Nordvest Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

”Nordvest” havde danmarkspremiere den 18. april 2013 og fik en utilsigtet aktualitet. For bandekrige var igen blusset op med rivalisering og skyderier, og det er blandt andet, hvad filmen handler om. Men ”Nordvest” er produceret før de nye bandeproblemer stod i kø og er ikke et partsindlæg. Det er en universel historie om to brødre fortalt fra et præcist geografisk ståsted: Det københavnske Nordvestkvarter.

”Nordvest” er instrueret af den filmskoleuddannede instruktør Michael Noer (f.1978). Historien er fortalt med samme sikre stemme, som Noer brugte i sine filmskildringer om mennesker i Danmark: spillefilmdebuten og fængselsdramaet ”R” (2010), som han signerede sammen med Tobias Lindholm, og dokumentarfilmene ”Vesterbro” (2007) og ”De vilde hjerter” (2008) om unge og deres kulturer. ”R” havde et råt, dokumentarisk præg i en sviende skildring af uhyggelige og uafvendelige mekanismer i et fængsels hierarki. Autenticiteten gentages i ”Nordvest” med uroligt, håndholdt kamera, der fanger personer og deres handlinger på en rå baggrundskulisse.

”Nordvest” har rødder bagud til to andre danske film, Nicolas Winding Refns ”Pusher” (1996) og Omar Shargawis ”Gå med fred Jamil” (2008). Relationen mellem brødre kan også studeres i fx amerikanske Tony Kayes ”American History X” (1998), men den har naturligvis stamfædre helt tilbage til bibelens fortælling om Kain og Abel.

Michael Noer instruerer Gustav Dyekjær Giese (Casper) og Oscar Dyekjær Giese (Andy), som også i virkelighedens verden er brødre. (Foto: Nordisk Film)

Filmens credits

Titel: Nordvest
Produktionsland og -år: Danmark 2013
Instruktion: Michael Noer
Manuskript: Michael Noer og Rasmus Heisterberg
Længde: 91 minutter
Distribution: Nordisk Film A/S
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Casper: Gustav Dyekjær Giese
Andy: Oscar Dyekjær Giese
Robin: Nicholas Westwood Kidd
Bjørn: Roland Møller
Mor: Lena Maria Christensen
Jamal: Dulfi Al-Jaburi

Handlingsreferat

18-årige Casper bor sammen med mor og to søskende Andy og Freya. Han er manden i huset og en ferm indbrudstyv, der sammen med vennen og vagtposten Robin afsætter sine varer til bandelederen Jamal. Men efter et slagsmål med nogle af Jamals folk, og fordi Jamal giver en dårlig pris for hælervarerne, lader Casper sig friste af et tilbud fra den rockerrelaterede Bjørn.

Bjørn lever fedt som alfons og narkohandler og er rundhåndet. Casper bliver chauffør for Bjørns prostituerede, nyder respekt og tjener efterhånden også gode penge, hvilket smitter af på familien. Da Robin en dag siger fra, bliver Casper nødt til at involvere sin mutte lillebror Andy, der helst ligger i sengen og nødigt løfter en finger. Men Andy viser til gengæld talent for narkosalg og gangsterhåndværk, og Casper nyder at arbejde sammen med sin bror. Men idyllen brydes, da Jamal dukker op og kræver loyalitet. Det fører til håndgemæng, hvor Jamal ydmyges.

Og så ruller lavinen. Jamal slår igen ved at beskyde Bjørns hus. Bjørn beordrer Casper til at likvidere rivalen, men Casper kan ikke fuldføre drabet. Det kan til gengæld Andy, som skyder og dræber Jamal. Casper må løbe det bedste, han har lært fra Jamals bande, der vil hævne drabet på deres leder - lige i favnen på politiet. Efter en tur i brummen opsøger han Bjørn for at hente Andy og stikke af fra det hele. Han modtages som helten, der nakkede Jamal, og får en halskæde som symbol på rigtigt rockermedlemskab. Men Andy har ikke i sinde at forlade det søde gangsterliv og afslører, at han er den sande helt. Igen må Casper tage benene på nakken og er nu jaget vildt fra alle kanter.

