Patti Cake$ Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'Patti Cake$' var en af de store opdagelser på Sundance Film Festival i 2017, der præsenterer en række af de film, der er "independent". Dvs. film, der ikke er produceret af de store etablerede filmstudier. Og historien om den overvægtige Patricia Dombrowski, (aka Killa P, aka Patti Cake$), der vil rappe sig frem i verden, er da også alt andet end en glamourøs Hollywood-fortælling.

'Patti Cake$' har baggrund i sociale problemer i det post-industrielle New Jersey. Ingen i filmen har fast arbejde, da fabrikkerne i området er lukket. Der er heller ikke det samme sociale sikkerhedsnet, som vi kender fra Danmark. Patti skal for eksempel arbejde for at tjene penge til bedstemorens medicin, og da bedstemoren kommer på hospitalet, kan familien umuligt betale for indlæggelsen. De økonomiske pligter er en af de ting, der står i vejen for Pattis drøm om at blive rapper.

'Patti Cake$' er et udtryk for den amerikanske drøm – på godt og ondt. Patti drømmer om rigdom og berømmelse, og hun er filmen igennem i "pursuit of happiness", personligt og økonomisk. Samtidig er hun dog offer for en social arv, da hun må forsørge både sin mor og sin bedstemor.

Patti er langt fra de kvindeidealer, vi ofte ser i amerikanske film. Ikke desto mindre repræsenterer hun den ukuelige underdog, der spiller en stor rolle i Amerikas filmmytologi. Patti er således gjort af det samme stof som Rocky, Karate Kid eller Eminem, der også rapper sig frem i '8 Mile' – og som vores egen 'Den grimme ælling'.

Dette undervisningsmateriale lægger op til at arbejde med nogle af filmens temaer – fx den amerikanske drøm – samt eventyret, rappen og musikvideoen som udtryksform. Opgaverne i elevarkene retter sig både mod analyse af film, raptekst og billeder samt mod mere kreative opgaver.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Patti Cake$ 
Produktionsland og -år: USA, 2017
Instruktion: Geremy Jasper
Manuskript: Geremy Jasper
Længde: 109 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Patti: Danielle Macdonald                 
Barb (Pattis mor): Bridget Everett     
Jheri: Siddhart Dhananjay                 
Basterd: Mamoudou Athie                 
Nana (Pattis bedstemor): Cathy Moriarty

Før I ser filmen

Historien i 'Patti Cake$' er lige til og let genkendelig. Det er en fortælling om underdog’en, der kæmper mod hårde odds, men vinder på trods. Persongalleriet består af flade personer – modstandere og hjælpere – så filmen byder ikke i sig selv på de store fortællemæssige udfordringer for eleverne. Til gengæld kan det være en god ide at tage hul på nogle af de mange temaer, filmen tager op, inden klassen skal se filmen.

Præsentér eleverne for nogle af følgende nøgleord, inden de skal se filmen:

  • Socialrealisme
  • Post-industriel
  • Socialt sikkerhedsnet
  • Den amerikanske drøm
Foto: Angels Films

Handlingsreferat

Patricia Dombrowski (aka Killa P, aka Patti Cake$) er en ung, overvægtig kvinde, der drømmer om en karriere som rapper. Hendes dagligdag er dog langt fra drømmen. Hun bor i et nedslidt hjørne af New Jersey, og hverdagen byder på hårdt arbejde for at tjene til dagen og vejen, blandt andet bedstemorens medicin. Patti får ikke megen opbakning hjemmefra. Hendes mor drikker hendes penge op og fortæller Patti, at hun ikke duer til noget.

Bedstemoren og vennen Jheri opmuntrer imidlertid Patti til at fortsætte med at rime og rappe. Det er dog op ad bakke, når man er hvid, kvinde og overvægtig. Så selvom Patti er dygtig, så bliver hun ydmyget og tilsidesat til fordel for mandlige rappere.

Patti kæmper videre, og da hun møder den indesluttede punkrocker, Basterd, får hun nyt mod på tilværelsen og karrieren som rapper. Basterd har sit eget musikstudie, og her kan Patti endelig få produceret sin musik. Sammen med sine venner laver hun en cd, der åbner døren for hende til en stor rapkonkurrence, hvor hun endelig kan vise, hvad hun duer til. Hun bliver endda kæreste med Basterd og forsonet med sin mor.  

