Orla Frøsnapper Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Litteratur og links

Om filmen

Den store bølle Orla Frøsnapper er en legendarisk person i dansk børnelitteratur; en ballademager og døgenigt, der morer sig med at pine alle, som er mindre end ham selv. Og lige så legendarisk er lille, vakse Virgil – eller i filmen Victor – der gang på gang snører Orla, så han ryger i sine egne, luskede fælder.

Folkeskolelærer, forfatter og illustrator Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) udgav sin tredje børnebog ”Orla Frøsnapper” i 1969. Både den og en række af hans øvrige børnebøger har opnået klassikerstatus. ”Orla Frøsnapper” har givet navn til Orla-prisen – DR’s litteraturpris til danske børne- og ungdomsbøger, der blev uddelt første gang i 2005.

Efter Ole Lund Kirkegaards død blev en stribe af hans bøger filmatiseret, bl.a. ”Gummi-Tarzan” (1981), ”Otto er et næsehorn” (1983) og ”Hodja fra Pjort” (1985). Men Orla var den første, der fandt vej til lærredet. I 1980 slog instruktør Gert Fredholm to af Kirkegaards bøger sammen i filmatiseringen ”Lille Virgil og Orla Frøsnapper”. Det er en realfilm med den 20-årige Allan Olsen i rollen som Orla. Gert Fredholm har nu – 30 år senere – taget historien op igen, denne gang i animeret version. Men stadig med en Orla, hvis fremtoning minder om blanding af Kirkegaards illustrationer og en ung Allan Olsen.

Den animerede version af "Orla Frøsnapper" var oprindeligt en kortfilm. Kortfilmen kan ses her på Filmcentralen.

Handlingsreferat

Børnene i byen plages af Orla Frøsnappers drillerier, men Victor lokker ham i en fælde i Smedens hønsegård. Cirkus Bardini er kommet til byen, og Victor træner sin hund Pølse, så de kan optræde i cirkus. Da Orla dukker op for at give ham bank, snyder Victor ham atter og slipper væk.

Victor og Jakob klæder sig ud som en høj mand og driller Orla, men Orla gennemskuer dem, får fat i Victor og er i færd med at hænge ham op på den gamle mølle, da Victor igen snyder ham; Orla ender oppe på møllen og får efterfølgende igen ballade med Smeden.

Kanonkongen lover Victor tre fribilletter, én til ham selv, Jakob og veninden Clara, for at holde vagt ved hans kanon. I mellemtiden kidnapper Orla Pølse og planlægger et farligt cirkusnummer med den. Victor vil befri Pølse – men bliver i stedet selv spærret inde af Orla.

Mens Orla optræder i cirkus, befrier Clara Victor, og Victor når at redde Pølse, inden Orlas cirkusnummer bliver alt for farligt.

Endelig optræder Victor og Pølse sammen i cirkus – og Orla, der forsøger at snige sig ind i cirkus igen ved at gemme sig i kanonen, bliver ufrivilligt dagens kanonkonge. Han bliver hyret af cirkus, og byens børn får fred for hans drillerier.

Fag og temaer

Filmen som indgang til læseoplevelser og litteraturanalyse

I danskfaget er det oplagt af kæde filmen sammen med læsning (eller højtlæsning) af bøgerne ”Orla Frøsnapper”, ”Lille Virgil” og andre titler af Ole Lund Kirkegaard. Det giver eleverne mulighed for at læse eller lytte til skønlitteratur skrevet til deres aldersgruppe. Læsningen (eller højtlæsningen) kan følges op af mundtlige og skriftlige øvelser med fokus på at:

  • fastholde hovedindholdet i en tekst ved give et referat
  • få kendskab til samspillet mellem sprog, genre og indhold
  • få en fornemmelse af personer, tid, sted og handling
  • få kendskab til en central, dansk børnebogsforfatter få lyst til at læse mere af samme forfatter fx som frilæsningbøger og dermed styrke elevernes læselyst, læseevne og læsehastighed.

