Opgørets time Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Temaer i filmen
  • Kærlighed
  • Familiemønstre
  • Konflikter og harmoni
  • Symbolik

Til læreren

Kammeraterne Jacob, Leonard og Malee er alle 12 år. Som Bambi på isen skøjter de rundt et sted midt imellem barndom og ungdom og skal til at finde deres egne ben. Og så er det, at tilværelsen rammer i form af en dødsulykke, en umulig forelskelse og almindelig trang til teenageoprør.

Filmens originaltitel, ”Twelve and holding”, henviser åbenlyst til hovedpersonernes alder; ”holding” giver bredere associationer. For eksempel til udtrykket ’to hold one’s ground’, der betyder at holde stand og blive i noget trods vanskeligheder. En anden mulig association er ’hold it’, altså ’stå stille’, ligesom ordet ’hold’ bruges, når en raketaffyring skal stoppes – og måske er det netop det, som sker for de tre hovedpersoner, da den enes tvillingebror dør: tiden stopper. Og deres barndom stopper. Hvordan kommer de videre herfra? Pludselig skal de til at navigere i en voksen verden, som de slet ikke er klar til at overskue endnu.

Når vi skal karakterisere ”Opgørets time”, vil det være på sin plads at opfinde genren ’familiefilm med et twist’. For her er langtfra tale om nogen traditionel familiefilm, som er en genre, der ofte kendetegnes ved uskadelig komik og let underholdning. Men ikke desto mindre er ”Opgørets time” i høj grad en film for hele familien – og om hele familien. For den viser, hvordan børn og forældre påvirker hinanden, og hvordan vores handlinger ofte udspringer af et familiemønster, vi måske, måske ikke er bevidste om, at vi er del af. Det er med god grund at filmen har undertitlen: ”Do you know who your kids are?” (”Ved du hvem dine børn er?”)

På filmens hjemmeside fortæller den amerikanske instruktør Michael Cuesta, at det er vigtigt for ham, at filmen tager børn og barndommen alvorligt. Han synes, der er alt for mange film, der taler ned til børn – og han påpeger, at børns problemer er ligeså alvorlige som voksnes.

”Denne film har 12-årige børn i hovedrollerne, men den handler om voksentemaer. Men er det ikke sådan, det er for børn? Jeg mener, børn ser nyheder i tv hver dag. Min søn kan se irakiske børn, der brænder ihjel på BBC og CNN.[...] Puberteten er en af de perioder, som de færreste mennesker ønsker at gennemleve igen. Det er ligesom dit eget lille Vietnam. Når du ser tilbage, kan du ikke forstå, at det var så hårdt dengang. Og der er altid en eller anden særlig oplevelse, der kommer til at stå som en bro mellem barndom og ungdom.”

”Opgørets time” er Michael Cuestas (født 1963) anden spillefilm; han debuterede i 2001 med det prisbelønnede teenage-drama ”L.I.E.” og instruerede siden seks afsnit af tv-serien ”Six feet under”. Desuden har han arbejdet som stillfotograf og instrueret reklamefilm. Manuskriptet er skrevet af amerikanske Anthony S. Cipriano (født 1975), der har en baggrund som manuskriptforfatter på tv-serier. ”Opgørets time” er Ciprianos spillefilmdebut.

Filmen blev vist på BUSTER-festivalen i 2006. Hér modtog den en særpris fra den internationale børnefilmorganisation CIFEJ – som årets bedste familiefilm.

Undervisningsmaterialets opbygning

Undervisningsmaterialet er tænkt som inspiration til læreren i arbejdet med filmen. I kan arbejde med et eller flere temaafsnit, og I kan frit plukke i arbejdsspørgsmålene alt efter tid og interesse. Teksten er skrevet i en form, så den kan printes ud og gives til eleverne.

Afsnittet Filmens handling er et kronologisk referat af filmen. Slutningen bliver afsløret, så vent med at dele det ud, til I har set filmen! Referatet er tænkt som støtte til arbejdet med de øvrige temaer i undervisningsmaterialet.

