Spurven – la vie en rose Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Til brug i dansk - om personer, miljø, handling og form
  • Til brug i fransk - om Edith Piafs liv og hendes musik

Til læreren

”Spurven – la vie en rose”, på fransk ”La Môme”, er den franske storfilm, som mange frankofile danskere har ventet på med længsel. Endelig er den her, filmen om Frankrigs største sangstjerne, stemmen bag mange af de mest kendte og elskede chansons françaises, Edith Piaf.

Filmen er en biografisk fortælling om kvinden bag stemmen og om ikonet Piaf; den fattige pige på kanten af samfundet, der gennem sin kærlighed til livet og tro på sig selv og sine nærmeste foretager en personlig og musikalsk dannelsesrejse; den kun 1m47 høje kvinde med den store stemme, kvinden, der med sit oprindelige navn Edith Giovanna Gassion af hensyn til sin karriere måtte tage navneforandring til det metaforiske ”Spurven”, la piaf. Det er livsfortællingen om Frankrigs første store internationale stjerne, som blev den kunstneriske og musikalske inspiration for et utal af franske sangere og skuespillere, og som i udlandet endnu i dag ses som den personlige inkarnation af la France.

Filmen følger Edith fra ganske lille til hendes tidlige død som 47-årig, fysisk afkræftet og mærket af livet. Det er en film, der lader sine seere åndeløse, og man skal ikke tage fejl; at det ikke er en decideret ungdomsfilm, betyder ikke, at danske skoleelever vil gå forgæves. Her er en film, der taler til os alle, og som også vil sparke følelsesmæssige døre ind hos de unge. Det er en kærlighedsfilm, men i modsætning til gængse kærlighedsfilm rummer ”Spurven – la vie en rose” flere kærlighedsdramaer. Det er en følelsesmæssig odyssé gennem en stjernes liv.

Det er en fransk film – forstået som en film, der kræver noget af sit publikum. Den er voluminøs i sin skildring af et helt menneskeliv. Som seer drages man med ind i fortællingen om det franske ikon, og der leveres ikke simple svar på alle spørgsmål. Da det kræver en smule modenhed at forstå og arbejde med filmens grundlæggende problematikker, henvender dette undervisningsmateriale sig til elever fra 8. klasse og opefter.

Rollen som Edith Piaf spilles af den franske skuespillerinde Marion Cotillard, der bl.a. er kendt fra de franske ”Taxi”-film fra 1998, 2000 og 2003 samt fra Tim Burtons ”Big Fish” (2004), Jean-Pierre Jeunets ”En lang forlovelse” (2004) og Ridley Scotts ”A Good Year” (2007).

Dette undervisningsmateriales opbygning

Få franske biograffilm lykkes i at nå ud til såvel en lille lettere fanatisk fanskare som til det brede danske publikum. ”Spurven – la vie en rose” er en undtagelse. Og den taler ikke blot til et bredt publikum, den er også rigtig interessant i undervisningsøjemed. Filmen er oplagt til franskundervisningen, og den vil kunne skabe faglig debat i faget musik, ligesom den kan inddrages i dansk, samfundsfag, filosofi og religion i tematiske forløb om fx tro, håb og kærlighed, tillid og svigt, den sociale arv, kampen for at bryde familiens og samfundets bånd, forholdet mellem selvtillid og egoisme. I dette undervisningsmateriale er fokus dog lagt på fagene dansk og fransk.

Handlingsreferatet er tænkt som en hjælp til både lærere og elever i analyse- og fortolkningsarbejdet med filmen. Vent dog med at lade eleverne læse referatet til efter filmen – af hensyn til filmoplevelsen! Til gengæld kan man allerede inden film gøre dem opmærksom på filmens opbygning; filmen springer i tid og ikke er kronologisk fortalt.

