Ringenes herre: Eventyret om ringen Lærer

Forside
  • Indledning
  • Handling
  • Dramaturgi
  • Ringenes Herre - et litterært værk med mange tolkninger
  • Væsener og landskaber - om at skabe en helt ny verden
  • Fantasy - en kulturel genre med mange facetter
  • Verdens største filmprojekt
  • Projekt-guide
  • Til læreren
  • Litteratur

Indledning

Dette undervisningsmateriale retter sig mod brug i folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet, hf og VUC. Det tager sit udgangspunkt i filmen, men beskæftiger sig også med det litterære forlæg og de mange tolkninger og betydninger dette værk er blevet tillagt gennem tiderne.

Materialet indeholder et handlingsreferat, fem tematiske afsnit, et afsnit til læreren med undervisningsmæssige overvejelser og endelig en projektguide til elever og studerende, der på egen hånd vil lave et selvstændigt projektarbejde med udgangspunkt i “Ringenes Herre”. Desuden er der et debatforum til udveksling af idéer og erfaringer.

Vi vil i dette materiale præsentere en række temaer til inspiration, debat og undersøgelse i undervisningen. Rigtig god fornøjelse med arbejdet!

Morten Dürr & Martin Brandt-Pedersen

NB: Materialet er gratis og til undervisningsbrug. Ved anden brug af materialet skal søges om tilladelse hos SF-Film A/S. Forfatterne oppebærer rettigheder i.f.t. Copydan.

Handling

Her følger et handlingsreferat af "Ringenes Herre". For at give et bedre overblik, og for at kunne diskutere filmens struktur i afsnittet "Dramaturgi", har vi delt filmen op i nogle afsnit.

Frodo overtager ringen

"Ringenes Herre" finder sted i Midgård, et opdigtet land beboet af hobbitter, mennesker, elver, troldmænd og orker - dybt inspireret af folkeeventyr og mytologi. Fortællingen starter i Herredet, en særlig hengemt og fredelig del af Midgård, hvor hobbitterne bor. Den unge Frodo Sækker har netop arvet en mystisk guldring af sin onkel Bilbo, men ringen viser sig at være mindre harmløs, end den umiddelbart ser ud. Troldmanden Gandalf forklarer Frodo, at han nu besidder en magisk ring med store kræfter, men at Frodo aldrig selv må bruge ringen. Den magiske ring er nemlig smedet af den onde fyrst Sauron fra landet Mordor, den adlyder kun ham, og den kan kun bruges i det ondes tjeneste. Sauron mistede ringen for mange år siden, da han var en stor hersker. Nu samler han kræfter til at indtage hele Midgård igen, men for at få held med sin plan skal han bruge ringen. Gandalf råder derfor Frodo til at forlade Herredet straks og drage til landsbyen Bri, hvor de to kan mødes igen på kroen "Den stejlende pony".

Flugten fra Herredet

På Gandalfs råd flygter Frodo fra Herredet ledsaget af tre unge venner, Sam, Merry, og Pippin. Gandalf har forklaret dem, at de skal holde sig væk fra vejen og i stedet gå tværs igennem skoven for ikke at blive set af Saurons håndlangere. Men alligevel får Saurons sorte ryttere færten af dem. Herefter følger en hovedkuls flugt gennem skoven til færgen, som fører dem over brændevinsfloden. Efter i sidste øjeblik at have rystet rytterne af sig, ankommer de fire hobbitter sent om aftenen til Bri.

Til Frodos overraskelse er Gandalf ikke ankommet til "Den stejlende pony". I stedet møder Frodo en mystisk rejsende, som kalder sig Traver. Da Frodo ved et uheld kommer til at putte ringen på sin finger, kommer de sorte ryttere igen på sporet af ham. Derfor er der ikke tid til at vente på Gandalf, men Frodo og hans venner må flygte ud i vildmarken anført af Traver.

Rejsen til Kløvedal

Frodo og hans venner ankommer til det øde gamle fæstningsværk Amon Sûl, hvor de vil tilbringe natten. Deres bål tiltrækker de sorte ryttere, som angriber Frodo og sårer ham med en dolk. Traver har dog held med at jage de sorte ryttere på flugt, før de kan få fat i ringen. Frodo er dødeligt såret og må straks rides til elverkongen Elrond i Kløvedal, hvor man har den medicin, der kan kurere ham. Elronds datter Arven kommer dem i møde. I et ridt på flugt fra de sorte ryttere, og om kap med tiden før Frodo dør af sit sår, bringer Arven Frodo i sikkerhed på den anden side af floden Brunnen, hvor Kløvedal starter. De sorte ryttere omkommer tilsyneladende i en flodbølge skabt af Arvens elvermagi.

Rådsforsamling i Kløvedal

Frodo kureres i Kløvedal og genser Gandalf. Gandalf har været fange hos troldmanden Saruman, der på samme måde som Sauron ønsker at besidde ringen for dermed at skaffe sig magt over andre. Kong Elrond indkalder repræsentanter for alle de fredselskende folkeslag i Midgård for at beslutte, hvad man skal gøre med ringen. Det bliver bestemt at lade Frodo bære ringen ind i Mordor, hvor ringen skal kastes i vulkanen Ildbjerget - kun dér kan den ødelægges. På sin rejse mod Mordor skal Frodo ledsages af troldmanden Gandalf, dværgen Gimli, menneskene Traver og Bromir, elveren Legolas samt han tre Hobitvenner. Elrond døber de ni rejseledsagere "Ringens broderskab".

Gennem Tågebjergene

Ringens broderskab drager af sted mod Mordor. Deres første forhindring er Tågebjergene. De forsøger i første omgang at klatre igennem et pas, men den onde troldmand Saruman udvirker magi, og sætter et sneskred i gang. Nu er der kun en vej videre. De må gå under bjergene igennem dværgfolkets rige Moria. Men da de åbner porten til Moria, opdager de, at alle dværgene er slået ihjel. Minen er altså ikke sikker, og de prøver at komme ud, men bliver angrebet af en blæksprutte. Derved bliver udgangen spærret af mægtige klippestykker. Broderskabet begiver sig fremad i mørket, og da de næsten er fremme på den anden side af bjergene, bliver de angrebet af orker. Gandalf dør tilsyneladende, men de andre undslipper.

Rejsen til Mordors grænse

Ringens broderskab ankommer til elverriget Lothlórien. Her hviler de ud og kommer til kræfter, før turen går videre til Mordor. Elverdronningen Galadriel lader Frodo kigge i et magisk spejl, hvor han kan se, hvordan Midgård vil blive ødelagt, hvis han ikke får held med at nå frem til Ildbjerget og destruere ringen. Samtidig advarer hun om, at broderskabet vil blive opløst, da ringens magt vil formørke selv retskafne personers sind.

Herefter sætter Frodo og hans ledsagere ned af floden Anduin i små både. Efter nogle dages rejse gør de holdt på et øde sted. Boromir, som synes, at ringen ikke skal destrueres men bruges i kampen mod Sauron, prøver at stjæle den fra Frodo. Frodo undslipper men erkender samtidig, at tiden er kommet, hvor han må drage videre mod Mordor alene, for ikke at lade ringens onde indflydelse få magt over hans venner. Sam og Frodo tager i hemmelighed videre ned af floden. Samtidig bliver de resterende medlemmer af broderskabet angrebet af orker udsendt af troldmanden Saruman. hobbitterne Pippin og Merry kidnappes af orkerne, Boromir dør, da han prøver at beskytte dem. Af de oprindelige broderskab er kun dværgen Gimli, elveren Legolas og mennesket Traver tilbage. I stedet for at følge efter Frodo mod Mordor beslutter de sig for at forfølge orkerne og dermed befri Pippin og Merry. Filmen afsluttende scene viser Frodo og Sam på en bjergtop. De kigger ud over Mordors golde landskab og tager mod til sig, før de begiver sig ind i Saurons land.

Dramaturgi

Når vi diskuterer en films dramaturgi, altså hvordan dens fortælling er organiseret, gør vi det, fordi det er en genvej til at forstå filmens underliggende temaer samt beskrive de virkemidler, som filmmageren har brugt for at fastholde publikums interesse. I dette afsnit vil vi således diskutere, hvordan "Ringenes Herre" er opbygget, og hvilken rolle selve fortællingens struktur spiller.

Berettermodellen er godt værktøj, når man skal beskrive en films dramaturgi, og denne model har vist sig at passe meget nøje på de fleste Hollywood-film. Berettermodellen viser, hvordan handlingen er spændt op på en spændingskurve, hvor plottet og karaktererne først præsenteres, konflikterne uddybes og fortællingen siden forløses.

Berettermodellen deler fortællingen op i syv faser:

1. Anslag
Filmens tema, stemning og stil anslås. Vores nysgerrighed pirres.

2. Præsentation
Der skabes identifikation med hovedpersonen - personer og miljø præsenteres.

3. Uddybning
Temaet foldes ud og konflikterne præsenteres.

4. Point of no return
Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget retning.

5. Optrapning
Konflikten intensiveres.

6. Klimaks
Den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes.

7. Udtoning
Udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe.

Berettermodellen og Ringenes Herre

Prøver vi at benytte berettermodellen på Ringenes Herre opdager vi, at det kun vanskeligt lader sig gøre. Godt nok rummer filmen det forventede anslag, præsentation og uddybning. Men alene dét at filmen er første del af en føljeton gør, at den ikke byder på det klimaks eller udtoning, som vi normalt forventer at opleve. Således er Ringenes Herre snarere struktureret som en perlerække af episoder, som hver repræsenterer korte afsluttede historier i sig selv. Det kan anskueliggøres ved at dele filmen ind i kapitler som f.eks:

1. Frodo overtager ringen.
2. Flugten fra Herredet
3. Rejsen til Kløvedal
4. Rådsforsamling i Kløvedal
5. Gennem Tågebjergene
6. Rejsen til Mordors grænse

Tager vi nu berettermodellen frem igen, og afprøver den på disse afsnit hver for sig, så vil vi opleve, at berettermodellen alligevel kan bruges til at beskrives filmens virkemidler og temaer. Ser man på afsnittet "Gennem Tågebjergene", kan man f.eks. dele dette kapitel ind efter berettermodellens punkter således:

Anslag og præsentation
Broderskabet har netop forladt Kløvedal, de fjoller rundt på en eng og præsenteres dermed som vidt forskellige personer med forskelligt temperament. Pludselig opdager de nogle sorte ravne, måske er Saruman på sporet af dem ?

Uddybning
På Tågebjergets top bliver deres værste anelser til virkelighed. Saruman kaster en forbandelse på dem og sætter en lavine i gang. Konflikten sættes op, hvordan skal de kommer over bjergene med Saruman i hælene på dem ?

