Precious Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Filmens handling
  • Bag om filmen
  • Bogen bag filmen
  • Filmsprog og miljøbeskrivelse
  • Personer og temaer

Om filmen

På plakaten til spillefilmen Precious kan vi læse: "Life is hard. Life is short. Life is painful. Life is rich. Life is....Precious." Og det giver et ganske præcist fingerpeg om, at her er en film, som både skildrer de hårde, brutale, mørke sider af livet - og samtidig giver plads til en tro på det gode og et håb for fremtiden.

Precious er interessant at bruge i undervisningen såvel på grund af sit indhold som sin form. Hovedpersonen er en 16-årig pige, som lever et liv i både økonomisk, socialt og mentalt armod. Vi får et indblik i et miljø, der sjældent bliver portrætteret på film, og som de færreste har adgang til i virkeligheden. Vi bliver konfronteret med en række fordomme, der for nogens vedkommende bliver dementeret, for andres vedkommende cementeret. Precious er en film, der viser, hvor stor indflydelse opvækst og miljø har på os - og hvordan det alligevel i mod alle odds er muligt at være en mønsterbryder.

Filmen, der udspiller sig blandt fattige afro-amerikanere i Harlem, er blevet en stor publikumssucces - overraskende stor. For med sin rå socialrealisme og sit karakterdrevne drama ligner den ikke umiddelbart en Blockbuster. Men filmens kvaliteter er så indlysende, at ikke blot anmeldere men også det brede publikum har taget den til sig. Ud over at Precious vandt hovedprisen på Sundance Film Festival i 2009, har det utvivlsom også haft stor betydning for billetsalget, at kendte navne som Oprah Winfrey, der har produceret filmen, og Mariah Carey og Lenny Kravitz, der spiller centrale roller, har hjulpet med markedsføringen. Filmen blev i 2010 nomineret til seks Oscars og har desuden vundet en lang række andre filmpriser. En af filmens producenter, Asger Hussain, er i øvrigt dansk!

Autenticitet er blevet fremhævet som en stor kvalitet ved filmen af mange anmeldere. Og det autentiske præg er ikke tilfældigt. Romanforlægget Push er baseret på forfatteren Sapphires egne oplevelser som lærer i Harlem. Filmens instruktør Lee Daniels har valgt at caste sine personer ud fra deres karaktertype og udstråling, og der er stort set ingen uddannede skuespillere med i filmen. Desuden er filmen fotograferet i en dokumentarpræget stil og kan på alle måde karakteriseres som socialrealisme, såvel hvad angår miljøskildring som tematik.

Filmens handling

Året er 1987. Vi befinder os i Harlem i New York. Den 16-årige, overvægtige, afro-amerikanske Claireece Precious Jones bor sammen med sin mor Mary, der hundser brutalt rundt med hende. Claireece er gravid - for anden gang. I begge tilfælde skyldes graviditeterne, at hendes far har voldtaget hende. Hendes første barn, Mongo, lider af Downs syndrom og bor hos Claireeces mormor. Mary lever af bistandshjælp og udnytter børn og børnebørn til at få maksimalt i støtte.

Da Claireeces skoleleder finder ud af, at hun er gravid, er hun på nippet til at blive udvist af skolen. Men Claireeces lærer arrangerer, at hun kan komme til at gå på en alternativ skole, Each One/Teach One. Claireece, som hverken kan læse eller skrive, trodser sin mors krav om, at hun skal gå på bistand og begynder i den nye skole. Her møder hun en meget engageret lærer, Miss Blu Rain, og en flok piger, der ligesom Claireece er anderledes på hver deres måde. Snart får Claireece et nyt syn på at gå i skole, og hun lærer at læse og skrive. Der opstår venskaber mellem pigerne på tværs af deres forskelligheder, og ganske langsomt begynder Claireeces selvværd at blive bygget op.