I den efterfølgende del præsenteres eleverne for to overordnede hovedafsnit, hvor de kan arbejde med filmen ud fra forskellige indfaldsvinkler. I hvert hovedafsnit finder eleverne en række didaktiske opgaver, der på hver sin måde behandler afsnittets tema. I hovedafsnittet for dansk findes en række diskussionsopgaver, som kan anvendes tværfagligt sammen med andre humanistiske fag, idet de tager udgangspunkt i filmens centrale, abstrakte begreber. I de sproglige opgaver i hovedafsnittet for fransk er elevernes stillingtagen og analysearbejde af både tekstanalytisk og sproglig art. Her kan franskeleverne arbejde analytisk og samtidig styrke deres udtryksfærdigheder, mundtligt som skriftligt. Sprogopgaverne er niveaudelte, så der kan arbejdes differentieret med filmen i fransk fra og med 8. klasse.

Inden turen går til biografen

Mange lærere vil nikke bekræftende til, at tiden generelt er knap, og at alene det at organisere et forløb omkring en biograffilm kræver særlig planlægning. ”Spurven – la vie en rose” er en film med mange temaer og problematikker, mange personligheder og mange tolkningsmuligheder. Den foregår i en anden tid og i et væld af miljøer, som ikke alle elever har klare referencerammer til. Derfor er det vigtigt at forberede eleverne inden biografturen: Ved eleverne, hvad de skal holde øje med, bliver filmoplevelsen mere udbytterig.

Et par filmforberedende emner og aktiviteter kunne være følgende:

  • Hvem var Edith Piaf? Søg på nettet, fx på den danske eller franske Wikipedia.
  • Hvilke sange er hun kendt for, og hvad fortæller hendes sange os? Studér et par af hendes sangtekster, fx La Vie en Rose, Padam… Padam, Je ne regrette rien.
  • Hvor levede hun sit liv, og hvor fik hun succes? Studér Paris’ geografi i forhold til sociale og kulturelle miljøforskelle og læs mere om fænomenerne cabaret, variété og music hall. Paris er ikke en homogen by; hvert kvarter har sit særpræg, og der er forskel på folkeligheden på Montmartres beværtninger og det pompøse liv omkring scenen på de store spillesteder omkring les Champs Elysées og på Olympia.
  • Hvordan er filmen blevet modtaget i Frankrig? Filmen havde national premiere den 14. februar 2007 og er blevet anmeldt i de fleste franske filmmagasiner, bl.a. Studio. Anmeldelser og interviews med instruktør og skuespillere kan bl.a. findes på www.cinemovies.fr – på fransk.
  • Kig evt. også på filmens hjemmeside: www.tfmdistribution.com/lamome/lamome.htm

Filmens handling

Den biografiske fortælling om Edith Piaf

Filmen dækker et helt liv på lidt over 2 timer. Den biografiske fortælling er bygget op om de forskellige epoker og begivenheder i Piafs liv, der havde følelsesmæssig betydning for hendes tilværelsesforløb. I modsætning til de fleste andre biografiske fortællinger er denne film ikke bygget op rent kronologisk; epokerne og begivenhederne finder deres plads, efterhånden som deres følelsesmæssige betydning bliver afgørende.

Et liv på kanten

Vi møder først den lille Edith i det parisiske fattigkvarter Belleville i tiden omkring første verdenskrig. Kunstnerlivet ligger i blodet på hende; moderen – af italienskkabylsk familie – er gadesanger, mens faderen er harmonikaspiller og akrobat. Da moderen er psykisk ustabil, og faderen sendes i krig, bliver det farmoderen, en handlekraftig bordelmutter, der favner den lille pige over en årrække. Her oplever Edith svingende døre, men også kærlighed, selvironi og hårdførhed, indtil faderen en dag vender tilbage og sender hende ud i cirkuslivet og senere på gaden med hendes stemme som eneste sikkerhed. Tidligt er det klar, at Edith har et helt særligt sangtalent. Med sin veninde Momone tjener Edith som ung kvinde til dagen og vejen i kvarterene omkring Belleville og Pigalle. I 1932 opdages hun af ejeren af cabarét’en le Gerny, Louis Leplée, (i filmen spillet af Gérard Dépardieu), som giver hende kunsternavnet la Môme Piaf – ”Spurvetøsen”, jævnfør filmens franske titel. På samme tid føder Edith en lille pige, Marcelle, der dør to år senere af meningitis, og som den aldrende Edith på sit dødsleje i 1963 genkalder sig med stor smerte.