Point of no return
Broderskabet beslutter sig for at gå igennem Morias miner for at kommer om på den anden side af Tågebjergene. Da de kommer ind i minen opdager de, at dværgene, som er deres allierede, er blevet slået ihjel. De prøver derfor at komme ud igen, men en kæmpe blæksprutte blokerer deres vej, nu er der ingen vej tilbage.

Optrapning
Da de når til en stor sal langt inde i bjerget finder de bogen som beskriver dværgenes sidste timer. De forstår nu, at orkerne er nær - og pludselig bliver de selv angrebet.

Klimaks
Gandalf må forsvare broderskabet mod Balroggen. Han formår at beskytte sine venner, men bliver tilsyneladende selv slået ihjel.

Udtoning
Broderskabet kommer ud af minerne, orkerne kan ikke forfølge dem, fordi det stadig er dagslys. Faren er overvundet.

Diskussion

  • Sammenlign hele filmens forløb med berettermodellen, kan berettermodellen bruges til at beskrive "Ringenes Herre"?
  • Sammenlign nu filmens forskellige episoder med berettermodellen. Passer modellen hér?
  • Hvad er det, som grundlæggende driver vores interesse videre, når vi ser "Ringenes Herre" - det overordnede plot eller konflikterne i de enkelte episoder ?
  • Filmens episodiske opbygning er samtidig med til at understrege, at publikum ikke kan forudsige fortællingens forløb, lige så lidt som Ringens broderskab kan vide, hvilke farer som lurer om næste hjørne. Diskuter hvordan dramaturgien er med til at understrege filmens temaer?
  • Kan man nævne andre film, hvis plot er opbygget episodisk - eller som en rejse mod et ukendt mål?

Frodo, en ufrivillig helt - oplæg til yderligere dramaturgisk analyse

Hvis man på klasseplan har beskæftiget sig med aktantmodellen, kan det være interessant at benytte denne dramaturgiske model på "Ringenes Herre". Modsat de fleste andre fortællinger er Frodo Sækker en meget lidt handlekraftig hovedperson. "Jeg skal nok tage ringen, skønt jeg ikke kender vejen til Mordor", fremstammer han ved rådsforsamlingen i Kløvedal, og sætter dermed ord på sin egen rådvildhed. En sådan "svag" hovedperson er dramaturgisk interessant, da den efterlader et vakuum, hvor andre aktører kan spille stærke roller sideløbende med hovedpersonen. Samtidig er "Ringenes Herre" en fortælling med et væld af utraditionelle aktører, såsom en hviskende ring der tilsyneladende besidder en egen vilje. At indpasse disse elementer i aktantmodellen, kan være grundlag for en interessant diskussion i klassen.

Ringenes Herre - et litterært værk med mange tolkninger

Ethvert kunstværk har vel en ret til at blive vurderet i sig selv. Det gælder også denne film. Men man kan ikke se bort fra at netop denne film modtages af et publikum med et sjældent set forhåndskendskab til historien og dens mange forskellige udlægninger og tolkninger - og deraf følgende forventninger. De tre bøger skønnes læst af ca. 100 millioner mennesker i verden, men mange flere kender til historien. Samtidig er det også et af de værker der har været udsat for flest forskellige udlægninger, tolkninger og analyser. I dette tema-afsnit vil vi kigge på det litterære værk, romantrilogien Ringenes Herre, der består af romanerne: Eventyret om ringen, De to tårne og Kongen vender tilbage. Vi vil se nærmere på en række af de mest udbredte tolkninger, bøgerne har været udsat for siden udgivelsen i 1954. Der er skrevet mange tykke bøger om Ringenes Herre, og vi hverken kan eller vil forsøge på at gengive de mange bud i detaljer. Hér vil vi give en kort introduktion til de mest udbredte tolkninger og temaer og stille nogle spørgsmål, der kan føre lidt dybere. For den interesserede er der mulighed for selv at gå meget grundigere til værks indenfor den enkelte tolkning eller det enkelte tema.

For god ordens skyld må det hellere præciseres, at dette temaafsnit beskæftiger sig med det litterære værk i sin helhed - d.v.s. alle tre bind - og derfor omtales også hændelser der forekommer i anden og tredje bog. Hvis nogen ikke ønsker at få røbet hvad der sker i de næste film, må man altså springe dette afsnit over.

Bogen bag filmen

J.R.R. Tolkien og Ringenes Herre
John Ronald Reuel Tolkien blev født i Sydafrika i 1892, men voksede op i England. Hans far døde allerede i 1896 og han mor i år 1904. Tolkien blev således forældreløs allerede som tolvårig. I 1915 tog han afgangseksamen fra Oxford med en grad i engelsk, for derpå at blive hvervet til 1. verdenskrig, hvor han oplevede skyttegravskrigens helvede. Han blev hjemsendt med granatchok, men kom sig, og fortsatte sin akademiske karriere som universitetsforsker og forelæser med speciale i engelsk sprog og litteratur fra middelalderen. Samtidig skrev han bogen "Silmarillion", som dog aldrig blev udgivet i han egen levetid. Derimod var det "Hobbitten", en fortælling som han digtede til sine børn, der slog hans navn fast som forfatter. Romanen udkom i 1937, og blev så god en succes, at forlaget udbad sig en fortsættelse, hvilket blev til Tolkiens hovedværk "Ringenes Herre". "Ringenes Herre" er et mammutværk i tre bind og på mere end 1600 sider - alt afhængig af hvilken udgave man taler om. "Ringenes Herre" tog 12 år at skrive og blev udgivet første gang i 1954. Fortællinger finder sted i Midgård, et opdigtet land beboet af hobbitter, mennesker, elver, troldmænd og orker - dybt inspireret af folkeeventyr og nordisk mytologi. Det er historien om en magisk ring med store kræfter, som ved et tilfælde falder i hænderne på den intetanende men retskafne Hobbit Frodo Sækker. Ringen begæres af Sauron, den "Natsorte fyrste", som ønsker at underlægge sig alle folkeslag ved hjælp af ringens kraft. Falder ringen i hans hænder, er verden således fortabt. Frodos mission er derfor at ødelægge ringen en gang for alle, ved at kaste den i vulkanen "Ildbjerget", hvilket dog kræver at han rejser ind i Saurons fjendtlige fyrstedømme Mordor. Det er en lang farefuld færd, hvor Frodo skal kæmpe mod de frygtindgydende sorte ryttere, blodtørstige orker, modstå forræderi fra nære venner og brydes med sin egen samvittighed og moral.

"Ringenes Herre" blev i årene efter sin udgivelse en stor international succes, som også yngre generationer af læsere har kastet sig over. I England i 1997 blev den kåret som århundredes største bog, ved en læserafstemning afholdt af den landsdækkende boghandlerkæde Waterstones Bookshops samt ved en tilsvarende afstemning i dagbladet The Daily Telegraph. John Ronald Reuel Tolkien døde i 1973, han blev 81 år gammel.

Det gode og det onde - det moralske tema

 Den mest udbredte tolkning af Ringenes Herre er jo nok, at det er en historie om det godes kamp mod det onde. Men når man dykker lidt nærmere ned i dette tema finder man ud af at Tolkien har sine særlige definitioner af godt og ondt - og sine særlige bud på de moralske dilemmaer, der er forbundet hermed.

Det er i denne sammenhæng værd at hæfte sig lidt ved, hvordan ondskaben skildres i Tolkiens univers. Det onde er hér ikke noget i sig selv. Ondskaben kan kun deformere, ødelægge og nedbryde det gode. Alle de onde har været gode engang. Orkerne er oprindeligt elvere, der faldt i det ondes vold, og selv Sauron har ikke altid været ond. For Sarumans vedkommende følger vi jo hans forvandling fra at være de vises første mand til også at træde i det ondes tjeneste.

Ondskabens nedbrydende virkning er måske eksemplificeret allertydeligst i Gollums indre kamp, hvor man i hans dialoger med sig selv, stadig kan se og høre resterne af det væsen, Smeagol, han var engang inden ondskaben tog over. Ondskaben er nedbrydning og tæring. Det er værd at bemærke, at det i sidste ende faktisk er netop denne egenskab, der bidrager til ondskabens eget fald. Da Frodo ikke kan få sig selv til at smide ringen i Dommedagsspalterne, er det Gollums begær efter ringens magt, der får ham til at bide fingeren af Frodo, hvorved han selv styrter ned. Dermed tilintetgøres jo ringen af sine egen destruktive kraft- og Saurons magt bryder sammen. Men også det gode har en særlig ladning hos Tolkien. At være god er her ikke blot at være ædel og ren i tanke og ord. At være god indebærer at man tager ansvar og handler til fordel for det gode, uanset hvad det koster. Og i Tolkiens univers er det aldrig uden omkostninger at deltage i kampen mod det onde - omkostningerne ved at lade være er bare så meget højere. Alting har sin pris. Såvel Bilbo som Frodo tager ansvar og gør en stor indsats mod det onde, men de betaler også en høj pris, dels ved at gennemgå mange frygtelige kvaler på deres ekspeditioner, dels ved aldrig at kunne vende tilbage til et almindeligt hyggeligt Hobbit-liv. Deres møde med Ringen og dens ondskab har mærket dem for livet.

Det er også værd at bemærke, at det gode er noget, man vælger - ikke noget man kan påtvinges. Frodo vælger selv, i flere omgange, at det må være ham der er Ringbæreren og selv den vise Gandalf lader ham selv træffe sine valg, om hvordan han skal handle. Da de ni følgesvende i “Broderskabet om ringen” drager ud fra Kløvedal er der intet hierarki eller militær rangorden - og ingen er bundet af en befaling eller en ed om at gå længere, end de selv vælger. Det gode forudsætter, at man har et frit valg. Og det frie valg er tæt knyttet til det gode - Saurons ondskab består jo netop i at han fratager andre det frie valg. Det gode er altså noget man vælger - ved at tage ansvar og handle. Og dermed har Tolkien et meget moralsk bud på forholdet mellem det gode og det onde.

  • Prøv at finde de steder i filmen hvor ondskaben manifester sig tydeligst igennem personer/væsener, miljøer eller handlinger. Hvornår fremstår ondskaben stærkest og hvilke omstændigheder er medvirkende hertil?
  • Prøv på samme måder at finde de steder, hvor det gode manifesterer sig. Prøv at gennemgå de vigtigste personer i filmen og overvej hos hvem, det gode er mest markant - og hvilke handlinger der viser os det.
  • Det frie valg er centralt for Tolkien. Prøv at finde de steder i filmen, hvor personerne hver især stilles overfor nogle betydningsfulde personlige valg. Overvej hvordan personerne tackler disse valg og hvad det fortæller om deres personlighed.

