Rød som himlen Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Filmens handling
  • Aktantmodellen - folkeeventyr og film
  • Skolen i en brydningstid
  • Filmlyd
  • At bruge alle sanser
  • Hørespillets magt

Om filmen

”Rød som himlen” er en rørende film om en blind italiensk dreng, der midt i ungdomsoprøret i 1970 kæmper sin egen kamp for frihed til at udvikle sine kreative talenter inden for lyddesign. Filmen bygger på den virkelige historie om Mirco Mencacci (f. 1961), der i dag er en af italiensk films dygtigste lyddesignere.

Instruktøren af ”Rød som himlen” hedder Cristiano Bortone. Han blev født i 1968 i Rom og er uddannet instruktør og producer fra New York University i 1991. Bortone vendte tilbage til Italien, hvor han grundlagde og nu driver virksomheden Orisa Produzioni, der producerer spillefilm, dokumentarfilm og tv-programmer til store italienske tv-netværk. Som instruktør har Bortone stået for tre spillefilm og adskillige dokumentarfilm og reportager.

”Rød som himlen” har været vist på en lang række festivaler og har modtaget flere priser. Blandt andet UNICEF, the Children’s Jury Prize 2008, the Cinekid Film Award 2006, the Davide di Donatello Awards 2007 og the European Children’s Film Awards 2007. Læs mere om filmen på: http://distribution.paradisbio.dk/film.asp?id=115

Undervisningsmaterialets opbygning

Tematisk set er ”Rød som himlen” et godt afsæt for snak om alle menneskers ret til at uddanne sig, gå efter deres drømme og være kreative. Især afsnittet Skolen i en brydningstid fokuserer på dette emne. Det er oplagt at sammenligne ”Rød som himlen” og den danske film ”Drømmen”, der også handler om et opgør med en gammeldags skoleform. Der findes et selvstændigt undervisningsmateriale til filmen ”Drømmen” på Filmcentralen. 

De øvrige afsnit i dette materiale fokuserer på filmiske virkemidler. Efter handlingsreferatet følger et oplæg til dramaturgisk analyse ved hjælp af Aktantmodellen og perspektiverer ”Rød som himlen” til en række folkeeventyr. Med udgangspunkt i filmen beskæftiger materialet sig desuden med Filmlyd og At bruge alle sanser. Nogle af øvelserne her lægger op til, at I har filmen på dvd. I sanseøvelserne er det vigtigt at være opmærksom på, at elevernes grænser ikke overskrides – en snak om tillid kan i den forbindelse være en god ide.

Materialets sidste afsnit, Hørespillets magt, opfordrer til, at eleverne bruger deres mobiltelefoner til at optage lydcollage eller hørespil. De allerfleste mobiltelefoner kan i dag optage lyd – selv den gamle, man har arvet fra sin mor. De dyre moderne telefoner kan meget mere end det, men det er vigtigt, at denne øvelse ikke opfattes som en konkurrence om, hvem der har den smarteste telefon, der kan hente de sejeste lyd-apps med mere. Lav eventuelt en test af de forskellige telefoners lydkvalitet og -kapacitet og del derefter eleverne i grupper med to til fire om en telefon.

Filmens handling

10-årige Mirco mister synet ved en ulykke. I Italien i 1970’erne bliver blinde regnet for så handicappede, at de sendes på specialskole. Så Mirco må rejse langt væk fra sine forældre og venner for at gå på en katolsk kostskole for blinde drenge.

Mirco har meget svært ved at affinde sig med sin skæbne og de gammeldags regler, der er på skolen. Han finder en båndoptager og i stedet for at lære sig blindeskrift, afleverer han, med hjælp fra sin nye ven Felice, en stil om årstiderne som en lydcollage. Rektor, der selv er blind, afviser Mircos lydhistorie med hård hånd. Men Mircos lærer, Don Giulio, kan se, at Mirco har talent for at arbejde med lyd, og uden at nogen ved det sørger han for, at Mirco får båndoptageren tilbage.