Piafs genfødsel

Da Leplée findes myrdet i 1936, går det voldsomt ned ad bakke for den unge sangerinde, idet pressen skaber forbindelse mellem hende og mordet. Edith må tilbage til gaden og de skumle spillesteder, men allerede i 1937 tager livet en afgørende vending, da hun møder Raymond Asso, der uddanner hende som professionel sangerinde og så at sige gør hende til den Edith Piaf, vi kender i dag: det franske ikon, kvinden med den særegne stemme. Hun bliver pressens kæledægge, da hun viser sig at rumme et enestående dramatisk talent på scenen. Filmen fokuserer på Edith Piaf, men rammer også bredt omkring hende; livsveninden Momome følger sangerinden overalt, og der hentydes til flere af Ediths kærlighedsforhold, hvoraf den umuligste af dem alle – den gifte stjernebokser Marcel Cerdan – bliver hendes livs største. Kærlighedsforholdene skaber inspiration til sangen La vie en rose (som Piaf selv skriver i 1945). Sangen slår for alvor hendes navn fast og ændrer hendes liv totalt. Cerdan møder hun på sin tourné til USA i 1947, og det bliver to års passioneret kærlighed, som standser brat, da hendes elskede mister livet ved et flystyrt i 1949.

Mellem sygdom og succes

De følgende år er præget af indre sorg og splittelse, for det er på sit livs musikalske højdepunkt, at Edith oplever sin fysiske nedtur, som man søger at skjule for pressen. I 1950’erne er Edith Piaf et af Frankrigs sikreste brands – i Europa og i USA – men hendes afhængighed af smertestillende morfin bliver stadig mere gennemgående. En bilulykke i 1958 med partneren og sangskriveren Georges Moustaki (som giver hende Milord) forværrer hendes helbred yderligere. Hun falder om på scenen og må indlægges, men hendes passion for musikken er intakt. Af Charles Dumont får hun sangen Non, je ne regrette rien, som hun synger på Olympia i 1961 til trods for sit svigtende helbred. De sidste måneder af sit liv tilbringer hun i Sydfrankrig, hvor hun dør i efteråret 1963.

Til brug i dansk - om personer, miljø, handling og form

Følgende kan man arbejde med umiddelbart efter biografturen, hvor eleverne erindrer filmen og dens detaljer klarest.

1. INTIMITET - REFLEKSIONER OVER PERSONER OG MILJØ

Filmen om Edith Piaf er en emotionel rejse – ikke et dokudrama. Medtaget er kun de personer, som spillede en rolle for den private Piaf; de som skabte hende. Instruktøren ønsker at skelne mellem de, som hun betød noget for, og de, som betød noget for hende. Det er en fortælling om kvinden bag sangerinden Piaf. Det menneskelige og intime portræt af Piaf er bygget om omkring flere stærke øjeblikke af skæbnesvangre møder, brud, svigt, håb og kærlighed. Ofte har film kun et enkelt af sådanne højdepunkter. Denne film er fuld af dem. Piaf er under evig skabelse. Alle filmens episoder er skildret med samme nærhed, samme intensitet, hvilket former et billede af en kvinde, der var den samme person hele livet igennem. Rollen som Edith Piaf spilles af tre personer, henholdsvis som 5-årig, som 10-årig og som voksen.

  • Hvilke personer optræder i filmen? Lav evt. en liste på tavlen.
  • Lav en prioritering i forhold til deres indflydelse på Edith Piafs liv. Vurdér også deres indbyrdes forhold.
  • Hvilke oplysninger giver filmen om de forskellige parisiske sangmiljøer: gadesangen, varietéen og music hall’en? Hvad er de mest markante forskelle?
  • Hvordan skildres Edith Piafs møde med USA? Hvilke bekymringer gør sangerinden sig? På hvilken måde udvikler hun sig i mødet med USA?

