Slumdog Millionaire Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Bag om filmen: Indien
  • Bollywood-genren
  • Hinduisme vs. islam
  • Det gode og det onde menneske
  • Fænomenet skæbne
  • Brødre og broderskab
  • Filmens visuelle stil

Til læreren

"Slumdog Millionaire" er en britisk film, instrueret af britiske Danny Boyle og co-instrueret af indiske Loveleen Tandan. Manuskriptet er skrevet af Simon Beaufoy, der vandt en Golden Globe for Bedste Manuskript for filmen. Beaufoy har bygget sit manus på den indiske forfatter Vikas Swarups bestseller "Q and A", der er oversat til 36 sprog.

"Slumdog Millionaire" foregår og er filmet i Indien og fortæller historien om en ung uuddannet mand, Jamal, fra Dharavi-ghettoen i Mumbai, som dukker op i den indiske version af "Hvem vil være millionær?" Her overrasker han alle ved at kunne svare rigtigt på samtlige spørgsmål. Showets vært, der fra sit eget liv kender til det næsten umulige i at rejse sig fra slummen, bliver mistroisk og tilkalder politiet, og den unge mand udsættes for tortur i et forsøg på at få en indrømmelse om snyd ud af ham. I flashback fortælles nu en livs- og en kærlighedshistorie, der skaber sammenhæng og en forståelse af, hvordan Jamal kan svare på de alt andet end indlysende spørgsmål.

"Slumdog Millionaire" er en film, der har gjort meget væsen af sig allerede inden premieren. Den er noget så paradoksalt som en feelgood-film, der handler om forældreløse børn i den indiske storbyslum. På trods af at den har Bollywood-genren blandt sine inspirationskilder, adskiller den sig markant fra denne romantiske genre, da dens budskab er samfundskritisk. Den blev nomineret til 10 Oscars og vandt 8 i kategorierne Bedste Film (Christian Colson), Bedste Instruktør (Danny Boyle; en debat har rejst sig, hvorvidt ikke også den indiske co-instruktør Loveleen Tandan burde co-nomineres), Bedste Filmatisering (også kaldet Bedste Manuskript fra et Forlæg) (Simon Beaufoy), Bedste Fotografering (Anthony Dod Mantle), Bedste Klipning (Chris Dickens), Bedste Originale Soundtrack (A.R. Rahman), Bedste Originale Sang (A.R. Rahman og Gulzar) og Bedste Lydside (Ian Tapp, Richard Pryke og Resul Pookutty). Filmen har i øvrigt vundet en lang række internationale priser.

Danny Boyle har tidligere gjort sig bemærket med film som "Sunshine" (2007), "28 Days Later" (2002), "The Beach" (2001), "A Life Less Ordinary" (1997) og "Trainspotting" (1996). Boyle udtrykker selv i medierne, at han er til de smalle film; det er bl.a. kommet til udtryk i hans afslag til at instruere den fjerde af de Hollywood-finansierede "Alien"-film i midt-1990'erne. Ikke desto mindre kan "Slumdog Millionaire" trods en tematik, der umiddelbart signalerer smal film, på mange måder ses som en produktion med bred appel.

I dansk kontekst er det interessant, at fotografen bag filmen er den britiske-danske Anthony Dod Mantle, der i slutningen af 90'erne markerede sig ved at stå dogmebrødrene bi, da dansk film – med Thomas Vinterbergs "Festen" som en milepæl – trådte ind i en ny æra. Anthony Dod Mantle har filmet samtlige Thomas Vinterbergs spillefilm, Søren Kragh Jacobsens "Mifunes sidste sang" (1999) og Lars von Triers "Dogville" (2003), "Manderlay" (2005) og den kommende "Antichrist" (2009). Herudover har han været fotograf på en lang række internationale produktioner.

