Steppeulven Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Litterære vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

”Steppeulven” handler om Eik Skaløes korte, intense liv i 1960’erne. Skaløe døde alene i ørkenen mellem Indien og Pakistan i 1968 og har siden været en myte. Han er den eneste unge døde i den danske populærkultur. Mens ungdomsoprøret i USA bød på en række ikoniske, unge døde som Jimi Hendrix, Janis Joplin og Jim Morrisson, så var det i Danmark først og fremmest Eik Skaløe, der levede så stærkt, at han måtte dø allerede som 25-årig.

Eik Skaløe blev i pressen kaldt Danmarks ”chefhippie”, da hippiebevægelsen i slutningen af 1960’erne nåede Danmark. Skaløe blev kendt i offentligheden som forsanger og tekstforfatter i bandet ”Steppeulvene”, der med lp’en ”Hip” (1967) havde lavet den første dansksprogede syrerockplade. Lp’en blev siden en væsentlig inspirationskilde for en ny generation af danske rockmusikere, der fik øjnene op for, at det danske sprog sagtens kan begå sig i rockmusik.

I dag står pladen som en milepæl i dansk rockhistorie. I undervisningen kan ”Steppeulven” bruges i mange sammenhænge. Den giver et billede af tressernes oprør, hvor både stoffer, sex, litteratur og musik spiller en central rolle, og hvor alle aspekter af tilværelsen gøres til genstand for en kritisk undersøgelse.

Filmens credits

Titel: Steppeulven
Produktionsland og -år: Danmark/Kroatien/Sverige/Argentina, 2015
Instruktion: Ole Christian Madsen
Manuskript: Bo hr. Madsen, Ole Christian Madsen
Længde: 107 min.
Distribution: SF Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Eik Skaløe: Joakim Fjeldstrup
Iben Nagel Rasmussen: Marie Tourell Søderberg
Eiks mor: Annette Støvelbæk
Eiks far: Thure Lindhart

Foto: Nikola Predović

Før I ser filmen

Inden klassen skal se filmen, vil det være en god idé at tale om begreber som ’rammefortælling’ og ’kronologi’, så eleverne er forberedte på, at ”Steppeulven” ikke ligner de film, de er vant til at se.

Eleverne bør også få en kort introduktion til 1960’ernes samfund og det ungdomsoprør, der er på vej. Angsten for atomkrig, velstandsstigningen, ændringerne på arbejdsmarkedet og velfærdssamfundets fokus på ungdom og uddannelse er en nødvendig ramme for at forstå, hvad det er for en generation, Iben og Eik tilhører.

Filmen byder på megen nøgenhed, eksplicitte sexscener og en meget fri tilgang til stoffer. Det er en god idé at forberede eleverne på dette, og forklare at det er en naturlig del af en film, der handler om ungdomsoprøret.

Tag endelig en snak med eleverne om, hvad det vil sige at lave en film om et menneske, der har eksisteret i virkeligheden. ”Steppeulven” er et forsøg på at forstå Eik Skaløes skæbne, og er en form for fortolkning af hans person. Bed eleverne om at lægge mærke til, hvad det er, der driver Eik. Hvad er det han vil opnå i tilværelsen?

Foto: Nikola Predović

Handlingsreferat

Eik Skaløe er ung i 1960’erne. Han bliver anholdt for at hænge plakater op, der protesterer mod atomvåben. I politiets varetægt møder han Iben, der bliver hans kæreste.

Eik og Iben tilhører en gruppe unge, der ønsker at gøre oprør mod det etablerede samfund. Kærligheden til Iben forandrer dog Eik. Da han, i stedet for digte om angsten for atomvåben, begynder at skrive kærlighedsdigte, fører det til et brud med gruppen.

Eik ønsker ikke blot at forandre verden, han ønsker at forandre sig selv. I forholdet til Iben er han dog gammeldags. Han vil have hende for sig selv, mens Iben vil være fri til også at være sammen med andre mænd. Sammen med Ibens anden kæreste, Henrik, drager de på en rejse ud i verden.

I Athen bliver Eik introduceret til hash og heroin, og Iben stikker af med den karismatiske Vincent. Da Iben vender tilbage til Eik, fortæller hun, at hun venter hans barn. Eik er lykkelig ved tanken, men Iben insisterer på at få en abort. Det illegale indgreb gør Iben alvorligt syg. Hun vender tilbage til Danmark, mens Eik rejser videre.

Da Eik vender tilbage til Danmark er Iben narkoman, og efterhånden giver Eik også efter for stofferne. Eik ender i fængsel for et indbrud på et apotek, og da han kommer ud, er Iben blevet en del af Odin Teatret i Jylland. Eik starter bandet ”Steppeulvene”, der udgiver en plade. Bandet tager på turné, men Eik har kun én drøm: at rejse sammen med Iben til det fjerne østen. Iben afviser ham, da aborten næsten slog hende ihjel, og hun ikke længere kan få børn.

