• Til læreren
  • Handlingen
  • Eventyrets fortælling - om at lege med vores forventninger
  • En udviklingshistorie
  • Eventyrklichéer
  • Når man "låner" fra andre historie
  • Digt selv videre

Til læreren

Shrek er en rigtig god historie. Man kan sige mange andre ting om filmen, men først og fremmest er det den gode historie, der bærer den. Som forælder eller lærer kan det nogen gange være lidt af en prøvelse at følge børnene i biografen, når der skal ses tegnefilm, men med Shrek er det en ren fornøjelse. Personerne - eller hvad vi nu skal kalde de sære væsener - er interessante og sammensatte bekendtskaber med lyse og mørke sider, og handlingen byder på en perlerække af morsomme og opfindsomme optrin. Så selv om filmen også rent teknisk sætter nye standarder for den fuldt computeranimerede film, er det først og sidst som en rigtig fremragende historie, at Shrek udmærker sig. Det er fuldt forståeligt, at den fik lov at deltage i Cannes-festivalens hovedkonkurrence på linie med de seriøse “voksenfilm”, og at mange endda mente, at den havde fortjent at vinde guldpalmerne.

Når historien er så god, er det nok især fordi den er så overraskende og uforudsigelig. Den indeholder alle det klassiske eventyrs elementer, men elementerne bliver drejet og vendt på hovedet med en fantastisk elegance og timing, og filmen leger hele tiden med vores forventninger til, hvad der nu skal ske. På den måde er Shrek en satire over det klassiske eventyr med dets forudsigelige persongalleri og handlingsforløb, men det er også en satire over den traditionelle animationsfilm. Shrek er lavet af filmselskabet Dreamworks, og de gør tykt grin med konkurrenterne fra Disney. Alt i alt gør det Shrek til en rigtig velegnet film til undervisningsbrug. Der er mange muligheder for at dykke ned i både det klassiske eventyrs og den traditionelle animationsfilms elementer, virkemidler og dramaturgi.

Målgruppen er, i hvert fald i undervisningssammenhæng, nok lidt ældre end man umiddelbart går ud fra, når man tænker på traditionelle tegne- og animationsfilm. Hvis man rigtigt skal kunne værdsætte og forholde sig til satiren og de overraskende optrin er det en fordel, hvis man har erfaringer med genrerne, og filmen er nok mest velegnet for børn i 9-12-årsalderen. Men man kan absolut også arbejde med filmen med de lidt ældre elever, og den vil f.eks. være ganske velegnet til at perspektivere et arbejde med eventyrgenren i folkeskolens ældste klasser.

Om dette materiale

Arbejdsforslagene i dette materiale retter sig primært mod 3.-6. klasse men en del af aktiviteterne kan man sagtens benytte i de ældre klasser i en tilpasset form. De enkelte afsnit henvender sig direkte til eleven, men på dette alderstrin må det generelt anbefales at læreren giver en introduktion til opgaverne, inden eleverne går i gang. Hvor omfattende denne introduktion skal være, afhænger naturligvis meget af elevernes kendskab til de filmfaglige grundbegreber og deres erfaringer med at arbejde med film i det hele taget.

Det er ikke tanken, at hver elev skal gennemarbejde opgaverne i alle afsnit i én arbejdsgang - det ville formentlig blive en trættende affære. De fire afsnit skal snarere ses som forskellige måder at nærme sig filmen på og åbne for de centrale diskussioner om, hvad det er, filmen vil fortælle os. Hvis man kun vil bruge tid på et kortere arbejde med filmen, anbefales det derfor at udvælge et enkelt af de fire afsnit, som eleverne kan arbejde med, eller man kan evt. lade eleverne selv vælge, hvilken af de fire indgange til filmen, man vil arbejde med. Det kan også være en god idé at lade eleverne arbejde med forskellige spørgsmål og herefter udveksle, hvad man er nået frem til. Prøv som lærer at være opmærksom på temaer og problemstillinger, der går på tværs af de enkelte spørgsmål for på den måde at få den efterfølgende klassesnak til at fokusere på sammenhængene mellem dramaturgi – udviklingshistorien - eventyrklichéer – intertekstualitet o.s.v.