Casper er tæt knyttet til sin lillesøster Freya, som han til slut må sige farvel til. (Foto: Nordisk Film)

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009

Formålet med dette undervisningsmateriale er at give indsigt i og forståelse for menneskelige relationer, livsbetingelser, sociale mekanismer og samspillet mellem individ og samfund. Gennem arbejdet med filmen får eleverne mulighed for at træne og styrke en række faglige discipliner:

Dansk

Eleverne får mulighed for at

  • Diskutere og bearbejde oplevelser og tanker, erfaringer og følelser
  • Træne analyse og meddigtning samt få inspiration til at fortælle historier
  • Behandle et universelt tema og se det i sammenhæng
  • Tage stilling til og fremlægge en oplevelse samt styrke ordforråd og begrebsdannelse

Samfundsfag

Eleverne får mulighed for at

  • Diskutere, undersøge og få indsigt i samfundsproblemer
  • Styrke forståelsen for sociale forhold og dets indflydelse på individets muligheder
  • Forstå sig selv som en del af samfundet
  • Bruge statistisk materiale og udøve kildekritik

Elevarket indeholder forslag til spørgsmål og opgaver inden for temaerne:

  • Brødre
  • Bander

Spørgsmål og opgaver er formuleret, så der kan plukkes i dem. Læreren kan vælge de opgaver, der er mest relevante for den enkelte klasse. Hvert tema i elevarket afsluttes med en opgave, der kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet.

Fag og temaer

Dansk: Brødre

Forholdet mellem storebror Casper og lillebror Andy er filmens centrale tema. Det har både mytologiske undertoner, psykologisk klangbund og social profil.

Undervisningen kan tage udgangspunkt i en analyse af filmens dramaturgi og handlingens forløb. Herefter kan man med udbytte sætte fokus på beskrivelsen af personer og miljø (locations) i filmen med særlig vægt på brødrenes indbyrdes forhold. Man kan se på skildringer af relationer mellem brødre i andre tekster og sammenholde dem med Caspers og Andys forhold. Filmens åbne slutning giver mulighed for meddigtning af typen: Hvad sker der med de to brødre? Hvis den ene af dem dør, hvordan vil den andens liv så forløbe?

Samfundsfag: Bander

Rocker- og indvandrerbander er en autonom del af det danske samfund og i princippet en fare for et demokrati. Når nogle grupper lever efter egne, selvskabte regler og normer og ikke har solidaritet med det omkringliggende samfund, er demokratiet truet.

Det handler også om magtstrukturer, hvor kampen om kriminelle territorier er evident og livsfarlig. Filmen tegner et portræt af et stykke underdanmark, hvor unges livsbetingelser og muligheder for et anstændigt liv er stækkede, og hvor skolegang ikke er på dagsordenen. For at undgå at ramme bunden søger nogle rodløse unge i Københavns Nordvestkvarter sammenhold i kriminelle bander med forskellig etnicitet.

Med udgangspunkt i skildringen af filmens to bander – Jamals familierelaterede nydanskere og Bjørns tunge, ærkedanske rockere – kan man diskutere og undersøge bandefænomenet og dets sociale rang og mobilitet. Man kan starte på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Bandekrigen) og derefter søge aktuelle oplysninger fra aviser og andre medier.

Politiet kan ikke stille meget op over for bandekrigen i ”Nordvest”. (Foto: Magnus Nordenhof)

Tværfagligt arbejde - dansk, samfundsfag og filmkundskab

Et danmarksbillede: Samarbejd omkring et projekt, hvor en lokalitet danner kulisse for en historie. Filminstruktøren Michael Noer har valgt Københavns Nordvestkvarter som ramme for sin fortælling, og han forklarer i et interview:

”Hvorfor ikke Høje Gladsaxe eller Gellerupparken? Hvorfor lige Nordvest? Det er sådan set et godt spørgsmål. Dels har Nordvest denne her blanding af etniciteter, kulturer og sociale lag, og så har vi følt os velkomne i Nordvest. Det er jo ikke en dokumentarfilm, vi fortæller en historie om kriminalitet, men som kvarter har jeg kun gode ting at sige om Nordvest. Vi researchede forskellige miljøer, og Nordvest var ligesom det sted, hvor vi følte os mest velkomne, og det var muligt, plus at der ikke er noget, der nødvendigvis ligner en ghetto i Nordvest. Det ligner faktisk meget Esbjerg, hvor jeg selv kommer fra. Et arbejderkvarter.”
Michael Noer, ”Nørrebro Bladet, Nordvest” 24. april 2013 (http://dinby.dk/noerrebronordvest-bladet/uden-retning-i-nordvest).

Michael Noer har taget et valg og fortæller sin historie efter grundig research. Eleverne kan på samme måde finde en lokalitet som baggrund for en fortælling. Men først skal der naturligvis også her laves en undersøgelse af området. Elevernes historie kan fortælles som billedmontage, tekst eller film.