Eik rejser til Indien, og i ørkenen, på grænsen mellem Indien og Pakistan, begår han selvmord.

Foto: Nikola Predović

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014

Temaforslag og opgaver i dette materiale træner eleverne i følgende faglige mål og almene kompetencer inden for fagene dansk og engelsk:

  • Gøre rede for, analysere og vurdere æstetiske udtryksformer
  • Gøre rede for og vurdere dramaturgi i en spillefilm
  • Åbenhed, diskussion og selvrefleksion

Elevarkene træner mundtlige og skriftlige færdigheder samt analytiske og kommunikative færdigheder.

Foto: Nikola Predović

Fag og temaer

Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges af 9. klasse - gymnasiet. Materialet tager udgangspunkt i filmens centrale temaer og kommer med en analyse af de filmiske virkemidler og den dramaturgiske komposition.

I undervisningen hører ”Steppeulven” naturligt hjemme i danskfaget. Men de mange referencer til engelsksproget litteratur åbner muligheden for et tværfagligt samarbejde mellem dansk og engelsk. I et bredere samarbejde om perioden kan filmen desuden indgå i fag som historie, psykologi og samfundsfag.

Materialet præsenterer tre analytiske indgangsvinkler til arbejdet med filmen.

  • Dramaturgi og fremstillingsform lægger op til en grundig analyse af filmens forløb og tema.
  • Billedanalyse ser nærmere på de filmiske virkemidler i tre centrale indstillinger fra filmen.
  • Litteratur og ungdomsoprør bruger filmens mange litterære referencer i en tolkning af filmen og dens samtid.
Foto: Nikola Predović

Filmfaglige vinkler

Dramaturgi og fremstillingsform

I modsætning til mange andre film er ”Steppeulven” ikke en fortælling, der er bygget op over en berettermodel, hvor den grundlæggende konflikt bliver løst i et klimaks. Filmens fortælling er i stedet sat sammen af en lang række episoder, der følger Eiks tilværelse i en periode. Rammefortællingen skaber dog sammenhæng i den løse fortællestruktur. I filmens anslag møder vi Eik, der går alene på steppen. ”Jeg vil prøve at gøre mig rask”, hører vi ham sige i en voice over (se Tale). Her etablerer filmen en præmis, der giver fremdrift i filmen. Eik er på en eller anden måde syg, og han kæmper for sit liv. I voice over’en henvender Eik sig til Iben; ”Kære Iben. Jeg kender ikke slutningen, men jeg kender begyndelsen”. Herefter går filmens handlingsforløb i gang, og det er vigtigt at lægge mærke til, at det hele begynder med mødet med Iben. På denne måde etablerer filmen en skæbnesvanger sammenhæng. Mødet med Iben fører til, at Eik til slut vandrer alene i ørkenen. De episoder vi ser i filmen, bliver alle skridt på Eiks vej mod døden på steppen.

”Steppeulven” benytter sig i høj grad af Eik som fortæller. I voice over’en (se Tale) guider han os igennem handlingsforløbet, og binder de forskellige episoder sammen. Fortælleren ender med at dø, men selv efter døden kan Eik tale til os og til Iben igennem sine efterladte breve og den ufuldendte roman. Manuskriptforfatterne, Bo hr. Hansen og Ole Christian Madsen, gør flittigt brug af Eiks ufuldendte roman som et talerør, der lader tilskueren vide, hvad der foregår i Eiks indre.

I filmens forløb bliver Eiks skæbne knyttet til Iben. Eik er kun på overfladen en fri fugl. Hans valg er filmen igennem styret af kærligheden til Iben. ”Jeg vil ha’ dig for mig selv”, siger han, i modstrid med tidens credo om fri kærlighed. Det er på grund af Iben, at Eik bryder med det politiske arbejde. Det er sammen med hende, at han begiver sig ud på landevejene. Og da Iben har forladt ham med Vincent, prøver Eik første gang heroin og ser steppeulven i sig selv. Det er også Iben, der gør ham til sangskriver. I filmens fremstilling udspringer Eiks sange til pladen ”Hip” af hans ønske om at vinde Iben tilbage. Og bandets turné handler for Eik om at møde Iben igen. Da hun endelig afviser både at rejse med ham og at leve med ham, tager han beslutningen om at rejse til østen, hvor han dør.

I Eiks og Ibens forhold er hun blomsten og han er bien. Der er dog også andre bier, der dypper sig i blomsten, og det skaber problemer for Eik, først og fremmest stofmisbrug. Og da han til slut ikke kan befrugte blomsten – Iben kan ikke få børn – dør bien.