Mirco er blevet ven med portnerens datter, Francesca. Hun må ikke lege med de blinde drenge, men hun og Mirco tager på hemmelige cykelture til byen, og langsomt gror forelskelsen imellem dem. Mirco lover at invitere Francesca i biografen – han har set mange film med sin far og ved, at man kan forstå en film med en god lydside ved at bruge andre sanser end synet.

Inspireret af musik og den blinde studenteroprører Ettore, der tidligere har gået på skolen, begynder Mirco, Francesca, Felice og et par andre blinde drenge fra skolen at komponere et rigtigt hørespil til forældredagen. Sammen lykkes det børnene at komme ud fra skolen og gå i biografen en aften. Men under optagelser til deres hørespil bliver de opdaget af rektor, der bortviser Mirco fra skolen. Med støtte fra de unge studenteroprørere og især Mircos lærer Don Giulio tvinges rektor til at lade Mirco blive på skolen og gøre hørespillet færdigt. Det får premiere med stor succes til forældredagen.

Aktantmodellen - folkeeventyr og film

I filmen ”Rød som himlen” spiller eventyret en vigtig rolle. Børnene digter et eventyr, som de laver et hørespil ud fra. Et eventyr der på flere måder spejler deres egen historie i filmen, og de udfordringer, de skal bekæmpe, før det hele kan ende lykkeligt, og hørespillet med succes bliver opført på forældredagen. Eventyret, børnene digter, har flere paralleller til eventyret ”De vilde svaner” af H.C. Andersen – der igen har paralleller til Brødrene Grimms eventyr ”12 brødre” og til historien om Josef og hans brødre, der komme til Ægypten for at købe korn (Biblen 1. Mosebog kapitel 42). Forfattere har altid ladet sig inspirere af hinanden.

For at overskue personerne i en historie, deres forskellige funktioner og roller i forhold til hinanden og i forhold til historiens ide, kan det være en god ide at placere dem i en aktantmodel. En aktantmodel er en fortællemodel og et vigtigt redskab, både når det drejer sig om at skabe historien i en film – og at analysere filmen. Ordet ”aktant” betyder ”en handlende person i en fortælling”.

Det var oprindelig en forsker i folkeeventyr Vladimir Prop, der sammenfattede modellen. Den er senere blevet strammet op af strukturalisten Algirdas Greimas og videreudviklet til det fortælleredskab, vi kender i dag. For eksempel har modellen haft en central plads i Danmarks Radios dramaturgikurser i 80’erne (TV-SUM) som redskabet til at finde ”præmissen” for en historie, dvs. historiens forudsætning og begrundelse.

I det følgende afsnit er der lagt op til, at eleverne først kan arbejde med aktantmodellen i forhold til H.C. Andersens eventyr ”De vilde svaner”, hvor modellen vil være mest tydelig på grund af eventyrets forholdsvis traditionelle persongalleri. Bagefter kan aktantmodellen bruges til at analysere filmen ”Rød som himlen”. Senere vil det være oplagt, at eleverne bruger modellen, hvis de selv skal lave et hørespil. Er modellen først indøvet, er den et rigtig godt redskab for eleverne at tage frem, når der skal kreeres eller analyseres historier i dansktimerne.

Illustration: Filminstituttet

  • Læs eventyret ”De vilde Svaner” fra 1838 af H.C. Andersen. På grund af det gammeldags sprog kan det være en fordel at læse eventyret højt, eventuelt imens der følges med i teksten. Find eventyret på: www2.kb.dk/elib/lit//dan/andersen/eventyr.dsl/hcaev012.htm
  • Sæt i fællesskab eventyret ”De vilde Svaner” ind i aktantmodellen.
  • Tegn modellen på tavlen og/eller del et ark ud til hver elev, som eleverne selv kan føre de enkelte aktanter ind på. Aktantmodellen er akseopdelt. Først projektaksen (den lodrette). Subjektet/hovedpersonen (Elisa) ønsker noget, et objekt/mål (at ophæve trolddommen over sine 11 brødre). På konfliktaksen (den nederste vandrette akse) er modsætningerne sat op. På den ene side står modstanderne, der forsøger at forhindre hovedpersonen i at opnå sit mål (den onde dronning, ærkebiskoppen og folket, der dømmer Elisa til døden). På den anden side af subjektet står de, der hjælper hovedpersonen med at opnå sit mål (Elisas drømme, Gud, den gamle kone, bølgerne, brødrene, feen, den unge konge, de små mus og droslen). På kommunikationsaksen (den øverste vandrette) står giveren. Det er den eller det, der behersker objektet og efter mange genvordigheder kan give det fra sig eller lade være (den onde dronnings trolddom). Historien om Elisa ender godt – Elisa, brødrene og alle på de godes side modtager ophævelsen af den onde dronnings trolddom. Hvis modtageren er en anden end hovedpersonen, ender historien trist og er en tragedie.