2. INTENSITET OG DESTRUKTION – REFLEKSIONER OVER HANDLINGEN

Filmens gennemgående tema er Edith Piafs kamp for kærligheden, for anerkendelse og for retfærdighed samt hendes evige insisteren på at leve livet fuldt ud og på trods.

  • Tal om filmens handling. Hvad sker der? Hvordan er filmen bygget op?
  • Beskriv Edith Piafs barndom. Hvad karakteriserer hendes tidlige år? Hvilken rolle spiller de skiftende sociale miljøer, forældrenes erhverv og deres måde at udtrykke sig på? Hvad tager Edith med sig fra bordelmiljøet – og fra forholdet til Titine?
  • Se derefter nærmere på ungdomsårene. Hvilken kvinde møder der os her? Hvad kæmper hun for? Hvilke værdier har hun? Hvilke personer omgives hun af?
  • Efterhånden som Piaf ændrer status og format som sangerinde, ændrer også hendes kærlighedsforhold sig. Hvad optager og præger hende som voksen?
  • Hvilket overordnet billede synes I, filmen giver af Edith Piaf? Hvilket billede giver filmen af den franske stjerne? Kan man forstå, hvorfor hun har haft så stor betydning som kunstner – og som fransk ikon?

3. KONTINUITET OG KONTRASTER – REFLEKSIONER OVER FILMENS FORM OG FØLELSER

Hver beskreven episode og epoke i filmen har både betydning for helheden og rummer et selvstændigt indhold. Filmen er opbygget som en mosaik, hvor intet element kan udelades.

  • Hvilke nøglescener og højdepunktssituationer indeholder filmen efter din mening?
  • Filmen er ikke kronologisk opbygget. Hvad skaber alligevel kontinuitet og sammenhæng i filmen?
  • Edith er en stærk kvinde, der dog har flere svage punkter. Men hvilke? Hvornår oplever vi en svækket Edith Piaf? Hvilke kampe må hun kæmpe gennem livet? Er Edith afhængig af andet end sin medicin?
  • Hvilken funktion har sangene i filmen? Her tænkes også på de sange, der ikke oversættes på filmens undertekster. Er det i øvrigt et problem, synes du? Forstod du dem alligevel?
  • Hvilke følelser oplever du igennem filmen? Giv eksempler på situationer og konkrete scener, der skaber vidt forskellige følelser i dig.
  • Hvilke virkemidler bruges til at skabe disse følelsesfulde stemningsskift? Tænk bl.a. på scenen, hvor Edith – og vi – opdager, at Marcel er død. Hvilke filmiske virkemidler anvendes hér?

Til brug i fransk - om Edith Piafs liv og hendes musik

Il est possible de faire les exercises suivantes tant par écrit qu’oralement. L’essentiel, c’est discuter les thèmes centrales du film et pour cela c’est une bonne idée de travailler avec ces questions en petits groupes.

1. CONNAÎTRE PIAF À TRAVERS LES PAROLES ET LA MUSIQUE

Dans la musique nous trouvons les nombreux visages d’Edith Piaf: la fillette misérable et perdue, la chanteuse du coin, la femme amoureuse, la vedette des variétés prête à mourir sur scène – et malgré cette palette de visages différents, il s’agit d’une seule personne qui vit tous les bonheurs et douleurs du monde. Maintenant il faut travailler avec ses paroles. Essaie de créer un lien entre sa musique et sa vie.

La vie en rose (1945)
Des yeux qui font baisser les miens
Un rire qui se perd sur sa bouche
Voilà le portrait sans retouche
De l'homme auquel j'appartiens

Quand il me prend dans ses bras,
Il me parle tout bas
Je vois la vie en rose,
Il me dit des mots d'amour
Des mots de tous les jours,
Et ça m'fait quelque chose
Il est entré dans mon coeur,
Une part de bonheur
Dont je connais la cause,
C'est lui pour moi,
Moi pour lui dans la vie
Il me l'a dit, l'a juré
Pour la vie
Et dès que je l'aperçois
Alors je sens en moi
Mon coeur qui bat

Des nuits d'amour à plus finir
Un grand bonheur qui prend sa place
Des ennuis, des chagrins s'effacent
Heureux, heureux à en mourir

(refrain)

Des nuits d'amour à en mourir
Un grand bonheur qui prend sa place
Les ennuis, les chagrins s'effacent
Heureux, heureux pour mon plaisir

Questions à La vie en rose

  • Traduis la chanson.
  • C’est quel genre de chanson?
  • Quels sont les grands thèmes de la chanson?
  • On rencontre quelle Edith ici?
  • Comment tu trouves la chanson? 