Ringen som symbol

Sjældent er en romans tema knyttet an til en enkelt genstand som i Ringenes Herre. Fra start til slut har alle begivenheder en eller anden relation til ringen. Rent filmisk er det en gave fordi vi visuelt kan se og følge ringens skæbne - når ringen er kastet i Dommedagsspalterne er missionen løst. Det må vi vente med at se til december 2003, hvor tredje og sidste del af filmtrilogien har premiere, men allerede hér i starten af første del opridses ringens historie og dermed dens betydning for os som tilskuere. Dette forhold er lidt anderledes end i bogen, hvor vi som læsere kun langsomt bliver præsenteret for ringens betydning og historie.

Ringen optræder faktisk allerede i Hobbitten , men her spiller den ikke den store rolle og tillægges ikke andre egenskaber end at den gør bæreren usynlig. I Ringenes Herre bliver vi derimod hurtigt opmærksomme på, at der er tale om en ring, der har en særlig kraft og magt over den der bærer den. Bilbo er pludselig blevet grådig og snerrer af Gandalf. I en lang samtale forklarer Gandalf Frodo - og os - hele ringens baggrundshistorie, og vi bliver klar over, at denne ring er nøglen til mørkets magt over hele verden. Den er smedet af Sauron, og den er det eneste han mangler for endeligt at kunne tage magten over verden.

Ringen har ikke bare stor kraft og magt - den har sin egen vilje, der kan byde over dens bærer. Når Frodo er udvalgt som ringbærer er det ikke mindst fordi netop hobbitter synes at være mindre påvirket af dens onde kraft end andre væsener. Det er karakteristisk for denne magt, at den ikke kan bruges i det godes tjeneste. Den kan kun bruges af den der vil magten for magtens egen skyld - magten til at bestemme over andre.

Ringen har også magt til at ændre, ikke bare sin bærers psyke men også hans fysik. Det ser vi dels da, Bilbo ikke ældes på naturlig vis, men allertydeligst hos Gollum. Han viser sig jo at have været en Hobbit, der på grund af Ringens kraft er blevet over fem hundrede år gammel men samtidig er blevet fysisk deformeret. I Gollums tilfælde er ringen nærmest som et narkotikum der på en gang drager og nedbryder ham - ringen fremstår her som et “magtens narkotikum”.

Eftersom ringen er ondskabens lokkemiddel bliver den også en prøvelse for alle der kommer i nærheden af den - en lakmusprøve på det gode i den enkelte personlighed. Det er meget forskelligt hvordan de forskellige personer reagerer på denne fristelse, men vi lærer meget om de enkelte personer ved at se, hvad der sker, når de møder fristelsen. Ringen har sin egen kraft og vilje, men det er også denne lokkende kraft, der til sidst destruerer den, da Gollums begær får ham til at styrte i Dommedagsspalterne. Det er altså ringens egen kraft der til sidst bliver dens undergang.

  • Prøv at finde de scener og begivenheder i filmen, hvor ringens kraft og magt over alle væsener viser sig.
  • Find de scener, hvor de enkelte personer hver for sig konfronteres med ringens fristelse og se nærmere på, hvordan den enkelte forholder sig. Overvej hvilken indflydelse det har på vores opfattelse af deres personlighed.
  • Overvej og diskuter hvad ringen skal symbolisere. Hvis den symboliserer en ting eller et begreb i nutidens verden - hvad kunne det så være?

Det kristne tema

På intet tidspunkt i romantrilogien hører vi om en gud. Alligevel har mange hæftet sig ved, at Tolkiens univers på mange måder er styret og præget af religiøse motiver. Især to ting har gjort at man hæfter sig ved det kristne tema.

For det første er der igennem hele historien en højere mening med tingene. Det er som om der er et højere unævneligt forsyn, det holder øje med tingene. Det fremgår f.eks. at først Bilbo og siden Frodo er udpeget til at være ringbærere, men det fremgår ikke tydeligt af hvem. I en samtale med Frodo siger Gandalf: “Bag det må der have været noget andet der udøvede sin kraft. Noget som ringens skaber slet ikke havde tænkt sig. Jeg kan ikke gøre det tydeligere, end ved at sig, at det var meningen at ringen skulle findes af Bilbo og ikke af sin skaber og i så tilfælde har det også været meningen, at du skulle have den. Og det kan være en opmuntrende tanke”

For det andet kan Gandalf på mange måder ses som en Kristus-figur. Mest oplagt er hans genopstandelse efter faldet i afgrunden i Morias miner. Han ofrer sig og dør for sagen og for sine medmennesker og er i en periode ude af historien. Senere vender han jo imidlertid tilbage og selv om han ikke døde helt, men blot var døden nær, er hans tilbagevenden som en genopstandelse. Han har skiftet fra at være “Gandalf - den grå” til at være “Gandalf - den hvide”. Som en Kristus giver han ikke entydige svar men taler ofte i billeder og lignelser. Han dømmer ikke andre og lader dem selv finde svarene på hvad der er rigtig eller forkert. Da Frodo f.eks. ønsker at Gollum var død viser Gandalf at nåden gælder selv en synder som ham: “Mange levende fortjener døden, og nogle af dem der dør fortjener livet. Kan du skænke dem livet? Så vær dog ikke så ivrig med at uddele dødsdomme. For selv de meget vise kan ikke se slutningen på alt. Jeg tør næsten ikke håbe på, at Gollum kan helbredes, før han dør, men der er en mulighed for det og hans skæbne er knyttet til Ringens. Mit hjerte siger mig, at han endnu har en rolle at spille for det godes eller det ondes skyld, før enden .... “ Med den sidste tilføjelse udviser Gandalf jo også åbenbare profetiske evner.

I bogen Silmarillon har Tolkien imidlertid beskrevet hele verdens forhistorie lige fra skabelsen og her gør han nærmere rede også for de religiøse forhold. I den sammenhæng får man en nærmere forklaring på Gandals oprindelse og tilhørsforhold, men disse ting berøres slet ikke i Ringenes Herre og Silmarillon er også udgivet senere.

  • Prøv at finde de steder i filmen hvor religiøse temaer anslås og hvor det antydes, at der findes en højere magt. Er der f.eks. elementer i handlingen der ligner noget fra de bibelske fortællinger?
  • Se om påstanden om Gandalf som Kristus-figur holder for en grundigere undersøgelse. Diskuter handlinger der taler hhv. for og imod denne opfattelse.
  • Overvej og diskuter om og evt. hvordan Tolkiens opfattelse af godt og ondt stemmer overens med den kristne opfattelse. Og overvej evt. hvilken retning af kristendommen den ligger nærmest.

Det humanistiske tema - (den menneskelige udviklingshistorie)

For at begynde med slutningen, så får vi at vide, at når denne tid er slut, så kommer menneskenes tidsalder. Historien om ringen kan læses som en udviklingshistorie hvor det menneskelige udvikles til et stadie, hvor det kan tage det moralske ansvar for godt og ondt her i verden.

Udgangspunktet er, som vi kan forstå af de historiske beretninger, ikke for godt. Når det gode ikke for længst er udryddet skyldes at Isildur i sin tid lod sig lokke af ringens fristelse i stedet for at kaste den i Dommedagsspalterne, da han havde muligheden. Ringånderne var i sin tid konger blandt menneskene men lod sig lokke af det onde. Mennesker var og er svage i Tolkiens univers, men de er i udvikling. Når man ser på de frie folk i Midgård er der tale om væsener med personligheder, der i høj grad præsenterer sider af det at være menneske. Hobbitter er jordbundne og livsglade, dværge er viljestærke og målrettede, elverfolk er gode helstøbte personligheder og overjordiske. Således har hvert folk sine særlige styrker - men også sine særlige svagheder: Hobbitter er statiske og uambitiøse, dværge er materialistiske og mangler åndelig indsigt, elverfolk er verdensfjerne og sig selv nok. Kun i mennesket forenes alle egenskaberne og det at rumme det hele giver grundlag for såvel svaghed som styrke. I Ringenes Herre følger vi en udvikling hvor alle disse frie væseners samlede anstrengelser bekæmper det onde. Beretningen om ringen er beretningen om hvordan mennesket kommer tilbage til magten.

Nok er det Hobbitten Frodo der er Ringbærer, men det understreges hele tiden at han er en helt usædvanlig Hobbit, fordi han tør rejse ud og tage et ansvar. Hverken Bilbo eller Frodo vender tilbage til Herredet, for efter deres bedrifter er de i virkeligheden ikke længere hobbitter og hører ikke til hér. De har gennemgået en udvikling, så de i højere grad bliver lig menneskene. Og som titlen på det sidste bind jo også understreger, baner de dermed vejen for at mennesket tager ansvaret: Kongen vender tilbage. Aragorn er manden, der på menneskenes vegne tilbageerobrer det det moralske ansvar.

  • I afsnittet om “Væsener og folkeslag” er der en række arbejdsspørgsmål om de enkelte væsner og deres rolle i historien. De vil være et godt udgangspunkt for at se nærmer på denne udlægning af historien.
  • Overvej og diskuter om I er enige i at væsenerne alle afspejler sider af det menneskelige - eller rummer nogle af dem sider og elementer der ligger ud over det menneskelige?
  • Prøv at finde argumenter for og imod denne tolkning af Ringenes Herre - og diskuter dem.

Den psykoanalytiske allegori

Der er mange, der gennem tiderne har tolket Ringenes Herre som en allegori. En allegori er en symbolsk fortælling, hvor hvert element (f.eks. personer, miljøer, handlingsforløb) er et billede på noget andet. Det betyder, at en allegori først giver mening, når den læses og forstås på et overført plan. Det er nok værd at bemærke, at Tolkien selv ved adskillige lejligheder har afvist at Ringenes Herre er tænkt som en allegori. Alligevel dukker denne opfattelse af fortællingen op i mange sammenhænge. En af de mest udbredte opfattelser i denne retning, er den psykoanalytiske allegori, der går ud på at forstå værket som en allegori over det gode og onde i det enkelte menneske. Midgård er menneskesindet og her udkæmpes en kamp mellem jeg’et, der vil det gode og underbevidstheden hvor onde og ustyrlige uhyrer myldrer frem. Så snart vi kommer ned i jorden, f.eks. i Morias miner eller Isengards gruber, er der fuldt af mystiske og onde kræfter og væsener.

Begæret efter ringen kan her ses som over-jeg’ets forsøg på at være en anden end den man virkelig er og resultatet er, at mørke kræfter i underbevidstheden tager magten over sindet. Depressionen tager over. Set i det lys giver fortællingen jo også sit bud på en løsning på, hvordan man tackler denne situation - man må helt ned i underbevidstheden (til Dommedagsspalterne i Mordor) for at nedbryde de negative kræfter. Og det er vel i denne forståelse heller ikke tilfældigt at det er den jordbundne og ukomplicerede Hobbit Frodo, der bærer nøglen til det godes sejr.

Det er bestemt ikke alle, der har forstand på den traditionelle psykoanalyse, der mener at denne allegori holder særligt langt, men som svar på dette er det også blevet anført, at Ringenes Herre i højere grad er Tolkiens eget svar på, hvordan menneskesindet fungerer.