Filmfaglige vinkler

Personer, anslag og præsentation:

En analyse af filmens tematik kan tage udgangspunkt i filmens begyndelse, hvor alle grundlæggende informationer er plantet. Eleverne kan også undersøge, hvordan en persons ydre og indre liv fortælles ved hjælp af billeder og lyd. Casper er fortællingens centrum med satellitter omkring sig – Andy, Robin, søsteren, moren, Bjørn og Jamal. I det følgende beskrives filmens anslag og præsentation af hovedkarakterens relationer og miljø.

1. Præsentation af hovedkarakter

I filmens anslag sidder Casper i halvtotal foran en eksotisk plakat med en palme. Han er kronraget og i bar overkrop. Han ryger. Lyset skifter, så forskellige farver fylder rummet. Der er høj teknomusik. Plakaten symboliserer udlængsel, men personen (Casper) er statisk. Farveskift og musikrytme signalerer en indre uro. Et nøgent menneske uden ydre identitet. Det er denne person, som historien handler om. (00:14-00:54)

Opgaveforslag

  • Tal i klassen om anslaget. Hvilket billede af et menneske præsenteres? Hvordan er billedbeskæringen? Hvorfor er han i bar overkrop? Hvor mange informationer får tilskueren? Hvad betyder det for vores oplevelse, at filmen har dette anslag i stedet for at begynde med fx tyveriet?

2. Vennen Robin

Caspers ven Robin venter ved bilen og er ikke skarp. Han er tværtimod skæv, og Casper er ikke sikker på, om han kan køre bil. Scenen er filmet, så Caspers nakke stort set hele tiden er i billedet. Publikum er bag Casper, og det er fra hans POV (point of view / synsvinkel), filmen i store dele er fortalt. Det styrker vores følelse af identifikation med ham. (01:32 – 02:10)

Opgaveforslag

  • Præsentationsrunden af persongalleri, miljø og konflikter er i gang. Hvilken virkning har kameraets synsvinkel og dermed fortællevinklen? Hvad får vi at vide om karaktererne i denne scene?
Casper har konflikter med Jamal og hans håndlangere. (Foto: Magnus Nordenhof)

3. Jamals bande

Casper og Robin ankommer til Jamal for at aflevere og få penge for tyvekoster. Jamal tager røven på dem og er arrogant. De hører jo ikke rigtigt til. De forhandler og skændes om prisen. Caspers bror Andy omtales negativt. Scenen er fortalt i nærbilleder og halvtotaler med håndholdt, uroligt kamera. Det underbygger en stemning af intensitet, fare og uro. Vi ser Caspers ulæselige stenansigt i nærbillede. Det er let at forstå handlingen i scenen. Men det er ikke nødvendigvis let at afkode, hvad der foregår i Caspers indre. (02:25 – 04:24)

Opgaveforslag

  • Diskuter det håndholdte kameras betydning for vores oplevelse af stemningen i scenen. Hvilken funktion har de mange nærbilleder? Karakteriser Jamal og hans bande samt relationen til Casper. Hvilke informationer planter scenen om lillebror Andy? Hvordan tackler Robin situationen? Og hvordan reagerer Casper?
Caspers mor stiller ikke spørgsmål ved, hvor pengene til familien kommer fra. (Foto: Magnus Nordenhof)

4. Familien

Casper kommer hjem og møder lillesøster Freya, som er den eneste, der er vågen. Han vækker lillebror Andy, der ikke er stået op og gået i skole. Andy er blevet tegnet i ansigtet af Jamals bande, og Casper advarer broderen mod banden. Mor dukker op og skal på arbejde. Om aftenen er det Casper, der putter Freya. Også denne scene er fortalt i nærbilleder og halvtotaler med håndholdt kamera. Kamerabevægelserne understreger uro og forstærker fornemmelsen af en underlæggende konflikt i familien. Men vi får også indtryk af den ømhed, som Casper føler for den lille familie og i særdeleshed Freya. Casper smiler. Han har ansvaret for familien. (04:29-07:28)

Opgaveforslag

  • Tal om hjemmet. Hvordan præsenteres det, og hvilken virkning har det håndholdte kamera her? Hvad får vi at vide om familiemedlemmerne? Hvordan er relationen mellem Casper og Andy, Casper og mor og Casper og Freya? Hvor er Caspers far?