”De vilde svaner” er senest filmatiseret som spillefilm i 2009. Hovedkræfterne har blandt andet været to dronninger inden for hver deres felt: Dronning Margrethe II og kongelig skuespiller Ghita Nørby. Se mere om filmen.

Læs eventuelt også Brødrene Grimms eventyr ”12 brødre”, og i Biblen 1. Mosebog kapitel 42 historien om Josefs brødre, der kommer til Ægypten for at købe korn.

  • Sæt de forskellige historier ind i aktantmodellen. Diskuter hvad der motiverer og driver de forskellige hovedpersoner i historierne? Hvem gør hvad og hvorfor?

Find Brødrene Grimms ”12 brødre” her:
www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/de_tolv_brodre

Og historien om Josefs brødre fra 1. Mosebog her:
www.kristus.dk/jkk/text.php?id=71043

  • Indsæt nu Mirco fra filmen ”Rød som himlen” som subjekt i aktantmodellen.

Det kan måske være svært at sige præcis hvilket objekt/mål, Mirco går efter i filmen. Men et overordnet mål for Mirco er hans kamp for frihed til at gå efter sin drøm og udvikle sit talent for at lave lyd. Modstanderen er helt konkret rektoren på den katolske skole, men indirekte den gammeldags opfattelse af handikappede og fordomme overfor blinde. Hjælperne er mere tydelige: Her står Felice og Francesca i ubetinget fællesskab med Mirco nok klarest frem. Men der er også et par voksne hjælpere, der har mere praktisk og konkret indflydelse, nemlig den blinde Ettore og læreren Don Giulio. Giveren, der behersker objektet, er lovgivningen, der forhindrer blinde børn i at gå i en almindelig skole og få de samme muligheder for at gå efter deres drømme, som andre børn har. Historien om Mirco ender godt. Han modtager, især via sine voksne hjælpere der tør gå imod lovgivningen, muligheden for at gå efter sin drøm og udvikle sit talent.

Der er ingen tvivl om, at Mirco er hovedperson i ”Rød som himlen”. Men hvis der er flere mulige hovedpersoner i en historie, kan man vurdere deres vigtighed for handlingen ved at indsætte dem som subjekt/hovedperson i aktantmodellen. På samme måde kan man vurdere bipersonernes vigtighed. Jo flere tomme pladser, der opstår i aktantmodellen, jo mindre betydningsfuld vil personen sandsynligvis være for handlingen.

  • Prøv at indsætte Francesca som subjekt/hovedperson i aktantmodellen. Prøv også med Don Giulio og rektor. Hvad driver de forskellige aktanter/personer i modellen? Hvem gør hvad og hvorfor?

Skolen i en brydningstid

I 1970 er det italienske skolesystem, som i så mange andre lande på det tidspunkt, midt i en brydningstid. Ungdomsoprør med tanker om frihed og lighed passer dårligt med gamle autoritære skoleformer. Efter flere års pres på den italienske regering bliver loven i 1975 ændret, så blinde børn endelig kan gå på almindelige kommuneskoler og få en uddannelse som alle andre.

”Rød som himlen” er bygget over den virkelige historie om lyddesigneren Mirco Mencaccis liv. Mirco forlod kostskolen for blinde børn, da han var 16 år, og selv om han aldrig har fået sit syn igen, er han i dag en anerkendt lyddesigner inden for italiensk film.

Filmen er en fri gendigtning af hans oplevelser i barndomsårene. De forskellige bipersoner i filmen repræsenterer forskellige positioner i forhold til det traditionelle skolevæsen og syn på autoriteter.