”Steppeulven” har på denne måde en underliggende rød tråd i sit tilsyneladende løse plot. Det er en road movie, hvor den ene episode afløser den anden uden direkte sammenhæng, men hvor rejsen bliver et billede på livet. For at forstå filmens underliggende sammenhæng bør eleverne arbejde med. Med aktantmodellen bliver det klart, at Eik faktisk er målrettet filmen igennem. Hans ydre objekt er Iben. Hans indre objekt er at forandre sig selv. Ingen af delene lykkes, og filmen ender derfor tragisk.

Billedanalyse

I elevarket til dansk om filmanalyse er der en række opgaver, hvor eleverne skal analysere og fortolke stillbilleder fra filmen. Kig på billedbeskæring, billedkomposition, kropsprog, farvesymbolik og lyssætning.

”Steppeulven” er en film, der i høj grad bruger de filmiske virkemidler for at udtrykke sit tema. Filmens stil ændrer sig markant i løbet i filmen. Sammenlign fx billedet herunder af Eiks møde med hashen, med scenen, hvor Christian lokker Eik til at tage piller (ca. 55.30). Farver, lys og fokus (se Dybdeskarphed) er brugt forskelligt i de to scener.

De tre billeder, der gennemgås her, kan desuden bruges som nedslag i filmens forløb og Eiks udvikling.

Billede 1

Foto: Nikola Predović

Her ser vi Eik med udbredte arme og en chillum i hånden. Det er hans første møde med euforiserende stoffer, og billedet viser entydigt Eiks positive oplevelse. Eik er placeret i billedets forgrund (se Dybdekomposition), hvor han bliver det naturlige centrum. Motivet er i en halvnær beskæring, så vi både kan se Eiks ansigtsudtryk og kropssprog. I kompositionens mellemgrund, ser vi andre glade mennesker, der er lidt ude af fokus, da Eik her er den vigtigste. I billedets baggrund, ser vi bjergene.
Billedets komposition viser Eik på toppen af verden og omgivet af glade mennesker. Hans mimik udtrykker hans lykke, og hans kropssprog er åbent. Eik er oplyst fra alle sider med high key belysning, men det kraftige modlys (se Lysets retning) får nærmest hans lyse hår til at ligne en glorie.

Billede 2

Foto: Nikola Predović

Her er Eik igen omgivet af mennesker, men han er adskilt fra både publikum og band. Eik er placeret i billedets mellemgrund (se Dybdekomposition), hvor han som den eneste er fuldt oplyst af projektørlys. Rundt om ham er der et dunkelt, rødt lys, mens han selv er klædt i en grøn skjorte. Farve, lys og billedkomposition adskiller Eik fra menneskene omkring ham. De er alle del af noget. Publikum er massen, mens musikerne bag ham er bandet. Kun Eik er alene – alene blandt mennesker. Her er forvandlingen til steppeulv godt i gang for Eik, der også her står i en korsfæstet positur.

Billede 3

Foto: Nikola Predović

Her har Eik vendt menneskeheden og tilskueren ryggen. Han er blevet en steppeulv, der er ”utilpas blandt mennesker og hjemløs blandt dyr”. Eik er i billedets forgrund (se Dybdekomposition), hvor han igen står i korsfæstet positur. Foran ham ligger intetheden. De mørkere farver i billedets forgrund, og de gradvist lysere farver i horisontens forsvindingspunkt giver en enorm dybde i billedet. Det er denne intethed, Eik står for at forsvinde ind i.

Litterære vinkler

Ungdomsoprør og litteratur

Litteratur spiller en meget stor rolle i ”Steppeulven”. En del af fortællingen er lagt i munden på Eiks ufuldendte roman, og på lydsiden hører vi i indledningen Eiks skrivemaskine. Eik forstår i høj grad sig selv igennem litteraturen, og drømmer om selv at skrive den roman, der forandrer alt. Mens Eik skriver i baggrunden, tilter kameraet i forgrunden op ad en stabel bøger af tidens store forfattere. Men da Eik taler om romanen, der forandrer alt, står kameraet stille. Kameraet er landet på Herman Hesses roman ”Steppeulven” fra 1927.

”Steppeulven” var en af de store generationsromaner i 1960’erne. I romanen gør Herman Hesses alter ego, Harry Haller, op med alt og alle. Romanen vender sig mod den borgerlige tilværelse og mod adskillelsen af arbejde og erhverv. Den gør op med ideen om, at mennesket har én personlighed, og hævder i stedet, at sjælen er delt og mangfoldig. Hippierne hentede stor inspiration i Hesses roman, og Eik Skaløe identificerede sig skæbnesvangert med billedet af den utilpassede steppeulv. Skaløes orkester fik navn efter Hesses roman, og også i teksterne er der ekko af bogen.