  • Prøv at se på de enkelte elementer i fortællingen (personerne, miljøerne, handlingselementerne) og overvej, hvilke sider af menneskesindet de kan symbolisere.
  • Hvis Saurons overtagelse af magten i Midgård er symbol på en depression, der breder sig i sindet, hvordan kan man så forstå Frodos bedrifter som et symbol på helbredelsen på denne depression? Hvad er det, der skal til for bekæmpe denne depression?
  • Prøv at finde argumenter for og imod den psykoanalytiske allegori- opfattelse.

2. verdenskrig-allegorien

I en anden udbredt allegori-tolkning ser man fortællingen som en symbolsk beretning om 2. verdenskrig. Tolkien selv har taget skarpt afstand fra denne udlægning i det forord, han har skrevet til værket. Det er under alle omstændigheder nærliggende at gøre sig overvejelser om, hvordan verdenskrigens forløb har påvirket skabelsen af Ringenes Herre, fordi den jo netop er skrevet i England i perioden fra 1936 til 1949.

Det har selvfølgelig været oplagt for mange at se Saurons onde magt som et billede på den voksende fascisme og nazisme i Europa i 30’erne, der kun kan nedkæmpes ved at gå i åben krig med den. Det er også bemærkelsesværdigt, at Herredet er placeret i Midgårds nordvestlige hjørne nogenlunde som England er placeret i Europa. Sauron skal i denne allegori så symbolisere Hitler og Saruman opfattes af nogen som Mussolini, mens han i andre udlægninger symboliserer Stalin, der starter med at være med de allierede, men derefter selv bekender sig til en fascistoid styreform. Allerede her halter allegorien lidt og endnu sværere bliver det nok at finde ud af hvilke konkrete symboler der så f.eks. ligger i figurer som Frodo og Gandalf.

  • Prøv at se på de enkelte elementer i fortællingen (personerne, miljøerne, handlingselementerne) og overvej, hvilke elementer og hændelser i 2. verdenskrig, de kan symbolisere.
  • Prøv at finde argumenter for og imod opfattelsen af Ringenes Herre som en allegori på 2. verdenskrig - og diskuter dem.
  • Overvej og diskuter om der er tegn på at verdenskrigen har præget udformningen af romanen - selv om man ikke godtager, at der er tale om en allegori?

“Ringenes Herre” skal opleves - ikke analyseres eller tolkes!

Diskussioner om hvorvidt man skal analysere og tolke på fortællinger, eller blot opleve dem, er jo bestemt ikke kun knyttet til Ringenes Herre. Alligevel spiller denne diskussion en særlig rolle i denne sammenhæng fordi netop oplevelsesdimensionen ofte fremhæves som det helt centrale i Fantasy-genren i almindelighed og i Ringenes Herre i særdeleshed. Blandt elskere af Tolkiens værker, er der mange der åbenlyst vender sig mod akademiske og intellektuelle udlægninger, fordi de mener at man tager det væsentligste fra dette oplevelsesunivers, når man begynder at systematisere, reducere eller analysere. Det betones ofte i den sammenhæng, at enhver må have sine egen opfattelse af historien og oplevelsesdimensionen lægger jo op til at bogens betydninger må være individuelle. Tolkien slår selv til lyd for synspunkter i den retning. “... Jeg kan meget bedre lide historien, hvad enten der er virkelig eller fingeret med alle dens forskellige former for anvendelse af læserens egen tankevirksomhed eller erfaringer.” I de danske Tolkien-foreninger er udviklingen også gået fra primært at være intellektuelle diskussionsklubber til mere og mere at være oplevelsesforeninger hvor man klæder sig ud og f.eks. spiller rollespil. I den danske tolkienforening Bri har alle medlemmer således navn efter en figur i Tolkiens univers. Et kendetegn ved de seriøse og klassiske værker indenfor Fantasy-genren er jo, at der bruges megen energi på at skabe et komplet verdensbillede, så oplevelsen bliver så kompleks som muligt. Indenfor mange andre genrer beskrives ofte næsten kun forhold, der har betydning for det aktuelle plot eller handling, men sådan er det bestemt ikke her. Tolkien lægger afgørende vægt på at skabe et univers med alt hvad dertil hører. Han har brugt utrolige mængder af tid og energi på at opbygge en komplet geografi, en mytologi, en historie, en religion, en beskrivelse af forskellige folkeslag og væsener, deres kulturelle traditioner, o.s.v. Denne verden beskrives løbende i Ringenes Herre, men derudover har han beskrevet den nøje i en række andre værker, hvoraf Silmarillon er det mest læste. Silmarillon beskriver bl.a. hele forhistorien og hvad der skete i de to første tidsaldre (Ringenes Herre foregår jo i tredje tidsalder). En særlig interesse har Tolkien altid haft for sprog, og han har udviklet flere selvstændige sprog til dette univers med egen syntaks og grammatik, bl.a. elversproget. Dette arbejde vurderes meget høj af specialister i lingvistik. En stor del af det arbejde Tolkien lavede er først udgivet efter hans død efter det er blevet bearbejdet af hans søn Cristopher, og har primært tjent som en måde hvorpå han for sig selv kunne skabe et komplet verdensbillede. Der er vel næppe tvivl om, at det bl.a. er dette blik for helhed og kompleksitet der har givet netop Ringenes Herre sin helt unikke status.

  • Overvej og diskuter hvorfor oplevelsesdimensionen næsten altid fremhæves så stærkt i forbindelse med netop Fantasy-universet.
  • Overvej og diskuter betydningen af Tolkiens store forarbejde med at skabe et helt verdensbillede. Hvilken betydning har det for det skrevne værk Ringenes Herre - og hvilken betydning har det for filmen?
  • Overvej og diskuter om oplevelse og analyse er modsætninger eller kan fungere side om side. Kan I finde eksempler på at analyse har påvirket en oplevelse negativt - og eksempler på at analyse har bidraget til at øge oplevelsen og åbne op for nye oplevelser.

Væsener og landskaber - om at skabe en helt ny verden

At skabe en ny verden - på film

Skabelsen og beskrivelsen af den fysiske verden - landskaberne og væsenerne - har spillet en enorm rolle i Tolkiens arbejde. Mange andre former for fortællinger kan fungere i mange forskellige miljøer - se f.eks. på hvordan Shakespeares dramaer omsættes til alt fra samuraikrigernes Japan til nutidige college-miljøer uden at miste sin styrke eller sin grundlæggende betydning.' Men hos Tolkien er historien på en helt anden måde tæt forbundet til det nøje beskrevne fysiske miljø den foregår i. Man kunne måske nok forestille sig selve plottet omsat til et andet miljø, men historien ville dermed miste stort set hele sin betydning.

Måske er det derfor at ingen tidligere for alvor har turdet kaste sig ud i en filmatisering af Ringenes Herre. Bøgernes salgstal skulle ellers nok kunne lokke en filmproducer til at kaste sig over projektet, men et eller andet har afholdt alle fra projektet indtil nu. Det hænger selvfølgelig også sammen med det faktum, at et fantasi-univers har været svært og kostbart at stable på benene som filmkulisse, men det har dog ikke afholdt filmskabere igennem tid fra at lave eventyrfilm, rumfilm, historiske film o.s.v. Når projektet ikke er blevet realiseret hænger det nok sammen med at hos Tolkien står og falder hele historien med det fysiske miljø. Hvis ikke de mange forskelligartede væsener - og de mange forskellige landskaber og steder - fungerer på en troværdig måde, falder historien sammen.

Det hænger også sammen med det forhold, at i dette univers skelnes der ikke mellem det fysiske og det moralske. I Isengard og i Mordor er der mørkt og goldt for her regerer ondskaben. Når vi kommer ned i mørket under jorden møder vi også glemte, mystiske og onde kræfter og væsener. Hos elverne er der luftigt lyst og let, for det hænger uløseligt sammen med de personlige og moralske egenskaber vi finder hos elverfolket. Og i Herredet hvor de jordnære hobbitter bor er der landligt og hyggeligt. På samme måde er de forskellige væsener og folkeslags udseende og fysiske fremtoning uløseligt forbundet med de egenskaber, de hver især besidder. Hos Tolkien hænger det fysiske uløseligt sammen med sindstilstand, personlighed og moral.

Når filmen kommer netop nu, hænger det jo nok sammen med, at mulighederne for computeranimation på film har fået et gennembrud indenfor de seneste år. Peter Jackson, filmens instruktør, har selv udtalt at han følte at nu var tiden ved at være dér, hvor det rent teknisk var muligt at realisere en filmatisering - at skabe alle historiens væsener og landskaber på en troværdig måde. Det store spørgsmål for de mange mennesker, der har et forhåndskendskab til beretningen er så om denne proces er lykkedes.

  • Prøv at finde scener og handlingsforløb i filmen, der illustrerer sammenhængen mellem det fysiske og det moralske.
  • Overvej og diskuter hvilken betydning computeranimationerne har for filmen. Har det tilføjet nye dimensioner til historien, at man nu på film præcist kan visualisere selv de mest fantastiske fænomener - eller er det måske med til at fratage historien en fantastisk og overjordisk dimension?
  • Overvej og diskuter hvorvidt det er lykkedes at skabe troværdig og velfungerende fysisk ramme i filmen. Er der elementer der ikke fungerer - og er der elementer der fungerer særligt godt?

Væsener og folkeslag

I Midgård lever mange forskellige væsener og folkeslag. De vigtigste frie væsener er hobbitter, dværge, mennesker, elverfolk og troldmænd. De ufrie og onde væsner er der mange forskellige af, men de vigtigste er orker, uruk-hai, Trolde og Ringånder, men blandt de onde findes også mennesker og troldmænd. Mange af disse væsener er delvist inspireret fra folkeeventyrets verden, men har i Tolkiens univers fået deres helt eget særkende. F.eks. er elverne hos Tolkien meget anderledes end de lokkende dæmoner, man kender fra nordiske folkesagn.

Hvis vi kigger på de frie væsener og deres særkende og egenskaber gælder det, at de alle repræsenterer sider af det menneskelige. Disse sider manifesterer sig såvel i deres egenskaber som i deres udseende og fysiske fremtoning i det hele taget. De onde minder også på forskellig måde om mennesker, men her er der snarere tale om deformerede og nedbrudte væsener, der formentlig har haft et menneskeligt udseende i deres oprindelse engang. Vi vil nu kigge på de forskellige væsener, se hvilke egenskaber og hvilken rolle i handlingen de har i Tolkiens fortælling.

De frie folk

Hobbitter  
Filmens vigtigste hobbitter: Bilbo, Merry, Pippin, Sam og frem for alt selvfølgelig Frodo.