Efter handlingsreferatet følger det første arbejdsafsnit, som indkredser en række Temaer i filmen. I det næste afsnit, Kærlighed, lægger vi op til reflektion og diskussion omkring begrebet kærlighed – både konkret i filmen og mere generelt. Dernæst ser vi nærmere på de Familiemønstre, der præger personerne i filmen. Og i afsnittet Konflikter og harmoni lægger vi op til analysearbejde omkring filmens dramaturgiske opbygning. Slutteligt retter vi fokus mod brugen af Symbolik i filmen.

Hvis I vil læse mere om filmen, bl.a. interviews med børnene, som spiller de tre hovedroller, kan I gå ind på filmens hjemmeside (som er på engelsk): www.12andholdingmovie.com/

I kan læse anmeldelser (også på engelsk) af filmen på Internet Movie Database: www.imdb.com/title/tt0417385/externalreviews

God arbejdslyst,
Liselotte Michelsen

Filmens handling

De 12-årige tvillingebrødre Jacob og Rudy har en hule i skoven. Da deres ærkefjender Jeff og Kenny dukker op, får de en spand tis i hovedet. Om aftenen vil Rudy forsvare deres hule og ære. Jacob tør ikke tage med derud, men kammeraten Leonard, som også er 12 år, vil gerne. De sover, da Jeff og Kenny dukker op og smider en molotovcocktail op i hulen – i den tro, at den er tom. Rædselsslagne opdager Jeff og Kenny, at der er nogen i hulen. Leonard overlever, men Rudy dør.

Jeff og Kenny idømmes et år i ungdomsfængsel. Rudy og Jacobs mor raser – hun ønsker, at de to drenge, som har dræbt hendes søn, skal dø, men Jacobs far siger, at det var et uheld. Jacob tager i hemmelighed ud til fængslet og fortæller Kenny, at han fantaserer om at slå ham ihjel. Skoven, hvor Rudy døde, bliver fældet, og der anlægges huse.

Leonard og Jacobs veninde Malee på 12 år møder den voksne Gus i venteværelset hos sin mor, der er psykolog og skilt fra Malees far. Malee ser ham igen på byggepladsen og tager frokost med ud til ham. Da han hører, hun skal spille til skolekoncerten, lover han at komme og høre hende. Hun har smuglyttet, mens han var til konsultation hos moren, og spiller Blue Öyster Cult-nummeret ”Burnin’ for you”, som hun ved, han kan lide.

Jacob opsøger jævnligt drengene i fængslet og fryder sig, da han hører, at det er hårdt for dem at være der. Da Jeff begår selvmord, og Kenny er ulykkelig, får Jacob dog lidt medlidenhed.

Leonard, der har mistet smags- og lugtesans efter at være faldet ned fra hulen i træet, er ikke længere så interesseret i mad, som han var før ulykken. Ansporet af sin gymnastiklærer begynder han at træne og bliver bevidst om at spise sundere. Hans mor oplever hans nye livsstil som meget provokerende.

Malee vil besøge Gus. Han er ikke hjemme, men hun finder en nøgle, går ind og snuser rundt. Hun finder en pistol og gemmer sig under sengen, da han kommer fuld hjem. Hun overværer, at han græder i badet, men han opdager hende ikke.

Det er juleaften. Jacobs forældre afslører, at de vil adoptere et barn. Malee beder Jacob om at gemme Gus’ revolver for hende. Jacob er ved at blive venner med Kenny, som fortæller, at hans mor ikke har besøgt ham i fængslet, og at han vil tage ned til sin far på en ranch i New Mexico, når han kommer ud. Jacobs nye adoptivbror Keith ankommer – det viser sig, at han er næsten lige så gammel som Jacob og sort! Jacob siger til Kenny, at han gerne vil med til New Mexico.

Leonards far og søstre er ude at rejse. Han låser sin mor nede i kælderen og vil tvinge hende til at spise sund mad. Hun er rasende. Leonard kommer til at tænde for gassen. Moren nede i kælderen kan lugte det, og det lykkes hende at brage gennem Leonards afspærring. Han er besvimet på grund af gassen, og moren redder ham.