Læs mere om filmen og bogen bag filmen på den officielle hjemmeside, Internet Movie Data Base og Wikipedia. Her kan du også finde links til anmeldelser af filmen og til den mediediskussion, som filmen har vakt over hele verden, ikke mindst i Indien.

http://www.foxsearchlight.com/slumdogmillionaire/
http://www.imdb.com/title/tt1010048/
http://en.wikipedia.org/wiki/Slumdog_Millionaire

Undervisningsmaterialets opbygning

Dette undervisningsmateriale henvender sig til lærere, der ønsker at bruge filmen i fagene dansk, kristendomskundskab og historie i 7.-10. klasse. I det indledende afsnit finder I et referat af filmens handling – bemærk, at slutningen bliver afsløret, så vent med at læse referatet til I har set filmen. Herefter følger en analyse af de mest centrale aspekter i filmen. Omdrejningspunkterne er forholdet mellem hinduisme og islam, filmens skildring af kampen mellem det Gode og det Onde samt fænomenerne skæbne og broderskab.

Om forfatteren

Birgitte Maria Smidt er cand. mag i fransk sprog- og kulturformidling samt religionsvidenskab. Hun underviser i historie, samfundsfag, religion og fransk på Skolen på la Cours Vej på Frederiksberg.

Filmens handling

Det er sandhedens time i tv-studiet, hvor Indiens udgave af det populære quizshow "Hvem vil være millionær?" bliver optaget. Drengen i den varme stol hedder Jamal Malik, han er 18 år og fra Mumbais slumkvarter – ikke en deltager, man normalt ville forvente sig meget af, når det drejer sig om faktuelle vidensspørgsmål. Men Jamal er nået langt, og han skal nu til at svare på det sidste spørgsmål, der kan udløse den gigantiske sum af 20 millioner rupier.

Tv-værten Prem Kumar (spillet af den i Indien umådeligt berømte skuespiller Anil Kapoor) har ikke meget tilovers for deltageren fra slummen; han har selv kæmpet sig op fra denne underverden og ved, at vejen ikke er let at gå – og slet ikke for en slumhund som Jamal uden nogen nævneværdig skolegang. Politiet tilkaldes, Jamal udsættes for et timelangt forhør og tortur af politiinspektøren, og i flashbacks fortæller Jamal sin historie om et liv, der har givet ham svarene. Filmen lægger ud med startspørgsmålet: Hvordan kan det lade sig gøre? Svaret lyder til slut: Det var skæbnen. Store dramatiske hændelser i Jamals liv skaber nu et billede af et menneskeliv, men også af et samfund, hvor de fattige er fattigere end nogen andre her på jorden, og de rige rigere end de rigeste. Indien præsenteres i alle sine kontraster, men ud fra et barns synsvinkel. Jamals fortællinger dokumenterer de ting, han har haft at kæmpe med: Ønsket om at møde Bollywood-stjernen Amitabh Bachchan, der siden 1970'erne har været et ikon for indisk filmindustri. Skuespillerens søn, Abhishek Bachchan, er i øvrigt i dag en af Indiens populæreste unge skuespillere, ikke mindst fordi han i 2007 blev gift med den kvindelige Bollywood-megastjerne og tidligere Miss World, Aishwarya Rai. Jamal møder faktisk sin superstjerne, og samtidig har han svaret på et spørgsmål.

Andre dramatiske momenter fra barndommen er moderens tragiske død under en hindu-muslimsk opstand i slummen, samt den følgende tid med broderen Salim, hvor de sammen må hutle sig gennem tilværelsen og en regnvejrsdag møder et andet forældreløst barn, pigen Latika. Eftersom Jamals yndlingsbog fra hans korte tid på en skolebænk var De Tre Musketerer, kalder han sin bror og sig selv for Athos og Porthos, og Latika for 'den tredje musketer'. Små detaljer ved hvert tilbageblik giver ham en viden, som gør det muligt at besvare quizzens spørgsmål korrekt foran det måbende publikum.