Filmatisering

Sammenlign bog og film og tal om, hvilke ændringer der er foretaget. Bred samtalen ud til andre eksempler på filmatiseringer, eleverne kender – lige fra ”Harry Potter” til ”Peter Plys” og ”Den Lille Havfrue”. Kom også ind på filmatiseringer af tegneserier – fx ”X-MEN” og ”Spiderman” – og filmatiseringer af computerspil – fx ”Lara Croft”. Tal om forskelle og ligheder mellem ’originalen’ og filmatiseringen.

Andre temaer

  • Mobning
  • Venskab
  • Gruppen vs. Outsideren. Orla er både skurken, der er en trussel for gruppen af yngre børn, og en tragisk figur. Han har det tydeligvis ikke særlig godt, men kan heller ikke finde ud af at ændre på situationen. Filmen er et godt udgangspunkt for at tale om gruppedynamik og den rolle, man kan få i en flok – som kan være svær at komme ud af igen.
  • Den lille, kloge og den store, dumme er et klassisk par i både gamle og nye fortællinger. Sammenlign fx filmen med beretningen om David og Goliat i Det Gamle Testamente.

Filmfaglige vinkler

Et fælles sprog om film

”Orla Frøsnapper” er et rigtig godt udgangspunkt for at tale om filmiske virkemidler og introducere filmfaglige begreber for de yngste klasser. Filmmediet har sit eget sprog, og ligesom det er vigtigt at kende begreber som fx ’bogstav’, ’ord’ og ’sætning’, når vi taler om litteratur, er det vigtigt at kende begreber som fx ’indstilling’, ’scene’ og ’lydside’, når vi taler om film.

Sæt ord på filmoplevelsen

I de yngste klasser er formålet at give klassen et fælles sprog omkring filmoplevelse, som i første omgang gør det muligt for eleverne at udtrykke, hvad de ser og hører, og hvilke følelser og stemninger, det skaber. Sidenhen kan samtale om filmoplevelsen i stigende grad relateres til filmens historie, budskab, genre, personkarakteristik, symbolik osv. – altså egentlig filmanalyse.

I det følgende giver vi en række forslag til, hvordan ”Orla Frøsnapper” kan bruges som indgang til at introducere filmfaglige begreber og tale om filmiske virkemidler fx kameraføring, lydside, lys, farver og klipning. Desuden kan I finde links til filmanalyse-hjemmesider nederst i materialet.

Præsentationen af personer og fortællingen

I filmens første del – anslaget – får vi præsenteret filmens centrale figurer og temaer (tidskode 00-4:18). Anslaget er vores indgang til fortællingen; her vækkes forventninger om, hvad der kommer til at ske i filmen.

Allerførst hører vi listig musik med en fræk basrytme, der vækker associationer til krimikomedie- eller spændingsgenren. Vi ser en by, men vores udsyn er begrænset til en cirkel, der bevæger sig søgende hen over husene. Vi forstår, at vi ser gennem en kikkert eller et periskop. Der er altså nogen, der lurer på nogen andre – sandsynligvis i hemmelighed. Vi fornemmer, at nogen gør eller planlægger noget, de ikke må. Så lyder der en lys stemme tæt på: ”Victor, kan du se noget?”. Det er altså en person ved navn Victor, der ser gennem kikkerten – dvs. at vi (tilskuerne/kameraet) ser gennem Victors øjne. Denne kameravinkel kaldes subjektivt kamera og bruges ofte til at underbygge tilskuerens identifikation med en person i filmen. Således har filmens første minut allerede givet os klare vink om filmens genre, handling og hvem, der er hovedperson.

Nu snakker to stemmer, mens kameraet/kikkerten kører videre hen over husene. Vi forstår, at her er tale om Victor og hans ven Jakob, at det er sommerferie, at de kigger efter Orla og planlægger drengestreger. Nu bliver en tredje central person introduceret, idet en stor, våd hundesnude dukker op foran kikkerten. Det kontrastfulde syn af byen i totalbillede og snuden i ultranær virker komisk, og det giver os et vink om, at hunden Pølse, vi nu møder, er en komisk karakter.