Fortællingen starter hos hobbitterne, der bor i Herredet. De bor i huller, holder af god mad, øl og en pibe tobak. Her møder vi først Bilbo Sækker og hans nevø Frodo. Siden kommer så Sam, Merry og Pippin til og sammen udgør de fire unge hobbitter kernen i Broderskabet om Ringen.

  • Lav en liste over typiske karaktertræk og egenskaber for hobbitterne. Lav herefter en beskrivelse af en Hobbits fysiske udseende og fremtoning. Overvej og diskuter, om der er sammenhæng mellem beskrivelsen af den fysiske fremtoning og listen over karaktertræk og egenskaber.
  • Prøv herefter at give et bud på hvilke sider, af det at være menneske, hobbitterne repræsenterer.
  • Hvilken rolle spiller hobbitterne i handlingen - og i forhold til den centrale opgave at bringe ringen til Mordor og destruere den?

Mennesker  
Filmens vigtigste mennesker: Aragorn og Boromir (og i et tilbageblik: Isildur)

De første mennesker møder vi i landsbyen Bri, heriblandt den hyggelige men glemsomme krovært, Bukmand Smørblomst. På kroen møder vi også vandringsmanden Traver, der jo hen ad vejen viser sig at være kongesønnen Aragorn. Senere kommer så Boromir til - prinsen af Gondor . Både Aragorn og Boromir hører til Ringens broderskab. Det nævnes flere gange i filmen, at mennesker er svage, især overfor magtens fristelser. Samtidig får vi jo også at vide, at menneskene inden længe skal tage over efter elverne i Midgård.

  • Lav en liste over typiske karaktertræk og egenskaber for menneskene i denne film. Lav herefter en beskrivelse af disse menneskers fysiske udseende og fremtoning. Overvej og diskuter, om der er sammenhæng mellem beskrivelsen af den fysiske fremtoning og listen over karaktertræk og egenskaber.
  • Prøv at se nærmere på hhv. Isildur, Aragorn og Boromir og giv en karakteristik af deres personlige styrker og svagheder. Ser Tolkien positivt på menneskenes muligheder for at klare sig når de skal tage over efter elverne i Midgård?
  • Hvilken rolle spiller menneskene i handlingen - og i forhold til den centrale opgave at bringe ringen til Mordor og destruere den?

Elverfolk
Filmens vigtigste elverfolk: Legolas, Elrond, Galadriel og Arwen.

Elverne spiller en stor og vigtig rolle i Midgård. Vi møder dem i filmen da hobbitterne nærmer sig Kløvedal og i Kløvedal finder de et midlertidigt fristed. det er her Broderskabts ni medlemmer findes. I Kløvedal hersker elverfyrsten Elrond og her møder vi også hans smukke datter Arwen. Elvermanden Legolas bliver en del af broderskabet og drager med ud på den farefulde ekspedition. senere i filmen møder vi i Lothlorien Lady Galadriel. I øvrigt er de eneste kvinder, der for alvor spiller en rolle i filmen, elvere. Det nævnes flere gange, bl.a. af Elrond, at elverne er på vej til at forlade Midgård og at menneskene må tage over.

  • Lav en liste over typiske karaktertræk og egenskaber for elverfolket. Lav herefter en beskrivelse af elvernes fysiske udseende og fremtoning. Overvej og diskuter, om der er sammenhæng mellem beskrivelsen af den fysiske fremtoning og listen over karaktertræk og egenskaber.
  • Prøv herefter at give et bud på hvilke sider, af det at være menneske, elverfolket repræsenterer.
  • Hvilken rolle spiller elverne i handlingen - og i forhold til den centrale opgave at bringe ringen til Mordor og destruere den?

Dværge
Filmens vigtigste (og eneste) dværg: Gimli

I Ringenes Herre møder vi faktisk kun dværgen Gimli, der jo er en del af Broderskabet. Dværgene spiller en noget større rolle i Hobitten. Da Broderskabet når ind i Morias miner hører vi jo en del om dværgene og støder jo bl.a. på dværgen Balins grav. Balin var i sin tid - sammen med nogle andre dværge - med i det rejseselskab hvor også Bilbo var med, og som var draget ud for at bekæmpe dragen Smaug. Dværgene er dygtige ingeniører og håndværkere og kan fremstille de mest fantastiske ting og bygge mægtige bygningsværker, hvad minerne i Moria jo også vidner om.

  • Lav en liste over karaktertræk og egenskaber for dværgen Gimli. Lav herefter en beskrivelse af hans fysiske udseende og fremtoning. Overvej og diskuter, om der er sammenhæng mellem beskrivelsen af den fysiske fremtoning og listen over karaktertræk og egenskaber.
  • Prøv herefter at give et bud på hvilke sider, af det at være menneske, dværgene repræsenterer.
  • Hvilken rolle spiller dværgene i handlingen - og i forhold til den centrale opgave at bringe ringen til Mordor og destruere den?

Troldmænd
Illustration: Gandalf Filmens vigtigste troldmænd: Gandalf og Saruman.

I filmen møder vi to troldmænd, der spiller vidt forskellige roller. Gandalf er den uformelle leder af Broderskabet om Ringen og fremstår som en slags profet, der kan forudse begivenheder og råder over magiske evner, der indimellem næsten synes at kunne overvinde døden. Saruman har en fortid på det godes side og han har været førstemand i troldmændenes råd, men er nu gået over på det ondes side, hvor han forsøger at overtale Gandalf til at følge sig.

  • Lav en liste over typiske karaktertræk og egenskaber for hhv. Gandalf og Saruman.
  • Hvilken rolle spiller Saruman for handlingen - og hvilken rolle spiller det, at vi får at vide at selv en troldmand kan vælge det ondes side?
  • Hvilken rolle spiller Gandalf for handlingen - og i forhold til den centrale opgave at bringe ringen til Mordor og destruere den?

De mørke kræfter

Orker
Orkerne hører vi om løbende i historien men vi møder dem først for alvor i Morias miner. Orkerne er skabt af det onde selv. engang i den første alder var de elvere, men de blev fanget, pint og forvandlet til disse deformerede onde skabninger. De kæmper på det ondes side og har ikke megen selvstændig vilje. De skyr lyset og holder ofte til i mørke huler og grotter - bl.a. har de jo indtaget Morias miner, der oprindeligt blev lavet af og tilhørte dværgene.

  • Lav en liste over typiske karaktertræk og egenskaber for orker. Lav herefter en beskrivelse af en orkernes fysiske udseende og fremtoning. Overvej og diskuter, om der er sammenhæng mellem beskrivelsen af den fysiske fremtoning og listen over karaktertræk og egenskaber.
  • Prøv herefter at give et bud på hvor orkerne har ligheder eller forskelle i forhold til menneskene..
  • Hvilken betydning har det, at orkerne helst lever i mørke huler og grotter i undergrunden?

Uruk-hai
Uruk-hai er en særlig form for super-ork, som Saruman udvikler ved at krydse orker med bjergtrolde. Formålet er, at opbygge en særlig hær der kan rivalisere med mørkets fyrste, Sauron. Uruk-hai er større og mere intelligent end de almindelige orker og handler i højere grad på egen hånd.

  • Lav en liste over typiske karaktertræk og egenskaber for uruk-hai. Lav herefter en beskrivelse af en uruk-hais fysiske udseende og fremtoning. Overvej og diskuter, om der er sammenhæng mellem beskrivelsen af den fysiske fremtoning og listen over karaktertræk og egenskaber.
  • Prøv herefter at give et bud på hvor uruk-hai adskiller sig fra orkerne.

Nazgul – Ringånderne
De ni Ringånder var engang konger blandt menneskene, men Sauron gav dem hver en ring og deres begær efter ringenes magt bandt dem til ondskaben og til at gå i Saurons tjeneste. Nu er de ånder uden krop, og derfor må de skjule sig under de sorte kapper og transportere sig på heste, hvorfor de også er kendt som De sorte ryttere. De er meget magtfulde og spreder skræk og rædsel omkring sig. De eneste våben der bider på dem er elvervåben.

  • Lav en liste over typiske karaktertræk og egenskaber for hobbitterne. Lav herefter en beskrivelse af en hobbits fysiske udseende og fremtoning. Overvej og diskuter, om der er sammenhæng mellem beskrivelsen af den fysiske fremtoning og listen over karaktertræk og egenskaber.
  • Overvej og diskuter herefter hvilken betydning det har for historien at disse Saurons tjenere oprindeligt har været mennesker.

Steder og landskaber

I Tolkiens univers er steder og landskaber nærmest udtryk for sindstilstande. Det er umuligt at forestille sig glade væsener i Mordor, såvel som det er umuligt at forestille sig nedtrykte og triste væsener i Kløvedal. Frodos rejse igennem landskaberne - fra sted til sted - er dermed en rejse fra sindstilstand til sindstilstand. På den måde spiller stederne også en vigtig rolle i handling og dramaturgi, der er hyggelige og muntre sekvenser i Herredet, værdige og højtidelige sekvenser i Kløvedal, grumme og uhyggelige sekvenser i Moria o.s.v.

De fysiske miljøer hænger også uløselig sammen med de folk, der bebor dem. De glade hobbitter i det hyggelige landmiljø i Herredet, de grumme orker i Moria mørke miner o.s.v. Vil nu kigge på de forskellige steder og landskaber, og se hvordan de er beskrevet og hvilken rolle de har i filmen.

Herredet 
Handlingen starter i Herredet, hvor hobbitterne hører til. Frodo sidder i græsset, solen skinner, fuglene fløjter og Gandalf kommer kørende i en gammel slidt hestekærre. Da Frodo og Gandalf har hilst på hinanden og vi kører videre gennem det bakkede landskab med vandmøllen til vi når til landsbyen.

  • Giv en beskrivelse af det fysiske miljø i Herredet, og overvej evt. hvilke(t) sted(er) eller land(e) i den virkelige verden der kan have været inspiration for Herredet. Lav derefter en liste med tillægsord der beskriver stemningen i Herredet.
  • Sammenlign herefter denne liste med beskrivelsen af hobbitternes karaktertræk og egenskaber.
  • Hvilke sekvenser af handlingen foregår i Herredet - og hvilken rolle spiller disse sekvenser i forhold til den overordnede historie?

Kløvedal og Lothlorien
I filmen møder vi to steder hvor elverfolket holder til - Kløvedal og Lothlorien. De er forskellige men har alligevel meget til fælles. Elverfolket bor smukt, lyst og elegant i huse og pavilloner, der slynger sig op ad bjergsider eller i trækronerne. Her er rislende vand og blødt, gyldent sollys. Det er i Kløvedal, at Broderskabet om Ringen dannes.