Rien de rien (1951) (en extrait)
Rien de rien…
Il ne se passe jamais rien pour moi.
Je me demande pourquoi!
Rien! Rien! Rien!
Il ne se passe jamais rien!...
Rien de rien…
Il ne se passe jamais rien pour moi.
Je me demande pourquoi!
Rien! Rien! Rien!
Il ne se passe jamais rien!...

Questions à Rien de rien

  • Traduis la chanson.
  • De quoi parle-t-elle, à ton avis?
  • On est au quel moment de la vie d’Edith Piaf lorsqu’on écoute cette chanson dans le film?
  • Comment tu trouves la chanson?
  • Comment est l’atmosphère?

Non, je ne regrette rien (skrevet i 1956, indspillet af Piaf i 1960)
Non! Rien de rien
Non! Je ne regrette rien
Ni le bien qu’on m’a fait
Ni le mal tout ça m’est bien égal!

Non! Rien de rien Non!
Je ne regrette rien
C’est payé, balayé, oublié
Je me fous du passé!

Avec mes souvenirs
J’ai allumé le feu
Mes chagrins, mes plaisirs
Je n’ai plus besoin d’eux!

Balayées les amours
Et tous leurs tremolos
Balayés pour toujours
Je repars à zero

(refrain)

Non! Rien de rien!
Non! Je ne regrette rien
Car ma vie, car mes joies
Aujourd’hui, ça commence avec toi!

Questions à Non, je ne regrette rien

  • Traduis la chanson.
  • C’est quel genre?
  • De quoi parle la chanson?
  • Edith Piaf, elle en est où dans sa vie maintenant?
  • Décris les thèmes de la chanson tout en pensant à sa vie.

Comparaison

Qu’est-ce qui lie les trois chansons?

Quelle chanson tu préfères? Pourquoi?

2. LA FEMME TANT AIMÉE

Edith Piaf surpassait son propre succès. Elle était un véritable prénomène. De nombreux grands artistes français ont connu la scène grace à elle. Dans le film sont seulement évoqués Yves Montand, l’un des plus grands acteurs de la France, ainsi que le grand compositeur de chansons, Charles Aznavour (qui lui donnera le drôle Rien de rien) et l’écrivain connu, Jean Cocteau. Nous ne les voyons pas, exclusivement la célebre actrice Marlene Dietrich remerciant Piaf, devenue star, pour ses chansons.

Comprendre les souvenirs d’Yves Montand
Le grand maître du cinéma français, Yves Montand, vit à l’âge de 23 ans son premier grand amour avec Edith Piaf qui avait 6 ans de plus que lui. Voilà ce qu’il dira plus tard sur son amour pour cette femme singulière:

”Je suis tombé amoureux sans m’en rendre compte, victime du charme, de l’admiration et de la solitude d’Edith. Elle n’avait rien de la femme cassée, rompue par la drogue et la maladie, qu’on a connue plus tard – ces images affreuses et pathétiques dans lesquelles on l’a enfermée. Elle était fraîche, coquette, marrante et cruelle, éperdue de passion pour son métier, ambitieuse, midinette, fidèle tant qu’elle était amoureuse, désirant croire à son histoire d’amour, mais capable de rombre avec une force inouïe, chantant mieux lorsqu’elle trouvait l’amour et lorsqu’elle le perdait.” (Hamon & Rotman: "Tu voic, je näi pas oublië" (s. 176). Seuil/Fayard, 1990)

  • Traduis le texte d’Yves Montand.
  • C’est quel genre de texte?
  • Quels sont les mots-clés?
  • Comment il décrit Edith Piaf?
  • Comment Montand se décrit lui-même?
  • Quel est le rapport entre la lettre et le film?