Filmen arbejder gentagne gange med denne effektfulde kombination af totalbillede og ultranær. Vi ser det fx i scener med Orla og Smeden, hvor Orla i nogle indstillinger står i total i baggrunden og ser lille, tynd og fortabt ud, mens Smedens store hånd er i ultranær i forgrunden og derfor virker endnu mere enorm, end den er. Det giver os en fornemmelse af, at Smeden kan knuse Orla mellem tommel- og pegefinger. I nogle indstillinger forstærkes denne følelse yderligere, idet vi ser Smeden i frøperspektiv, så han virker endnu større og mere overvældende.

Tilbage til anslaget: Kameravinklen skifter fra subjektivt til objektivt kamera, dvs. at vi nu ser Victor udefra, som om kameraet er en flue på væggen. Samtidig zoomes der hurtigt fra nærbillede på Victors ansigt ud til totalbillede af begge drenge, hund og hytte i træet (set i frøperspektiv, så det understreges, at den ligger højt). Vi får dermed præsenteret personernes udseende og alder og bliver placeret i filmens univers.

Location (hytten) og de rekvisitter, vi nu ser drengene samle sammen og lægge i en taske (sammenrullet dokument, periskop til at se om hjørner og slangebøsse) giver os et vink om, hvad drengene er for nogle personer, deres interesser og hvad de laver sammen. Rekvisitterne bliver en del af personkarakteristikken. Klippetempoet er forholdsvis højt: det giver os en fornemmelse af, at der er gang i den, at drengene har noget for og har fart på, mens nærbillederne på rekvisitterne giver os en oplevelse af at drengene handler målrettet.

Nu løber drengene ned ad gaden ledsaget af glad musik på lydsiden. Den optimistiske stemning forstærkes yderligere af det varme lys (solskin) og de klare, friske farver i omgivelserne. Men så! Et par lange, tynde ben og store fødder i sneakers træder ind i billedet samtidig med, at musikken ændres, bliver faretruende og sender tankerne i retning af westerngenren. I ultranær ser vi en bred mund med skæve tænder og en stor næse, der bliver pudset i en lille piges tegning. Så klippes der væk fra gerningsmanden, som stadig er anonym, idet vi hverken har set hans øjne eller hans figur i total.

I det følgende krydsklippes der mellem Victor og Jakob på æblerov m.m. og den anonyme gerningsmand, som tømmer en skraldespand over hovedet på en lille dreng, stjæler en bamse fra et barn m.m. Vi ser fortsat kun hans ryg og hænder.

Endelig konfronteres helten (Victor) og skurken (Orla). Vi ser Victors forskrækkede ansigt i nærbillede; den forholdsvis tætte beskæring giver os rig lejlighed til at aflæse hans ansigtsudtryk og følelser. Derefter ser vi via subjektivt kamera (gennem Victors blik) to piger med håret bundet sammen – og en lynhurtig panorering til de lange ben og blå sneakers. Kameraet tilter (vipper), og vi ser i frøperspektiv op på Orlas ansigt. Han virker høj og truende, en følelse der forstærkes, idet han bøjer sig ned, så hans ansigt kommer i nærbillede, mens han råber ind i kameraet: ”Der har vi da den betteste af bette lorte – og så er du GLAD?!” De filmiske virkemidler giver os en klar fornemmelse af magtforholdet mellem Victor og Orla.

Men selvom vores helt er underlegen (understreges af fugleperspektiv) gennem hele konfrontationsscenen, virker det alligevel mere komisk end skræmmende. Scenen slutter med, at vi gennem subjektivt kamera ser Orla med løftede næver i frøperspektiv, mens han råber: ”Der er sat tæsk ind på din konto – og de er klar til udbetaling!”. En næve flyver frem og billedet går i sort samtidig med, at vi hører lyden af et kasseapparat. Lydsiden er med til at fremme det komiske element.

På 4 minutter og 18 sekunder har vi således fået mange oplysninger om filmens personer, genre og temaer, og der er sat forventninger i gang – bl.a. vha. de filmiske virkemidler. Filmens varierede billedsprog og lydside skaber dynamik, intensitet og overraskelseseffekt, understreger kontraster og har humoristiske virkning.