  • Giv en beskrivelse af det fysiske miljø i Kløvedal og Lothlorien, og overvej evt. hvilke(t) sted(er) eller land(e) i den virkelige verden der kan have været inspiration for disse steder. Lav derefter en liste med tillægsord der beskriver stemningen i hhv. Kløvedal og Lothlorien.
  • Sammenlign herefter denne liste med beskrivelsen af elvernes karaktertræk og egenskaber.
  • Hvilke sekvenser af handlingen foregår i Kløvedal og Lothlorien - og hvilken rolle spiller disse sekvenser i forhold til den overordnede historie?

Morias Miner
Morias miner byder på de vel nok største forhindringer i denne den første film. Så store at Gandalf her må ofre sig for at de andre kan nå frelste igennem. Moria har en speciel historie og det betyder også, at der er flere folk der har en særlig tilknytning til stedet. Dværgene har i sin tid bygget stedet og beboet det i en periode. Herefter er det blevet overtaget af orker, der nu lever i de mørke huler og har udviklet en særlig race, der bl.a. kan kravle på lodrette vægge og søjler. Men her holder også et særligt uhyggeligt væsen til - Balroggen. Det fremgår at dværgene, i deres iver for at fremstille det imponerende bygningsværk, er kommet for dybt og har vækket dette frygtelige underjordiske uhyre.

  • Giv en beskrivelse af det fysiske miljø i Moria, og overvej evt. hvilke(t) sted(er) i den virkelige verden der kan have været inspiration for Moria. Lav derefter en liste med tillægsord der beskriver stemningen i minerne.
  • Sammenlign herefter denne liste med beskrivelsen af hhv. dværgenes og orkernes karaktertræk og egenskaber.
  • Hvilken sekvens af handlingen foregår i Moria - og hvilken rolle spiller denne sekvens i forhold til den overordnede historie?

Isengard og Mordor
Det er meget lidt vi i denne første film ser til Mordor - stedet hvor selve mørkets fyrste, Sauron, holder til. Der er dog enkelte oversigtsbilleder og landskaberne i Mordor omtales flere gange i løbet af filmen. Isengard, hvor Saruman holder til, spiller derimod en fremtrædende rolle. Det er her Gandalf holdes fanget i toppen af tårnet og det er stedet med de mange dybe gruber hvor Saruman udvikler de frygtelige uhyrer, uruk-hai, der er en krydsning af orker og bjergtrolde. Saruman er jo i en omvendelsesproces fra det gode mod det onde og i den proces fjernes træerne fra jorden og brændes af.

  • Giv en beskrivelse af det fysiske miljø i Mordor og Isengard, og overvej evt. hvilke(t) sted(er) eller land(e) i den virkelige verden der kan have været inspiration for disse steder. Lav derefter en liste med tillægsord der beskriver stemningen i Mordor og Isengard.
  • Sammenlign herefter denne liste med beskrivelsen af hhv. orkernes og Sarumans karaktertræk og egenskaber.
  • Hvilke sekvenser af handlingen foregår i Isengard og Mordor - og hvilken rolle spiller disse sekvenser i forhold til den overordnede historie?

Fantasy - en kulturel genre med mange facetter

"Ringenes Herre" tilhører fantasygenren - men hvad mener man egentlig, når man taler om forskellige genrer, og hvad kan genrebegrebet bruges til ? Dét vil vi diskutere i dette afsnit.

Filmserien "Ringenes Herre" baserer sig på J.R.R Tolkiens romantriologi af samme navn. Bogen, som udkom første gang i 1954, er en international bestseller med en anslået læserskare på over 100 millioner mennesker - men har man hverken læst bogen eller hørt om den, kender man sandsynligvis alligevel dens univers. Tolkien har nemlig om nogen defineret fantasygenren. En genre der er kendetegnet ved sit magiske univers med eventyrlige væsener, besjælet natur og fortællinger som kredser om den stærke kontrast mellem det gode og onde. Desuden er fantasy en genre, der som få andre har bredt sig til flere medier. Ikke alene bøger og film kan være fantasy - indenfor rollespil og computerspil er fantasygenren blevet en af de vigtigste. Dungeons & Dragons blev opfundet i 1973 i USA, og siden har fantasyrollespil spredt sig til hele den vestlige verden. Genren blev genstand for fornyet interesse da kortspil såsom "Magic: the gathering" første gang så dagens lys i 1993 og hurtigt blev optryk i millionoplag. Sideløbende har computerspillenes fremmarch igennem 90'erne betydet fornyet interesse for fantasy.

Hvordan bruges genrebegrebet?

Genrebegrebet er en underforstået aftale mellem publikum, producenter og de massemedier, som omtaler filmene. Genrebegrebet kan bruges af producenterne, når filmen skal planlægges, sælges og reklameres for. Massemedierne bruger genrebegrebet til hurtigt at forklare publikum hvilken type film, der er tale om. Og publikum bruger deres viden om genrer som første led i en udvælgelsesproces, når de skal bestemme, hvilken film de vil se. Hvis valget står mellem kærlighedsfilm, western eller actionfilm, har de fleste en klar mening om, hvad de foretrækker.

Hvad er en genre?

En genre er et sæt konventioner eller forventninger, som går igen i film efter film. Disse konventioner og forventninger er meget flydende, og kan være meget forskellige alt efter hvilken genre, man taler om. Det gør genrebegrebet vanskeligt at definere - skønt alle i virkeligheden kan genkende en bestemt genre, når man præsenteres for den.

Nogle eksempler på genrekonventioner kan være;

Fortællingens tema - en gangsterfilm handler altid om et kriminelt broderskab med deres egen interne opgør og værdier.

Fortællingens univers - en krigsfilm foregår på slagmarken, en western foregår altid ude i "det vilde vesten", en science fiction film foregår i fremtiden.

Filmens plot - plottet i en krimi eller detektivfilm handler om at opklare en forbrydelse, mens en musical er karakteriseret ved, at dens plot til enhver tid kan sættes i stå, når karaktererne begynder at synge.

Følelsesmæssige reaktioner hos publikum - en gyser er skabt, så den forskrækker eller foruroliger os mest muligt, en komedie skal få os til le.

Scenografi og ikoner - visse genrer har særlige karakteristiske kendetegn, som definerer dem. En silhuet mod den nedgående sol af en stejlende hest, som bærer en indianer med kampklar bue og pil, er et karakteristisk kendetegn fra westerngenren. I horrorfilm tordner det, lige før en scene når sit klimaks.

Karakteristiske fortælleteknikker - i en kærlighedsfilm forventer vi, at visse scener hjælpes på vej med romantisk underlægningsmusik. I horrorfilm kan følelsen af ondskab og uhygge understrege ved en bestemt måde at belyse scenen på.

Ovenstående beskriver nogle af de konventioner, som er med til at definere en films genremæssige tilhørsforhold. Vær opmærksom på, at en genre godt kan trække på et helt sæt forskellige konventioner.

Horrorgenren rummer f.eks. subgenren "vampyrfilm".

Plottet i en vampyr film handler om at opspore og dræbe vampyren.

Scenografi og ikoner i vampyrfilm er f.eks. flagremus, bidemærker og selve vampyren som altid er bleg og klædt i sort.

Fortællingens univers er lokaliteter som kirkegårde og øde huse. En stor del af fortællingen finder sted om natten.

Endelig findes der mange film, som er en blanding af forskellige genrer, tænk f.eks. på en film som "The Matrix" som er en blanding af science fiction og kung fu film. Andre film lader sig slet ikke indpasse i genresystemet, som f.eks. nogle af de danske dogmefilm såsom "Idioterne" og "Festen".

Diskussion

  • Ringenes Herre tilhører fantasygenren - men hvordan ved vi egentlig det ?
  • Hvilke type konventioner beskriver fantasygenren, er det fortællingens tema, plot, univers eller f.eks. karakteristiske kendetegn som gør, at vi ved, at filmen tilhører fantasygenren ?
  • Diskutér hvilke underforståede regler, som fantasygenren er underlagt, f.eks. er det svært at forestille sig at orkerne pludselig angriber Ringens broderskab med maskingeværer - hvilke andre uskrevne regler afgrænser fantasygenren?

Verdens største filmprojekt

Forventningerne til "Ringenes Herre" har været meget høje. Allerede længe før første afsnit af "Ringenes Herre" havde premiere d. 19 december 2001, havde den solgt over 90.000 biografbilletter i Danmark. Natten før man startede billetsalget til premieren, lå folk i kø i telte og soveposer udenfor Imperialbiografen i København.

I Sverige solgte man i forsalg 100.000 billetter blot på en enkelt dag.

At "Ringenes Herre" allerede inden premieren kunne vække så megen opsigt, skyldes naturligvis det faktum, at J.R.R. Tolkien forlængst er blevet et varemærke i sig selv. Læserskaren til "Ringenes Herre" anslås at være på over 100 millioner mennesker verden over, og alene i Danmark har Gyldendal udgivet bogen i 250.000 eksemplarer. Som pejlemærke for bogens status fremhæves det ofte, at da man i forbindelse med århundredeskiftet kårede "århundredes største bog" i diverse medier, havnede "Ringenes Herre" på toppen af mange lister - blandt andet ved en læserafstemning hos boghandlerkæde Waterstones Bookshops i England samt ved en tilsvarende afstemning i det engelske dagblad The Daily Telegraph.

Filmprojektet "Ringens Herre", som omfatter 3 helaftensfilm, er blevet omtalt som det hidtil største og mest omfattende - og tallene bag produktionen taler for sig selv. Instruktør Peter Jackson har indtil videre arbejdet på filmene i 7 år. Alene manuskriptet tog 3 år at skrive. Filmholdet var på mere end 300 mennesker, og optagelserne involverede 20.000 statister. 900 håndlavede rustninger og andre 20.000 rekvisitter blev fremstillet. Desuden skabte man 2.000 våbenattrapper, 300 parykker og 1.600 par kunstige ører og fødder, og skuespillerne skulle lære at fægte, ride, sejle i kano, bestige bjerge og tale elversprog.

Med et samlet budget på 300 millioner $ for hele filmtriologien, er der samtidig tale om en af filmhistoriens største økonomiske satsninger. Materialet til alle tre film er nemlig indspillet på én gang igennem en rekordlang optageperiode på 15 måneder. Kun hvis første afsnit af filmen bliver en succes, kan denne investering hentes hjem.

Filmen er produceret af det amerikanske selskab New Line, som er et "selvstyrende" selskab under AOL Time Warner koncernen. Om første afsnit af "Ringenes Herre" indspiller de forventede 175 - 250 millioner $ er ikke drastisk afgørende for en koncern med en anslået indtægt på 38,3 milliarder $ i 2001, men for produktionsselskabet New Line kan en fiasko være et meget hårdt slag. Selskabet har derfor forsøgt at gøre så meget som muligt for at minimere den økonomiske risiko. I den internationale filmindustri er det efterhånden blevet almindeligt, at man sælger en film til udlandet, for den overhovedet er blevet lavet færdigt. Som en af de få brancher overhovedet, kan man i filmbranchen faktisk sælge et produkt, før det overhovedet eksisterer som andet end en idé. Ved at bruge Tolkien som varemærke samt filmrettighederne til "Ringenes Herre", har det amerikanske selskab New Line haft held til at "forhåndssælge" filmen til 25 distributører verden over. Dermed har de sikret sig finansiering svarende til 65% af filmens budget, før optagelserne overhovedet gik i gang.

