• Til læreren
  • Filmens handling
  • Pigerne og de andre
  • De fjerne voksne
  • Pigebander
  • Filmfortælling og virkemidler

Til læreren

Der kommer i disse år mange film, der retter sig mod et ungt publikum. Såkaldte ungdomsfilm er nok ikke en genre i traditionel forstand, men har udelukkende modtagergruppen og dens problemer som fællesnævner. Der er gjort adskillige forsøg på at definere, hvad ungdomsfilm er, og en ikke så ueffen rettesnor er, at ungdomsfilm i hvert fald handler om mindst to af tre ting: sex, drugs & rock’n’roll! Man har også uden held forsøgt at indskrænke begrebet ungdomsfilm til at være film, der handler om ’den første gang’, altså om det første kys, og hvad deraf følger! Men den seksuelle debut har de unge i ”Råzone” for længst lagt bag sig, skønt de ’kun’ går i folkeskolen.

”Råzone” lægger sig i forlængelse af nyere danske film for unge som for eksempel Aage Rais’ ”2 ryk og en aflevering” (2003), Anders Gustafssons ”Bagland” (2003) og Christina Rosendahls ”Supervoksen” (2006). ”Råzone” er imidlertid nok den mest rå og illusionsløse nyere danske ungdomsskildring, og det er bemærkelsesværdigt, at filmen som den eneste i det lille firkløver har Medierådets ’strengeste’ grænse: Tilladt for børn over 15 år! Eller med andre ord: ”Råzone” frarådes for unge under 15 år og er derfor i fare for at miste en del af sin potentielle målgruppe. Medierådets afgørelse forekommer dog rimelig. Der er også meget stof for unge over 15 år og i virkeligheden for alle, der sætter pris på en god – og i dette tilfælde også rystende – historie.

Instruktøren Christian E. Christiansen har i filmens pressemateriale fortalt om sine overvejelser og intentioner med ”Råzone”:

”Råzone” er en kompromisløs fortælling, der foregår her og nu. Der er ingen pegefingre eller forklarende seancer med kloge pædagoger. Det er en enkel fortælling om en enkelt misforståelse, der får helt uoverskuelige konsekvenser.

Historien er universel, den kunne foregå på arbejdspladsen eller i hjemmet. Jeg har placeret den i skolegården, helvedes forgård. Et sted som alle kender. Her skabes vindere og tabere. Her ødelægges mennesker for et helt liv, mens andre bygges op og bliver klogere på livet og deres verden omkring dem. Her kommer menneskers svagheder til syne. Og det er netop det, der interesserer mig.

Når jeg observerer folk med synlige svagheder, påvirker det mig og berører mig. Det fylder mine tanker, når jeg møder mennesker, som på et eller andet tidspunkt selv vælger eller bliver presset til at gøre ting, der er moralsk forkastelige eller med andre ord er tarvelige, onde, intrigante eller direkte farlige for andre. Sådan er karaktererne; blændet af stærke følelser som de ikke selv kan styre.

Ambitionen har været at fortælle en underholdende historie om en gruppe grænseløse og på mange måder utilpassede unge, der ikke nødvendigvis ligner en paint-by-numbers-film. Det har været vigtigt for mig at lave en tempofyldt og spændende film, som bryder med det gængse, uden at det går ud over fortællingens smerte.

Det er mit håb, at pigernes liv vil krybe ind under huden på publikum og sætte sig i folks bevidsthed. Jeg prøver ikke at give nogen direkte svar på filmens problemstillinger. Det er min hensigt at fortælle og belyse. Ikke at konkludere.

Instruktøren ønsker altså ikke at konkludere endsige moralisere, men at fremvise følgerne af en fatal misforståelse. Samtidig sætter han fokus på fænomenet pigebander, som ikke tidligere har fundet et kunstnerisk udtryk i dansk film, og det alene gør filmen anvendelig i undervisningen. Som i alle gode historier er der et væld af indfaldsvinkler til en behandling i klasseværelset, og dette undervisningsmateriale har valgt at fokusere på fire temaer:

”Pigerne og de andre”
”De fjerne voksne”
”Pigebander”
”Filmfortælling og virkemidler”

De første to temaafsnit afsøger hovedkarakterernes baggrund og adfærdsmønstre med det formål at give eleverne en forståelse af personernes bevæggrunde og handlinger. Der er også oplæg til analyse af to digte, som der refereres til i filmen – H.C. Andersens ”Livet en drøm” og Klaus Rifbjergs ”At elske” – og til at forstå disse digte i forhold til filmens personer. Tredje temaafsnit sætter fokus på pigebander og deres adfærdsmønstre, mens fjerde temaafsnit omhandler filmens fortælleform og filmiske virkemidler.

Dette undervisningsmateriale er skrevet af nysgerrighed og lyst og vil vel kræve en hel temauge, hvis man skulle løse alle opgaver og besvare samtlige spørgsmål. Derfor er materialet tilrettelagt, så man kan vælge at arbejde med kun ét tema eller plukke i alle fire temaer og altså vælge én lektions efterbearbejdelse af filmen eller et længere undervisningsforløb.

God fornøjelse

Judith & Ulrich Breuning.

Filmens handling

Cecilie, Christina, Trine og Pernille er slyngveninder, og de har et indforstået sammenhold, der udelukker alle andre i klassen. Udfordrer man pigegruppen, er der kontant afregning, og da der kommer en ny pige, Anja, i klassen, der bestemt heller ikke stikker op for bollemælk – ”Jeg skal gå i en bonderøvsklasse på denne lorteskole” – får hun kun et hånligt snøft fra firkløveret. Læreren forsøger tappert at dele stile ud og introducere et ungdomsdigt af H.C. Andersen, men der er andre ting på dagsordenen hos Cecilie, Christina, Trine og Pernille. Der skal være fest, og det er ingen hindring for tøserne, at de ikke kender værtinden. De drikker sig stangstive og invaderer festen, som de sætter deres eget præg på, indtil de bliver opdaget og smidt ud. Cecilie, der er gruppens leder, blokerer for eksempel toilettet i en lang periode, mens hun rider den af på kæresten Shaid; inden da har de to sammen med Christina og Shaids kammerat Nikolaj sniffet kokain – for Christinas vedkommende for første gang. Pigerne tager en taxa hjem, men ingen har penge med, så Pernille tilbyder chaufføren at ordne betalingen med mund og hånd, men chaufføren vælger at smide den fremmelige frækkert ud.

Næste dag møder Cecilie op med mærker af slag i ansigtet. På afstand ser hun noget – eller rettere hun tror, at hun ser noget – som får fatal betydning. Shaid lægger kådt an på Christina, som afviser hans tilnærmelser, men Cecilie tror, at hun er vidne til en intim situation mellem sin bedste veninde og sin kæreste. Det får betydning, da pigerne på Cecilies initiativ sniger sig ind i gymnastiksalens omklædningsrum for at tømme lommerne på de frakker, der hænger der. Der er ældregymnastik, og Christina får fingre i en pung med mange kontanter, men lægger den tilbage. Til gengæld får Cecilie fat i et kreditkort, som så sandelig skal bruges, da den gamle kone har skrevet pinkoden på kortet! Men da pigerne skal stikke af med byttet, komme en af de ældre gymnaster ud i omklædningsrummet. Alle pigerne undtagen Christina når at gemme sig, og ondskabsfuldt ringer Cecilie til Christinas mobiltelefon, så pensionisten lægger mærke til hende. Pensionisten fatter dog ikke mistanke, men genkender Christina fra vejen, hvor hun bor.

Næste dag hentes Christina af skolens inspektør. Gymnasterne har opdaget, at der mangler værdigenstande, og kreditkortet er lænset for et større beløb. Selv om Christina ikke har været med til at misbruge kreditkortet, er det jo hende, som er blevet set på stedet, og hun vælger at fortælle, at det er Cecilie, Trine og Pernille, der har været på spil. De tre piger hentes af inspektøren, og så er firkløveret pludselig et blad mindre. Christina får en SMS: ”Bare vent stikkerso”! Christina fryses ud, og som om det ikke var nok at blive mobbet af de tre tidligere veninder, opdager hendes far, at hendes værelse flyder med nyt tøj. Faren, der er politimand, lægger to og to sammen og får resultatet butikstyveri. Forholdet mellem far og datter er anstrengt, og bliver ikke bedre af, at Christina savner sin mor, der har fundet en ny mand, som hun er gravid med. Moren svigter en aftale med Christina, og Christina river et fotografi af hende itu.

I gymnastiktimen ønsker eleverne at spille høvdingebold. Ingen vil være på hold med Christina, men Anja forbarmer sig og vælger hende, for så vil hun ikke selv blive skydeskive i det aggressive spil. Trods den kyniske begrundelse begynder der dog at spire et venskab mellem den udstødte Christina og den isolerede Anja. Under boldspillet får Trine næseblod, da Anja rammer hende. Efter at Anja og Christina har svabet gymnastiksalens gulv og været i bad, opdager de, at Christinas ex-veninder har taget deres tøj! Christina tilbyder at hente nogle kedeldragter og må kun iført to håndklæder løbe spidsrod i skolegården, hvor hun totalt ydmyges.

Christina betror Anja, at hun og Cecilie har været veninder fra de var små, og da der er meget bøvl i Cecilies hjem, har hun i lange perioder boet hos Christina, men alt gik galt, da Christinas far og mor blev skilt. Anja mener, at episoden med det forsvundne tøj skal hævnes. Hendes far er læge, og hun har stjålet nogle recepter. De skriver Cecilies navn på og hænger dem op på skolen. Nu tror alle, at Cecilie får medicin mod klamydia – en kønssygdom, der giver ’kløe i kufferten’, som en elev råber efter hende. Cecilie er til grin, og Shaid er rasende. Hun er ikke alene utro, men kunne jo også have smittet ham!

Nikolaj inviterer Christina på fin restaurant. De har det rart og drikker rødvin i lange baner, og den småfulde Christina inviterer Nikolaj med hjem og går straks i gang med at give ham et rutineret blowjob. Men pludselig står faderen i døren, og et nyt skænderi mellem far og datter begynder. I skolen er Cecilie totalt dømt ude. Til hendes overraskelse kommer Trine og Pernille og undskylder deres opførsel over for hende. De trygler hende om at komme til fest, hvor Cecilie naturligvis ikke vil være til stede. Christina indvilger og morer sig sammen med Nikolaj, og det er tydeligt, at de to nu er kærester. Pernille tigger stof af Nikolaj, som ikke er pusher, men som gerne gavmildt deler ud af de sager, han får fra sin storebror. Trine og Pernille har en plan. De hælder stoffet i Nikolajs øl, som han bunder uden at vide, hvad der gemmer sig i drikken. Pludselig ekser Nikolajs ben, og han falder om med fråde om munden. Christina vil hente hjælp, men havner med Trines og Pernilles ’hjælp’ på toilettet, hvor Cecilie dukker frem. Trines og Pernilles anger har kun været spil for galleriet, og nu har Cecilie dømt payback-time. Christina gennembankes og sparkes til blods af sine tidligere veninder med Cecilie i spidsen. Til sidst skodder Cecilie en cigaret på Christina og river hendes navlering ud.

Nikolaj indlægges og ligger i koma, mens Christina er ’sluppet heldigt’ med tre trykkede ribben og en punkteret trommehinde. Hun kravler ud af sengen og stikker af fra hospitalet for at hente sin fars tjenestepistol. I mellemtiden vender båder Shaid, Pernille og Trine Cecilie ryggen, og da Cecilie kommer hjem, venter politiet foran hendes opgang. Nede i cykelkælderen dukker Christina op og skyder Cecilie.

Pigerne og de andre

Cecilie, Christina, Trine og Pernille går i afgangsklassen på den lokale folkeskole, der ligger i et gråt forstadskvarter nær en større by. De er fire seje sild, som det er uklogt at stille sig i vejen for.

  • Indled med at genfortælle filmens handling i store træk. Hvem er filmens hovedpersoner? Hvad sker der for dem i løbet af filmen? Hvorfor sker det?
  • Tal om de scener, som gjorde størst indtryk. Tal også om slutningen. Overlever Cecilie og Nikolaj? Hvad mon der sker med Christina?

”Råzone” starter brutalt med at vise, hvordan de fire piger utilsløret overfalder og truer en klassekammerat, der måske/måske ikke har sendt en fornærmende SMS. Men ret og retfærdighed er ligegyldige størrelser, for pigernes straf falder prompte og kontant uden forudgående rettergang. Da læreren dukker op, er de søde som små uskyldige lam. Pigegruppen lever helt deres eget liv og deltager stort set ikke i undervisningen. Gruppen er stærkt sammentømret, men pigerne har naturligvis også individuelle træk.

  • Snak i klassen om de fire piger og deres sammenhold i filmens begyndelse. Hvad er det, der knytter dem sammen? Hvad er deres interesser? Forhold til skolen? Forældre? Drenge? Sprut og stoffer?
  • Hvilken rolle har pigerne hver især i gruppen? Hvem er for eksempel leder? Og hvem er medløbere?
  • Skriv navnene Cecilie, Christina, Trine og Pernille på tavlen og skriv under hvert navn egenskaber og karaktertræk, som passer til den enkelte. Sæt plus ved de positive egenskaber og minus ved de negative. Hvilke tegn er der flest af ved hver pige?
  • Vælg de fem ord, som bedst beskriver hver pige. Lad dem blive stående på tavlen.

Filmen fortæller ikke meget om pigernes familiebaggrund. Christinas forældres skilsmisse skitseres kort, og der antydes vold og svigt i Cecilies hjem. Men hvordan er de fire pigers forhistorie?

  • Vælg en af pigerne, som I skriver en kort tekst om. Fokuser på de ting, der kan ligge til grund for pigens adfærdsmønster. Koncentrer jer om de fem karakteriserende ord og brug dem som udgangspunkt for jeres analyse.
  • Læs teksterne højt for hinanden og argumenter for jeres synspunkter.

Der kommer en ny pige i klassen. Anja er mindst lige så sej og hurtig i replikken som pigegruppen, der dog slet ikke vil have noget med den nytilkomne at gøre. Faktisk vil ingen i klassen have noget med Anja at gøre. Men hun er tilsyneladende bedøvende ligeglad med de andre og åbenbart vant til at være alene. Hun fortæller lidt om sit liv til Christina, men hvad er egentlig hendes forhistorie? Anja synes at vide alt om, hvordan pigegruppen tænker og handler.

  • Snak i klassen om de punkter, hvor Anja ligner pigerne i gruppen. Og snak om, hvordan hun adskiller sig fra dem. Karakteriser også Anja med højest fem ord og giv et bud på, hvad hun vil foretage sig efter skolen. Hvad vil hun for eksempel studere?

En morgen ser Cecilie sin kæreste Shaid tage Christina på ballerne. Cecilie bærer mærker af slag i ansigtet. Der er hændt noget i hjemmet, men vi får aldrig at vide, hvad det er. Cecilie virker både sårbar og aggressiv.

  • Snak i klassen om den situation, der udløser Cecilies jalousi og bliver startskuddet på Christinas lidelser og en række andre problemer. Hvad går der galt? Og hvem gør noget galt? Hvorfor går det overhovedet galt? Kunne konflikten være undgået?
  • Prøv at anskue situationen udelukkende fra Cecilies synsvinkel. Hvad ser hun? Hvad føler hun? Hvordan reagerer hun? Hvad siger hun til Christina? Og hvad svarer Christina? Hvorfor fortæller Christina ikke, hvad der egentlig skete?

To drenge spiller en rolle i pigernes liv. Shaid er Cecilies kæreste, og Nikolaj ender med at blive Christinas.

  • Giv en kort karakteristik af de to drenge. Hvordan er de? Hvordan reagerer de på pigernes påfund og konflikter? Og ikke mindst på pigernes seksuelle initiativer? Hvad er drengenes forskellige sociale baggrunde?
  • Egentlig får vi meget lidt at vide om drengene, men deres adfærdsmønstre afslører sociale positioner og følelsesmæssigt overskud. Forestil jer for eksempel, hvordan Nikolaj bor, og hvad hans forældre laver. Følg diskussionen i klassen op med en kort tekst, der forklarer, hvorfor Nikolajs storebror sælger stoffer i København.

Nikolaj introducerer Christina for kokain, og da de går ud at spise, bestiller han rødvin og ser – øjensynlig selv rimelige ædru – til, mens Christina drikker sig fuld i vin og whisky.

  • Diskuter om Nikolaj er sympatisk eller ej. Er han en sød og god kæreste? Opfører han sig ansvarligt? Kan I forstå, hvorfor Christina er forelsket i ham?

Nikolaj får stoffer fra sin storebror. Han forærer stoffer til sine jævnaldrende, men han sælger dem ikke.

  • Kan man sige, at Nikolaj er en slags pusher, når han deler stoffer ud til andre – selvom han ikke får penge for stofferne?
  • Til slut bliver Nikolaj selv offer for sine stoffer. Diskuter, om han dermed ’får, hvad han har fortjent’ eller om det, der sker for ham, er ’uretfærdigt’.

Cigaretter, alkohol og stoffer fylder en hel del i tilværelsen for de unge i filmen. Til hverdag er det nikotin, og så snart der er optræk til den mindste smule fest, kommer der bl.a. sprut og hash på bordet.

  • Skriv på tavlen, hvilke rusmidler vi ser og hører om i filmen.
  • Oplever I, at det ligner virkeligheden for en flok 15-16 årige unge?
  • Udform en anonym spørgeskema-undersøgelse i klassen eller på skolen. Undersøg forbruget af alkohol og stoffer. Diskuter resultatet. Er det overraskende eller forventeligt? Hvad er jeres egen holdning til alkohol og stoffer? Er det i orden at have et forbrug, og i så fald, hvor stort et forbrug er i orden? Hvor går grænsen mellem forbrug og misbrug?
  • Skriv en stil: Start med at beskrive de unges alkoholvaner og brug af stoffer i filmen. Diskuter, om det er i orden at drikke alkohol og tage stoffer – argumenter for din holdning. Diskuter også de konsekvenser og risici, der er ved at drikke alkohol og tage stoffer.

De fjerne voksne

De voksne fylder ikke meget i filmens historie. Umiddelbart lader det til, at de simpelthen ikke betyder særlig meget i pigernes univers. Men er det sandheden?

  • Skriv på tavlen, hvilke voksne vi møder i filmen. Hvordan opfører de voksne sig? Er de sympatiske eller usympatiske, og hvorfor?

Vi ser Christinas far og mor, men vi ser ikke Cecilies far og mor. Vi hører dog om dem gennem Christina. Vi ser også, at Cecilie har fået et slag i ansigtet, men vi ved ikke, om hun har fået det derhjemme eller et andet sted.

  • Beskriv de to pigers forældre. Diskuter, om de har stor eller lille indflydelse på de to piger og deres opførsel. Lever forældrene op til deres ansvar som forældre? Begrund jeres svar.

Vi ser flere gange konfrontationer mellem Christina og hendes far. I en af scenerne kommer Christina hjem efter en hård dag i skolen, hvor hun er blevet mobbet af sine tre ex-veninder. Da hun træder ind på sit værelse, står hendes far og roder i hendes skab.

  • Hvorfor roder han i hendes skab, og hvad finder han? Hvordan reagerer Christina? Forstår man hendes reaktion? Forstår man farens reaktion?

Scenen fortsætter med, at Christina og faren råber ad hinanden. Faren forbyder Christina at se mere til veninderne og slutter så med at sige, at det var godt, de ’fik den her snak’. Bemærkningen kommer til at fremstå tragisk-ironisk, fordi der ikke er ret meget ’god snak’ over deres kommunikation.

  • Diskuter, hvad Christinas far skulle have gjort i stedet for det, han gør. Hvordan skulle han have grebet situationen an? Hvad skulle han have sagt til Christina eller spurgt hende om? Hvordan kan Christina og hendes far få et bedre forhold – hvad skulle være anderledes mellem dem?

Dansklærer, gymnastiklærer og inspektør er ’blot’ voksne, der egentlig vil elevernes bedste, men som samtidig resigneret erkender, at de dybest set ikke fatter, hvad der foregår i hovederne på den aggressive pigegruppe. Dansklæreren prøver med kærlighedsdigte at ramme noget centralt i de unges liv. Han spørger klassen, hvor gammel, de mon tror, H.C. Andersen var, da han skrev ”Livet en drøm”, hvorefter han fremsiger første vers:

Livet en drøm

Du kjender Grunden til min dybe Smerte,
Du kjender hver en Tanke i mit Bryst;
Jeg holder fast ved Dig med Sjæl og Hjerte,
O vær mig tro, i Smerte og i Lyst!
Mit stolte Haab, jeg saae som Boble briste,
O lad mig ikke Venskab ogsaa miste!

”Livet en drøm” står i ”Phantasier og Skizzer”, der udkom i 1831. H.C. Andersen er født i 1805 og er altså en forholdsvis ung mand, da han skriver digtet.

  • Snak i klassen om, hvorfor læreren spørger til H.C. Andersens alder.

Mens læreren læser digtet højt, foregår der andre ting i klassen. Christina får en note fra Cecilie, som oplyser: ”Fest i aften”. Christina svarer: ”Har aftale med far”. Cecilie kommenterer prompte: ”Fuck ham”, hvorefter Christina resignerer: ”OKAY”!

  • Læs første vers af H.C. Andersens digt. Hvad handler det om, og hvad kunne det sige Cecilie og Christina og de andre elever i klassen? Hvem af pigerne passer digtet på?

Senere skriver læreren digtet ”At elske” af Klaus Rifbjerg på tavlen. Det står i digtsamlingen ”Under vejr med mig selv” fra 1956, da der endnu kørte sporvogne i København.

At elske

Danmarks roterende dreng nummer ét
er jeg afgjort nu.
13800 lygtepæle i København og Frederiksberg
vidner nu om min evige, udødelige, patenterede kærlighed
til kvinden, som jeg uden at rødme kalder
min unge elskede
og kysser med en energi som en roeknuser.

Ingen tildeler os idrætsmærket
For de uendelige aftners vandringer
Med vores maratonkærlighed.
Og de sammenflettede fingre
er komplicerede som heksenøgler.

Vi gør os frygtelig umage med alting.
Det gælder om at elske rigtigt
alle synes at vide hvordan man gør.
Vi arbejder energisk for at lære det.

Farvel ta’r tre timer
og morgenen kommer kørende i sporvogn
fra Ndr. Fasanvej
og samler mig op til barmhjertig slummer
efter kraftprøven.

  • Hvad handler Klaus Rifbjergs digt om? Hvad fortæller det om ung kærlighed anno 1956? Hvordan oplever jeg’et kærligheden? Sammenlign denne kærlighedsopfattelse med det syn på kærlighed, som pigegruppen praktiserer.
  • Skriv selv et digt om, hvad det vil sige at elske. Overskriften kan være den samme som hos Rifbjerg: ”At elske”.

Pigebander

Cecilie, Christina, Trine og Pernille står sammen og begår overgreb mod andre. De er truende og bruger barske midler. Meget af det, de foretager sig, er direkte ulovligt. De er så sammentømret en gruppe med fælles normer, at man vel egentlig godt kan tale om en pigebande.

Her er et lille udklip fra Dagbladet Information, hvor journalist Camilla Mehlsen Sørensen skriver om pigebander:

Pigevold og pigebander

Voldelige piger og pigebander er et voksende fænomen i Danmark, og det kan ses i statistikkerne. Langt flere piger bliver i dag dømt for vold sammenlignet med for bare ti år siden. Pigernes voldelige adfærd kommer bag på det danske behandlersystem, som ikke er vant til vilde piger i grupper. Derfor bliver pigerne ofte overset af de instanser, som ellers normalt beskæftiger sig med kriminelle unge. I 2001 begyndte medierne at sætte fokus på de voldelige piger, især efter at en gruppe teenagepiger – kendt som Ninja-banden – udøvede vold mod andre piger i Viborg og endte i retten i 2002.

  • Diskuter, hvad en pigebande er, og om de fire piger i ”Råzone” kan kaldes en pigebande.
  • Gense filmens start, hvor de fire piger har overfaldet en klassekammerat, der muligvis har sendt en provokerende SMS. Snak i klassen om, hvad pigerne egentlig gør mod kammeraten. Hvor langt ville de gå? Hvad kunne der være sket, hvis læreren ikke var kommet?
  • Snak videre om, hvad der binder de fire piger sammen, og hvad deres fælles normer er.
  • Prøv at opstille en liste over de faktorer, der skaber en pigebande. Hvorfor opstår en pigebande? Hvad vil pigerne? Hvad er deres mål og ønsker?
  • Snak videre i klassen om de scener i filmen, hvor der foregår overgreb. Snak for eksempel om scenen, hvor Christina løber over skolegården kun iført to håndklæder. Hvad sker der? Hvilke ting er grænseoverskridende? Og direkte kriminelle?

I scenen ser vi, at Christina bliver filmet med mobiltelefon, mens hun løber halvnøgen af sted. Situationen minder ikke så lidt om fænomenet ’happy slapping’, dvs. at udøve vold mod nogen og samtidig filme eller fotografere episoden med mobiletelefon.

  • Hvad kan man gøre for at undgå den slags episoder? Hvem kan gøre noget? Og hvem skal gøre noget? Hvor går grænsen mellem drilleri og overgreb, mellem barnestreger og kriminelle handlinger?
  • Prøv at opstille en liste på tavlen over tiltag i skolen, der kan forebygge lignende episoder. Hvad er de mest effektive midler?
  • Prøv at kontakte den lokale politimyndighed og lad en politibetjent fortælle, hvor grænsen går mellem drillerier, mobning og direkte strafbare handlinger.
  • I kan vælge at arbejde videre med fænomenet pigebander. I kan for eksempel gå på nettet og på Google søge på ordet ’Pigebander’. Her vil I finde både fakta- og debatsider, der forsøger at indkredse fænomenet.

Snak også om sproget i filmen. Tre ord er gennemgående: Fuck, luder og so – og de fyger som iskolde haglbyger fra pigerne. Cecilie, Christina, Trine og Pernille er fire vrede piger.

  • Snak i klassen om ords betydning og brugen af særlige ord. Hvorfor bruger pigerne konstant ’fuck’, ’luder’ og ’so’? Hvad signalerer de med de tre ord? Hvorfor er de fire piger så vrede og aggressive?
  • Skriv en ultrakort tekst, hvor ordene ’fuck’, ’luder’ og ’so’ dominerer. Prøv derefter at skrive en ny tekst, hvor budskabet er det samme, men ordene anderledes.

Der er både sex og forelskelse i pigernes liv. Men de er ikke nødvendigvis forbundet med hinanden.
Tal om pigernes forhold til sex. I kan diskutere følgende tre scener:

  1. Cecilie på toilettet med Shaid
  2. Pernille og taxachaufføren
  3. Nikolaj hjemme hos Christina
  • I alle tre scener er pigerne de udfarende og aktive aktører i et erotisk spil, men hvad går spillet ud på? Hvad ønsker de at opnå? Hvad siger det om pigernes forhold til fysisk kærlighed? Hvad får de selv ud af det?

Filmfortælling og virkemidler

”Råzone” er på mange måder en rå film. Både med hensyn til sprog, fotografering, handling og musik. Men grundlæggende er den fortalt, som man har fortalt historier i årtusinder. ”Råzone” har således tre akter, præcis som den græske dramatiker Aristoteles (384-322 f.K.) definerede. Det lyder enkelt: En historie skal have en begyndelse (første akt), en midte (anden akt) og en slutning (tredje akt). Men selvfølgelig er der også visse andre regler, der skal overholdes. I første akt, begyndelsen, skal personer, miljø og konflikt præsenteres. Anden akt, midten, indledes, når handlingen tager en ny retning. I anden akt udvikles og optrappes konflikten, Når konflikten er kulmineret, starter tredje akt, slutningen, som ofte har en overraskende pointe.

  • Prøv at inddele filmen ”Råzone” i tre akter og snak om, hvor aktskiftene ligger. Snak videre om, hvilke informationer og hvilke væsentlige ting, der sker i de tre akter. Hvor kulminerer for eksempel konflikten? Og hvem er vinder? Eller rettere: er der overhovedet vindere i historien?
  • Koncentrer jer om slutningen og snak om de i virkeligheden ganske mange overraskelser. Hvordan går det karaktererne efter filmens slutning? Overlever Nikolaj og Cecilie? Hvad sker der med Christina? Og hvad med Trine, Pernille og Anja?
  • Vælg en af karaktererne og fortæl i en lille tekst, hvad hun/han foretager sig, når hun/han er tyve år og tænker tilbage på de fatale begivenheder.

Filmens titel er slagfærdig og interessant.

  • Men hvad betyder ”Råzone” egentlig? Og findes ordet overhovedet på dansk?
  • Rammer titlen ”Råzone” filmens stil og toneart? På hvilken måde gør den det? Hvilke associationer får I af titlen ”Råzone”?
  • Snak om filmtitler generelt og deres betydning for en films popularitet. Kom med eksempler på gode og dårlige filmtitler, og begrund hvorfor I synes de fungerer eller ej.

Musik betyder meget for en film. Den såkaldte underlægningsmusik skal forstærke stemninger og skabe atmosfære eller fortolke personernes tilstand. Musikken i ”Råzone” præsenterer en række nyere danske bands: Street Corner Poets, Veto, Spleen United, Tiger Baby, Ida Corr, Suspekt, Rock Hard Power Spray, Jeppe Rapp, Joey Moe og Camilla Munck.

  • Diskuter i klassen, hvordan musikken fungerer i ”Råzone”. Hvordan og hvorfor forstærker musikken (og teksterne) for eksempel historien? Og hvordan fortolker musikken personernes følelser og tilstand?
  • Hvilke følelser vækker musikken i jer?
  • Hvis I har filmen på dvd, så gense fx scenen i starten, hvor Christina står op og gør sig klar til at gå i skole. Hvad fortæller musikken om Christina og hendes liv?

En dramaturgisk regel lyder, at når man indfører en pistol i en films handling, så skal den bruges til et eller andet. I ”Råzone” indføres en pistol meget sent i handlingen og med en voldsom effekt.

  • Snak om den dramatiske nedskydning af Cecilie. Diskuter om det er en logisk følge af historiens udvikling.

Der findes groft sagt tre slutninger på en film:

- Den lykkelige slutning
- Den åbne slutning, hvor tilskueren selv skal digte videre
- Den sørgelige, ’sorte’ slutning, hvor lyset effektivt slukkes

Der findes masser af film, der hører til første eller anden kategori, mens de ’sorte’ slutninger er et forholdsvis sjældent fænomen – vi tilskuere vil meget gerne have et håb. Muligvis er tilværelsen håbløs, men på film vil vi gerne ane et lys for enden af tunnelen.

  • Diskuter, hvilken af de tre typer slutning, ”Råzone” har. Digt herefter to nye slutninger til ”Råzone”, så alle tre slutnings-typer er repræsenteret. Hvilken af de tre slutninger kan I bedst lide? Hvorfor? Har instruktøren valgt den bedste, eller ville I selv have gjort det anderledes?
  • Nævn andre film med de tre forskellige typer slutninger og snak om, hvordan de forskellige slutninger virker og påvirker jeres filmoplevelse. Hvilke slutninger foretrækker I? Hvilken film har den bedste slutning – eller hvordan slutter jeres bedste filmoplevelse?