Om de enkelte afsnit

Eventyrets fortælling - om at lege med vores forventninger
Hensigten med dette afsnit er at lade eleverne i mindre grupper analysere filmens dramaturgi ved hjælp af berettermodellen og inddele filmens handling i modellens syv faser. Det centrale er at se nærmere på de syv faser hver for sig - og diskutere for hver enkelt, hvorledes disse nøglesituationer enten overholder vore forventninger til et klassisk eventyr eller måske bryder med dem og sætter tingene på hovedet. Det har i denne sammenhæng to formål. Dels er det generelt en god måde at få styr på filmens handling og de vigtigste begivenheder i historien - filmens nøglepunkter. Dels får man på denne måde sat fokus på, hvordan det netop er i disse nøglepunkter, at historien afviger fra forventningerne til et traditionelt eventyr.

En udviklingshistorie
Her dykker vi ned i filmens centrale tema, om den udvikling Shrek gennemgår - fra at være en sur og tvær eneboer, der helst vil passe sig selv, og til at få en masse venner, more sig og så selvfølgelig blive gift. Shrek virker i starten som en stærk og selvtilstrækkelig personlighed, men efterhånden åbner han sig, så vi forstår, at hans modvilje mod at være sammen med andre bunder i, at han altid er blevet afvist. Det er en psykologisk beskyttelsesmekanisme. Han er jo på bunden en blød og følsom fyr, og da han gennem sine samtaler med æslet bliver opmærksom på sit problem, ændrer han adfærd og tillader sig selv at blive venner med æslet og efterfølgende at blive forelsket i Fiona. Nøglen til denne forståelse får både han og vi som tilskuere gennem æslets vedholdende insisteren på at være ven med ham - uden betingelser. Og æslet spiller således en nøglerolle for Shreks udvikling. Det er vigtigt at skærpe elevernes opmærksomhed på, at æslet ikke bare er en ligegyldig klovnefigur, men en central person i handlingen.

Eventyrklichéer
Formålet med dette afsnit er at kigge nærmere på de traditionelle eventyrklichéer og få afdækket, hvorledes filmen på én gang indeholder alle de gængse elementer og alligevel bryder med forventningerne til en eventyrfilm.
Eleverne skal hér bl.a. arbejde med de traditionelle eventyrroller i filmen: helten, hjælperen, skurken, heltinden.

Når man ”låner” fra andre historier
Det er blevet mere og mere almindeligt, at film “låner” fra andre film eller historier. At personer, miljøer eller enkeltscener ligner noget, vi kender i forvejen fra en anden sammenhæng. Fænomenet kaldes “intertekstualiet” - altså forbindelser mellem forskellige tekster. Arbejdet med Shrek er en god anledning til at øge elevernes opmærksomhed på, at mange tekster således citerer - eller låner fra - andre tekster.

Det mest åbenlyse eksempel i denne film er naturligvis det store opbud af væsener fra de kendte eventyr - og rekvisitter som f.eks. det forheksede spejl. Men mange af filmens scener er i det hele taget kraftigt inspireret udefra. Lynch-scenen i filmens start, hvor folkene fra den lokale landsby møder op ved Shreks hus med høtyve og leer, minder f.eks. meget om en scene fra den originale Frankenstein-film. Kampscenen i skoven mellem Fiona og Robin Hood er kraftigt inspireret af en scene i actionfilmen The Matrix. Og da det forheksede spejl præsenterer Farquaad for de tre prinsesser, han kan vælge imellem, foregår det fuldstændig, som når der præsenteres gevinster i Lykkehjulet.