Jamals livsfortælling under politiforhøret drejer sig mestendels om barndommen i Mumbais gangstermiljø. Som gadebørn forføres Jamal, Salim og Latika af gangsterbossen Mamans lokkende ord og metoder, og de tre gadebørn kan nu se frem til et liv som blinde gadesangere eller prostituerede. Det er på et hængende hår og kun ved Salims modige indsats, at det lykkes de tre at flygte. Dog når Latika ikke med, og Jamal mister sin bedste ven. Hun bliver fanget af Mamans bande og skal nu indstille sig på en dag at blive solgt som jomfruelig prostitueret og indtil da være danser på et bordel.

Drengenes rejse gennem livet er præget af usikkerhed, opfindsomhed, snyderi, meget held og humor. De stjæler fra uvidende hvide turister og agerer guides foran Taj Mahal, og filmen forklarer, at det er her, at de lærer det engelske sprog. Men Jamal glemmer aldrig sin Latika, og da han vender tilbage og finder hende på et bordel, bliver venskab til kærlighed. Salim ender med at skyde Maman, men det gode sejrer ikke, da han bruger drabet i sit cv til at få et job i en konkurrerende bande hos gangsterbossen Javed. Salim tvinger Latika til at følge ham og umuliggør dermed kærligheden mellem hende og Jamal. Da Jamal flere år senere som tjener i et call center i et øjeblik får fat i en telefon og ringer til Salim, finder Jamal frem til Latika, der nu lever som husslave hos Javed. De to mødes, Latika forsøger at undslippe Javed, men hans håndlangere fanger hende og mærker hende for livet ved at skære en flænge i ansigtet på hende.

I et sidste forsøg på at genfinde Latika stiller Jamal op til tv-showet, som han ved, hun tit ser hjemme i Javeds store palads. På dette tidspunkt er vi nået frem til nutiden, hvor Jamal møder modstand fra den udspekulerede og intrigante tv-vært, der forsøger at forlede ham. Politiinspektøren tror dog på Jamals beretninger og lader ham gå, så han lige akkurat når tilbage til det sidste spørgsmål i tv-showet. I mellemtiden indhentes Salim af sin dårlige samvittighed, hjælper Latika fri og tager det endelige opgør med sin chef, Javed, hvorved han selv mister livet i et badekar fyldt af pengesedler. Jamal er imens i tvivl om det sidste afgørende spørgsmål og ringer til det eneste nummer, han har, Salims. Latika tager telefonen – men kan ikke besvare spørgsmålet. Så Jamal gætter og ender med at vinde både pengene og Latika.

Bag om filmen: Indien

Man siger, at verdens fattigste og rigeste bor i Indien. Alligevel viser "Slumdog Millionaire" et Indien, som den vestlige verden sjældent oplever. Danny Boyles Mumbai ligner Charles Dickens' London opdateret til det 21. århundrede: De kontrastfulde sociale hierarkier, hvor rige og fattige aldrig kommunikerer på trods af, at en enorm masse mennesker bruger hver dag på at kæmpe sig opad.

"Slumdog Millionaire" er filmet på det, man i Hollywood kalder et "beskedent budget" – 5 mio. dollars. Udgifterne har været små sammenlignet med standard Hollywood-produktioner, da filmen langt hen ad vejen er blevet til on the spot, og der ikke er nogen store Hollywood-stjerner med. Netop for at bevare autenticiteten filmede man med håndholdte kameraer i slumområdet Dharavi, der da også spiller en helt central rolle i filmen og er med til at give den et strejf af dokumentarfilm.

Fakta er, at omtrent 800 millioner af Indiens 1,1 milliard store befolkning bor i slumområder, hvor de lever for mindre end 2 dollars om dagen. Over 2/3 af Indiens befolkning har en indtægt, der ligger under det niveau, som landets indbyggere har defineret som eksistensminimum. Over 60 % af Mumbais mere end 18 mio. indbyggere lever i slumområder, og her er Dharavi den største med et indbyggertal på et sted mellem 600.000-1.000.000 ifølge Time Magazine og BBC (jf. en.wikipedia.org).