Ind imellem er Claireece til møde med socialrådgiveren Mrs. Weiss. Der bliver bygget en spinkel tillid op imellem dem, og Claireece afslører, at der foregår incest og vold hjemme hos hende. Claireece føder en sund lille dreng, som hun kalder Abdul. Da hun kommer hjem med ham, bliver hun overfaldet af sin rasende mor og stikker af med drengen. Hun overnatter på skolen, og Miss Blu Rain tager sig af hende, indtil hun får plads på et ´half-way house´ (et offentligt ejet rehabiliteringshjem).

Uden at Mrs. Weiss opdager det, stjæler Claireece sin sagsmappe for at få indsigt i, hvad der står om hende. Mary vil i kontakt med Claireece igen og bryder sammen på Mrs. Weiss´ kontor, da hun bliver udspurgt om forholdene derhjemme. Claireece er iskold. Mary fortæller, at faren er død af AIDS. Claireece får konstateret, at hun er HIV-positiv, men Abdul er rask. Claireece afskærer forbindelsen med sin mor, og hun beslutter at have begge sine børn hos sig og fuldføre sin uddannelse.

Bag om filmen

Instruktør og medvirkende

Lee Daniels - instruktør og producent
Precious er instrueret af Lee Daniels, som også er producent på filmen. Han har med sit produktionsselskab Lee Daniels Entertainment bl.a. produceret spillefilmen Monsters Ball (2001), der indbragte Halle Berry en Oscar, og han debuterede som instruktør med thriller-dramaet Shadowboxer (2005). Precious er hans anden film som instruktør.

Ideen til filmen Precious opstod, da Lee Daniels læste romanen Push (udgivet 1996) og blev stærkt grebet af den. Men det tog ham ni år at overbevise forfatteren Sapphire om, at bogen skulle filmatiseres - hun havde det fint med, at historien kun eksisterede i bogform og frygtede, at det ville blive en dårlig film. Det var først, da hun så Lee Daniels´ instruktørdebut Shadowboxer, at hun indvilligede i en filmatisering.

Selvom filmen er temmelig rå i sin realistiske fremstilling af overgreb og menneskelig deroute, er filmatiseringen trods alt mildere end bogen. Lee Daniels fortæller om sine og manuskriptforfatter Geoffrey Fletchers overvejelser:

Bogen er meget rå. Men en bog kan du lægge fra dig, hvis den bliver for meget. Du kan holde pause og læse videre på et andet tidspunkt. Det kan man ikke med en film. Vi ville gerne give tilskuerne mulighed for at trække vejret undervejs. Så vi tilførte historien nogle sekvenser med bl.a. humor og en mere håbefuld slutning.

Han har selv oplevet fysiske overgreb som barn og fortæller, at han kunne identificere sig med dele af historien - og med hovedpersonens evne til, trods alt, at finde kærlighed til sig selv midt i mørket. Han kender desuden til hverdagen Harlem i 1980´erne, hvor han som teenager hang ud med sine fætre. Lee Daniels fortæller om sine egne barndomsoplevelser:

Jeg blev ikke seksuelt misbrugt, men jeg var udsat for fysiske overgreb derhjemme. Og når der skete noget dårligt for mig, eller jeg så noget væmmeligt, gav jeg mig til at fantasere. Da jeg var 12 år, så jeg en person blive dræbt. Jeg husker meget tydeligt, at jeg følte, jeg gled ind i en boble og blev forvandlet til en prins med en sølvkrone på og slog nogen til ridder med mit scepter. Det skete på et øjeblik, at jeg bevægede mig hen til det sted, for at jeg ikke skulle føle smerte. Min fantasi var Guds måde at beskytte mig på og undgå, at jeg blev sindssyg - og det synes jeg, vi fanger i filmen.

Gabourey "Gabby" Sidibe
Filmens hovedperson Claireece spilles af den autodidakte Gabourey Sidibe. Hun er født 1983 i Brooklyn, New York, og er vokset op i Harlem. Hun er datter af gospel- og R&B-sangerinden Alice Tan Ridley og taxachafføren Ibnou Sidibe. Efter gymnasiet overvejede hun at studere psykologi, men lige nu er skuespilarbejdet i fokus. Før sin rolle i Precious spillede hun med i en række mindre teaterstykker i New York. Lee Daniels prøvefilmede 400 unge piger til rollen som Claireece, og det var til en af disse prøver, at Gabourey Sidibe dukkede op. Hun har modtaget en lang række nomineringer og filmpriser for sin rolle som Claireece.