Mange steder i filmen bruges sådanne citater til at lave sjov med andre film og med animationsgenren i det hele taget, og her er det som regel konkurrenterne fra Disney, det går ud over. F.eks. er de to prinsesser, udover Fiona, jo de klassiske Disney-stjerner Askepot og Snehvide. Landsbyen Duloc er indrettet som Disneyland. Scenen, hvor Shrek og æslet får sig en dybsindig snak, mens vi ser dem som silhuetter mod en meget stor fuldmåne, ligner meget, noget vi har set i Lady og Vagabonden - og slutscenen, hvor brudeparret smider brudebuketten og forsvinder ud af landevejen i brudekareten, er taget lige fra fra Disney’s Robin Hood. Det er nok en god idé at hjælpe eleverne godt på vej, så de rigtigt forstår begrebet intertekstualitet. Til gengæld vil eleverne formentlig kunne finde en bunke af eksempler, især fra de klassiske Disney-tegnefilm, som ”Shrek” henviser meget til, når først de er sporet ind på, hvad det handler om. I en almindelig 3.-6.-klasse sidder der erfaringsmæssigt et sandt ekspertpanel, når det gælder Disneyfilm.

Digt selv videre!
Først som sidst er det jo en usædvanlig veloplagt fortællelyst, der gør Shrek til den fremragende film, den er. En fortællelyst, der er kombineret med en fuldstændig mangel på respekt for genrens konventioner - og med en god portion drillesyge. Det kan bruges som en god inspiration for eleverne til selv at kaste sig ud i en leg med fortællingens elementer og dermed selv gøre sig en masse overvejelser over, hvordan man kan lege med modtagernes forventninger - og måske drille dem lidt. Opgaverne lægger op til, at eleverne selv producerer eventyr og fortællinger, hvor de sammensætter plottet ud fra berettermodellens syv faser , leger med de traditionelle klichéer og låner fra andre film og historier. Der tages udgangspunkt i et konkret eventyr, for det kan være svært at holde styr på historien, hvis man selv skal opfinde alt fra bunden. Men det er selvfølgelig op til den enkelte lærer at vurdere, hvad der vil virke bedst i den konkrete klasse.

Rigtig god fornøjelse!

Handlingen

Fyrst Farquaad er en meget lille og meget kedelig mand, der regerer i landet Duloc. Han har forbudt alt sjov, og dermed også alle eventyr. Derfor flygter alle eventyrfigurerne - Pinocchio, de tre bjørne, de syv dværge, den gode fe, Rødhætte og ulven, rottefængeren og mange flere - ud i den stinkende sump, hvor trolden Shrek bor. Shrek er vant til, at alle er bange for ham, og han er allermest interesseret i at kunne passe sig selv helt alene i sin dejlige sump. Han gør, hvad han kan, for at jage eventyrvæsenerne ud af sumpen, men det hjælper ikke noget, og især det talende æsel er umuligt at slippe af med. Til sidst ser han sig nødsaget til at gå op til Fyrst Farquaad og slå en handel af med ham.

Farquaad vil gerne være konge, og det forheksede spejl har fortalt ham, at for at blive konge må han ægte en rigtig prinsesse. Problemet er bare at prinsessen - selvfølgelig - er spærret inde i tårnværelset på et fjerntliggende slot. Slottet er omkranset af en voldgrav med glødende lava og bevogtes af en frygtelig drage. Derfor indgår Farquaad og Shrek en handel: Shrek skal befri prinsessen fra dragen og bringe hende til Duloc. Til gengæld vil Farquaad sørge for at rydde sumpen, så Shrek kan få fred i sit hjem.

Shrek drager nu af sted sammen med det talende æsel, der meget mod Shreks vilje er blevet hans tro følgesvend. Det lykkes for vore venner at befri prinsessen fra dragen, der dog hen ad vejen viser sig også at have sine positive sider.