Malee klæder og sminker sig som voksen og tager frokost med ud til Gus. Hun fortæller, at hun er til ’ældre mænd’, og at det vigtige ikke er alder, men at man svinger sammen. Kort tid efter gør Malee i hemmelighed rent hos Gus og klæder og sminker sig igen som voksen. Da han kommer hjem, tager hun tøjet af og vil have ham til at røre ved hende. Han giver hende sin jakke på og ringer til hendes mor, der meget bestyrtet kommer og henter hende. Til næste konsultation hos Malees mor fortæller Gus om en frygtelig oplevelse, han har haft. Han arbejdede som brandmand, og under en brand fandt han et barn, som var meget forbrændt. Hun bad ham om at dræbe hende – og det gjorde han.

Jacob er rasende på Keith og skændes med sin mor. Han tror, moren synes, det ville være bedre, hvis det havde været Jacob og ikke Rudy, der døde. Moren siger, hun vil gøre alt for Jacob, og at hun ønsker Kenny død. Jacob mødes med Kenny om natten for at stikke af sammen med ham. Ude i skoven tager Jacob pistolen frem og dræber Kenny. Han begraver Kenny på byggepladsen, og kort tid efter bliver der hældt cement ud over stedet, hvor Kenny ligger.

Malee vil møde sin far – og langt om længe indvilliger moren. Leonard og hans mor tilgiver hinanden, og moren lover at prøve at ændre madvaner og begynde at motionere.

Temaer i filmen

Der er mange temaer oppe og vende i ”Opgørets time”. Der er temaer, som gælder flere af filmens personer – f.eks. ensomhed. Og der er temaer, som særligt knytter sig til en enkelt af personerne – f.eks. er hævn et centralt tema for Jacob.

  • Skriv alle de temaer, I kan komme i tanker om fra filmen, på tavlen. Organiser temaerne efter om de knytter sig til en enkelt person eller til flere personer. Diskuter, hvilke tre temaer, der er de vigtigste og mest centrale i filmen – argumenter for jeres holdning. (I kan evt. finde inspiration til temaer ved at se på nøgleord til filmen på Internet Movie Database: www.imdb.com/title/tt0417385/keywords)
  • Diskuter hvad filmens budskab er i forbindelse med hver enkelt tema. F.eks.: Malee er ensom – men hvem har ansvaret? Hvem kan ændre på situationen, så hun ikke længere er ensom?

På filmens hjemmeside skriver instruktøren Michael Cuesta bl.a.

”I was drawn to ”Twelve and Holding” because I wanted to explore themes of why people are drawn to violence, the consequences of revenge, how children navigate the burden of their parents faults, and how community deals with complicated issues in a very complex world. Ultimately, the story is about the unconditional love children have for their parents and how far they will go to be loved – the sacrifice they make to secure stability and happiness in the home and among their peers.”

  • Oversæt citatet og diskuter, om det lykkes instruktøren at vise og fortælle det, han giver udtryk for, at han ønsker. Er I enige med instruktøren i, at det er det, filmen handler om – at det, han nævner, er de centrale temaer? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ulykken, hvor Rudy dør i den brændende hytte, er et omdrejningspunkt i filmen. Der knytter sig komplicerede problemstillinger og temaer til den hændelse. Tal f.eks. om følgende scener:

  • Kenny og Jeff, der bliver skyld i Rudys død, bliver idømt et år i ungdomsfængsel. Hvordan reagerer Jacobs mor? Hvordan reagerer Jacobs far? Hvem er I mest enige med og hvorfor?
  • Jacob opsøger Kenny i fængslet. Kenny undskylder for, hvad han og Jeff har gjort og siger, det var et uheld. Jacob svarer: ”Der findes ikke uheld! Du kommer til at betale!” Er I enige med Jacob – at det er lige meget, om det var et uheld, og at Kenny skal straffes med selv at dø? Eller skal Kenny have en mildere straf, fordi han ikke dræbte Rudy med overlæg?
  • Da Jacobs familie hører, at Jeff har begået selvmord, er moren glad; hun smiler og synes, retfærdigheden er sket fyldest. Hvad synes I om hendes reaktion? Er I enige med hende?
  • I nogle stater i USA er der dødsstraf. I Danmark er der ikke dødsstraf længere. Hvad er jeres holdning til dødsstraf? Er det retfærdigt, at mennesker, som har slået andre ihjel, selv bliver slået ihjel? Eller kan man argumentere for, at det så gør os alle sammen – samfundets borgere – til mordere, hvis vi går ind for dødsstraf?
  • Tal om scenen, hvor Jacob slår Kenny ihjel. Hvorfor gør han det? Hvad tror I hans mor ville sige, hvis hun vidste, at han havde gjort det? Hvordan tror I, Jacob har det bagefter? Hvad føler han? Hvad mon han vil tænke, når han som voksen ser tilbage på det, han gjorde?

Kærlighed

Kærlighed – eller manglen på samme – er et centralt tema i ”Opgørets time”. Her er mange slags kærlighed på spil. Kærlighed mellem børn og forældre; mellem søskende; mellem venner; og mellem mænd og kvinder.

  • Definer de fire typer kærlighed – både generelt og i relation til filmen. Tal om kærlighed mellem:
  1. Børn og forældre
  2. Søskende
  3. Venner
  4. Mænd og kvinder (eller drenge og piger)
  • Hvad karakteriserer de forskellige slags kærlighed, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvad sker der, hvis man kommer til at blande dem – f.eks. hvis en pige og en dreng, der er venner, bliver kærester. Kan man også gå fra at være kærester til at være venner?
  • Nogle typer kærlighed er det forbudt at blande – f.eks. hvis en forældre føler ’mand/kvinde kærlighed’ til sit barn. Hvorfor er det forbudt?

Malee synes selv, hun er temmelig voksen. I filmens begyndelse fortæller hun Leonard, at hun har menstruation og nu kan få børn – og altså er blevet kvinde. Snart bliver hun betaget af den voksne Gus – vi ser, hvordan hun med fryd i blikket betragter ham gå rundt med bar overkrop og arbejde.

  • Genfortæl hvordan Malees forhold til Gus udvikler sig. Hvad gør Malee for at tiltrække sig hans opmærksomhed og overbevise ham om, at hun er mere kvinde end pige? Synes I, hun er mest pige eller mest kvinde? Begrund jeres svar.
  • Da hun sidder med Gus og spiser frokost ude ved byggepladsen, taler de om kærester. Malee fortæller, at hun er til ’ældre mænd’, og at hun mener, alderen er ligegyldig – det vigtige er, at man svinger sammen. Hvordan reagerer Gus på det, hun siger? Har han gennemskuet, at hun flirter med ham? Diskuter det, Malee siger. Er aldersforskel ligegyldig? Hvor mange års forskel er det i orden, at der mellem kærester? Hvorfor?
  • Hvorfor går Malee ind i Gus’ lejlighed og snuser rundt? Hvorfor tager hun pistolen med?
  • Hvorfor bliver Malee betaget af Gus? Bliver hun forelsket? Er det kærlighed, hun føler? Eller noget andet?
  • Hvad føler Gus for Malee? Hvorfor spiser han frokost med hende og kommer til koncerten?
  • Hvad tror I, der var sket, hvis Gus havde taget imod Malees opfordring til slut og rent faktisk havde rørt hende og været sammen med hende? Hvordan ville Malee have reageret? Kan man forestille sig, at de kunne blive kærester? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Malee er kun 12 år og dermed under den seksuelle lavalder. Det ville altså have været i strid med loven, hvis hun og Gus blev kærester. Hvorfor er der lavet en lov omkring en ’seksuel lavalder’? Er det godt eller dårligt, at der er sådan en lov? Hvorfor?

Jacob bliver ramt af et stort tab og en næsten uovervindelig sorg, da hans tvillingebror Rudy dør. De to drenge var tæt knyttet, og noget af det sidste, vi hører Rudy sige, er, at han vil forsvare Jacob, for ’det er den slags, brødre gør’.