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk efter 9. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)
  • Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om æstetisk sprogbrug (vidensmål)
  • Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)

Dansk efter 10. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan opleve tekster som meningsfulde for eget liv og en øget omverdensforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven kan gennemføre en indsigtsfuld analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven kan på baggrund af litterær indsigt og omverdensforståelse konkludere sig frem til en teksts mulige fortolkninger (færdighedsmål)
  • Eleven kan selvstændigt og reflekteret sætte tekster i relation til eget voksen- og samfundsliv og se handlemuligheder (færdighedsmål)

Engelsk efter 9. Klasse

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i længere spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk

  • Eleven kan indgå i spontane samtaler om forskellige emner i et sprog, der passer til situationen (færdighedsmål)
  • Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold

  • Eleven kan vurdere engelsksprogede tekster i forhold til genre og sprogbrug (færdighedsmål)

Engelsk efter 10. Klasse

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i længere spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk

  • Eleven kan deltage aktivt i en uforberedt samtale med flere deltagere (færdighedsmål)
  • Eleven kan anvende et rimelig præcist og varieret ordforråd (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål:

  • Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier i forskellige kulturer og samfund (vidensmål)

Fag og temaer

Den amerikanske drøm

Den amerikanske forfatter James Truslow Adams var i 1931 en af de første, der satte ord på den amerikanske drøm. I bogen 'Amerikas Saga' skrev han blandt andet, at:

“Den amerikanske drøm er drømmen om et land, hvor livet er bedre for alle. Hvor enhver har chancen for at udnytte sine talenter optimalt. Det er ikke blot en drøm om biler eller høje lønninger, men en drøm om social retfærdighed, som tillader enhver mand eller kvinde uanset herkomst at opnå det fulde udbytte af sine evner”.

Patti ligner på mange måder en person, der tror på den amerikanske drøm. Hun arbejder hårdt. Hun vil gerne udnytte sit talent optimalt. Hun drømmer om velstand og anerkendelse. Spørgsmålet er, om det samfund, hun lever i, virkelig giver hende muligheder for at få fuldt udbytte af sine evner.

Den sociale arv holder hende tilbage. Hvis bedstemorens medicin skal betales, så kan det være nødvendigt, at Patti arbejder i stedet for at rappe. På denne måde kan Pattis skæbne blive den samme som morens, der ligeledes drømte om en sangkarriere, men var nødt til at tjene penge i stedet. Derudover ser det ud til, at Pattis køn og race står i vejen for hendes muligheder for at udnytte sit talent. I filmen ser vi, hvordan hun holdes nede og ude på grund af hendes køn, hendes udseende, og fordi hun er hvid.

På elevarket i engelsk er der opgaver, hvor eleverne skal arbejde med forbindelserne mellem 'Patti Cake$' og den amerikanske drøm.

Foto: Angel Films

Eventyr

”Han er for stor og for aparte!” sagde anden som bed, ”og så skal han nøfles!”

Sådan skrev H.C. Andersen i 'Den grimme ælling'. Hans ord passer glimrende på Patti. Hun er stor. Hun er anderledes. Og hun bliver så sandelig kanøflet. Hendes mor hakker på hende, og da hun træder op i en rapbattle mod den fyr, hun er forelsket i, bliver hun først verbalt ydmyget, og siden får hun en skalle. Så også Patti må grueligt meget igennem, men ligesom den grimme ælling, så bliver der en smuk svane af hende til slut.

'Patti Cake$' har mange træk tilfælles med eventyret. Det er en historie om at finde sig selv, om overgangen fra barn til voksen og om klare sig i tilværelsen. Filmen skifter ofte mellem scener, der viser en ydre, realistisk virkelighed, og scener, der viser den fantasiverden, Patti drømmer om. Samtidig er det et vendepunkt, da Patti vover sig igennem den uhyggelige tunnel, og da hun dukker op på den anden side, er hun ude i skoven. Her finder hun ikke et pandekagehus, men Basterds mystiske lydstudie, hvor Patti endelig kan synge og lave musik.

Filmens persongalleri er på samme måde som et folkeeventyr fyldt med hjælpere og modstandere. Bedstemor, Jheri, Basterd og til slut DJ French Tips er Pattis hjælpere, mens de lokale drenge, rapperen O-Z og Pattis egen mor forsøger at stille sig i vejen for hendes udvikling. Moren, Barb, kommer ganske vist på Pattis side til slut, men indtil da minder hun i mangt og meget om den onde heks/dronning/stedmor, der forsøger at stjæle datterens ungdom.