Statisterne i filmen er ikke skuespillere, men langt hen ad vejen faktisk beboere, slumdogs, i Dharavi. De to børn, der spiller Salim og Latika som små, blev opdaget af filmteamet i slummen, og de blev for deres 30-dage lange skuespillerindsats betalt, hvad der svarer til tre gange en voksen persons årlige indtjening i dette kvarter. Manuskriptforfatteren Simon Beaufoy og produceren Christian Colson har oprettet en fond, der skal sikre de to børn mulighed for uddannelse, men ønsker af hensyn til børnenes sikkerhed ikke at oplyse summens størrelse eller give en forklaring på, hvorfor drengen stadig lever i slummen – hvilket drengen selv har udtrykt i flere interviews i The Daily Telegraph.

Dette billede af håbløshed er en af årsagerne til, at filmen adskiller sig stærkt fra et Bollywood-produkt på trods af det afsluttende musiknummer. (Læs mere om Bollywood-filmens karakteristika under afsnittet "Bollywood-genren"). Det indiske publikum er ikke vant til at se deres land præsenteret på denne måde. Det har også betydet, at filmen ganske vist har vundet de indiske biografgængere og anmelderes interesse, men ikke har fået samme ros som i USA og Europa.

Filmen er blevet kritiseret intenst i de indiske medier. Indien er verdens største filmproducent med dagligt 12 mio. biografgængere. Mumbay, som filmen udspiller sig i, er samtidig landets filmhovedstad, også kaldet "Bollywood". Termen dækker udelukkende film produceret på hindi. Fra filmstudierne i Mumbai sendes årligt ca. 1000 film på markedet, hvilket gør Indien til verdens største filmproducerende land målt på antallet af film.

Kritikken af "Slumdog Millionaire" går bl.a. på forholdene omkring de to 8-årige skuespilleres lønninger og deres fortsatte miserable situation, ligesom der i de indiske medier er stor frustration (men også uenighed) over det billede, filmen tegner af Indien, og som også ordet dog i slumdog hentyder til. Der har været gadeoptøjer i flere storbyer, hvor der har været sammenstød mellem oprørte borgere og politiet, og der er blevet begået hærværk foran biografer. Kritikere af filmen mener, at den ikke respekterer den indiske kultur, men bygger på Vestens paternalistiske og imperialistiske syn på Indien uden at medtage de positive sider eller tegn på fremskridt i det, der principielt anses for at være verdens største demokrati. At Dev Patel, der spiller Jamal, ikke er inder, men en gymnasieelev fra området Harrow i det nordvestlige London, har også vakt røre. De indiske kritikere mener ikke, at filmen giver et tilstrækkeligt nuanceret billede af Indien i dag.

Du kan læse mere om diskussionerne i de indiske medier på nettet – f.eks. i The Daily Telegraph på http://www.telegraph.co.uk

Bollywood-genren

"Slumdog Millionaire" er ikke en Bollywood-film, men den besidder mange af Bollywood-universets karakteristika.

Det Gode sejrer over det Onde. Melodrama og romance er faste ingredienser, og det indiske publikum er vant til at få noget for pengene. Følelser og sentimentalitet udtrykkes kropsligt snarere end verbalt, gerne i dansescener med musik, der allerede inden filmens premiere er blevet udsendt på cd – tanken er den, at er musikken god, taler det for filmen som helhed. Bollywood-film har mange karakteristika til fælles med musicals. De kredser ofte om kærlighedstrekanter og umulige relationer, den hjemkomne søn, den ventende kvinde. Filmene er fulde af kærlighedssymbolik som f.eks. brændende lys, der stadig brænder efter års adskillelse mellem de elskende. Her er forførelse og fristelse, ofre, kidnappere og vrede forældre, insidere og outsidere, du og jeg, os og dem, og det hele i en blanding af musical, actionfilm, romantisk drama og komedie. Ofte er den mandlige helt, kurtisøren med det rene hjerte, i stand til at bekæmpe de onde figurer ene mand. Bollywood-filmen går også under navnet "masala-film", opkaldt efter det hindu-indiske ord for et stærkt blandingskrydderi.