  • Genfortæl, hvad der sker med Rudy, og hvordan Jacob reagerer på brorens død. Hvordan reagerer drengenes forældre?
  • Tal om, hvordan de to brødres relation var. Hvilke roller havde de to drenge i familien og i forhold til hinanden? Hvordan ved vi, at Jacob elskede Rudy?
  • Mod slutningen af filmen siger Jacob til sin mor, at han ville ønske, han selv var død i stedet for Rudy, og at forældrene bedre kunne lide Rudy. Hvad svarer moren? Er det nogle gange sådan, at forældre bedre kan lide et af deres børn frem for et andet? Er det okay? Elsker Jacobs forældre ham? Hvordan viser de det?
  • Tal om kærlighed mellem søskende. Har I selv søskende – og hvordan er jeres følelser overfor dem? Hvordan kan det være, at man nogle gange kan ”hade” dem, man elsker?
  • Skriv en stil eller et digt om kærlighed. Hvordan ved man, at man elsker et andet menneske? Kan kærlighed ses, lugtes, høres...? Forklar hvad kærlighed er, og hvordan det føles.

Da der går ild i hytten i skoven, springer Leonard ned og slår hovedet. På grund af slaget mister han smagssans og lugtessans. Han mister interessen for mad, og særligt hans mor synes, det er en frygtelig tragedie. Hun laver altid masser af mad til familien – det er hendes måde at vise sin kærlighed til dem på. Så da Leonard kommer hjem fra hospitalet, har hun lavet lækre retter særligt til ham – men han reagerer med at sige, at det er lige meget, for han kan alligevel ikke smage det. Moren bliver meget ked af det – hun føler, at han afviser hendes kærlighed ved at afvise hendes mad.

  • Genfortæl hvad der videre sker for Leonard, hans mor og deres familie. Elsker Leonard og hans mor hinanden? Hvordan viser de deres kærlighed?
  • Moren skælder Leonard meget ud – bl.a. vil hun ikke give ham tøjpenge, da han taber sig, og hun er sur over, at han spiser æbler. Hvorfor?
  • Hvorfor lukker Leonard sin mor nede i kælderen? Synes I, at det er rigtig gjort af ham – eller skulle han have håndteret problemet på en anden måde? Hvordan?

Familiemønstre

Alle familier er præget af bestemte familiemønstre, som påvirker alle medlemmer i familien. Det kan f.eks. dreje sig om måden, man opfører sig på, eller måden man taler sammen, eller det kan handle om holdninger til religion, politik, moral osv. Familiemønstre gør sig i høj grad gældende på det psykologiske og følelsesmæssige plan. Det kan f.eks. handle om hvilke roller, de enkelte medlemmer i en familie har i forhold til hinanden – måske er der én, som altid spiller offer, én som altid er god til alting, og én der altid er jaloux på den, der er god til alting. Variationerne i roller og familiemønstre er uendelige!

Udover at præge vores tilværelse her og nu har familiemønstre også indflydelse på vores fremtid. For de har det med at gå i arv. Vi bliver opdraget på en bestemt måde af vores forældre, og fordi det er det, vi er vant til, så føles det som ’den rigtige måde’ eller måske som ’den eneste måde’. Og de fleste mennesker har tendens til at opdrage deres egne børn, ligesom de selv blev opdraget. Eller – i nogle tilfælde – stik modsat, som et oprør mod familiemønstre, man betragter som dårlige. I begge situationer har vi familiemønstrene med i bagagen, og de har stor betydning for, hvordan vi selv vælger at handle.

I ”Opgørets time” kan vi se familiemønstre præge både Malees, Leonards og Jacobs familie.