Mo'Nique
Claireeces mor Mary spilles af Mo´Nique (født 1967), der er et kendt navn i USA som komiker, talkshowvært, skuespiller og forfatter. Som standup-komiker er hendes stil rå og provokerende og hendes tekster spækket med kraftudtryk og slang. Hun har haft en lang række - primært komiske - roller i tv-serier, tv-film, på teater og i spillefilm. Hun har tidligere arbejdet sammen med instruktør Lee Daniels, idet hun havde en birolle i hans instruktørdebut, thrilleren Shadowboxer. De er også venner privat, og Lee Daniels har fortalt, at hun var den første person, han castede til Precious. Rollen som Mary er en af de største, seriøse filmroller, Mo´Nique har haft til dato. Hun har modtaget en lang række nomineringer og filmpriser for sin rolle som Mary. (Se Mo´Nique som standup´er og i talkshows ved at søge på hendes navn på www.youtube.com).

Mariah Carey
Birollen som socialrådgiveren Mrs. Weiss spilles af sangerinden og popdivaen Mariah Carey (født 1969) - her næsten uigenkendelig og uglamourøs. Som skuespiller har Mariah Carey spillet større og mindre roller i en række film siden 1999. Hun og Lee Daniels er venner privat, og hun spillede hovedrollen i filmen Tennessee (2008), som han producerede. Det var Daniels, som insisterede på, at hun i Precious skulle optræde stort set uden makeup og i et hårdt ovenlys, der fremhæver enhver rynke og skygge i hendes ansigt.

Paula M. Patton
Paula M. Patton, der spiller den lesbiske lærerinde Miss Blu Rain, er en af de få uddannede skuespiller i Precious. Hun debuterede på lærredet i 2005 i filmen Hitch og har siden spillet større og mindre roller i seks spillefilm.

Lenny Kravitz
Sangeren, musikeren og komponisten Lenny Kravitz har en mindre birolle som Nurse John, der tager sig af Claireece på hospitalet, hvor hun har født sin dreng. Det er Lenny Kravitz's første filmrolle.

En overraskende succes

Precious er en såkaldt ´independent film´ eller ´indie-film´, dvs. en film der er produceret udenfor Hollywoods store filmstudier (fx Disney, Universal, Paramount etc.). Begrebet ´independent film´ dækker også over det, man kalder smalle film eller kunstneriske film, og meget ofte har de et forholdsvis lavt budget og sendes ud i et begrænset antal kopier. Precious har kostet tre millioner dollars at lave og er dermed en lavbudget-film efter amerikansk målestok.

Filmens publikumssucces kom bag på alle. Precious havde premiere i kun 18 biografer, men blev straks så populær, at den få uger senere blev vist i 629 biografer landet over og lå nummer tre på box-office listen (en opgørelse over de film, der sælger flest billetter).

Startskuddet til Preciouss succes lød, da den i 2009 havde premiere på USA´s største og mest prestigefyldte filmfestival for independent film, Sundance Film Festival. Her vandt Precious tre priser - inklusiv de centrale Grand Jury Prize og publikumsprisen.

Den toneangivende tv-værtinde Oprah Winfrey har været central i markedsføringen af filmen. Og der er ingen tvivl om, at det har været en enorm fordel for Lee Daniels og hans film, at Oprah Winfrey trådte til. Hun gik ind i projektet, da hun så filmen til en forpremiere. Efter eget udsagn blev hun så berørt af den, at hun straks kontaktede instruktør Lee Daniels og tilbød at give filmen promotionsstøtte.

Når filmen, der ikke umiddelbart ligner et hit, er blevet en overraskende stor succes og har solgt langt flere billetter end forudset, hænger det bl.a. sammen med "Oprah-effekten". Den har gjort sit til at få publikums øjne op for filmen og dens kvaliteter - eller som man siger i USA: "When Oprah's in your corner, everyone watches."