Læs mere om Bollywood-genren på http://en.wikipedia.org/wiki/Bollywood, hvor I også kan finde en række links til yderligere læsning.

Opgaveforslag

  • Diskuter hvilke karakteristika ved filmen, som er inspireret af Bollywood-genren. Tal både om form og indhold.
  • Diskuter hvilke andre genre, der er på spil i "Slumdog Millionaire". Det kan f.eks. være gangsterfilm, thriller, romantisk drama, komedie m.fl. Tal om hvilke stilistiske træk, der karakteriserer de forskellige genrer.

Hinduisme vs. islam

Det indiske samfund er overvejende hinduistisk orienteret. Omtrent 85 % af befolkningen er hinduer, mens lidt mere end 12 % er muslimer. Øvrige minoriteter er sikher, kristne og buddhister. Indiens historie tegner et billede af det konfliktfyldte møde mellem den polyteistiske hinduisme og den monoteistiske religion islam, som ikke mindst med briternes tilbagetrækning i 1947 førte til delingen af subkontinentet i to og dannelsen af den muslimske stat Pakistan samme år. Siden 1990'erne har der været voldsomme uroligheder med fanatiske religiøse bevægelser i såvel Indien som Pakistan. Begge parter beskylder den anden for terrorisme – og landene har stadig i dag et anstrengt forhold til hinanden.

Det religiøse element dukker op i flere omgange i "Slumdog Millionaire", men primært som et eksotisk virkemiddel. Fænomenet religionssammenstød er ikke som sådan et kernetema i filmen, forstået på den måde, at det ikke er et omdrejningspunkt for filmens handling. Men religionssammenstødet har alligevel en afgørende indflydelse på Jamals liv – som vi ser det i flashbacket, der fortæller, hvordan Jamal og Salim blev moderløse. En muslimsk oprørsgruppe trænger ind i Dharavi-slummen, hvor den lille familie lever. Denne konfrontation mellem hinduisme (personificeret i guden Ram) og islam (udtrykt i sætninger om Allah) er blot et ud af flere sammenstød mellem systemer, der trænger vores hovedpersoner op i en krog og tvinger dem ud i magtesløse handlinger.

Opgaveforslag

  • Tal i grupper om, hvordan de to religioner bliver præsenteret i filmen. Hvilket billede tegner der sig af hinduisme og islam? Tænk i retning af stemning, farver, ordvalg o. lign, der sættes i relation til det religiøse. Er I enige i jeres gruppe?
  • Hvordan er magtbalancen i filmen mellem de to religioner? Bliver den ene skildret mere positivt end den anden? Synes I, at filmen tager parti for den ene eller den anden religion?
  • Jamal og Salim mister deres mor pga. muslimsk fanatisme. Deres liv herefter er præget af afsavn, vold, brutalitet og meningsløshed – i slummen og i de riges verden. Beskriv den scene, hvor det muslimske angreb i slummen finder sted. Hvad foretager moderen sig? Hvorfor er hun skildret på denne måde? Kan I finde noget symbolsk i det?
  • Hvilken betydning kan det have på religionens rolle i filmen, at der er tale om en britisk produktion? Hvad tror I, en britisk instruktør ser, som en indisk instruktør måske ikke ville se som interessant?
  • I skal nu arbejde videre med hinduismen. I fællesskab skal I i klassen udvikle en vidensquiz i stil med tv-gameshowet "Hvem vil være millionær?" Først skal I indsamle viden om hinduismen og det indiske samfund ved hjælp af materialer på biblioteket og informationer på nettet. I grupper skal I nu lave spørgsmål, der berører hinduismen inden for følgende indgangsvinkler: teologi (gudetroen, opfattelsen af det guddommelige, det Hellige), mytologi (de religiøse tekster og sange med fortællinger om guder og mennesker, verdens skabelse, dens opretholdelse og de sidste tider) og ritualer (de systematiserede regler for at kommunikere med det guddommelige). Hvert spørgsmål skal have fire mulige svar, hvoraf kun ét er det korrekte. Klassen kan deles i hold af to-tre elever, der svarer efter tur, eller I kan lave flere spil, sådan at flere grupper spiller samtidigt. Vinderen bliver den gruppe, der har størst viden om den hinduistiske religion og Indien.