  • Tal om hvilke mønstre, I kan se i de tre familier. Diskuter om det er gode eller dårlige mønstre. I kan bruge nedenstående spørgsmål som hjælp i arbejdet:
  1. Hvilket mønster præger forholdet mellem Jacob og Rudy? Hvad betyder det mønster for Jacobs selvopfattelse og syn på sig selv efter Rudys død? Hvem er den mest dominerende forælder – moren eller faren? Hvilken betydning har det for Jacob?
  2. Hvilke mønstre præger Leonards familie? Hvilke konsekvenser har det for familiemedlemmerne? Er det gode eller dårlige mønstre? Ønsker familiemedlemmerne at fortsætte mønstrene eller bryde dem – og hvorfor?
  3. Hvilke mønstre præger forholdet mellem Malee og hendes forældre – og mellem forældrene indbyrdes? Hvad synes Malee om forældrenes indbyrdes mønstre? Hvordan reagerer hun på dem? Kan I se nogle familiemønstre, hun tager med sig videre ud i verden – til sine venner eller i forholdet til Gus?
  • Se på familiemønstrene hos Jacob, Leonard og Malee når det gælder deres relation til henholdsvis mødre og fædre. Er det mødrene eller fædrene, som fylder mest i børnenes liv? Er det mødrenes eller fædrenes holdninger (og mønstre), der præger børnene mest? Er det mødrene eller fædrene, børnene gør oprør imod? Diskuter hvorfor det er sådan i filmen – og om det også er sådan i jeres egne familier.

Leonard er et åbenlyst eksempel på en ’mønsterbryder’. Selv om han er vokset op i en familie, hvor alle er overvægtige, spiser alt for meget fed mad og ikke dyrker motion, begynder han pludselig at dyrke motion, spise sundt og tabe sig.

  • Hvad er det for hændelser, som gør, at han beslutter at bryde mønsteret? Hvad sker der, da han bryder familiemønsteret ved at spise sundt og løbe? Hvorfor reagerer moren så vredt og negativt på hans forsøg på at bryde mønsteret? Kan hun ikke se, at det er godt for Leonard? Hvorfor støtter hun ham ikke?

I forbindelse med familiemønstre er det næsten altid de yngre, som lærer af de ældre. Men i Leonards familie er det faktisk omvendt – her lærer moren og faren af deres søn. Og til slut i filmen ser vi hele familien sidde med salat og grøntsager på deres tallerkener; de gør et forsøg på at bryde deres familie-spise-mønster og skabe et nyt – og sundere – mønster.

  • Diskuter om I tror, det vil lykkes for dem at ændre deres spise-mønster – også på langt sigt. Argumenter for jeres holdning.
  • Tal om jeres egne familiemønstre – gode som dårlige. Er der nogle dårlige mønstre, som I har ændret – eller som I ønsker at ændre? Hjælp hinanden med forslag til, hvordan I kan ændre på dårlige familiemønstre.

Konflikter og harmoni

Film er dramatik, og dramatik består af konflikter. Uden konflikter, ingen historie. Harmoni er dejlig, når den opstår i virkeligheden – den er bare ikke særlig interessant at sidde i en biograf og se på. Men hvis harmonien brydes, så bliver det interessant. For hvad vil personerne nu gøre for at genoprette harmonien? Og vil det lykkes for dem? Vi bliver nysgerrige, vi føler og lider med personerne, og vi længes sammen med dem efter at få afklaring og genoprette harmonien. Men det må heller ikke ske for hurtigt, for så er filmen jo slut! Kæden af konflikter skal opstå og løses i et passende tempo, så vi holdes hen i spænding i halvanden til to timer.

En manuskriptforfatter og en instruktørs arbejde består derfor – blandt andet – i at opfinde forhindringer, de kan lægge i vejen for filmens personer. Og det må man sandelig sige at instruktøren Michael Cuesta og manuskriptforfatteren Anthony Cipriano gør i ”Opgørets time”.