Opgaveforslag

Hvis I arbejder med filmen på dvd, kan det anbefales at gense scener i filmen og sætte ord på oplevelsen som i teksten ovenfor. Gode scener at arbejde med er:

  • Scenerne, hvor drengene og Smeden optræder sammen, er oplagte til en snak om hvilken effekt valget af hhv. perspektiv (frø/fugl) og billedbeskæring (total/ultranær) har for vores oplevelse af proportionerne.
  • Scenen, hvor Victor vil redde Pølse fra Orla men selv bliver lukket inde, har en række gyser- og thrillertræk med skumle skygger, kolde farver, skæve vinkler og faretruende lydside.

Visuel stil

”Orla Frøsnapper” har sin helt egen visuelle stil. Filmen er 3D animation – en teknik, der ofte giver personer og genstande en vis plastikagtig kvalitet. Filmens univers er præget af varme, klare, glade, mættede farver. Lyset er gennem det meste af filmen varmt, og solen skinner fra en blå himmel med små, lette sommerskyer. Det er et univers, hvor det er rart at befinde sig. Kun i scenerne, der foregår i den gamle fabrikshal, er lyset dæmpet, der er skumle skygger og kølige, grålige farver. Her er ikke så rart at være som på filmens øvrige locations. Ligesom Victor vil vi gerne væk derfra og ud i friheden og solskinnet igen.

Filmens univers

Det er udefinerbart, hvilket land historien foregår i; personernes tøj har enkel, universel stil og rekvisitterne kunne lige så godt findes i fx USA som Danmark. Dog må vi gå ud fra, at her er tale om en vestlig kultur, eftersom byens beboere har en udpræget forkærlighed for svinekød. Der bliver spist krebinetter og flæskestegsmad, pølse og flæskesværd i lange baner, ja, vi oplever sågar et noget aparte kotelet-dukketeater!

Byen, som handlingen udspiller sig i, ligner en blanding af en smølfelandsby og Disneyland. Den kunne også være en model- eller legetøjsby lavet af plastik eller fimu-ler. Huse, stakitter, træer osv har samme bløde former og robuste, taktile kvalitet som fx playmobil. Der er genkendelighed over dette univers, som ligner legetøj, børn har på deres værelse eller kender fra børnehaven.

Samtidig er der noget næsten surrealistisk over både personer og genstande - et skævt og ukurant udseende, som er i familie med Ole Lund Kirkegaards egne, oprindelige illustrationer til sine børnebøger. Ansigter er let fordrejede, Orlas ben er ikke bare tynde men tændstiktynde, og den store Smed er koloenorm. Vinduer, døre og tagskæg er vinde og skæve som i en sær drøm, og stik imod enhver naturlov virker hytten meget større indvendig end den ser ud udvendig.

Det er et fantastisk og eventyrligt univers, historien udspiller sig. Personernes udseende afspejler i overdreven grad deres egenskaber, fx er Kanonkongen rund som en kanonkugle. Tryllekunstneren i cirkus udøver virkelig magi, og den stærke mand kan så let som ingenting løfte en skurvogn inkl. kvinden indeni med en hånd. Her er bizarre cirkusnumre med musikalske gebisser og en puddel, der kan cykle.

Bemærkelsesværdigt er det også, at filmens univers er støvsuget for forældre. Vi hører om storebrødre, og vi oplever skøre voksne i byen som Smeden, fru Olsen med grisene og den gnavne, ældre dame. Vi møder også voksne i cirkus, men de fremstår alle sammen mere som store legebørn. Filmen foregår altså i et univers befriet for de rammer og den fornuft, forældre repræsenterer.

Litteratur og links

Læs om filmiske virkemidler og filmanalyse her 

Om filmatisering af litteratur

Læs mere om filmatiseringer og forholdet mellem litteratur og film i artiklen ”Fra bog til film” af lektor Peter Schepelern. Artiklen kan hentes gratis på DFIs hjemmeside.

Ole Lund Kirkegaard

På Gyldendals hjemmeside findes en kort forfatterbiografi. Siden giver samtidig en oversigt over Kirkegaards børnebøger, samt hvilke der også er udgivet i en ”Læs selv” udgave.