Det gode og det onde menneske

"Slumdog Millionaire" er en eventyrfortælling om kærlighed og skæbne sat i socialrealistiske rammer. Det hele udspiller sig i et univers, hvor værdierne 'Godt' og 'Ondt' er sat klart op. Gennem Jamals livsberetning introduceres vi for et mylder af mennesker og hændelser, der holdes op foran hinanden og konstant konfronteres. Visuelt er det Gode i filmen ofte knyttet til stærke farver i scenografi og kostumer, ikke mindst gul, rød, grøn og blå – farver, som udtrykker et livsbekræftende følelsesunivers, der er knyttet til begreber som kærlighed, omsorgsfuldhed, frugtbarhed, mildhed og tålmodighed. På modsat vis er det Onde i filmen ofte forbundet med det dystre, mere gråsorte farvespekter i scener, hvor hovedpersonerne enten ikke kan se klart eller handle frit pga. natur- eller menneskeskabte forhindringer.

Filmens omdrejningspunkt er ikke kultursammenstød, men den personlige, individuelle skæbne og kampen for det gode, kærligheden. Men hvad er det Gode, og hvad er det Onde i filmen? Det gode sprogliggøres og konkretiseres tidligt i et af quizzens spørgsmål. Jamal skal besvare spørgsmålet om, hvilken sætning der er skrevet under de tre løver i Indiens nationalsymbol: svaret er "Truth Alone Triumphs" – "Kun Sandheden Sejrer". De forkerte svar går på udtryk, der associerer til overfladiskhed og løgnagtighed. Filmen provokerer sin tilskuer til at overveje, hvad det gode Indien er, og hvad det onde Indien er.

Det er umuligt at betragte det Gode adskilt fra det Onde. Godt og ondt er hinandens modsætninger, og uden hinanden har de ingen værdi. Derfor skal I nu arbejde med begreberne i flæng.

Opgaveforslag

  • Beskriv Jamal – drengen, der bliver mand i kampen for sin kærlighed. Hvilke værdier knyttes til ham som person?
  • Inden Jamal vinder Latika, må han så meget igennem. Hvilke forhindringer møder han undervejs i kampen mod det Onde? Tænk eventuelt på begreber som materialisme, magt og løgn.
  • Beskriv figuren Salim. Hvad taler for, at han er styret af gode værdier? Og af onde? Hvilke af livets fristelser kæmper Salim i mod?
  • Beskriv gangstermiljøet. Hvilke værdier hersker her? Hvordan kommer det til udtryk? Tænk i retning af adfærd, udseende, sprog, kropssprog, refleksion, prioriteringer, levevis osv.
  • Da gangsterbossen første gang opdager de tre gadebørn på lossepladsen, tilbyder han dem en amerikansk drik – en Coca Cola. Hvorfor tror I, at filmskaberne netop har valgt en cola? Hvad står Coca Cola mon for i denne forbindelse?
  • Jamal og Salim er til at begynde med uvidende om gangsternes planer med dem. Sammen med de øvrige børn anstrenger de sig for at behage gangsterbossen ved at synge indiske sange for ham. Hvilken effekt har det, at gangsternes misbrug og forræderi mod børnene er forbundet med sange fra den originale hindukultur?
  • Se nu nærmere på tv-værten Prem Kumar. Hvordan placerer han sig i kampen mellem godt og ondt?
  • Diskuter i grupper, hvilken symbolik der ligger i at lade tv-værten friste Jamal med et, viser det sig, falsk B, tegnet på det duggede spejl. Hvorfor har filmskaberne valgt et B til at repræsentere falskhed og løgn? Det rigtige svar viser sig at være A. Hvordan er forholdet generelt mellem A og B?
  • Kan du finde andre symboler, der er knyttet til det Onde? Det kunne være ting, der repræsenterer et forfald, materialisme, noget ikke-indisk, noget uægte og uoprigtigt.
  • Drengene konfronteres med en virkelighed, hvor det Onde tager alskens former og farver. En gruppe, som Jamal og Salim forholder sig til, er de rige amerikanske og europæiske turister. Hvordan skildres de? Er der tale om dumhed og materialisme eller fremskridt og sofistikeret adfærd? (jf. også det udendørs operaarrangement). Hvilke roller påtager Jamal og Salim sig i forbindelse med turisterne?
  • Sammenlign nu billedet af det Onde i filmen med det tilsvarende billede af det Onde, som optræder inden for hovedreligionerne jødedommen og kristendommen. Tag udgangspunkt i de ti bud (2 Mos 20, 1-21), som er det fundamentale moralkodeks for de jødiske og kristne civilisationer. Hvilke fællesstræk er der mellem disse bud om Godt og Ondt og filmens billede af det gode og det onde samfund?
  • Tal i grupper om, hvad "Slumdog Millionaire" har til fælles med andre værdiladede og samfundskritiske fortællinger som fx "Rocky", "Askepot" og "Oliver Twist". Hvordan er det gode menneske? Hvilke værdier kæmpes der for og imod? I er velkomne til at tænke andre film ind. Diskuter, hvordan forholdet er mellem individet og systemet i disse film.
  • Diskuter, hvordan forholdet er mellem individet og systemet i disse film.