'Patti Cake$' kan være perspektiverende i forhold til et længere forløb om eventyr og/eller en læsning af 'Den grimme ælling'. På elevarket i dansk er der analyseopgaver, der retter sig mod eventyrtrækkene i filmen.

Foto: Angel Films

Rap

Rappen er et centralt og uomgængeligt element i 'Patti Cake$'. Battles og andre optrædener fylder store dele af filmen. Patti rapper i sine drømme, i sin fantasiverden, i virkeligheden med sin bedstemor, med sin bedste ven og til slut på scenen.

Rappen fungerer i filmens sociale kontekst som en folkekultur, der udspiller sig på gader og stræder. Den er et socialt middel til status og respekt. Og endelig er rappen drømmen om social opadstigen. Det er vejen ud af fattigdom og af New Jersey, hvis man kan blive opdaget og få en kontrakt med et pladeselskab.

De fleste af filmens raptekster er praletekster eller de aggressive hånetekster. De fleste tekster er selvfremstillende og handler ikke om det helt store. Til gengæld er der stor sproglig kreativitet i både rim, ordspil og i de mange intertekstuelle referencer til alt mellem himmel og jord.

I elevarket til engelsk er der opgaver, der er rettet mod rappen som genre og mod oversættelse og analyse af en af Patti Cakes tekster.

Filmfaglige vinkler

Musikvideo

Når Patti drømmer, så er det ofte i form af en musikvideo. Hendes drøm er at blive en berømt rapper, og den filmiske stil, man typisk ser i musikvideoer med rappere, reproducerer sig i hendes drømme. Som en del af filmens lanceringsstrategi er der desuden lavet et par egentlige musikvideoer, der kan ses på YouTube 'PBNJ' og 'Patti Season'.

Musikvideoer er grundlæggende en del af lanceringen af musik. Musikvideoer er dog også en kunstnerisk genre i sig selv og har sin egen brug af filmiske virkemidler. Man skelner som regel mellem følgende typer musikvideoer:

  • Performancevideoen. Her ser man kunstneren optræde, som regel på forskellige locations og med front mod kameraet og publikum. Locations spiller en vigtig rolle, i særdeleshed for rappere. Locations forankrer rapperen i det rå, autentiske miljø.
  • Den narrative musikvideo. Her spiller sangeren hovedrollen i en lille historie, der ledsages af musikken som soundtrack.
  • Den lyriske musikvideo. Her udspiller musikvideoen sig som en form for billeddigt. Fokus er på æstetiske virkemidler, der skaber stemning og følelse fremfor fortælling.

På YouTube kan eleverne se to videoer med Patti Cakes. Mens 'PBNJ' blander performancevideoen med narrative elementer fra filmen, så er 'Patti Season' en klassisk performancevideo, hvor Patti rapper på forskellige locations. Klipningen springer i tid og rum, men er ikke desto mindre en form for kontinuitetsklipning. Vi ser således Patti stå det samme sted i billedet, udføre de samme bevægelser og synge videre på den samme sang, selvom der klippes mellem forskellige locations. Klipningen i musikvideoen skaber på denne måde kontinuitet på tværs af tid og rum.

Et andet virkemiddel, der er typisk for musikvideogenren, er kamerabevægelserne. Kameraet står aldrig stille i 'Patti Season'. Kameraet bevæger sig som regel frem mod personerne eller tracker sidelæns, ofte set ud gennem bilruder, som et "drive by". Den konsekvente brug af kamerabevægelser binder ligesom personernes bevægelser og sang, de mange forskellige locations sammen.

På elevarket i dansk er der opgaver, hvor eleverne skal analysere musikvideoen. Der er også en opgave, der inddrager musikvideoen 'Frisk Fiks' med den danske rapper Annelise: https://www.youtube.com/watch?v=usy6Yd_8ymU

På elevarket til den understøttende undervisning er der en kreativ opgave, hvor eleverne kan producere deres egen musikvideo.

Foto: Angel Films

Links og litteratur

Musikvideoer

Musikvideo til Pattis 'PBNJ'

Musikvideo til Pattis 'Patti Season'

Musikvideo med den danske rapper Annelise:

Trailere til 'Patti Cake$'

Trailere til andre film om rappere:

'8 Mile':

'Straight outta Compton':

'All Eyez On Me':

Fakta, anmeldelser og artikler

'Patti Cake$' på IMDB:

Anmeldelse i Filmmagasinet EKKO:

'Patti Cake$' på Scope:

'Patti Cake$' på Kino.dk

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon