Rara Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Klip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

'Rara' er en spansksproget chilensk film instrueret af Pepa San Martin fra 2016. Filmen bygger på en virkelig hændelse fra Chile, hvor en kvindelig dommer mistede forældremyndigheden over sit barn pga. sin seksuelle orientering. 

Filmen handler om den 13-årige Sara, der går igennem en tumultarisk tid, hvor hun skal finde sig til rette i en ny form for familie (regnbuefamilie). Men også en forelskelse, søskendeskænderier og et moderopgør. Hun bliver desuden en vigtig part i forældrenes kamp om forældremyndigheden over hende og hendes søster.

'Rara' er en hyperrealistisk ungdomsfilm, der har været nomineret til mange filmpriser. Den kan bruges i forbindelse med emner om identitet, familieformer, skilsmisser og overgangen fra barn til voksen.

Foto: Framegrab

Filmens credits

Titel: 'Rara'
Produktionsland og -år: Chile, 2016
Instruktør: Pepa San Martìn
Manuskript: Pepa San Martìn, Alicia Scherson og Marta Loza Alonso
Længde: 96 minutter
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet

Vigtigste medvirkende:
Sara: Julia Lübbert
Catalina (Saras lillesøster): Emilia Ossandon
Paula (Saras mor): Mariana Loyola
Lia (Saras bonusmor): Agustina Munoz
Victor: (Saras far): Daniel Munoz
Pancha (Saras veninde): Micaela Christi
Icha (Saras bedstemor): Coca Guazzini

Før I ser filmen

Rara er en chilensk coming of age-film fra Chile, der er baseret på virkelige begivenheder.

Filmens hændelser bygger på en retssag fra Chile, hvor en kvindelig dommer, der lever i et lesbisk forhold, mistede forældremyndigheden over sine børn pga. sin seksuelle orientering. Man kan i den forbindelse lade eleverne undersøge, hvad en regnbuefamilie er, eller selv give en forklaring på begrebet. Den Danske Ordbog definerer en regnbuefamilie på følgende vis: ”Børnefamilie hvor mindst en af forældrene er homoseksuel, biseksuel eller transperson” (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=regnbuefamilie).

Det kan også være nyttigt at diskutere forskellen på fiktionsfilm og dokumentarfilm, da filmen bygger på virkelige hændelser, men er en fiktionsfilm.

Coming of age-film er en filmgenre, der handler om de konflikter, der knytter sig til ungdommen. Man kan skabe forforståelse for filmens indhold ved at bede hver elev skrive fem typiske ungdomskonflikter på film ned på post-its eller på en fælles padlet, som man kort taler om, inden man viser filmen – og efter fremvisningen samler man op fælles i klassen.

Foto: Le Tiro Cine

Handlingsreferat

Sara bor sammen med sin mor (Paula), bonusmor (Lia) og lillesøster (Catalina). Hun går på den samme skole som sin lillesøster. Paula bliver indkaldt til samtale på skolens kontor, da Catalina har tegnet familiens medlemmer og dermed ”røbet”, at det er en regnbuefamilie. Saras bedstemor (Icha) mener, at Paula og Lia er uforsigtige i forhold til deres seksualitet. Samtalen på skolen medfører, at Sara siger til Catalina, at hun ikke skal tegne familien eller snakke om deres familie i det offentlige rum.

Sara og Catalina bliver hentet af deres far (Victor), og de leger hyggelige gættelege hjemme hos ham og hans nye kone (Nicole). I farens hjem er der pænt og nydeligt i kontrast til Paulas og Lias rodede, men hyggelige hjem.
På skolen er Sara blevet forelsket i en dreng (Julian), som også virker interesseret i hende, og hun har desuden en veninde (Pancha), som hun deler sine tanker med. Pancha fortæller, at hun er accepterende i forhold til homoseksualitet, som hun har hørt er arveligt. Men Sara pointerer, at hun er til drenge, og hun har kysset en dreng uden Panchas vidende.

Sara og moren skændes, efter Paula og Lia har haft besøg af nogle veninder og holdt en fest. Sara har observeret de voksnes frie liv med alkohol, sang, dans og rygning og har svært ved at acceptere det.
Efterfølgende spørger hun, om hun kan holde sin 13-årsfødselsdagsfest hjemme hos Victor i stedet for hos sig selv. Hun involverer Victor i sine problemer og siger, at Paula og Lia skændes hele tiden. Konsekvensen bliver, at faren ønsker at få forældremyndigheden over Sara og Catalina.

Foto: Framegrab

Sideløbende udforsker Sara ungdomslivet. Hun sniger sig ud om aftenen for at mødes med Julian og hans venner. Hun forbliver dog i den observerende rolle og kigger på gruppen af unge i smug, mens hun ryger en cigaret. Paula konfronterer hende, da hun kommer hjem, og Sara flygter herefter, men bliver indhentet af den forstående Lia, der kører Sara hjem til sin far.

Dagen efter forsones hun med sin mor, efter hun har hørt forældrene diskutere over telefon. Faren siger, at han gerne vil have, at Sara skal flytte hjem til ham, men hun afslår med sit kropssprog.
I skolen opdager Sara Julian i tæt kontakt med en anden pige, og hun søger hjem til Paula, der viser hende kærlighed og tryghed.

Sara holder sin 13-årsfødselsdagsfest hos Victor. Under festen finder Sara ud af, at Nicole har spurgt Catalina, om hun vil bo hos dem, men Catalina har afvist det. Pancha og Sara taler sammen om skilsmissen og om at vælge, og Sara fortæller, at Catalina er vigtig, og at hun ikke vil skilles fra hende.

Til sidst optrappes konflikten omkring forældrenes kamp om børnene. Det giver anledning til store skænderier mellem de forskellige parter, og pressen bliver også indblandet.

Filmen slutter med, at Sara tager afsked med sit hjem, inden hun og Catalina bliver kørt hjem til deres far.

Foto: Framegrab

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN
Komptenceområde:
Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. 

Færdigheds- og vidensområder og -mål:
Oplevelse og indlevelse:

  • Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på (vidensmål)
     

EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Færdigheds- og vidensområder og -mål:
Oplevelse og indlevelse:

  • Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog (færdighedsmål)
  • Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning (færdighedsmål)

Fortolkning:

  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
  • Eleven kan foretage flertydige fortolkninger (færdighedsmål)

Perspektivering:

  • Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål) 

Fag og temaer

Identitet (at gå fra barn til voksen)

Coming of age-film handler grundlæggende om den transformation og de konflikter, man gennemgår, når man går ind i ungdomslivet. 

I filmens første scene (der er lavet en opgave til), ser vi hovedkarakteren, Sara, bevæge sig rundt på skolen. Hele scenen er filmet som et over-the-shoulder-shot, der styrker vores identifikation med Sara. 

Symbolsk går hun fra barn til voksen i løbet af de cirka to minutter, scenen varer. I første del af indstillingen bevæger hun sig forbi bordfodboldspillende børn og en pige, der vajer med et blåt flag. Hun er i barndommens land. I slutningen af indstillingen kommer hun forbi piger, der er symbolsk klædt i rødt, og går ned i kælderen, hvor der er kyssekonkurrence, som hun afslår at deltage i, da hun skal hjem.

Da hun kommer hjem, er samtaleemnet, at hun har fået taget sin bøjle af, hvilket igen understreger coming of age-temaet som en fysisk transformation. 

Tematikken fortsætter igennem hele filmen. Sara er i kamp med sig selv og sine omgivelser. En kamp, der er naturlig i 13-årsalderen, hvor man forsøger at finde ud af, hvem man er, og hvem man gerne vil være. 