Comprendre ce qui change tout
Marcel Cerdan, l’homme de sa vie, meurt tragiquement dans un accident aérien. C’est un homme avec deux vies; la vie avec sa femme et son fils au Maroc, et sa vie avec Edith à Paris et à New York. Aimé par deux femmes et connus par le monde entier, il meurt seul, en rentrant chez Edith qui l’attend avec impatience. A toi maintenant d’écrire la scène où elle apprend la mort de son amour. Quels sont les adjectifs qui conviennent le mieux à la situation? Il s’agit d’une scène longue de 4,45 minutes, plein d’émotions opposées.

  • Où se trouve Edith?
  • Qu’est-ce qui se passe?
  • Comment elle réagit?
  • Où elle va?
  • Il y a quelque chose qui te semble bizarre ou remarquable?
  • Quand tu te rends compte qu’il y a un problème? Avant ou avec Edith?
  • Comment tu te sens à ce moment-là?
  • Décris la large palette d’émotions d’Edith.
  • Comment on peut dire que la scène résume tout le film et toute la vie d’Edith Piaf?
  • La scène a été tourné cinq fois. Comment tu trouves le résultat?
  • A ton avis, comment joue Marion Cotillard, l’actrice qui joue Edith Piaf?

3. POUR MIEUX CONNAÎTRE EDITH PIAF

Vu ses relations multiples, il n’a sûrement pas été évident pour Olivier Dahan, le metteur en scène et le scénariste du film, de faire une sélection de toutes les personnes qui entourent Edith Piaf. Il a privilégié les gens qui l’ont construite, comme la prostituée qui l’a recueillie enfant, son manager, som amie d’enfance Momone et son amour Cerdan.

A toi de choisir l’un des personnages du film et de visualiser ce qui le rend important dans le film.

  • Nom:
  • Prénom:
  • Âge:
  • Nationalité:
  • Situation familiale:
  • Profession:
  • Caractère et comportement:
  • Importance pour Edith Piaf:

Imagine-toi que tu es ce personnage en répondant aux questions suivantes: 

  • Quelle est ta relation à Edith Piaf?
  • Quels sont tes désirs pour l’avenir?
  • Tu as des passions dans la vie?
  • Il y a des choses qui te tourmentent?
  • Tu caches quelque chose ou tu es parfaitement loyal(e) envers Edith Piaf?

4. LA PIAF UNIVERSELLE

Le film crée un portrait de la star française sur son chemin de la gloire. Mais qu’estce qui caractérise l’image de la femme en tournée à l’étranger, surtout à New York? Envisage le dire d’Olivier Dahan:
”Aussi francaise soit-elle, Piaf appartient à ceux qui l’écoutent. Ce n’est pas une histoire de pays, ni même de langue. Elle est universelle par l’émotion qu’elle dégage.” (Studio Magazine, februar 2007)

  • Pourquoi Olivier Dahan, le metteur en scène, désire préciser l’universalité d’Edith Piaf?
  • A ton avis, comment se présente Edith Piaf aux États-Unis dans le film?
  • Qu’est-ce qui caractérise sa rencontre culturelle et musicale avec ce pays?
  • Edith à New York, c’est une grande chanteuse française loin de chez elle. Est-ce qu’il s’agit d’une situation David-Goliath? Ou bien d’une situation d’égalité?
  • Comment le statut de la chanteuse change durant ses visites new yorkaises?
  • Qu’est-ce que tu sais du rapport entre la France et les États-Unis aujourd’hui? Discute en classe la manière qu’agit la France actuellement en face de l’américanisation – ce qu’on appelle aussi la mcdonnaldisation.

5. ALLEZ PLUS LOIN

  • Pour les critiques des medias française, voir www.cinemovies.fr.
  • Pour les paroles des chansons, voir www.paroles.net.
  • Pour savoir plus sur la chanteuse, voir www.wikipedia.fr.