På vejen hjem til Duloc bliver de tre gode venner, og undervejs møder de bl.a. Robin Hood og alle hans mænd, der må besejres i en kamp, hvor prinsesse Fiona viser overbevisende evner indenfor kung fu. Efterhånden bliver Shrek mere og mere forelsket i prinsessen. Det viser sig dog, at hun bærer på en frygtelig forbandelse, der gør hende til en trold, når mørket falder på. Alt er således temmelig problemfyldt, da Shrek ankommer tilbage i Duloc for at fuldføre sin del af aftalen. Men alt falder på plads - på den mest overraskende måde - i en fantastisk finale, hvor ikke mindst den nu knap så frygtelige drage spiller en væsentlig rolle.

Eventyrets fortælling - om at lege med vores forventninger

”Shrek” overholder langt hen ad vejen det klassiske eventyrs måde at fortælles sin historie på. Man kan også sig, at filmen følger den traditionelle eventyr-dramaturgi. For dramaturgi handler om den måde handlingen er bygget op - den måde dramaet skrider frem.

Fordi handlingen ligner det, vi kender fra et traditionelt eventyr, virker det ekstra overraskende, når tingene pludselig vendes på hovedet. Folkene bag ”Shrek” leger med vores forventninger til hvad der skal ske. Netop fordi vi kender eventyrenes verden ud og ind, tror vi, at vi ved, hvad der nu kommer. Men vi bliver hele tiden overrasket, for i denne film sker der næsten aldrig det, vi tror, der skal ske.

Til at få lidt styr på dramaturgien kan man benytte berettermodellen, der deler en film op i syv faser:

Illustration: Filminstituttet

Anslag: Bogen med det smukke klassiske eventyr flås i stykker af en stor grøn troldehånd.

Præsentation: Vi møder nu Shrek og filmens øvrige galleri af noget utraditionelle hovedpersoner og to af filmens vigtigste miljøer; det triste slot og den hyggelige sump.

Uddybning: Problemet spidser til. Eventyrvæsener fylder sumpen op, og Shrek kan ikke være i fred. Samtidig på slottet bliver fyrsten klar over, at prinsessen må befries fra dragen, før han kan ægte hende og blive en rigtig konge.

Point of no return: Shrek og Farquaad laver aftalen om, at Shrek skal befri prinsessen og levere hende til Farquaad, så han kan gifte sig med hende.

Konfliktoptrapning: Shrek og æselet drager ud, finder prinsessen og befrier hende fra dragen. På hjemvejen forelsker Shrek sig i prinsessen, men opdager samtidig den forbandelse, hun er ramt af.

Klimaks: Alt kulminerer, da Shrek med hjælp fra æselet og ikke mindst dragen får forpurret brylluppet mellem Farquaad og Fiona. De onde dør og helten og heltinden får hinanden. Forbandelsen hæves, da helten giver heltinden et sandt kærlighedskys.

Udtoning: Alle eventyrvæsenerne synger, danser og fester, og det lykkelige par kører ud mod solnedgangen i bryllupskareten.

Allerede i anslaget rokkes der ved vores forestillinger om en traditionel tegnefilm bygget over et klassisk eventyr: En stor grøn troldehånd river den gamle eventyrbog i stykker. Shrek går ud af sit lokumshus. Endnu værre bliver det da Shrek senere bøvser - og prutter i badet, så fiskene vender bugen op. Lidt senere ser vi den store grimme trold jage en flok mennesker på flugt. Nu føler vi os måske efterhånden igen på sikker grund - vi har fået præsenteret eventyrets skrækindjagende skurk. Tror vi. Senere viser det sig jo så bare, at det faktisk er ham, der er helten ... - og sådan bliver det ved. Det er ikke mindst i disse nøglefaser, man kan studere hvordan filmen bryder med vores forventninger til eventyret.

  • Skriv de syv faser fra berettermodellen op på et stykke papir. Nævn alle de vigtigste ting, der sker i hver fase
  • Kig herefter nærmere på hver fase for sig - og diskuter, hvorledes disse nøglesituationer enten overholder vore forventninger til et klassisk eventyr - eller måske bryder med dem og sætter tingene på hovedet.
  • Overvej og diskutér om der er dele af handlingen, man genfinder i andre kendte eventyr.

