Mine brødre og mig Lærer

Forside
  • Kort introduktion
  • Introduktion og formål
  • Film og forforståelse
  • Handling
  • Temaer
  • Filmsprog
  • Videre arbejde

Kort introduktion

Introduktion og formål

Film og forforståelse

Handling

Temaer

Filmsprog

FILMISKE VIRKEMIDLER: Lyd

Her kan eleverne arbejde med lydsiden og/eller farverne i filmen. Begge opgaver klæder først eleverne på med begreber fra filmleksikonet. Herefter har de mulighed for at anvende begreberne på klip og billeder fra filmen. Til slut er der en produktionsopgave, hvortil eleverne skal bruge en telefon eller tablet, eventuelt et enkelt redigeringsprogram.  

Eleverne læser om synkron og asynkron lyd, tale og musik. Bagefter ser de fire klip (se 'Klip fra filmen') og udfylder skemaet med eksemplerne fra filmen.

Lydtype Synkron lyd
- den lyd både vi (tilskueren) og personerne i filmen kan høre
Asynkron lyd
- den lyd kun vi (tilskueren) kan høre
Tale

Replikker og dialog fra personer, der optræder i filmen

 

Nour, der taler til pigen på stranden (klip 1)

Fortællerstemme
Speakerstemme
Voice over

 

Nours indre monolog i slutningen af filmen (klip 4)

Musik

Noget (fx en radio) eller nogen, som vi kan se spille på billederne

 

Pavarotti, der synger opera i fjernsynet på skolen (klip 2)

Underlægningsmusik
Soundtrack

 

Musikken til montagen af brødrene på tidspunktet for morens død (klip 3)

I produktionsopgave kan man vælge, at eleverne præsenterer filmen med synkron tale (fx direkte tale til kameraet eller i form af et interview) eller asynkron tale (med voice over). Sidstnævnte kræver et redigeringsprogram. 

Filmiske virkemidler: Farver

Her læser eleverne om farvers effekt på os som tilskuer. De analyserer udvalgte billeder fra filmen og prøver selv at lave optagelser, der er henholdsvis kolde og varme. 

Sarahs sangundervisning er fx badet i et lyserødt lys på grund af gardinerne. Tal med eleverne om, hvad det gør for vores oplevelse af stedet og stemningen. Nours lejlighed er mørk, men ikke nødvendigvis kold. Der vil være forskel på, hvordan eleverne oplever hjemmet, sangundervisningen osv. Tal med eleverne om det, der "farver" deres oplevelse. Det behøver ikke kun være farver og lys.   

DRAMATURGI: Karakterer og konflikter

Missing media.
Foto: Angel Films

I arbejdet med dramaturgi arbejder eleverne med de fire brødre, karakteropbygningen og konflikterne i familien (både de ydre og de indre konflikter).

I arbejdet med karaktererne kan eleverne vælge, eller få tildelt, én af de fire brødre. De kan portrættere karakteren skriftligt, mundtligt, visuelt eller kropsligt. Man kan evt. lade sine eleverne mime eller tegne karaktererne.      

  • Abel: den ældste, storrygende, tidligere fodboldspiller, arbejder nu i en mørk garage med salg af tøj, har en alvorlig mine, tynget af ansvaret for at holde sammen på familien, tager ansvar for moderens behandling, er stolt over farens arbejde i havnebyen, modsætter sig først Nours passion, men ender med at hente Sarah på politistationen og køre Nour til koncerten i Paris. Hård udenpå, men blød indeni.  
  • Mo: den næstældste, veltrænet charmør, storsmilende, farverige skjorter, gule badebukser, prøver at mægle mellem Abel og Hédi, tager sig af Nour og hjælper Sarah, da hendes bilbatteri bliver stjålet, omsorgsfuld, sjov og flabet.
  • Hédi: den næstyngste, høj, tynd, rebellen med stort temperament, elsker rap, stoffer og sit kæledyr, ødelægger legen, når han taber ansigt, tager ikke del i omsorgsarbejdet omkring moren, tvinger Nour til at hjælpe ham med at sælge stoffer, roder sig ud i problemer med sine brødre og bagmænd. Nour tror ikke, Hédi ved, at også han var elsket af deres mor.  
  • Nour: den yngste, vores hovedperson, observerende (anslaget), i starten er han afmålt i sine følelser og forventninger til fremtiden, intet talent for fodbold, men han kan synge, fan af Pavarotti, stor kærlighed til sine brødre, selv Hédi, spiser vandmelon, ikke bange, men heller ikke dumdristig, sætter grænser over for Hédi, der vil lokke ham ud i problemer.      

I arbejdet med konflikterne kan elever på mellemtrinet med fordel tegne, dramatisere eller på en anden måde visualisere forskellen på en ydre og indre konflikt. De kan fx tegne en tegneseriestribe, tage et billede eller lave et meme. 

Eksempler på konflikter: 

  • Nour tror, han skal gå samme vej som sine brødre, men måske skal han løsrive sig og jagte et andet liv (indre konflikt – brødrene imellem).
  • Brødrene sparer sammen til moderens medicin, men Hédi skylder penge til nogle bagmænd og tager pengene fra Nour (ydre konflikt - brødrene imellem). 
  • Nour vil ikke angive Hédi, som han holder af. Han prøver forgæves at stjæle medicinen på apoteket (indre og ydre konflikt - brødrene imellem). 
  • Brødrene vil passe deres mor hjemme, men onklen overflytter hende til et hospital mod deres vilje. Brødrene ender med at "stjæle" hende tilbage (ydre konflikt – mellem brødrene og samfundet).

GENRE: Ungdomsfilm

Missing media.
Foto: Angel Films

’Mine brødre og mig’ er en bemærkelsesværdig ungdomsfilm. Filmen skiller sig ved, at Nour allerede ved filmens start befinder sig i en voksenverden – fuld af alvor, sorg, fattigdom og vold. Uskyldstabet har fundet sted, og Nours udvikling er i højere grad betinget af, at han tør prioritere sig selv og sin passion, der har rod i barndommens glæde. Tematikken omkring uskyldstabet er således vendt på hovedet, men derudover passer ’Mine brødre og mig’ godt på ungdomsfilmen som genre. 

Lad eleverne læse om ungdomsfilm og lad dem begrunde, hvorfor ’Mine brødre og mig’ falder under denne genre.

Eksempler på træk fra ungdomsfilm: 

  • Hovedpersonen er et ungt menneske (Nour går på ’collège’, dvs. han er i udskolingen)
  • Handlingen finder sted i sommerferien (filmen begynder med skoleferien og slutter sidste dag inden skolestart)
  • Hovedpersonen skal træffe nogle vigtige valg (skal Nour følge sin passion? Skal han dække over sin bror? Skal han stjæle fra de rige på stranden? Kan han tage væk?)
  • Hovedpersonen gennemgår en udvikling (I starten tror han, at han skal spille fodbold og droppe ud af skolen. I slutningen spekulerer han på, hvad fremtiden bringer, men han er overbevist om, at han må afsted)   

Hvis eleverne har svært ved at se eller begrunde hovedpersonens udvikling, kan de analysere jeg-fortællerens monolog fra filmens start og slutning.
 

Videre arbejde