Foto: Le Tiro Cine

Skilsmisse

Filmens afgørende konflikt er forældrenes kamp om forældremyndigheden. Et tovtrækkeri, som mange danske børn kender fra deres egen virkelighed. Filmen kan bruges som katalysator til at diskutere et emne, der godt kan være svært, men som der samtidig er brug for at blive talt om: Hvordan er det at være barn eller ung i en svær skilsmissesituation – en situation, hvor man som ungt menneske kan føle sig splittet i forhold til de personer, der betyder allermest for en?

Skilsmissen i 'Rara' ser vi ud fra Saras observerende synsvinkel. Vi ser forældrene være vrede, bange, usikre og dominerende, men instruktøren, Pepa San Martín, viser det i glimt, så vi som seere betragter situationerne, som Sara oplever dem. På den måde skabes der et realistisk rum, hvor både filmens hovedkarakter, Sara, og seeren må tolke, hvad der egentlig er på færde. 

Forældrene bruger også forskellige instanser igennem filmen til at fremme deres sag (advokater, psykologer, mediefolk), men igen ser vi kun situationerne i glimt. Vi bliver som Sara involveret, men der også ting, vi ikke får at vide, og som vi må gætte os til.

Den herreløse kat, som især søsteren, Catalina, knytter sig til, er et tydeligt symbol på splittelsen i familien. Der er ingen voksne, der vil eje den, men i slutningen overdrages den til Lia, som er den eneste voksne i filmen, der forsøger at se situationen ud fra børnenes synspunkt.

Foto: Framegrab

Filmfaglige vinkler

Elevopgaverne drejer sig fortrinsvis om karakterer, konflikt og location.

'Rara' er en fortælling, der er karakterdreven frem for plotdreven. Filmen undersøger på realistisk vis hovedkarakterens liv i en tid, hvor alting forandres, og hun bliver ældre. Det sker på nuanceret vis, da de fleste bipersoner i filmen vil hende det bedste, men ud fra forskellige motiver

En af opgaverne handler om, at man skal vælge tre vigtige bipersoner og fortælle om deres forhold til Sara. Man kan her vælge at introducere begreberne protagonist og antagonist for eleverne. Lia (bonusmoren) og Pancha (veninden) er eksempler på protagonister. Det ses fx ved, at det er Lia, der flere gange trøster Sara og henter hende, når hun er alene. Man kan lade eleverne diskutere om forældrene (Paula og Victor) er antagonister. Man kan sagtens argumentere for, at de både er det og ikke er det. Lad eleverne finde eksempler på begge argumenter.

Konflikter på film omtales enten som ydre eller indre. Til opgaverne er der lavet et ”konfliktbarometer” (se pdf til venstre i menuen), der skal vise, at konflikter ikke altid er noget, der bare opstår og bliver løst, men derimod noget, der udvikler sig og ofte slutter et andet sted, end da de opstod. Akkurat som personernes udvikling og akkurat som i virkeligheden. Konfliktbarometeret er inspireret af berettermodellen, og eleverne skal prøve at tegne personernes konfliktkurver for at synliggøre, hvordan de udvikler sig. Saras forhold til Paula tager fx mange drejninger undervejs, men slutter med en fin forløsning i slutningen af filmen, da Sara lægger sig op i morens seng og holder om hende. Forløsningen tydeliggøres ikke mindst gennem brug af lys, da Sara går fra stuens low-key-belysning til soveværelset på første sals high-key-belysning. Fra en tung og trist afskedsstemning til en lys, let og positiv kærlighedsatmosfære.

Klip fra filmen

1. I skolen

2. Sara bag forhænget

3. På stranden

4. Forældrenes konflikt

Links og litteratur

Generelt

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon:

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog 

Om regnbuefamilier

  • http://lgbt.dk/for-skoler/

Om filmen

  • https://www.imdb.com/title/tt5070130/?ref_=nv_sr_srsg_3 
  • https://www.hollywoodreporter.com/review/rara-berlin-review-865182