Diskussion

  • Prøv at sammenligne budgettet for "Ringenes Herre" med budgettet for en dansk spillefilm, som typisk koster 12 - 20 millioner kr. at producere - hvorfor er "Ringenes Herre" blevet så dyr? 
  • Hvad betyder det for et filmprojekt, at man baser historien på en kendt forfatter som J.R.R. Tolkien?
  • Hvorfor er filmatiseringer så populære, og tilføjer en filmatisering noget til vores oplevelse af en bog?
  • Diskutér hvad der afgør en films økonomiske succes?

Projekt-guide

Dette er en håndsrækning til dig der - enkeltvis eller sammen med en gruppe - har valgt at lave et projektarbejde med udgangspunkt i Ringenes Herre. Romantrilogien har været et populært emne hos mange elever indenfor næsten alle skoleformer, når der skulle skrives selvvalgte opgaver, projektopgaver, 3. g opgaver o.s.v. - også længe inden filmen kom til. Vi tror ikke at interessen vil være mindre nu, hvor filmen er kommet.

Dette er ikke en generel vejledning i projektarbejde, men en række råd til dig der skal i gang med selv at definere dit projekt. Du får hér dels nogle mere generelle råd i forhold til at arbejde med et emne som Ringenes Herre, dels får du nogle bud på hvordan indholdet i dette undervisnings-materiale kan bruges og være en hjælp i dit projektarbejde.

Emnevalg - afgrænsningens kunst

Det eneste du ikke må gøre (næsten) er at sige til dig selv: Jamen emnevalget har jeg jo allerede foretaget - det er bare “Ringenes Herre”. Dermed har du valgt et kæmpestort emne, hvorom der er skrevet i tusindvis af artikler, bøger, afhandlinger o.s.v. En internet-søgning på ordet “Tolkien” giver 530.000 hits. Du er nødt til at afgrænse dit emne til en side af eller en vinkel på Ringenes Herre - ellers bliver din opgave uoverkommelig.

Som noget af det første kan du overveje om du vil arbejde med filmen eller bogen. Du kan også vælge at arbejde med begge dele og sammenligne dem, men gør dig dette forhold klart fra starten.

Prøv derefter at definere nærmere, hvad det er ved denne film eller fortælling, der især fascinerer dig. Er det plottet, personerne, miljøet, den filmiske fremstilling af et eventyrunivers, computereffekterne, Tolkiens liv o.s.v. o.s.v. Det er en meget vigtig del af processen du nu er gået igang med - brug den nødvendige tid til at overveje grundigt hvad lige præcis dit arbejde med Ringenes Herre skal fokusere på. Hvis I er en gruppe er det ekstra vigtig, at I bliver enige om en afgrænsning af emnet fra starten, så I ikke arbejder jer ud i mange forskellige retninger. De forskellige temaafsnit i dette materiale kan muligvis være en inspiration for dig i dit emnevalg. De indeholder netop en række forskellige vinkler på filmen og fortællingen i det hele taget. Du skal ikke nødvendigvis vælge en af de vinkler, vi har beskrevet. Det vigtigste er, at emnet bliver afgrænset til lige præcis det, du (eller I) synes er allermest interessant at undersøge nærmere.

Vi kan ikke fortælle dig hvad du skal vælge, men vi fortælle dig at du skal vælge. Vælg ud - og vælg fra! Hvis du er velovervejet, grundig og præcis allerede i dit emnevalg har du gjort dig selv en stor tjeneste, der vil lette hele arbejdsprocessen for dig fremover!

Problemformulering eller målsætning

Nu skal du til at gå dybere i dit emne og definere mere præcist, hvad du vil undersøge. Man kan vælge enten at formulere et problem som man vil kigge nærmere på - eller opsætte nogle mål for hvad man vil finde svar på. Det vigtigste er at man har nogle præcise pejlemærker for det videre arbejde. Når man først går i gang med at undersøge, kan man nemlig nemt støde på ny og interessante ting der kan aflede opmærksomheden fra det man egentlig ville fokusere på. Man kan selvfølgelig justere eller ændre på sin problemformulering eller målsætning undervejs som man kommer dybere i emnet og opdager nye ting - det vigtigste er at man hele tiden har et defineret pejlemærke.

Indenfor de enkelte tema-afsnit i dette materiale finde du nogle arbejdsspørgsmål. De er lavet som en hjælp til selv at trænge dybere ned i det enkelte tema. Måske kan du her finde inspiration til hvad du mere præcist vil undersøge, men igen er det vigtigt at der er dit personlige mål for projektet, der kommer frem.

Research - om at indsamle informationer

Nogle emner er det svært at finde informationer om, men det gælder ikke dette - tværtimod er det hér det vigtigste at kunne sortere og vælge de vigtigste blandt mange forskellige informationer.

I dette materiale under “Litteratur og links” finder du en oversigt over de vigtigste bøger om emnet og over nogle links til relevante steder på nettet.

Biblioteket er altid et godt sted at starte sin research, men det er trods alt et begrænset udbud af bøger, der findes om Tolkien på dansk. Til gengæld er det umuligt at læse alt, hvad der findes på Internettet om emnet, men Jubii’s Tolkien-guide er et godt sted at starte, for her er links’ene udvalgt og sorteret efter emner. I tiden omkring filmpremieren vrimler det i øvrigt med artikler i aviser, tidsskrifter og ugeblade, så her kan du også finde nyttige informationer.

I et projektarbejde giver det næsten altid en ekstra dimension at få nogle personlige bud fra mennesker der har beskæftiget sig med emnet på tæt hold - og det kan være en stor inspiration at snakke med folk, der har en stor interesse for det, man vil undersøge. I Jubii’s Tolkienguide kan man blandt meget andet finde links til Tolkien-foreninger, hvor medlemmerne på forskellige måder er fælles om en glødende interesse for Tolkien og hans værker. Hér kan du muligvis komme i kontakt med personer, der vil fortælle og hjælpe dig i arbejdet, hvis du spørger pænt og viser en ægte interesse. Prøv det - det er tit sådanne møder, der for alvor sætter skub i processen.

En anden mulighed for at få mere personlige inputs er at interviewe f.eks. den lokale boghandler eller biograf om salgstal, markedsføring, kundernes interesser o.s.v. Man kunne også interviewe forskellige mennesker - måske i forskellige aldre - om deres oplevelser med hhv. at læse bogen og se filmen, for på den måde at få flere forskellige synspunkter på sit emne.

Endelig kunne man undersøge, om der i lokalområdet er rollespillere der med hel eller delvis udgangspunkt i Tolkiens univers gennemspiller temaer fra Ringenes Herre og spørge nærmere til denne måde at opleve historierne på.

Dette er kun forslag. Din research skal selvfølgelig tilrettelægges ud fra dit præcise emne, men vi vil opfordre dig til at være åben og udadrettet for også at få dit emne belyst og beriget gennem personlige kilder.

Formidling - og et eventuelt produkt

Der kan være mange måder at formidle resultaterne af et projektarbejde på - og måske er det i dit projekt fastlagt at du skal formidle på en bestemt måde - f.eks. ved en skriftlig rapport. Men hvis du er i en situation hvor du selv skal vælge din formidlingsform, er der et par ting, vi vil opfordre dig til at tænke med i dine overvejelser.

Hos Tolkien spiller den fysiske udformning af væsener og landskaber en helt afgørende rolle. I bøgerne gør han meget ud af at beskrive det hele nøje og detaljeret, så vi kan se det hele for os. Netop derfor har det været ekstra nødvendigt for folkene bag filmen, at arbejde utroligt meget med at skabe det rigtige visuelle udtryk. Derfor er det også vigtigt at tænke det fysiske univers og det visuelle indtryk ind i forbindelse med sin formidling. Man kan inddrage visuelle udtryk på mange måder; billeder fra filmen, forskellige illustrationer fra forskellige bogudgivelser, tegninger og tegneserier, kort og oversigter o.s.v. Man kan også overveje selv at visualisere elementer fra Ringens Herre - f.eks. tegne, male og lave figurer eller landskaber. Mulighederne er mange, men det visuelle er helt centralt at få med, når det gælder Tolkiens univers.

En andet vigtigt element i Ringenes Herre er poesi og musik. Prøv at overveje om f.eks. oplæsning af et af Bilbos digte eller måske musik af Tolkien-ensemblet ikke kan bidrage til at formidle vigtige ting om fortællingens stemning og ånd.

Som nævnt flere gange er Tolkiens univers et af de store forbilleder indenfor Fantasy-genren - og rollespil i forskellige former spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Det hænger nok bl.a. sammen med at denne genre i den grad lægger op til at fortællingen skal opstille et komplet og komplekst univers og dermed sætte fokus på oplevelsesdimensionen. Rollespillene går jo et skridt videre end roman og film i netop oplevelsesdimensionen, fordi man her selv gennemlever historien og selv foretaget valg, gennemgår prøvelser o.s.v. Hvis du har beskæftiget dig med rollespils-dimensionen i dit projekt, kunne du jo overveje om du kunne inddrage tilhørerne ved en fremlæggelse ved at bruge elementer af rollespil, for at illustrere centrale temaer eller handlingselementer.

Der er jo igen kun tale om forslag til overvejelse, for at gøre formidlingen alsidig, varieret og gerne lidt uforudsigelig. Din formidling skal naturligvis tage udgangspunkt i dit emne - og det skal være din personlige opfattelse, mening og konklusioner, der bliver formidlet.

Evaluering

Evalueringen spiller en vigtig rolle for at kunne blive endnu bedre næste gang du skal i gang. Formentlig er der fastlagt en procedure for hvordan du/I evaluerer og bliver bedømt for jeres arbejde. Men når det er afgjort vil vi komme med en opfordring så dine anstrengelser måske også kan blive til gavn for andre. Vær venlig at brug 10 minutter på at gå ind i “Debat-forum” og giv en kort melding til andre om hvad du har lavet - og hvad du har lært. Der er tale om et forum, hvor lærere såvel som elever til kan udveksle synspunkter. Du må meget gerne supplere med lidt gode råd om gode kilder, faldgruber o.s.v. Det skal ikke være en afhandling men en kortfattet håndsrækning til andre. Måske får du respons, som også kan hjælpe dig videre. Vi håber, at de mange Tolkien-interesserede unge, der vælger at lave projekter om emnet vil gøre brug af denne mulighed for at have et kommunikationsforum på nettet. Det kræver at nogen tager de første initiativer - det håber vi I vil!

