
  • Trine er filmens onde heks. Hun repræsenterer den skjulte fortid, der forfølger personerne, og med hendes død er de kommet fri af den. Trine er så at sige den heks, der skal brændes af, for at de andre kan komme videre i tilværelsen. Prøv at karakterisere Trine. Er hun entydigt ond, eller har hun bare været uheldig? Kunne konflikten være blevet løst på en anden og bedre måde?

Midsommer tematiserer ikke seksualiteten som lige så farlig som sine amerikanske forbilleder. En af filmens modsætninger ligger dog alligevel på det seksuelle plan og kommer til udtryk mellem Linn og Trine. Modsætningen ligger bl.a. i deres opførsel, deres påklædning og i karakteren af den tiltrækning de udøver på Christian. At det er den dydige Linn, der kan konfrontere det onde, er typisk for genren.

  • Prøv at sammenligne Trine med Linn. Hvordan ligner de hinanden og hvordan er de forskellige? Prøv fx at beskrive deres påklædning, og hvordan de opfører sig til festen. Hvad er Trines mål i tilværelsen, og hvad er Linns?
  • Linns styrke er hendes forbindelse til det overnaturlige, mens Trine udøver en seksuel tiltrækningskraft. Prøv at give et bud på filmens morale hvad angår det seksuelle.
  • Midsommer bruger Trine som seksuelt blikfang. Fx. er hendes nøgenscene med i filmens forfilm. Man prøver på denne måde at sælge filmen ved at lokke med nøgenhed. Samtidig er filmens morale tvetydig, hvad angår det seksuelle. Er det et dilemma, vi er opmærksomme på? Er filmen loyal overfor Trine?