5. Bandelederen Bjørn

Casper har modtaget en sms fra en ukendt person, som han skal møde. Han går sammen med Robin til mødestedet. Her venter Bjørn og hans hund ved en bil. Bjørn har brug for tyvegods og vil betale, hvad det koster. Casper er mistroisk og negativ. Ikke mindst da Robin fortæller, at Bjørn har tilknytning til rockermiljøet. I denne scene er Casper skildret i konstant bevægelse. Han står ikke stille under samtalen med Bjørn. Han er rastløs og ubeslutsom og traver frem og tilbage som et rovdyr i et bur. Han står over for et valg, der viser sig at være fatalt. (07:28-09:55)

Opgaveforslag

  • Sammenlign denne scene med Caspers tidligere møde med Jamal. Hvordan præsenteres Bjørn, og hvilke informationer giver billederne? Hvordan reagerer Robin denne gang? Og hvordan opfører Casper sig? Hvad fortæller hans kropssprog?
Bjørn lærer Casper at slås og skyde. (Foto: Nordisk Film)

Visuel stil og lyd

Filmens billedstil er præget af bl.a. uroligt håndholdt kamera, mange nærbilleder og hektisk klippetempo. Det skaber en oplevelse af dokumentarisk autenticitet og råhed, som passer til historien. Det allestedsnærværende kamera er ofte helt oppe i nakken og ansigtet på personerne. Filmen arbejder med dogmestilen: her er ikke nogen underlægningsmusik men kun den (dundrende) musik, personerne selv hører. Og når lyssætningen er ekspressivt farverig, er det barernes og natklubbernes lys.

Det håndholdte kamera får ”Nordvest” til at minde om en dokumentarfilm. (Foto: Nordisk Film)

Midt i køkkenvaskrealismen er der scener, der visuelt får mytologiske dimensioner, som fx da de to brødre efter drabet på Jamal står i ildskæret fra deres brændende scooter, kaster tøj i ilden og vasker sig, så det damper fra huden. Billedsiden understreger, at ”Nordvest” er en film om maskulin identitet, om brødre og sønner, fraværende fædre og rollemodeller af den helt gale støbning.

Efter drabet på Jamal brænder Casper og Andy deres scooter. (Foto: Magnus Nordenhof)

En enkelt indstilling opsummerer symbolsk tema og handling i ”Nordvest”: omtrent midt i filmen ser vi Casper og Andy sidde om natten et sted i byen og drikke Redbull. Andy kaster den tomme dåse, og den triller hen over asfalten. I en forholdsvis lang indstilling ser vi dåsen, der støt og skramlende ruller væk fra beskueren og væk fra gadelygtens lys og forsvinder ind i mørket.

Scenen er symbolsk: De to brødre lever et liv lige så fyldt med rastløs energi og tomme kalorier som en Redbull. Og filmen er netop et portræt af deres vej fra relativt lys til det dybe kriminelle mørke. I de to brødres miljø er bevægelsen fra lys til mørke en lige så uomgængelig naturlov som den, der får en dåse til at rulle ned ad skrånende asfalt.

Casper og Andy drikker Redbull om natten i Nordvest (Framegrab: Nordisk Film)

Links og litteratur

Om filmen

Find stillbilleder fra ”Nordvest” ved at Google ”Nordvest film” eller via Facebook:

  • https://www.facebook.com/nvfilm/photos_stream

Michael Noer om "Nordvest" i Nørrebro Bladet, 24. april 2013

Om bander

Læs om bandekrigen på Wikipedia

Om Danmark

Danmarks Statistik

Om filmarbejde i undervisningen

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon.

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

"I mørket" er en bog om filmanalyse målrettet folkeskolens 8.-10. klasse. Skrevet af Kaspar Munk, Judith & Ulrich Breuning (Alinea 2009).

  • http://www.alinea.dk/butik.aspx?c=Item&category=4127&item=22613

Beslægtede film

”Vilde piger” (2013) er en dokumentarfilm om voldelige teenagepiger og pigebander fra Brøndby Strand. I filmen møder vi også nogle voksne, der forsøger at hjælpe pigerne. Filmen ligger på Filmcentralen.

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/vilde-piger

Undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut til spillefilmen ”Gå med fred Jamil” (2008), som handler om en bandekonflikt på Nørrebro i København:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/gaa-med-fred-jamil-ma-salama-jamil#.UtP1LaVnQ2k

Undervisningsmaterialer fra Det Danske Filminstitut til to andre film af Michael Noer - dokumentarfilmen ”De vilde hjerter” (2009) og spillefilmen ”R”:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/de-vilde-hjerter#.UtP1TKVnQ2k
  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/r#.UtP1YqVnQ2k