En udviklingshistorie

I de fleste film er der en udviklingshistorie. Det betyder, at hovedpersonen gennemgår en udvikling og bliver et klogere eller bedre menneske, når filmen er slut - på grund af de ting han eller hun har været igennem i løbet af filmen. I nogen film spiller denne udviklingshistorie en stor rolle, men i andre film er den af mindre betydning. I denne film gennemgår Shrek jo en udvikling fra et være en sur eneboer, der helst vil passe sig selv - og til at få en masse venner, more sig og så selvfølgelig blive gift.

  • Beskriv startscenen og læg især vægt på den måde, trolden Shrek fremstilles på. Hvilket indtryk har vi af ham efter den indledende scene?
  • Sammenlig nu med den afsluttende scene. Hvad er der sket med Skrek? Hvordan viser det sig, at han har forandret sig?

En betydelig rolle i denne sammenhæng spiller hans venskab med æslet. Selv om Shrek ikke vil være venner, giver æslet ikke op. Det insisterer på, at de skal være venner. Og selv om Shrek virker stærk og frygtindgydende, så viser det sig jo hen ad vejen, at han også er blød og følsom. Det er bare kun æslet, der kan få ham til at åbne sig - måske fordi æslet ikke er bange for ham, men holder af ham, som han er.

  • Lav en “personkaraktersistik” af æslet. Hvilke egenskaber har han?
  • “En trold er som et løg, æsel, den har flere lag", siger Shrek på et tidspunkt til æslet. Hvad mener han mon med det?
  • Hvilke sider af æslets personlighed er det, Shrek er mest irriteret over?
  • Hvad er det, æslet gør, som efterhånden får Shrek til at åbne sig og komme ud af sin ensomhed?

Eventyrklichéer

Det klassiske eventyr rummer en række mere eller mindre faste klichéer, der kan varieres og kombineres på forskellige måder. En kliché er en ting, der er fortærsket og groft forenklet. En ting vi alle sammen kan genkende, med det samme vi støder på den. En kliché kan være en person eller et miljø - men det kan også være et handlingsforløb.

I et eventyr møder vi f.eks. tit de samme personer (prinser, prinsesser, hekse o.s.v.) og de samme miljøer (slotte, fattige hytter, uhyggelige mørke skove o.s.v.). Men også handlingen går igen i mange eventyr (det gælder om at få prinsessen, hovedpersonen skal bestå tre prøver o.s.v.)

I Shrek finder vi alle de traditionelle eventyrroller - men med højst utraditionelle egenskaber:

Helten - er en stor grim trold, der skræmmer alle væk. Det viser sig dog, at han er ganske filosofisk anlagt og har et hjerte af guld. Men han er jo ikke ligefrem den smukke ridder på den hvide hest.

Hjælperen - er et talende æsel uden selvtillid.

Heltinden - er en smuk prinsesse. Endelig en traditionel eventyrfigur! ...men, men, men - det viser sig alligevel, at hun rummer store overraskelser.

Skurken - i denne rolle finder vi dels dragen, der imidlertid viser sig ikke være særligt ond og faktisk ender i en romance med hjælperen. Og dels Farquaad, der er en lidt mere traditionel eventyrskurk, omend noget mere ynkelig end normalt.

At kigge nærmere på alle de traditionelle eventyrklichéer er en anden måde at få afdækket, hvorledes filmen på én gang indeholder alle de gængse elementer og alligevel bryder med alle forventninger til en eventyrfilm.

  • Lav en mere uddybende personkarakteristik af de traditionelle eventyrroller i filmen; helten, hjælperen, skurken, heltinden (der kan evt. være flere af hver slags).
  • Sammenlign nu disse ”personer” med figurerne fra traditionelle eventyr. Overvej om personerne gør det, vi forventer af dem eller det modsatte. Find eksempler på begge dele.
  • Kender I andre eventyr, hvor nogle af de samme figurer, miljøer og handlingselementer er med – eller nogen der ligner?