Fænomenet skæbne

Filmen indledes med et spørgsmål – uden for quizzen – om, hvad der ligger til grund for, at Jamal kan sejre i quizzen. De fire mulige svar er destiny, love, luck og passion – skæbne, kærlighed, held og lidenskab. Hver af disse menneskelige følelsesbegreber har indflydelse på hovedpersonernes livsforløb. Det rigtige svar gives til slut – skæbnen. Dette tilbagevendende begreb udtrykkes lidt forskelligt i filmen: "it is written" og "it was meant to be". Men hvad betyder det egentlig?

Opgaveforslag

  • Diskuter i grupper, hvordan I opfatter begrebet skæbne. Er der tale om noget, der binder mennesker fast, eller noget positivt, noget der frigør dem? Eller begge dele? Begrund jeres synspunkter.
  • Kig nu nærmere på de fire mulige svar til det sidste spørgsmål. Diskuter hvilken rolle hvert af begreberne spiller i filmen. Hvordan er forholdet mellem skæbne og held i filmen? Hvornår forfølger Jamal sin skæbne, og hvornår er han heldig? Tænk eksempelvis på forholdet mellem kontakt og forsvinden i filmen. Se også på forholdet mellem kærlighed og lidenskab. Hvilken rolle spiller kærligheden i filmen? Hvordan kommer lidenskaben til udtryk mellem de tre hovedpersoner? Diskuter hvordan filmen ville være, hvis et af elementerne manglede.

Brødre og broderskab

Filmen kredser om relationen mellem de to næsten jævnaldrende brødre, Jamal og Salim, og pigen Latika. De tre udgør et minisamfund i samfundet, nogle gange består gruppen af dem alle tre, andre gange kun af to af dem, eller gruppen er helt opløst. Dette minisamfund er ikke en fast størrelse, da det hele tiden er udsat for trusler og fristelser fra det omkringliggende samfund. Det gør også "Slumdog Millionaire" til en film om tre individers dannelsesrejse på vej mod erkendelse og kærlighed. Kampen mod ondskaben skildres ofte i scener med megen bevægelse: Dramatiske togrejser, togspor og gader krydses, personer springer, falder, nærmer sig hinanden og mister på ny kontakt til hinanden. Det muslimske angreb, som fører til moderløshed, foregår på tværs af linjer, der krydses. Latika flygter ind og ud af toge med Jamals blik på sig fra et helt andet niveau, og hun må til slut kæmpe sig frem i menneskemylderet for at nå frem til Salims mobiltelefon i tide. Rummet og kroppen bruges hele tiden til at markere personernes relationer til hinanden.