Teksten til ”Dunhammeraften” udspringer af stoffernes euforiske udvidelse af sanserne, sindet og fantasien. Det lyriske jeg er bogstaveligt talt flyvende her, og der er fuld knald på farverne – ”solens orange ballon”, ”over øen er himmelviften jo blå” og han har sine ”violette snabeltyrkersko på”. ”Dunhammeraften” rummer al den eufori, der var solsiden af hippiernes frie tilværelse, men ”Hip” rummer også skyggesiden. Nummeret ”Kun for forrykte” fortæller historien om steppeulven Harry (og Eik), der forsøger at bevare deres frihed ved ikke at binde sig til tingene og til verden. Harry opdager dog, at denne frihed er det samme som døden. På denne måde kommer ”Kun for forrykte” og Eiks skæbne til at udtrykke bagsiden af medaljen for hippiebevægelsen. Friheden er i sin reneste konsekvens døden.

Eiks egen poesi spiller en stor rolle i filmen. Men der er også andre interessante poetiske spor i filmen. Ibens far er digteren Halfdan Rasmussen. Et af hans mest berømte digte er ”Efter Bikini” fra 1948, der handler om truslen fra atomvåben. Digtet udspringer af USAs atomprøvesprængninger i 1947 på Bikini-øerne. Truslen fra atomvåben var en af de ting, som de unge i 1960’erne fandt så absurd ved forældrenes verden, at det var nødvendigt at gøre oprør.

Da Iben og Eik møder den karismatiske Vincent, præsenterer han sig med et par linjer fra den amerikanske digter, Walt Whitmans (1819-1892) berømte digt, ”Leaves of Grass”: ”My name is nothing”, siger Vincent, og spørger så med reference til Whitman; ”what would air, soil, water, fire, know of my name?”.
Selvom Whitmans digt på dette tidspunkt er mere end 100 år gammelt, så rammer det hippierne midt i deres selvopfattelse. Navnet er betydningsløst, og menneskets krop er ét med elementerne. Whitmans digt kredser, på samme måde som Eik, om at omskabe sig selv ved at skabe et nyt sprog.   

Litteraturen giver status i ”Steppeulven”. Litteraturen har en tiltrækkende effekt på kvinder, og Vincent har her en særlig status. Det er ham, der ’bestjerner’ Eik og Iben, så de har en ledestjerne på foden. Men det er også ham, der bortfører Iben. Også her bruger han litteraturen; ”Come away oh human child / to the waters and the wild”, synger han om aftenen om bålet. Vincent har her fat i den irske digter W.B. Yeats’ (1865-1939) digt ”The stolen child” fra 1889. Digtet tager udgangspunkt i et irsk folkesagn, og fortæller om en alf, der bortfører et barn. Digtet fortæller således den samme historie som filmen, da Vincent næste morgen er stukket af med Iben.

Eik har også selv fat i den engelske lyrik. Han efterlader Iben med vers taget fra den engelsk-amerikanske digter T.S. Eliots (1888-1965) ”Ash Wednesday” (1930), og versene bruges desuden som en prolog til filmen. ’Askeonsdag’ indleder den kristne fastetid, hvor den troende faster og koncentrerer sig om bøn. ”Ash Wednesday” beskriver en vej mod spirituel og åndelig indsigt. Også her er der sammenhæng mellem litteraturen og Eik Skaløe. Eik søger i høj grad åndelig indsigt og renselse, og hans selvmord var muligvis en sultedød.

Foto: Nikola Predović

Links og litteratur

Om filmen

Fakta om filmen på engelsk og dansk

Om Steppeulvene

Dokumentarfilm om Steppeulvene og hippiebevægelsen på Filmcentralen

Læs om Steppeulvene og deres historie på Peter Poulsens hjemmeside "Steppeulvene"

Halfdan Rasmussens ”Efter Bikini”

Læs digtet "Efter Bikini" på Det danske Fredsakademis hjemmeside

Om 1960’erne

Hjemmeside om 1960'erne

Om filmanalyse

Læs om dramaturgi og filmiske virkemidler i Filmcentralens online Filmleksikon

Om at skrive filmanmeldelser

Filmcentralens undervisningsmateriale om at skrive filmanmeldelser

Om instruktøren Ole Christian Madsen

Artikel om instruktøren Ole Christian Madsen på Det Danske Filminstituts FILMupdate-nyheder

Om skuespilleren Joachim Fjelstrup

Artikel om skuespilleren Joachim Fjelstrup på Det Danske Filminstituts FILMupdate-nyheder

Foto: Nikola Predović