Til læreren

Forslag til brug af materialet

Materialet består ud over denne lærervejledning af et handlingsreferat, fem temaafsnit, en mindre oversigt over litteratur og links, en projektguide og et debatforum. De fem temaafsnit indeholder dels præsentationer af de enkelte temaer, dels en række arbejdsspørgsmål der kan føre eleverne dybere ned i det aktuelle tema. Det er bestemt ikke tanken at hver elev skal gennemarbejde arbejdsspørgsmålene i alle afsnit i en arbejdsgang - det ville formentlig blive en trættende affære. De fem afsnit skal snarere ses som fem forskellige måder at nærme sig filmen på og åbne op for de centrale diskussioner om filmen og det litterære værk, der ligger bag. Vi har ikke i materialet eller i arbejdsspørgsmålene lagt os fast på en bestemt måde at arbejde på og altså heller ikke på, i hvilket omfang elverne arbejder skriftligt, mundtligt eller i en kombination. Også med hensyn til organiseringen og omfanget af undervisningen er der mange muligheder. Vi har bestræbt os på at lave et materiale, der kan være en omfattende håndsrækning til den lærer, der vil arbejde med Ringene Herre - men også på at lave et materiale, der er så fleksibelt, at det kan bruges på mange måder.

Vi vil dog gerne give nogle didaktiske råd og nogle konkrete forslag vedrørende tilrettelæggelsen af undervisningen.

Nogle overvejelser om organisering af filmundervisningen

Vent med at give eleverne materialet og lad være med at sige en masse om filmen, inden I ser den første gang. Det kommer meget nemt til at gå ud over elevernes filmoplevelse - og en god filmoplevelse er en forudsætning for at motivationen til at arbejde videre med filmen er til stede.

Efter at have set en spillefilm - og især en som denne på tre timer - er det altid en god idé at starte med at få rekonstrueret handlingen i klassen i fællesskab. Det er erfaringsmæssigt meget forskelligt hvad og hvor meget af handlingen eleverne husker og har lagt vægt på, og det er derfor af stor betydning, at man får det fælles grundlag, der ligger i at handlingsforløbet bliver trukket op. Det kan gøres på flere måder, men en god måde at få indarbejdet en forståelse af handlingsforløbet er at få hængt handlingens elementer op på en dramaturgisk model. På den måde får man ikke blot rekonstrueret handlingen, men også diskuteret plottets nøglepunkter - og hermed har man allerede taget hul på umiddelbare overvejelser om betydninger og tema i værket. I temaafsnittet om dramaturgi har vi foreslået at benytte berettermodellen, der er en forholdsvis enkel model, men man kan naturligvis benytte andre dramaturgiske modeller, hvis man foretrækker det eller eleverne er vant til at arbejde med dem. Vi foreslår, at man starter arbejdet med Ringenes Herre på denne måde, uanset hvordan man herefter vælger at arbejde videre.

Hvis man kun vil bruge tid på et kortere arbejde med filmen, anbefales det derefter at udvælge et enkelt af de fem afsnit som eleverne kan arbejde med - eller man kan evt. lade eleverne selv vælge hvilken af de fem indgange til filmen, man vil arbejde med.

En lidt mere tidskrævende arbejdsform kunne være: Klassen inddeles i fem grupper. Hver gruppe arbejder med et af de fem temaer, og grupperne fremlægger deres resultater for resten af klassen. Herefter kan man tage en diskussion om filmen på tværs af klassen, når man nu har fået fem forskellige bud på en måde at nærme sig filmen på. Prøv som lærer at være opmærksom på temaer og problemstillinger, der går på tværs af de enkelte oplæg for på den måde at få den efterfølgende klassesnak til at fokusere på sammenhænge mellem dramaturgi - tema - det fysiske miljø - væsener og folkeslag o.s.v.

Endelig kan man bruge de fem temaafsnit som grundlag for en større værkgennemgang, hvor hele klassen i fem omgange arbejder sig igennem de forskellige temaer. I så fald må man selv som lærer udvikle og supplere i de enkelte opgaver - eller, måske mere oplagt, lægge op til en mere projektorganiseret arbejdsform, hvor eleverne selv sætter sig mål for hvad de vil undersøge nærmere og hvordan. I denne sammenhæng kan “Projektguiden” være en støtte for eleverne.

Hvis man vil lave et større arbejde med filmen - f.eks. en decideret værkgennemgang - må vi kraftigt anbefale, at man ser filmen to gange. Man kan sagtens få noget fornuftigt ud af at arbejde med filmen efter at have set den en enkelt gang, men hvis man vil arbejde den grundigt igennem, er det ikke nok. Vi ved godt, at det både økonomisk og praktisk kan være problematisk, men man ser mange flere ting i en film, når man ser den igen efter at have diskuteret og arbejdet med den i et stykke tid. Når man har læst en bog, kan man efterfølgende bladre rundt i den og på den måde få overblik og genlæse de nødvendige steder. En film må man se igen. Det er også vigtigt at afsætte den fornødne tid til arbejdet. Arbejdet med en spillefilm minder mere om arbejdet med en roman end med en novelle - og det gælder selvfølgelig i særlig grad for en lang film som Ringenes Herre. Der er mange detaljer at få styr på og man må arbejde for at skabe sig et overblik. Giv det den tid det skal have.

Kommentarer til de enkelte afsnit

Dramaturgi

Som nævnt ovenfor er arbejdet med en films dramaturgi en god måde at få styr på handlingen og nøglepunkterne i filmen. Men derudover kan dramaturgien også bruges som en åbning af filmens temaer. Når man debatterer, hvad der er filmens nøglepunkter i forhold til berettermodellen, tager man samtidig hul på overvejelserne om hvad der er vigtigst i filmen. Hvor berettermodellen knytter sig tæt til en spændingskurve og handlingens kronologi går aktantmodellen dybere i temaets indhold og konflikter og derfor foreslår vi, at man også ser på, hvad man kan få ud af at bruge denne model, hvis er vant til at arbejde med den.

Ringenes Herre - et litterært værk med mange tolkninger

I dette afsnit ser vi på de mange måder, man har tolket romantrilogien Ringenes Herre igennem årene. Der er tale om en meget overordnet præsentation af hver tolkning og tema. Dette temaafsnit kan bruges til at få et overblik over nogle af de vigtigste måder, man har læst værket på. Det er vigtigt at understrege, at selve beskrivelsen går på hele det litterære værk, men de tilknyttede arbejdsspørgsmål er formuleret, så man kan arbejde med dem udfra filmen alene. Eleverne behøver altså ikke at have læst bøgerne for at få noget ud af at arbejde med spørgsmålene i dette afsnit.

Der er mange muligheder for indenfor det enkelte tema selv at fordybe sig og gå på opdagelse i bøger, tidsskrifter, på nettet o.s.v. Således er dette afsnit også i høj grad tænkt som et afsæt for at eleverne laver selvstændige projekter og fordyber sig i afgrænsede problemstillinger og temaer.

Væsener og landskaber - om at skab en helt ny verden

Filmen arbejder jo i den grad med sit visuelle udtryk, men når man arbejder med en biograffilm er det vanskeligt at fastholde billederne og dermed forholde sig fagligt til filmsproget. Vi har valgt i stedet at se på den fysiske udformning af hhv. væsener og landskaber og ad den vej få eleverne til at forholde sig til filmen visuelle udtryk. Vigtigt er det jo imidlertid at disse overvejelser hele tiden sammenholdes og kædes sammen med overvejelser om filmens centrale temaer.

Det ret omfattende arbejde med at se på alle væsener og landskaber kan man evt. vælge at dele op imellem eleverne og derefter fremlægge for hinanden og diskutere, hvad man er nået frem til.

Fantasy - en kulturel genre med mange facetter

I stedet for at give en nøjere beskrivelse af Fantasy-genren har vi her valgt at præsentere genrebegrebet og beskrive nogle af de væsentligste genrekonventioner - for at lade eleverne selv beskrive og indkredse genren. Der er ingen tvivl om, at generationen af unge mellem 15 og 20 i dag har mange erfaringer med Fantasy indenfor mange kultur- og mediegenrer - og det er således oplagt her at tage sit udgangspunkt i elevernes viden og erfaring.

En særlig undergenre er i den sammenhæng rollespillene - såvel i form af bræt- og computerspil som regulære rollespil hvor deltagerne selv klæder sig ud og mødes - nogle gange i hundredvis - i skoven for at gennemspille drabelige slag og eventyr. Det vil være en spændende mulighed at søge i klassen, på skolen eller i lokalsamfundet efter unge, der dyrker denne genre og kan præsentere - og måske også give eleverne en smagsprøve på - dette univers.

Verdens største filmprojekt

Netop filmprojektets omfang og økonomi er måske det der har fået mest omtale i medierne op til filmens premiere. Der er således masser af muligheder for at finde yderligere omtale af dette fænomen, hvis man ønsker at vide mere på dette felt. Vi har hér valgt at give en appetitvækker på nogle af de temaer man kan undersøge i den forbindelse.

Projektguide

Dette afsnit er en håndsrækning til elever, der - enkeltvis eller i en gruppe - har valgt at lave et projektarbejde med udgangspunkt i Ringenes Herre. Som vi også skriver indledningsvis i afsnittet, har romantrilogien været et populært emne hos mange elever indenfor næsten alle skoleformer, når der skulle skrives selvvalgte opgaver, projektopgaver, 3.g opgaver o.s.v. - også længe inden filmen kom til. Vi tror ikke at interessen vil være mindre nu, hvor filmen er kommet.

Det er vigtigt at fastslå, at det ikke er en generel introduktion til projektarbejde, og at det på ingen måde kan erstatte en bred og grundig indføring i denne arbejdsform. Vi forudsætter, at eleverne således har kendskab til projektarbejdsformen - og projektguiden indeholder så en række råd og vejledninger i forbindelse med de enkelte elementer i denne proces.

Debatforum

Vi vil afslutte med en opfordring til at bruge “Debat-forum” til at udveksle erfaringer, gode råd m. v. i forbindelse med brug af undervisningsmaterialet og med at arbejde med Ringenes Herre i undervisningen i det hele taget. Der er tale om et forum, hvor lærere såvel som elever til kan udveksle synspunkter. Det kræver at nogen tager de første initiativer - det håber vi I vil!

Litteratur

Tolkiens Ring, af David Day, Gyldendal 2001

Bestiarium - et opslagsværk til Tolkiens univers, af David Day, Gyldendal 2001

The Lord of the Rings - official movie guide, af Brian Sibley, HarperCollins Publishers, 2001

The Fellowship of the Ring - visual companion, af Jude Fisher, HarperCollins Publishers, 2001

Mørkets natsorte fyrste og den hvide troldmand, af Lars Tjalve. Artikel i Athelas nr. 9, 1995