Når man "låner" fra andre historie

Det er blevet mere og mere almindeligt, at film “låner” fra andre film eller historier. At personer, miljøer eller enkeltscener ligner noget, vi kender i forvejen fra en anden sammenhæng. Fænomenet kaldes med et fin ord for “intertekstualiet”. Det betyder forbindelser mellem forskellige tekster. Når man tager noget fra en anden historier kan man også kalde det for et ”citat”.

Shrek er ganske enkelt fuld af eksempler på, at man har lånt ting fra andre eventyr og film. Det mest åbenlyse eksempel er naturligvis det store opbud af væsener fra de kendte eventyr - og rekvisitter som f.eks. det forheksede spejl. Men mange af de øvrige scener er også kraftigt inspireret udefra.

  • Find eksempler på figurer, rekvisitter og scener i filmen, der er ”lånt” fra andre eventyr.
  • Find eksempler på figurer, rekvisitter og scener i filmen, der er ”lånt” fra andre spillefilm.

Mange steder i filmen bruges sådanne citater til at gøre grin især med andre tegnefilm, og her er det som regel konkurrenterne fra Disney, det går ud over. F.eks. er de to prinsesser, udover Fiona, jo velkendte klassiske Disney-stjerner; Askepot og Snehvide. Filmen er fuld af scener, der minder om noget, vi har set i de klassiske Disneyfilm.

  • Find andre eksempler på at Shrek har lånt fra Disney – eller gør lidt grin med Disney.

Selve moralen i Shrek er jo også et slags opgør med hele Disney-traditionen. Prøv f.eks. at sammenligne Fionas forbandelse i Shrek med prinsens i Disneys Skønheden og Udyret. Begge film handler om en forbandelse og har mange lighedstræk, men det er jo meget forskelligt, hvad der sker, når forbandelsen hæves - og dermed har filmene også et meget forskelligt budskab.

  • Prøv at diskutere moralen (budskabet) i henholdsvis Shrek og Skønheden og udyret (hvis I har set den). Hvad er det f.eks., der gør én lykkelig?

Digt selv videre

Først som sidst er det jo en usædvanlig veloplagt lyst til at fortælle en god historie, der gør Shrek til den fremragende film, den er. Fortællelysten er kombineret med en god portion drillesyge, for vores forventninger bliver hele tiden vendt på hovedet. Prøv nu at bruge Shrek som inspiration til selv at lave en fortælling, hvor I ”låner” flittigt fra andre eventyr, historier og film – og leger med folks forventninger. Det er nok en god idé at arbejde sammen i mindre grupper.

  • Tag et eventyr I alle sammen kender og genfortæl det i hovedtrækkene. Inddel det herefter i berettermodellens syv faser. Find endelig frem til de traditionelle eventyrroller – helten, heltinden, skurken og hjælperen.
  • Kig nu først på personerne og prøv at ændre på nogle af dem, så de ikke passer til vores forventninger til den rolle, de spiller i eventyret. Find evt. nogle personer fra andre eventyr eller film, der kan være med.
  • Se herefter på handlingens syv faser og beslut jer for, hvor I vil lave om på begivenhederne, så det bliver en overraskende fortælling. Pas på med ikke bare at lave om på alt! Så bliver det hele for kaotisk, og hvis tilskueren fra starten opdager, at alt er vendt på hovedet, holder de hurtigt op med at blive overraskede.
  • Skriv nu det nye eventyr ned i sin helhed. Efterfølgende er det selvfølgelig oplagt at fortælle eventyret for de andre i klassen, men prøv også at fortælle eventyret for nogen, der ikke på forhånd ved, at der er tale om et meget utraditionelt eventyr. Lav f.eks. en aftale med jeres lærer om at læse eventyret for en mindre klasse.