  • Del klassen op i tre grupper. Lad hver gruppe vælge en af personerne: Malee, Leonard og Jacob. Diskuter hvilke forhindringer, manuskriptforfatter og instruktør lægger i vejen for personen i løbet af filmen. Hvilke problemer har han/hun i starten af filmen? Hvilke konflikter og problemer får han/hun i løbet af filmen? Hvordan tackler han/hun hver enkel konflikt eller problem? Får han/hun hjælp – og i så fald af hvem? Lykkes det at overvinde de enkelte konflikter/problemer?
  • Fremlæg jeres resultater mundtligt i klassen eller strukturer det skriftligt, f.eks. på en planche.
  • Tal om filmens start og slutning. Karakteriser hvilken situation de tre hovedpersoner står i i starten af filmen. Der er disharmoni i alle tre børns liv i starten – sæt ord på, hvad deres problemer er. Sammenlign starten med slutningen af filmen. Er problemerne løst? Er disharmonien afløst af harmoni? Har filmen en ’lykkelig slutning’? Argumenter for jeres holdning.
  • Tal om filmens personer. De ønsker alle at opnå noget – sæt ord på, hvad de ønsker at opnå. Lykkes det for dem at opnå det til slut? Hvorfor/hvorfor ikke?

Symbolik

”Opgørets time” er et realistisk fortalt psykologisk drama. Men selvom filmen er realistisk, har den elementer, som løfter den ud af det stringent virkelighedstro. For eksempel kan vi finde forskellige symboler i filmen – symboler, der er diskret men meget bevidst placeret i fortællingen.

Filmen arbejder bl.a. med en symbolik omkring ild og vand. Gus har været brandmand og drømmer om sangen ’Burnin’ for you’, som Malee vælger at spille til skolekoncerten. Malee smuglytter i sin mors konsultation og hører Gus fortælle om en traumatisk oplevelse, da han under en brand fandt en stærkt forbrændt pige, der bad ham om at slå hende ihjel. Hytten i skoven går op i flammer, så Rudy brænder ihjel – og da Jacob skyder Kenny og begraver ham, er det ikke bare almindelig regnvejr, men en decideret syndflod, der vælter ned.

  • Kan I komme i tanker om flere situationer, hvor der er ild eller vand i filmen? Diskuter hvad ild og vand symboliserer. Hvordan oplever I ildog vandsymbolikken i filmen? Hvad kan det fortælle om personerne eller historien?

Filmen arbejder også med en symbolik omkring stigmatisering. ’Stigma’ betyder ’et mærke’ og det bliver ofte brugt i negativ betydning, dvs. som ’skamplet’, ’brændemærke’, ’fordømmelse’ eller ’mindreværdsstempel’. Alle tre hovedpersoner er på hver sin måde stigmatiseret: der er træk ved deres udseende, der kan tolkes som en fysisk manifestation af psykiske svagheder eller problemer.

  • Jacob har et stort rødt mærke i ansigtet; vi får at vide, at det er et modermærke. Nogle gange går han med en hvid hockeymaske på. Diskuter hvilken betydning mærket og masken har:
  1. for Jacob i forhold til andre børn og voksne - at han bliver drillet osv.
  2. på et symbolsk plan - sammenhængen mellem mærket og det, at Jacob har en tvillingebror (oven i købet enægget), samt sammenhængen mellem mærket og de hændelser, der sker i filmen. Hvorfor går han med maske på – og i hvilke situationer gør han det?
  • Leonards ’stigma’ er hans overvægt – det tykke ansigt, den tunge krop. Tænk f.eks. på scenen i gymnastiksalen, hvor Leonard skal lave armhævninger og kommer til at prutte, så hans klassekammerater griner. Diskuter hvilken betydning hans overvægt har for vores opfattelse af ham – hvilke egenskaber tillægger vi ham, fordi han er så tyk? Hvordan ændres vores opfattelse af ham, da han begynder at tabe sig? Tillægger vi ham nu andre egenskaber? Hvilke?
  • Malees ’stigma’ er hendes asiatiske træk – bl.a. fordi de vidner om en far, som har svigtet. De asiatiske træk kommer tydeligvis ikke fra moren og må derfor komme fra faren, som vi aldrig ser. Men hver gang Malee ser sig selv i spejlet, bliver hun mindet om det ulykkelige fravær af den, der gav hende de ansigtstræk, hun har. Diskuter symbolikken omkring faren og Malees udseende – har han præget hendes sind ligeså meget, som han har præget hendes udseende?