  • Francesca er bange for rektor, som hun kalder et monster. Mirco siger, at rektor bare er en stakkels gammel blind mand. Hvad synes I om rektor?
  • Rektor på skolen er selv blind, alligevel er han imod, at Mirco skal fortsætte sit arbejde med at lave lydhistorier. Hvorfor tror I?
  • Don Giulio siger til Mirco, at ingen skal tage hans talent og vilje fra ham. Men det er først, da Don Giulio taler med Concettina, at han får mod til at gå til rektor og sige, at han tager ansvaret for, at Mirco bliver på skolen. Hvad er det, Concettina siger til Don Giulio, der giver ham modet? Se evt. scenen igen (tidskode: 1.20.30-1.21.47).

I den danske film ”Drømmen” af Niels Arden Oplev, tager den 12-årige Frits kampen op mod de undertrykkende autoriteter i form af skoleinspektør Lindum-Svendsen. Her er det også en lærer på skolen, den nye unge Freddy, der opfordrer Frits til at udvikle sine kreative talenter og tanker om frihed. Freddy arrangerer jazzorkester med eleverne og låner Frits en LP med Martin Luther Kings frihedstaler. Men da Lindum-Svendsen indkaldes til tjenstligt forhør, fordi han har revet øret halvt af Frits, tør den unge lærer Freddy alligevel ikke at vidne for Frits. I ”Drømmen” er det eleverne selv, der tager kampen op mod Lindum-Svendsen ved at boykotte hans undervisning. Og Freddy der må fortælle Frits, at Frits besidder det mod, han ikke selv har.

  • Snak om Mirco og Frits. Hvordan er de ens, og hvordan er de forskellige? Skriv de to navne på tavlen og sæt ord på, der beskriver dem.
  • Diskuter i klassen hvor der er paralleller, og hvor der er forskelle i Mircos og Frits’ skoler.
  • Se scenen i begyndelsen af filmen ”Rød som himlen” hvor rektor første gang tager imod Mircos forældre og siger, at nu handler det ikke om, hvad Mirco har lyst til i fremtiden, men hvad han er i stand til. Og at forældrene hjælper ham bedst ved at acceptere, at Mirco nu er handikappet (tidskode:10.40). Sammenlign rektors person og holdninger med inspektør Lindum-Svendsens person og holdninger, der demonstreres i scenen, hvor han har Frits’ lærer Freddy til samtale på kontoret (tidskode: 35.43-36.20).
  • Sammenlign på samme måde de to lærere Don Giulio og Freddy i ”Rød som himlen” (tidskode: 54.30-55.15) og ”Drømmen” (tidskode: 32.26-35.43). Det er scenerne, hvor de to lærere introducerer eleverne til musik.
  • Snak om hvordan jeres skole i dag er anderledes end dengang.
  • Er der ligheder mellem skolen dengang og i dag?
  • Hvilke regler har I på jeres skole? Skriv en liste.
  • Er der regler på jeres skole, I ikke forstår nødvendigheden af? Er der regler på jeres skole, I synes er nødvendige?
  • Diskuter de forskellige regler, og hvorfor I tror, de er lavet.

Filmlyd

Et væsentlig filmisk virkemiddel er lyd. Også i stumfilmens dage, inden den første lydfilm ”The Jazz Singer” fra 1927, var filmfolk bevidst om, hvad lyd og billede kan i fællesskab. I den gammeldags stumfilmbiograf blev der spillet klaver til filmen. Musik kan etablere og forstærke stemninger – både de uhyggelige og romantiske. Musik kan bruges som overgang mellem klip og skabe sammenhæng mellem scener. Musik kan måske også fortælle noget om hvornår og hvor, filmen skal forestille at foregå.

Man kan knytte et bestemt musikalsk tema til en bestemt person eller følelse i en film, så vi, når vi hører temaet, kommer til at tænke på personen eller følelsen. Det kaldes ”ledemusik”. Den musik, der kun høres af tilskueren og ikke af filmens personer – fx soundtrack eller underlægningsmusik – kaldes ”musik på fortælleplan” eller ”asynkron musik”.

Hvis musik indgår som en del af handlingen, som for eksempel i ”Drømmen”, hvor den unge lærer Freddy arrangerer jazzorkester med eleverne og spiller plader for Frits, bruges udtrykket ”at musikken i filmen benyttes på handlingsplanet”. Det kaldes også ”synkron musik”.

  • Prøv at se scenen i ”Rød som himlen” hvor Mirco kommer til skade med geværet (tidskode: 5.46-7.15). Læg mærke til musikken i scenen. Hvordan vil I beskrive den? Hvordan skifter den i ”stemning”?
  • Afspil scenen igen, nu med lukkede øjne. Læg mærke til, hvordan man kan høre, hvad der sker i scenen. Som det kan høres i scenen, hvor Mirco kommer til skade, er lyd ikke kun musik. Lyd i en film består af fire grundlæggende lydtyper: musik, effektlyd, dialog og reallyd. Reallyd er den lyd, der er en del af handlingen og giver filmen et realistisk præg (fodtrin, en stol der flyttes, en bil der passerer etc.).
  • Beskriv reallyden i den scene, hvor Mirco kommer til skade. I ”Rød som himlen” får Mirco og hans klassekammerater den opgave, at de skal skrive om årstiderne. Sammen med sin nye ven Felice laver Mirco en lydhistorie – også kaldet en lydcollage.
  • Lyt med lukkede øjne til Mircos optagelse om årstiderne (tidskode: 43.26-45.10). Den hedder ”Regnen er overstået, her kommer solen.” Kan man høre det og hvordan?

At bruge alle sanser

Da Mirco siger, at han ikke vil være med til at føle på de forskellige ting, som læreren Don Giulio har taget med til klassen, siger Don Giulio, at Mirco har fem sanser, så hvorfor kun bruge en af dem?

  • Skriv de fem sanser op på tavlen. Se, føle, smage, høre og lugte.

Nogle mener, at der findes en sjette sans. Den kan man måske kalde intuition eller forudanelse. Det kan være, det er den sans, Mirco har kontakt med, da han drømmer, at han bliver blindet af solen, så han ikke længere kan se skygger. På det symbolske plan kan det tolkes, som at hans energi brænder ud, hvis han ikke får lov at lave sine lydhistorier. Siden mennesker begyndte at fortælle historier, bliver blinde personer i fortællinger ofte tillagt særlige evner for at være synske.

  • Hvad tror I, instruktøren vil fortælle med Mircos drøm?
  • Tag en hemmelig ting med i skole. Sid tæt omkring et bord og send de forskellige ting rundt under bordet – uden at kigge på dem. Føl på tingene. Måske er det nemmere at føle dem, hvis øjnene er lukkede. Skriv eller tegn bagefter (stadig uden at have set på tingene) en eller flere af de ting, der blev sendt rundt. Det handler ikke om at gætte hvilke ting, man har følt på, men i højere grad om at skrive om eller tegne, hvad man komme til at tænke på – altså hvilke fantasibilleder, tingene har sat i gang.

I ”Rød som himlen” er Mircos mor på besøg på kostskolen. Mor og søn sidder helt tæt og føler på hinandens ansigter – måske for bagefter bedre at kunne huske hinanden.

  • Stil stolene i en rundkreds ude på gulvet. I midten står en af jer med bind for øjnene. Nu går en hemmelig person fra klassen ind foran den med bind for øjnene. Og den med bind for øjnene skal prøve, om han eller hun kan føle med fingerspidserne, hvem det er, der står foran ham eller hende. Gætter man, hvem det er, er det den, der er den næste i midten. Vær forsigtig med at føle på kammeraterne, så det ikke gør ondt eller på anden måde føles ubehageligt. Husk også at vaske hænder inden øvelsen. Det kan måske opleves lidt grænseoverskridende at blive følt på – som i begyndelsen af filmen, hvor Felice føler på Mircos ansigt, og han bestemt ikke bryder sig om det.
  • Prøv også at gætte en stemme. En skal sidde med ryggen til, og en hemmelig person læser et lille stykke tekst højt.
  • Snak om hvad der er nemmest. At genkende hinanden ved at føle med fingrene eller ved at høre hinandens stemmer? I filmen lugter Mirco til det rene tøj, hans mor har haft med hjemmefra – og savner garanteret sin mor endnu mere. Den franske forfatter Marcel Proust, der levede for hundrede år siden, var berømt for at skrive om, hvordan sanser kunne få ham til at erindre ting. I et kendt afsnit fra hans bog, ”På sporet af den tabte tid”, drikker han lindete og spiser madeleinekage og kommer til at tænke på, da han var barn og om søndagen fik lov af sin tante til at smage hendes madeleinekage dyppet i lindete.
  • Tænk på en bestemt lugt eller smag I kan huske, fra I var yngre. Det kan være lugten i jeres bedsteforældres kælder eller smagen af en særlig slags is. Lugten af nåletræer eller smagen af ribs netop plukket fra busken. Skriv eller tegn en lille historie eller et billede af det I forbinder med den lugt eller smag, I tænker på. Det kan være et hyggeligt besøg hos jeres bedsteforældre eller en dejlig sommerdag på stranden eller noget helt, helt andet, som jeres personlige lugt eller smag kan fortælle.
  • Fremskaf forskellige madvarer – gerne noget surt (citron), noget sødt (sukker), noget stærkt (peber eller chili). Gå sammen to og to og prøv på skift at have bind for øjnene og smage på og eller lugte til de forskellige ting. Pas på med peber og chili, da begge dele kan være meget ubehageligt i større doser – eller at få i øjnene! Prøv bagefter at skrive eller tegne lugten/smagen.
  • Musik er vigtige elementer både i ”Rød som himlen” og i ”Drømmen”. I filmen ”Rød som himlen” siger Don Giulio, at han har set flere musikere lukke øjnene, når de spiller for bedre at kunne sanse musikken. Tegn eller skriv mens I hører noget musik, som læreren eller en af eleverne tager med. Øvelsen fungerer bedst, hvis det er musik uden sang.
  • I filmen ”Rød som himlen” beder Felice Mirco forklare de forskellige farver: Blå er som at cykle med vind i ansigtet. Brun som barken på et træ. Rød som ild eller himlen ved solnedgang. Tegn eller beskriv farverne gul, grøn og lilla.

Høresansen spiller en meget vigtig rolle i filmen ”Rød som himlen”.

  • Prøv i grupper på 2-4 at gå rundt på skolen med jeres mobiltelefoner og optage forskellige lyde på skolen. De andre skal så gætte, hvilken lyd det er, I har optaget.

Hørespillets magt

I 1938 blev der i USA i radioen sendt et hørespil, ”The War of the Worlds”. Instruktøren Orson Welles havde lavet hørespillet så godt, at mange lyttere troede, det var virkeligt – at jorden var ved at blive invaderet og overtaget af marsmænd! Hørespillet forårsagede panik, og mange prøvede at flygte og gemme sig.

I filmen ”Rød som himlen” synes Mirco og hans venner, at skolestykket er kedeligt, så de beslutter at lave deres eget hørespil til forældredagen. I kan også lave jeres eget lille hørespil/lydcollage.

  • Beslut jer for, hvad I vil fortælle. Arbejd eventuelt med jeres historie i aktantmodellen.
  • Lav en oversigt på et stykke papir over de lydoptagelser, I vil lave.
  • Optag de forskellige lyde/scener på en af jeres mobiltelefoner. Vær opmærksom på, at telefonen, alt efter lagerkapacitet, måske kun kan optage korte sekvenser. Hvis man overfører lydoptagelserne via et usb-stik til computeren, kan man redigere i dem, prøve ny rækkefølge med mere. Det kræver et program på computeren som for eksempel Windows MovieMaker eller Apples iMovie, men det også muligt at downloade gratis programmer, som man kan prøve i en tidsbegrænset periode. I nogle tilfælde er det også muligt at redigere direkte på selve mobiltelefonen.
  • Afspil jeres hørespil/lydcollager for hinanden. Tal om hvad I oplevede, mens I lyttede. Husk at give positiv respons. Danmarks Radio har på deres hjemmeside en instruktion til at lave film med mobiltelefoner. Flere af punkterne er også relevante, når man arbejder med lyd alene.