I denne treenighed udgør Jamal og Salim to figurer, hvis broderforhold rummer klassiske træk fra eksempelvis folkeeventyrerne. Den ældste broder søger overfladiske gevinster som penge, magt og berømmelse, den yngre bror søger oprigtigt kærligheden. I har ovenfor arbejdet med forholdet mellem det Gode og det Onde, som netop også er et fremtrædende tema i folkeeventyrerne.

Opgaveforslag

  • Hvilken erkendelse af kærlighedens væsen opnår Salim til slut, som gør, at han vælger at ofre sig og hjælpe sin bror?
  • "De Tre Musketerer" af Alexandre Dumas spiller en central rolle i filmens skildring af broderskab. Diskuter i grupper, hvad Dumas' klassiske fortælling betyder for filmen som helhed. Hvad siger den fx om fællesskab og troskab?
  • Det sidste spørgsmål i quizzen drejer sig om at finde navnet på den tredje musketer. Svaret er A, Aramis. Hvad udtrykker Jamal, da han – ved rent og skært held – svarer rigtigt på dette spørgsmål?
  • Hvorfor vælger filmskaberne, tror I, at lade den sidste scene – det Bollywood-inspirerede dansenummer – udspille sig på en togperron mellem to toge? Hvilket billede ønsker instruktøren at tegne af de to elskende?

Filmens visuelle stil

"Slumdog Millionaire" har blandt andet vundet Oscar-priser inden for kategorierne Bedste Fotografering og Bedste Klipning. Den visuelle side er uden tvivl en af filmens stærke karakteristika. Filmskaberne viser med billeder og lyd den dobbelttydighed, der er så paradoksal i Indien: Fortællingen om Mumbais slumdogs er på én gang ufatteligt trist og ufatteligt farvestrålende og smukt fortalt. Farver og stemninger går hånd i hånd. Begrebet dannelsesrejse er tænkt bogstaveligt med i de visuelle teknikker, filmskaberne gør brug af. Jamals rejse gennem livet foregår i hastigt skiftende omgivelser og tempi. Stærke, klare farver knyttes ofte an til behagelige og positive følelser som glæde, styrke og samhørighed, mens gråt, mørkt og uklarhed er forbundet med tvang, afsavn og søgen efter det mistede. I en række scener giver de kornede billeder og et håndholdte kamera i hektisk bevægelse associationer til dokumentargenren og signalerer realisme, autenticitet, ægthed. Helt anderledes er fotograferingen i tv-studiet, hvor atmosfæren af intensitet, tilbageholdt åndedræt og iscenesættelse forstærkes af et kamera, der langsomt lister sig rundt om Jamal og går i indtrængende, tætte nærbilleder af hans ansigt. "Slumdog Millionaire" er en film, der i høj grad spiller på de visuelle kontraster for på én gang at dokumentere og skabe fiktion omkring en ung inders skæbne.

Opgaveforslag

  • Hvordan opfatter I kombinationen af socialrealisme og eventyr i filmen? Lykkes det filmskaberne at gengive det indiske miljø på realistisk vis, eller er der efter jeres mening snarere tale om et eventyrunivers med arketypiske figurer?
  • Kig nu nærmere på filmens visuelle stil. Fotograf Anthony Dod Mantles billeder skaber på én gang et hektisk, rodet, forvirrende, farvestrålende, livsbekræftende og tragisk billede af Indiens underklasse. Hvordan gør han det? Tænk i retning af hans visuelle teknikker, ikke mindst hans brug af farver, vand og bevægelse.
  • Instruktøren Danny Boyle ønsker med filmen at rejse spørgsmålstegn ved både det indiske system og vestens blik på den tredje verdens lande. Men hvorfor vælger han ikke at lave en film, der viser Indien som rendyrket grimt og usselt?