Bogen bag filmen

Precious er baseret på romanen Push (1996) af den amerikanske forfatter Sapphire - der egentlig hedder Ramona Lofton. Hun er født i 1950 og opvokset i Californien, Texas, South Philadelphia og Los Angeles. Siden 1977 har hun været del af den litterære kunstscene i New York og arbejdet med performance og Poetry Slam (en blanding af poesi og stand-up). Hun har desuden arbejdet som socialrådgiver og lærer. 1983-93 boede hun i Harlem og underviste på skrive- og læsekurser for unge og voksne, og det er bl.a. hendes oplevelser i denne periode, der har inspireret til at skrive Push.

Push er hendes første og til dato eneste roman. Den er blevet en bestseller og har indbragt Sapphire en række priser. Sapphire har desuden skrevet tre digtsamlinger: Meditations on the Rainbow: Poetry (1987), American Dreams (1994) og Black Wings & Blind Angels: Poems (1999).

Push vakte allerede ved sin udgivelse stor opsigt, bl.a. på grund af de kontroversielle, malende beskrivelser af en ung kvindes liv i et miljø med incest, fysiske og psykiske overgreb, teenagegraviditet og HIV. Bogen har modtaget både ros og kritik for at være skrevet i "stream of consciousness"-stil, (dvs. at vi følger hovedpersonens tankestrøm i jeg-form) med Harlem-dialekt og bevidst ukorrekt retskrivning:

"Im is ready. Ready for school. School something (this nuthin!). School gonna help me get out dis house. I gotta throw some water on my ass and git up. What I´m gonna wear? One thing I do got is clothes, thanks to my muver´s charge at Lane Bryant'n man sell hot shit. Come to building go from door to door, I got your size he call out in hallway I got your size. I got yo get dress. I wear my pink stretch pants? I think so, wif my black pesint blouse. I go splash some water on my ass, which mean I wash serious between my legs and underarm. I don´t smell like my muver. I don´t"
(Sapphire 35-36).

Romanen udkom i dansk oversættelse i 2009 på forlaget Mis. Label.

Læs mere om romanen og forfatteren på:

http://en.wikipedia.org/wiki/Push_(novel)

http://en.wikipedia.org/wiki/Sapphire_(author)

Filmsprog og miljøbeskrivelse

Precious er fotograferet i en nærmest dokumentarisk stil, hvor et uroligt, levende kamera følger hovedpersonen Claireece og hendes hverdag. Kameraet er fluen på væggen, der iagttager og dokumenterer de hændelser, Claireece kommer ud for. Vi følger hende gennem de miljøer, hvor hun færdes: hendes hjem hos moren, de to skoler, gaderne i Harlem, hospitalet, socialkontoret og Miss Blu Rains hjem.

De fleste steder, Claireece færdes, virker temmelig triste og præget af begrænsede økonomiske midler eller decideret fattigdom. Hendes hjem hos moren er direkte usselt og deprimerende; her er forfaldent, snavset, grimt. Visuelt har fotografen og scenografen arbejdet med skidenbrune farver, mørke hjørner og skummel belysning. Atmosfæren i hjemmet forstærker indtrykket af moren som en dyster og ubehagelig person. Det visuelle udtryk underbygger fornemmelsen af klaustrofobi - og vi føler, ligesom Claireece, en trang til at komme væk. Af samme grund fremstår hospitalet som et åndehul: I kontrast til lejligheden er hospitalet hvidt, rent og lyst og fyldt med glade mennesker.

De to skoler og socialkontoret har et institutionspræget, upersonligt udtryk med funktionelle møbler i skrabet, billig stil og hårdt loftlys. Det er rum præget af hårde, nøgne flader, kanter og hjørner, og her er ikke gjort noget for at skabe hygge eller varm, personlig stemning. Omgivelserne yder ikke personerne omsorg. Hvis personerne skal finde omsorg, kan den kun komme fra menneskene omkring dem - og fra dem selv. Og det ser vi ske på Each One/Teach One-skolen og til dels på socialkontoret. Her trodser personerne omgivelsernes triste, upersonlige kulde og formår at vise hinanden varme og ømhed.

Det sted, som atmosfæremæssigt skiller sig mest ud, er Miss Blu Rains hjem. Her er varmt lys, store bløde sofaer, rent, ryddeligt, hyggeligt, personligt. Hele rummet signalerer velstand og mentalt overskud, hvilket underbygger vores indtryk af Miss Blu Rain og hendes kæreste. Sammenlignet med resten af de miljøer, Claireece færdes i, forekommer Miss Blu Rains hjem som en oase, en drøm, noget nærmest uopnåeligt dejligt.

Drømmesekvenserne

Et bemærkelsesværdigt stilistisk træk ved Precious er, at den realistiske, dokumentarprægede stil en håndfuld gange i løbet af filmen bliver afbrudt af drømmelignende klip. I disse korte sekvenser ser vi Claireece´s fantasiforestillinger. I lækkert lys, med flot makeup og store kjoler danser hun rundt, står på en scene, går ned ad en rød løber, vinker til sine fans, bliver omfavnet af en køn og dejlig kæreste, der ser beundrende på hende, mens kameraet cirkler om hende i flotte, fejende bevægelser. En enkelt gang forestiller hun sig også sin mor som en sød og kærlig kvinde. Desuden ser vi i en scene Claireece stå og rede sig foran spejlet - og hendes spejlbillede er en køn, hvid, lyshåret kvinde. Disse fantasisekvenser bliver klippet ind i filmen, når der sker noget ubærligt i Claireece´s liv - fx da hun bliver voldtaget af sin far, og da hun får at vide, at han er død af AIDS. Hun ´klikker væk´ fra virkeligheden og fantaserer sig bort til en drømmeverden, der repræsenterer det mest perfekte og paradisiske, hun kan forestiller sig: at være elsket, feteret, berømt, beundret, flot, eftertragtet, sexet, rig og succesrig. At være en slank, hvid kvinde med lyst hår!

Opgaveforslag

  • Lad eleverne give deres bud på, hvordan deres egne fantasi-sekvenser kunne se ud - og hvornår de godt kunne tænke sig at ´klikke over´ til deres drømmeverden.

Personer og temaer

Filmens personer

"Precious" er en karakterbåret film. Filmens dramatiske højdepunkter og fortællingens fremdrift er knyttet til personernes handlinger og udvikling (modsat fx actionfilm, hvor højdepunkter og fremdrift ofte er knyttet til udefra kommende ting, såsom en løssluppen atomraket med kurs mod New York!).

Af samme grund er filmens temaer tæt knyttet til personerne i Precious. Man kan sige, at temaerne opstår af personerne, der gennem deres handlinger og interaktion bliver repræsentanter for en række temaer.

Den tematisk mest centrale person er filmens hovedperson Claireece Precious Jones, der mildest talt ikke er nogen gennemsnitlig heltinde. Man skal lede længe efter en amerikansk film med en grotesk overvægtig og meget mørk afro-amerikaner i hovedrollen. Vi er uvant med at se en kvinde med hendes fysik på film, og det har en overraskelseseffekt på tilskueren. Desuden er Claireece ikke sådan at blive klog på. Godt nok hører vi hendes stemme i voice over - men hendes kommentarer er præget af en temmelig hårdkogt, distanceret tilgang til tingene, og vi sidder tilbage med en undren: Hvad føler hun mon egentlig? Hvem er hun inde under den hårdkogte attitude? Hendes mimik og kropssprog hjælper os ikke med at løse gåden. Som hun står der, tavs, med let tilbagelænet hoved og et afventende, trodsigt, næsten nedladende ansigtsudtryk og sin store, uformelige krop, er hendes personlighed, følelser og tanker godt gemt.

Men så er der de små glimt, hvor hun i fantasien forvandler sig. Hun liver op, ler og smiler, kaster sig henført i en tilbeders arme, danser rundt i glamourøse kjoler.
Desværre er der uendeligt og smerteligt langt mellem virkeligheden og drømmene. "I want to be white, blond and skinny", siger hun på et tidspunkt og definerer dermed den absolutte kontrast til det udseende, hun har.

Heldigvis kan hun dog også le i virkeligheden, fx sammen med sine veninder i klassen. I løbet af filmen lærer vi hende bedre og bedre at kende. Langsomt bliver vi lukket ind bag hendes panser og er vidne til hendes svagheder og styrke, hendes nedture og opture. Vi finder ud af, at hun trods skrivevanskeligheder og forkvaklet opvækst er en kvik og fornuftig pige. Claireece er langt mere end det, som umiddelbart møder øjet.

Og hun forandrer sig i løbet af filmen. Fra passivt at lade stå til og finde sig i alting begynder hun at tage aktive skridt for at ændre sit liv: Hun møder op på den nye skole, hun tager skolearbejdet alvorligt og går i kast med udfordringen, hun flytter hjemmefra, og hun vælger at have begge sine børn hos sig. Claireece træder i karakter som person og viser, at hun indeholder bl.a. mod, viljestyrke, ambitioner og selvopholdelsesdrift. Hun begynder at sætte grænser og arbejde mod et defineret mål. På trods af, at hun gennem hele sit liv er blevet set ned på, undervurderet og har lavt selvværd, begynder hun at respektere sig selv i løbet af filmen - og aftvinger dermed respekt fra sin omverden. Hun er ved at udvikle sig til en mønsterbryder.

Eksempler på temaer i forbindelse med filmens øvrige personer

  • Mary: vold, incest, overgreb, psykisk terror, et nedbrydende miljø og en opvækst, som ødelægger mennesker.
  • Miss Blu Rain: næstekærlighed, socialt engagement, rollemodel. (NB: på hendes kontor hænger en plakat af Martin Luther King - og hun kæmper tydeligvis for en række af de samme værdier, han kæmpede for).
  • Klassekammeraterne: venskab, tillid, samarbejde, fællesskab, glæde, humor.
  • Mrs. Weiss: det offentlige, ´systemet´, som i begyndelsen er neutralt og følelsesmæssigt uengageret (maskinelt frem for menneskeligt), men i løbet af filmen bliver tilført menneskelighed og følelser (Mrs. Weiss græder, da hun hører Mary´s og Claireece´s historie.)

Opgaveforeslag

  • Beskriv filmens personer og sæt ord på, hvad der karakteriserer deres relationer. Diskuter hvordan personerne og deres relationer ændrer sig i løbet af filmen.

Filmens temaer

"Precious" beskæftiger sig med en række temaer, der traditionelt er områder hjemsøgt af fordomme - såsom racisme og homofobi (Miss Blu Rain er lesbisk, og Claireece må revurdere sine holdninger til homoseksuelle). Filmen pirker også til vores fordomme omkring overvægt, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed, skilsmissefamilier, HIV-smittede, teenagemødre, lave sociale lag m.v.

Instruktør og producent Lee Daniels, der selv er afro-amerikaner, har i New York Times fortalt om sine egne fordomme:

"Noget, jeg lærte af at lave denne film, er, at selvom jeg er sort, er jeg fordomsfuld, når det drejer sig om hudfarve. Jeg har fordomme over for folk, som er mørkere end mig selv. Da jeg var ung, kom jeg i en kirke, hvor det var sådan, at jo lysere din hud var, jo tættere sad du på alteret. Folk, som var mørke og overvægtige som Claireece ... jeg troede, de var beskidte og dumme. Mine følelser ændrede sig i forbindelse med denne film. Jeg vil aldrig betragte en tyk pige på gaden på samme måde igen."

Opgaveforslag

  • Diskuter hvad fordomme er. Hvorfor har vi fordomme, og hvilke konsekvenser kan det have, at vi har fordomme?
  • Følte I jer konfronteret med nogle fordomme, da I så "Precious"? Find eksempler i filmen på, at personerne har fordomme.
  • Har I oplevet, at andre havde fordomme overfor jer selv? Kom med eksempler på jeres egne fordomme - evt. anonymt. Diskuter rimeligheden i de fordomme, I selv har.